Den fineste hat og mest cute badedragt (som også kan bruges som en body!)

Måske du kan huske, at jeg kickstartede min løbetræning for en måneds tid siden, med nyt træningstøj fra top til tå fra Hunkemöller? Jeg har været så glad for alle delene, og brugt det mange gange den sidste måned.

Multifunktionelt badetøj

Så da jeg blev spurgt, om jeg ville fortsætte samarbejdet med Hunkemöller var det nemt at sige ja. Hunkemöller har jo ikke kun fint lingeri, men også sports- og badetøj.

Og da det snart er badesæson (det MÅ da snart blive varmere i vejret?!), så er det oplagt at fortælle lidt om den fineste, stribede badedragt, som jeg har fået ind af døren. ER den ikke cute?! Med dertilhørende strandstråhat. Begge dele er lige på med 20% rabat – det er alt deres badetøj og strandaccessories faktisk lige nu! Der er altså lidt at spare lige nu. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kører med den rabat, så vent nok ikke for længe.

Den badedragt jeg sporter her, deres Tropics badedragt, emmer for mig af sommer, strand og sodavandsiv. Den giver mig virkelig tropic vibes. Men jeg synes også, at det er synd, den bare ligger i min skuffe, indtil vejret bliver varmt nok til at hoppe i vandet (eller bare ligge på stranden og dase), så jeg bruger den indtil da som en helt almindelig body.

Her bruger jeg den under en buksedragt, men den kan også sagtens bruges til et par shorts – måske til en af de kommende festivaler – eller med et par lange, lyse jeans og en lang uldtrøje til. Uldtrøjen med tanke på de nogle gange lettere kølige sommernætter. Jeg ville også sagtens kunne par den til et outfit med disse klipklappere og den her strandtaske. 

Hej Yvonne og farvel solskader

Og hatten. Lad os lige snakke lidt om hatten! Den tangerer lidt til at være Yvonne, men så alligevel ikke. Jeg skal lige finde mit hattemod frem for at sporte den i fuld offentlighed, hvilket er så fjollet. For den er jo virkelig flot!

Den bliver i hvert fald perfekt til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i ansigtet. Hvilket truth be told, burde være noget jeg gjorde noget mere. Altså sørgede for skygge i ansigtet på de solrige dage. Solcreme skal selvfølgelig altid på som første base, men en hat med stor solafskærmning er lige kirsebærret i missionen “undgå at få læderhud som 43årig”. Oh yes, det er en mission venner!

Jeg er i hvert fald parat til både festivalsæsonen (som jo starter i morgen for mit vedkommende) og den kommende strand/poolsæson.

Bruger du nogle gange badetøj som almindelig tøj? Jeg mener selv, at det er en god måde at give tøjet mere liv på. For det er ikke meget, vi ellers har badetøj på. Hvilket selvfølgelig er meningen, hah! Men det giver alligevel heller ikke meget mening, at det samler støv i skabet ca. 340 dage om året.

2 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *