DET DER LIV..

Det bliver rimelig meget sat på standby for tiden.. Hvert fald for mit vedkommende. Jeg har, som tidligere udtrykket, eksamen til op over begge ører.. I morgen gælder det den første mundtlige eksamen på dette semester, og udover at mit hjerte har ræset afsted det sidste halve år og der virkelig har været pres på, så skal jeg da nok lige love for at det sætter slutspurten ind nu.. Det er ikke fordi jeg normalt ikke er nervøs inden mundtlige eksaminer. For det er jeg skam… Jeg vil jo gerne præstere. Og man er vel altid lidt nervøs for om ens arbejde er godt nok.

Jeg tror bare, at jeg er kommet ind i en super dårlig og ond præstationsangstcirkel.. Der konstant holder mig tilbage fra at lave noget som helst! For hvad nu hvis det er lort? Og det er det forresten sikkert alligevel. SUK!. For fanden altså.. Udover dumme manglende selvværdstanker, så føler jeg bare at min liv flyder (eller bliver kastet) rundt for tiden i hvad der føles som en tidevandsbølge. Hvor det bare aldrig nogensinde bliver lavvande. Jeg kan kun liige røre bunden med mine tæer, mens jeg kæmper for at kunne holde hovedet over vandet, og trække vejret bare en smule. Når jeg endelig kan stå fladt på bunden af, hvad der føles som knuste drinksglas og glemte parasoller, mærker jeg kun et øjebliks stilhed inden den næste store bølge af lort rammer mig… Og sådan har det føltes i snart et halv år. Med udfordringer jeg har måtte kaste håndklædet i ringen til og en omverden, der nok ikke har kunne forstå, hvor Jeanette er blevet af…Hende der altid er frisk på sjov og ballade, ture i byen og kaffesladder. Hende der tænker lidt for meget på andre, end hvad godt er. Måske bare lidt for meget på, hvad andre tænker om hende… Hende der normalt har masser overskud og er organiseret.. Jeg kan godt fortælle Jer hvor hun er.. Hun er ude på dybt vand. Og hun mangler virkelig et par badevinger, der kan holde hende oppe!

Heldigvis har jeg gode, søde og meget betænksomme personer i mit liv, der hjælper med at holde mig over vande lige nu. Men jeg vil ikke herinde vise en udgave af mig selv, der er poleret, overskudsagtig og hvor I tror at min tid går med at købe blomster på torvet hver uge. For det er langt fra virkeligheden. Som jeg tror det langt fra er virkeligheden for mange. Lige nu er det filterdækkede liv hvert fald sat på standby. Selvom jeg elsker lyserød neglelak og tulipaner, og jeg ihærdigt forsøger at se glasset som halv fuldt, og instagram er min bedste ven, så er energien der bare ikke lige nu. Den skal nok komme igen I’m sure. Lige nu bliver den bare brugt på at træde vande. Og være taknemmelig for alle de gode mennesker jeg trods alt har i mit liv!

Legens regler på alle sociale medier er, at man kun viser de gode, smukke og filter-dækkede sider.. Jeg bryder reglerne nu.. Måske fordi jeg bare er en lille regelbryder. Måske fordi manden min lige har erklæret sin kærlighed, og jeg ved at uanset hvor mange regler jeg bryder, så står han ved min side. Måske fordi regler er til for at blive brudt? Måske fordi I don’t give a fuck…..