Cykler (eller går) du på arbejde? Så er dette indlæg til dig

^^ 1. Prikket jakke, Monki, 599,95 || 2. Gummistøvler, Hunter, 1249,98 || 3. Sort regnjakke, ASOS, 419,99 || 4. Korte gummistøvler, Hunter, 799.98 || 5. Grøn parka regnjakke, ASOS, 549,99 || 6. Termo gummistøvler, Hunter, 1349,97 || 7. Lang brun regnjakke, ASOS, 649,99 || 8. Glimmer gummistøvler (omg omg omg!), ASOS, 200,- ^^

Jeg har efter bitter erfaring set mig nødsaget til at anskaffe mig noget tøj, der kan afhjælpe, at jeg kommer på arbejde med våde bukser og gennemblødt hår. For det er sgu ned ad bakke at sidde på kontoret hele dagen med våde bukser efter jeg har trodset, hvad der mindst føles som Lillebælt af vandmasser på min vej. 

Jeg ELSKER at cykle, men jeg hader også at cykle i regnvejr. Jeg hader endnu mere at cykle i blæsevejr, men det er en helt anden sag. Og der tror jeg desværre ikke, at der findes noget tøj, der kan afhjælpe. Gør der vel?!?

Anyways, så er cyklen klart mit foretrukne transportmiddel. Især fordi vi bor i Skibhuskvarteret i Odense, og alting faktisk ligger i cykelafstand. Det er også meget nemmere at komme igennem byen og tage smutveje når jeg er på cykel, end i bil. Og det går ofte hurtigere end at tage bussen. Jeg elsker også at have friheden ved min cykel. Jeg skal aldrig tænke over køreplaner, at busstoppesteder. Jeg hopper bare på jernhesten og tramper afsted til mit designeret mål. Jeg behøver heller ikke tænker over parkeringspladser eller bøder. Jeg kan holde næsten hvor og når som helst. 

Men det betyder ikke, at jeg gider ofre tørt tøj for en cykeltur! Nej tak! Nu har jeg bare desværre oplevet nok gange at komme på arbejde med kolde lår pga. våde bukser, og gennemblødt hår. Og nu gider jeg sgu ikke mere. Jeg skal have mig en ordentlig regnjakke! Og nogle gummirøjsere også. Jeg har, selvfølgelig, de klassiske “must-have” fra Hunter. Jeg har endda haft to par. Men det ene måtte altså arkiveres til De Evige Gummirøjsemarker for nogle uger tilbage. De havde tjent deres pligt, og jeg kunne ikke forlange mere af dem. Aka. de var helt brugte, og opfyldte faktisk ikke længere deres formål; at holde mine tæer tørre! Så de måtte altså ryge. Nu har jeg så ét par tilbage, men jeg kan godt se, hvor de også er på vej hen. Direkte på vej samme sted. 

Så ikke nok med, at jeg skal have anskaffet mig en regnjakke/parka/udefinerbarregnbeskytter, så skal jeg også have et par gummistøvler. Og jeg tænker, at I sikkert sidder nogle derude, der har præcis samme udfordring som jeg, når I enten cykler eller går på arbejde og vejret beslutter sig for at frigive tre tons vand på én gang med det formål at ruinere vores tøj og makeup. Meeeen jeg kan selvfølgelig tage fejl. Så er det kun mig…. 

Uagtet om I kommet tørskoet på arbejde/skole eller ej, så har jeg samlet lidt items, jeg snildt kunne smide i min virtuelle indkøbskurv og klikke hjem til min ægte entré. Jeg er ISÆR hooked på den lange, prikkede jakke fra Monki! Generelt har jeg udvalgt nogle jakker med noget længde, for de dækker benene når jeg cykler. Og nej – jeg hopper ikke lige i et par smarte regnbukser foreløbig, så det forslag dropper vi lige med det samme. 

Jeg hopper til gengæld gerne i et par seje gummistøvler, og jeg er VILD med de quiltede fra Hunter! Love. love. love ♥ Sekundært kunne jeg også sagtens hoppe i den korte og skinnende udgave fra samme brand. Ærlig talt så er mine lægge af natur bare ret muskuløse, så de almindelige Hunter har aldrig siddet helt på mig som de oprindeligt var designet til at skulle sidde på lægge. Eller. Det siger jeg i hvert fald til mig selv. Så et par korte, der ikke sluttede til omkring hele mit underben og på det nærmeste skabte en vakum-effekt ville være et fint valg også. Er jeg den eneste med den problematik vedrørende Hunters normale udgave? (pls sig nej!!). 

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Det er virkelig sjældent at jeg lader mig friste af diverse funky, crazy, funny things, som folk finder på at dele på det store internet (gimme my black stuff!), men den der prikkede regnfrakke er altså alt, alt, alt for herlig! Tænk sig lige, hvor mange smil den ikke kunne sprede på sådan en regnvejrsdag. Og det selvom pendlerlivet er relativt tørt, så er det altså stadig vildt svært at være dansker uden en regnjakke… Sjældent har jeg været så fristet over en omgang prikker 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Jeg synes også den er SÅ fin altså! Og lige præcis – alle de smil, der ville komme pga. sådan en sjov jakke. Jeg ville selv smile haha!

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *