CLEAN MESS

minimalistic mess


Lyder det ikke ret spændende? Rent rod?
Jeg er hvert fald blevet vild med det! Jeg fungerer bedst herhjemme når der er rent og ryddeligt. Med to hunde og en kæreste, der ikke definerer rod på samme måde som jeg gør, så kan det, tro det eller ej, faktisk være lidt af en udfordring, at holde vores hjem pænt altid.

Selvom jeg elsker tanken om, at der ikke skal være mere rodet her, end at man kan rydde op, hvis der komme uventede gæster om 10 minutter, så kommer det højest sandsynligt ikke til at ske her lige foreløbig. Og det er egentlig også okay.I stedet for altid ryddede overflader, så har jeg hundehår og opvask…. Who am I kidding! Det er møgirriterende, at de to bæster, (her snakker jeg hunde, ikke børn), altid slæber alskens skidt og ragelse med ind fra vores gåture. Forstås i grus og blade, der ofte sidder fast i deres pels under deres undersøgelser af diverse buskadser.

Jeg trøster mig med, at jeg har to små hårbolde, der kigger hengivent på mig hvert sekund i løbet af dagen. Ubetinget kærlighed skal man lede længe efter, men i de to små pelsklumper findes det altså. Det gør det nu forresten også i ham den søde, men han kan i det mindste gå med sine pakkenelikker, hvor de to gøspetakler ingen valg har. Elsk mig eller se frem til et liv på gaden!

Ét sted jeg har rent rod tilgengæld, det er på mine vægge. Jeg har nemlig nogle kunstværker hængene allerede fra den dygtige kunster Kathrine, hvis talentfulde hænder (og hjerne) står bag disse smukke værker. Både illustrationerne og fotografierne har hendes ophav, og de er da om noget clean mess. Ligesom jeg elsker det. Overskueligt rod. På den der kunster, instagram, “ihh jeg roder så forfærdeligt meget, men totalt æstetisk og stillebenagtigmåde”-måde.

Jeg ville ønske, at rodet i vores lejlighed også kunne være lidt mere æstetisk. “Kære nullermænd, vil I ikke nok samle jer, så i ligger pænt for mine gæster. Kh Jeanette.”

Jeg kan på det varmeste anbefale de flotte værker fra Minimalistic Mess. De giver lige den slags rod væggene har godt af. Jeg har selv helt forelsket mig i de fine postkort med billeder fra forskellige byer. Især dem fra USA – der findes dog også en del med billeder fra det fine København, som helt sikkert også er værd at tjekke ud. Måske mest, hvis man bor i byen, men fine er de nu altså.

1 reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] har før skrevet om Kathrine herinde, (se her og her), og du kan finde hendes værker lige her. Jeg skal mødes med Kathrine på lørdag til […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to BLOGGENS FORMAT KEDER MIG SGU LIDT! Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *