Den perfekte kjole til kontoret (eller studiet!)

Kjolen er modtaget som gave

Jeg er så heldig, at jeg lige for tiden indgår en masse spændende og seje (synes jeg selv) samarbejder her gennem bloggen.

Et af disse har bl.a. tilvejebragt den kjole jeg har på til dette look. Den er fra webshoppen “Noble Threads“. Det er en side, der udelukkende forhandler med bæredygtige brands. De finder smukke styles, hvor både æstetik, komfort og bæredygtighed har fokus, og det er noget de virkelig vægter! Alt deres indpakning er endda bæredygtigt.

Denne kjole, fra mærket “People Tree”, er perfekt til kontoret. Eller studiet. Jeg vælger at kalde den ”The Little Black Office Dress” aka. The LBOD!

Det er nemlig en ret enkel kjole, og alligevel har den nogle fine detaljer, der gør, at den ikke er en helt ordinær, sort kjole.

Den er kropsnær, og formår at fremhæve alle de gode sider af kvindekroppen. Men uden at blive for vulgær til hverdagsbrug, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på. Til hverdag foretrækker jeg klart beklædning, der er behageligt for mig at sidde ved kontoret i, men som samtidig er pænt.

covers-4covers-9
{ Kjole People Tree || Cardigan Armedangels }

covers-3

Jeg er heller ikke typen, der er god til alt for nedringende kjoler, og generelt er jeg faktisk ret ømtålelig omkring tøj, der måske ”viser” for meget. Jeg er all in for, at kvinder skal kunne iføre sig præcis det tøj vi vil. Hvilket er ganske belejligt for det gælder jo netop også den anden vej. Nu når jeg ikke er begejstret for tøj, der afslører alt for meget.

Jeg foretrækker f.eks. til enhver tid en smuk see-through skjorte fremfor en mere nedringet udgave. Der føler jeg mig mindre udsat. Selvom det jo er ret skørt, nu jeg tænker mig om..

Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke vil bedømmes på kvindelige ”fordele”. Måske er jeg bare ikke nok tilpas med at vise for meget hud…?

covers-6covers-2covers-8

Denne kjole er i hvert fald en beklædningsgenstand, som jeg er blevet virkelig glad for. Fordi den er feminin og formår at vise kvindekroppen ganske attraktivt uden, at jeg føler mig udsat. Jeg er til gengæld meget tilpas i den. Hvilket må siges at være succeskriterier.

Udover at være perfekt til hverdagsbrug kan den selvfølgelig nemt bruges til en aften ude. Med de rette stilletter og en farverig læbestift vil den være ideel til en aften med veninder eller date med min hubby.

Til dette look, hvor jeg var en dag på kontoret, har jeg stylet kjolen med et par af mine go-to hverdagsstøvler og en smuk cardigan i samme farvespektre. Altså sort og hvid. Det er et monokromt look, hvor både tekstiler og snit virkelig kommer til sin ret.

covers-5covers-10

”Outfit”-indlæg er noget, jeg godt vil dyrke mere herinde. Jeg har dog haft lidt svært ved at dyrke det klassiske format, hvor der bliver vist et outfit og delt nogle links. Jeg vil derfor prøve at være lidt mere uddybende med disse indlæg. For udover at have en personlig interesse i, hvordan beklædningsdele aka. tøj kan sammensættes og skabe forskellige udtryk, så har jeg en del faglig interesse i at formidle mine tanke omkring dette.

Så derfor får I altså nogle “outfit”-indlæg, hvor jeg ikke kun vil dele et outfit, men vise jer et samlet “look”, og komme med nogle mere begrundede tanker for, hvorfor jeg har valgt lige netop de styles som jeg har valgt. 

Jeg ved slet ikke, om alt dette giver mening for jer? Eller om I hellere bare vil se billeder uden tekst. Men det giver mig for mig, og så håber og tror jeg, at det også vil gøre for jer 

5 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Den ser virkelig lækker ud, og sammen med strikken er det altså et ret perfekt efterårslook! Gotta love fall fashion 😉

    Jeg elsker, at du faktisk eksplicit tager stilling til det med indholdet, som her. Mine veninder og jeg diskuterer tit korte vs. lange blogs, men personligt er jeg klart størst fan af de lange, og dermed også kæmpe fan af outfit-indlæg med mere end bare flotte billeder og links 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Åh tak Lisbeth!

      Det er jo helt klart også en smagssag, om man er til blogindlæg med mere pondus. Det er jeg personligt også, så derfor giver det også mening for mig at dele indlæg med lidt mere “kød”. Men især det med “outfit”-indlæg har jeg reflekteret meget over, for jeg tænder nemlig ikke på de outfitindlæg, hvor man bare set er stykke tøj (eller flere), og nogle links. Hvis bloggeren deler et outfit og ikke har andet content i indlægget (en god historie eller lign.), så bliver det for ordinært og fladt til mig. “Se mit tøj. Færdig”. Der er ikke langt nogle tanker bag, og jeg tænder på ideen om, at der er tænkt over stylingen. Det er i hvert fald dér, jeg finder inspiration fra andre. HVORFOR de har sammensat tøjet som de har. Ikke at de bare har det på.

      Klem J

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Tine, Noble Threads Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *