Derfor skal du vælge ét ord som guide for 2018 (og en metode hertil)

Foto af Rebecca Brincker @hjernestorm

I starten af 2017 valgte jeg ét ord, der skulle være min abstrakte og mentale guide gennem hele 2017. Jeg reflekterede over ordet i dette indlæg, hvor jeg også i store træk deler, hvad mit 2017 har budt på.

I var flere, der var positive omkring min refleksion og nysgerrige på det at vælge ét ord som en indre guide for et helt år.

For selvom det måske lyder uoverkommeligt at følge ét ord gennem et helt år, så har det for mig været noget af det bedste ved året.

Jeg valgte ordet ‘courage‘ som guide i 2017, og det gjorde jeg gennem en relflekterende, men hurtig proces.

Jeg brugte nemlig en skabelon, der kunne guide mig igennem den mentale proces, det er at vælge ét ord som guide.

Skabelonen udfyldte jeg og hængte på min opslagstavle. Så blev jeg hver dag mindet om både mit udvalgte ord, men også om processen og de tanker jeg gjorde mig undervejs.

Da I netop var flere, der delte min begejstring for at droppe nytårsforsætter og i stedet vælge ét ord som guideline, besluttede jeg mig for at opdatere min skabelon til 2018 og dele den herinde med jer.

Måske den kan komme nogle af jer til nytte?

Der er flere gode grunde til at vælge ét ord for året.

  • Du får en guide gennem alle aspekter af dit liv gennem et år. Det giver en ro og klarhed i forhold til, hvordan du håndterer forskellige situationer.
  • Jeg besluttede mig i 2017 for, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv. Det har betydet, at jeg har udviklet mig meget. I forhold til andre mennesker, i forhold til min familie, på mit arbejde, med mig selv og ikke mindst i de projekter jeg kaster mig ud i. Det giver dig et ekstra skub og selvtillid at have ét ord at “læne” dig op ad.
  • Du SKAL ikke følge nogle forsætter, som du med tiden mister interesse i eller ikke har ressourcer til. Hvad end det er at du vil løbe tre gange om ugen, du skal tabe de sidste famøse fem kg, du gerne vil besøge din familie oftere etc. For mig gjaldt det, at jeg hurtigt mistede interessen i at “overholde” mine nytårsforsætter. Men det har fungeret så godt at have et ord, jeg lod mig guide af i stedet.
  • Det er overkommeligt. Du skal på en måde ikke “gøre noget”. Du skal blot have dit ord i baghovedet og tillade, at du tager dine beslutninger efter det. Men det er noget, du nemt kan inkorporere i dit liv.
  • Du tager dine beslutninger ud fra dit ord. Dette giver en enorm tryghed, da dit ord er dit pejlemærke. For mig betød det, at jeg var modig i mine beslutninger. Jeg følte, at jeg havde noget at støtte mig op ad, og hvor begrænsende det end lyder, så fungerer det helt modsat. Det var en stor befrielse at lade mig guide af, at jeg skulle være modig i alle aspekter af mit liv.

Skabelonen er ret “nem” at udfylde i den forstand, at den består af tre trin.

Trin 1:
Her skal du skrive en masse ord ned, der inspirerer dig. Jeg har selv skrevet nogle af mine ord ned i skabelonen, og måske nogle af disse også inspirerer dig. Ellers kan du nemt skrive flere til.

Trin 2:
Fokuser på forskellige aspekter i dit liv, og prøv at sætte nogle ord på, hvad du gerne vil opnå for dem i 2018.

Trin 3:
Ud fra de ord du har valgt som inspirerende og dine fokuspunkter, skal du nu vælge ét ord.

 

Kunne du finde på at vælge ét ord som guide i 2018?
Jeg er allerede ved at smage på forskellige ord, der kan være mit holdepunkt næste år. Det vil jeg selvfølgelig også dele herinde. Ligeså snart jeg har fundet på det altså.

 

8 replies
  1. Freja
    Freja says:

    Det er sådan en god ide! Jeg har aldrig været ret meget til nytårsfortsæt, så synes det er helt genialt og så kan det motivere en i til tider kedelig hverdag 😉

    Reply
  2. Louise
    Louise says:

    Jeg har netop udfyldt dit skema og fundet mit ord. Jeg håber at kunne holde fast i det hele året igennem. Det ser ihvertfald ud til at have virket rigtig godt for dig 🙂

    Knus Louise
    sludrechatol.com

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Ej hvor spændende Louise! Må jeg spørge til dit ord? 😉

      Ja – jeg har oprigtigt været SÅ glad for det. Det har virkelig givet mig en enorm styrke gennem hele året at have mit ord.

      Håber at det samme kommer til at gælde for dig 🙂 Du må i hvert fald have et skønt nytår!

      Klem J

      Reply
      • Louise
        Louise says:

        “Fornøjelse/nydelse” ? med fokus på at gøre mere for min egen skyld og hvad j e g har lyst til.

        Jeg glæder mig til at se, hvordan det kan bruges året igennem ⚡️

        Tak, og i lige måde! Håber I havde det sjovt i går ?

        Reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Hardis skriver på sin blog at man skal vælge et ord for det nye år og leve efter det (her), det synes jeg er en helt vildt fin ide og et godt initiativ. Jeg har aldrig selv været så meget […]

  2. […] der er bedst for mig. Jeg har skubbet den for langt i 2017 og derfor har jeg (med inspiration fra Jeanette Hardis) også valgt ét ord, som skal sætte rammerne om mit 2018. Mit ord skal være […]

  3. […] Har du lyst til at prøve metoden kan du læse Jeanettes indlæg om hvordan du vælger ét ord til at definere dit 2018 her. […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *