THURSDAY PICK-ME-UP: RECAP

Så blev det altså torsdag igen.

Indtil videre er denne uge ganske simpelthen gået SÅ hurtigt! Ugen startede som tidligere skrevet med et møde hos jobcentret. Dét gik rigtig fint, og jeg er heldigvis fortrøstningsfuld hvad angår mine jobmuligheder. Der går ikke én dag uden, at det at søge job ikke huserer i mit hoved. Det er meget fint, men nogle gange får jeg stadig følelsen af, at jeg studerer.

For der er lidt den samme dårlige samvittighed, hvad angår, at der faktisk hele tiden er noget jeg kan lave for at søge job. Nogle gange skal jeg huske, at jeg faktisk gerne MÅ holde fri. Uden dårlig samvittighed. Jeg har kun været færdiguddannet en måned, og jeg er ganske positiv, hvad angår fremtiden. Så det hele skal nok gå (siger jeg for at berolige mig selv!)

Nu skulle indlægget i dag ikke handle om min midlertidige arbejdssituation, men om drinks!

Hver torsdag plejer jeg nemlig at udgive et indlæg med drinks. Det er indlæg som jeg har fået rigtig god og positiv respons på. Og TAK for det! I er fandme seje når i kommenterer – både her, på Facebook og Instagram.

I dag tænkte jeg derfor at ville lave et recap af de bedste drinks i løbet af den tid, jeg har udgivet disse indlæg. Det er faktisk blevet til 22 indlæg med drinks! Det synes jeg er ret vildt. I dag deler jeg derfor de bedste fem drinks af disse. Vil du se dem alle sammen kan du dét lige her.

Vi lægger altså bare hårdt ud, og uden videre dikkedarer here you go:

ramos gin fizzVi starter med denne Ramos Gin Fizz. Det er en af mine absolut yndlingsdrinks af dem jeg har lavet de sidste 22 uger. Den er sød, men sur. Præcis som jeg kan lide det. Og med FLØDE! Den er en sikker vinder.

brombær gin fizzDernæst bevæger vi os videre til endnu en gin fizz. De er nemlig ret nice – både at lave og drikke. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan “infuse” gin og tonic med. Denne udgave er en brombær edition. Du kan se den lige her.

UGE 41 TMPU CRAPEFra det søde til det salte. Denne Salty Sled Dog er centreret omkring grape. Kan du lide grape kan du også lide denne drink. Den er salt og sur, og min kæbe vrænger sig allerede bare ved tanken. Det er lækkert haha! Derudover er den rigtig fin at servere – se lige den fine pink farve.

IMG_5851 kopiDenne Scarlet O’Hara, er en sikker vinder når veninderne skal samles. Den er lavet på SoCo og tranebærjuice og er VIRKELIG nem at bikse sammen. Derfor er den selvfølgelig med på denne liste af de bedre drinks fra bloggen. 

IMG_7268Vi slutter af med en lidt atypisk drinks for årstiden. Men den er SÅ god, og den kan SAGTENS laves nu også. Det er en alkoholfri gløgg. Men bedøm nu ikke hunden på hårene. Denne drink er faktisk rigtig god, og indimellem er det måske ganske fint at undlade alkoholen – no?


 

En god samling af lækre drinks. Har du lavet nogle af drinks’ne du har læst om her på bloggen? Eller måske blevet inspireret til at holde en lille drinkstime derhjemme selv?

Måske du har en drinkopskrift som du gerne vil have testet? I så fald send den endelig afsted. Så ser jeg, om det ikke kan blive en mulighed til en indlæg. 

Jeg vil fortsætte den ansøgning, der er åbent i mit worddokument, og se frem mod weekenden. I morgen venter et indlæg omhandlende den biograftur en veninde og jeg tog i tirsdag. For den efterlod mig nemlig med et par tanker som jeg ikke tror, jeg er den eneste, der sidder tilbage med nogle gange efter en tur i biografen.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

L:A BRUKET

La bruket
God tirsdag derude ♥

Som skrevet i dette indlæg, var jeg i København til en kandidatfest for nogle uger tilbage. Til en sådan fejring hører selvfølgelig gaver, og kandidaten i denne omgang havde bl.a. ønsket sig produkter fra L:A BRUKET. Jeg havde set lidt til mærket inden, jeg øjnede det på ønskesedlen hos min veninde, men jeg havde ikke rigtig undersøgt det nærmere.

Måske fordi jeg ved første øjekast syntes, at priserne var lidt pebret for produkterne. Jovist, de var da pænt pakket ind og for mig, der har skrevet speciale omhandlende emballagedesign, så ved jeg, hvad emballage betyder for forbrugerens anvendelse af produkterne. Samtidig vil jeg gerne have value for ma’ money, og havde lidt svært ved at se, hvor den reelle værdi lå henne ved disse produkter.

Dette måske fordi jeg ikke undersøgte dem nærmere på egen foranledning. Det gjorde jeg dog da de, som skrevet, stod på denne kandidats ønskeseddel.

Jeg ved, at de fører produkterne hos Dr. Adams i Odense, og derfor slog jeg vejen der forbi. (Kender du ikke butikken er den et beklædningsslaraffenland indeholdende fantastiske designere og sødt personale).

Det var bl.a. en sød pige hos Dr. Adams, der fortalte mig, at L:A Bruket er økologisk produceret, og at alle materialerne i produkterne er naturlige. Det er et svensk firma, der er ophavsmand til produkterne, og naturmaterialer og økologi er den største prioritet for dem, når de skal udvikle produkter.

Nu stemte prisen lidt bedre overens med produkterne synes jeg. Det, at jeg ved, at der ingen kemiske stoffer er i produkter som sæbe, creme og generelt hudplejeprodukter, det er noget, jeg rigtig godt kan lide. Jeg skal ikke sige mig fri for at bruge produkter fyldt med farvestoffer og andre, sikkert kræftfremkaldende, stoffer, men det at, jeg indimellem kan bruge produkter, der er helt naturlige, det tiltaler mig.

Kender du i forvejen til L:A Bruket produkterne, og har måske en favorit? 

Jeg kunne i hvert fald godt finde på en dag at investere i nogle af produkterne. Især håndcremen ville være dejlig at prøve. Jeg får ret nemt tørre hænder. Især på denne tid af året, hvor årstiderne skifter og temperaturen er meget omskiftelig. Well well.

Resten af min dag skal bruges på at skrive en ansøgning og øve mig i InDesign. Jeg var på et minikursus i sidste uge, og jeg bliver jo kun bedre, hvis jeg øver mig. OG så skal jeg faktisk til et mindre event i aften.

Vi er nogle bloggere fra Odense, der er inviteret til forpremiere på filmen Carol der bliver vist til arrangementet Tøsetirsdag. Jeg ved bl.a. at denne søde kvinde skal med. Fordi man sikkert plejer at være to, der går i biffen sammen, så måtte jeg tage en ledsager med. Ret fancy må jeg sige. Umiddelbart spurgte jeg Casper om han ville med, men jeg havde måske lidt på forhånd regnet hans reaktion ud. En invitation til en pigefilm og tøseaften var ikke lige hans kop te.

Jeg vidste derefter straks, hvem jeg måtte spørge. Min gode og søde veninde Charlotte, som sidste år også fungerede som min specialemakker. Hvad hun ikke har måtte finde sig i mht. bloggen imens vi sad sammen hver dag imens vi skrev. Hun har taget rigtig mange billeder af mig til bloggen, gået længere ture for at finde lokations, fundet sig i mig, der stressede over indlæg. Hun lagde sågar en dag lejlighed til et tv-interview! (Det kan du se her). Derfor skal hun altså med i aften i biografen.

Jeg glæder mig til en hyggelig aften, og til at hygge lidt med Charlotte. Vi skal endnu finde ud af, at vi ikke længere er “kollegaer”, men veninder. Jeg kalder hende stadig min specialemakker i stedet for Charlotte hah! Det skal jeg altså lige vænne mig af med.

Er der nogen af jer, der tilfældigvis skal til forpremieren i aften? Så må i endelig lige sige hej! Husk, at du kan følge med på snappen også (jhardis) og Instagram, hvor jeg helt sikkert opdaterer i aften!

Nu vil jeg hoppe ind i ansøgningsdokumentet og samtidig lægge lak på neglene til i aften. De kan tørre imens jeg skriver. Win win!

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

HÅRKRISE & HÅRPRODUKTER

Jeg har lidt krise i øjeblikket over mit hår. Tænk, at sådan en lille ting kan fylde så meget. Virkelig first-world-problem, men none the less et problem. For ca. to måneder tilbage fik jeg det farvet og klippet. Klipningen var so and so – farvningen? Det er en helt anden snak! Det blev slet ikke som jeg havde udtrykt det overfor frisøren. Jeg gik derfra med en rigtig dum følelse i maven. Og jeg er desværre ikke en af de typer, der er god til at “brokke” mig over sådan noget.

Til gengæld er jeg god til at overbevise mig selv om, at det nok var mig, der ikke var klar nok i mælet overfor frisøren. Tåbeligt. For en frisør lever jo først og fremmest af kundetilfredshed skulle man mene. Og tilfreds var jeg desværre ikke.

Nu leder jeg derfor efter en kyndig og kompetent frisør. Ikke mindst en som rent faktisk lytter til sine kunder. Kan I anbefale nogle i Odense? For mit hår trænger virkelig til en kærlig omgang.

Det er underfundigt, at hår kan være så stor del af ens personlighed. Jeg har engang været farvet mørkhåret og det gav mig et helt andet, og lidt hårdere, udtryk end det lyse hår gør. Som barn og indtil 6års alderen var jeg helt hvidhåret. Tidens tand har formået at ændre på dette, og i dag besidder jeg naturligt en kommunefarve. Eller leverpostejsfarve som det også jævnt kaldes (det ligner det sgu også! Altså leverpostej).

Det er nu ikke fordi, der er noget forkert i den farve. Og mange vil sikkert mene, det endda er en ganske nydelig hårfarve. Jeg tenderer til at være enig. Alligevel elsker jeg muligheden for, at mit hår kan farves lidt lysere i forskellige reflekser.

Men farvning betyder også, at håret nogle gange kan trænge til lidt ekstra omsorg.

Jeg har før skrevet om, hvad man selv kan gøre for at holde sit hår sundt, og jeg følger selv alle disse gode og anvendelige råd. For de virker altså! Men det betyder ikke, at jeg ikke ofte søger efter nye produkter, og i særdeleshed den næste mirakelkur til håret. Den må findes derude!hårprodukter

{ Wet hairbrush // Tangle Teezer // Kokosolie (anden slags) // Batiste // Repair Rescue Shampoo · Sealed ends // Moisture Kick Shampoo · Treatment // Silver Shampoo // Aussie Mega Instant }

Jeg har samlet disse produkter, hvoraf nogle af dem er produkter jeg selv bruger, og andre er produkter jeg kunne tænke mig at afprøve. Har du selv prøvet nogle af dem og kan komme med en anmeldelse?

Jeg er især selv glad for dry-shampoo’en fra Batiste. . Men jeg synes nu ikke, at den er særlig drøj i brug. Bruger du dry-shampoo og kan anbefale en anden?

Silvershampooen bruger jeg jævnligt, og den er jeg meget glad for. Har du lyst hår, og vil undgå det gullige skær, så er en silvershampoo virkelig et effektivt værktøj.

Hvad angår hårbørsterne, så bruger jeg selv en Tangle Teezer, og den er mit hår vældigt glad for. Mit hår har en ubehagelig og irriterende tendens til at kruse, og jeg reder det faktisk nødigt. Er det mærkeligt? Ikke at rede sit hår særlig tit? Nu lyder det også som om, jeg  render rundt med uglet (og beskidt) hår. Det er nu ikke tilfældet. Men jeg tænker faktisk, at håret har ganske fint af ikke at blive rodet alt for meget ved.

Anyways – så trænger mit hår til en gevaldig omgang, og i kompetente hænder. SÅ – kan du anbefale en frisør i Odense?

Jeg ville ønske, at dagen skulle bruges i en frisørstol, men jeg hopper altså til træning i stedet. Og så satser jeg på noget Oscarkigning i aften/nat! YAY! Nu må vi se, om jeg kan få lokket Casper med til at være vågen det halve af natten. Det havde passet sig bedre, hvis det lå i går, men hvad skal man gøre?

 

THURSDAY PICK-ME-UP: BLÅBÆR GINFIZZ

Thursday pick me up anden udgave standard tekstTHURSDAY PMU- BLÅBÆR GIN FIZZ

Denne drink fik jeg i lørdags som en pre-partydrink. Jeg var, sammen med andre studieveninder, inviteret til endnu en lækker kandidatfest. Inden mødtes vi tre veninder og drak denne lækre drink. Efter privatfesten var vi ude at slå til Søren, og gøre Odense natteliv usikkert.

Det er ikke noget jeg gør mig forfærdeligt meget i. I hvert fald ikke i samme grad som det løb af stablen i lørdags. Phew jeg havde det dårligt HELE søndag! Jeg skal virkelig lære at styre min brandert hah! Men det var en hyggelig aften i selskab med en masse søde og smukke damer. Det gik VIRKELIG ned i lørdags, og jeg blev endnu en gang bekræftet i, at jeg gør det bedst med bare en enkelt drink eller to.

IMG_8077

For det første havde jeg lyst til at dø i søndags fordi min krop havde det SÅ dårligt. For det andet så hader jeg at bruge en hel dag i sengen kun med én rute – frem og tilbage fra sengen til badeværelset. NEJ tak! Virkelig en uproduktiv dag. Men festen op til (som vel at mærke også varede 12 stive timer) var (næsten) det hele værd! Måske jeg i de sene nattetimer kunne have skruet lidt ned for festlighederne, men man kan altid være bagklog.

IMG_8081

Denne drink er én som jeg nu godt kunne drikke en enkelt af igen. Den er nem at lave, og den ser fin ud med dens lyserøde farve fra bærrene.

IMG_8090

Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
ca. 10 blåbær
6 cl gin
Tonic
1 spsk rørsukker
6-10 mynteblade (alt efter din smag for mynte)

SÅDAN GØR DU
Mynteblade, rørsukker og blåbær mortes sammen i glasset. Fyld derefter glasset halvt med is. Hæld 3 cl gin i glasset, og top med tonic.

IMG_8091

Ét voila! En lækker (og meget piget) drink parat til at give dig energi til at gøre dansegulvene usikre!

THURSDAY PICK-ME-UP: HINDBÆR COSMOPOLITAN

Thursday pick me up anden udgave standard tekstOm sørme det ikke blev torsdag igen ♥
Det betyder, som altid, at du kan finde en lækker drink (nogle gange flere) herinde.

I dag skal vi se på, måske smage (?) en hindbær Cosmopolitan.

hindbær cosmo

Det er en fin og ret feminin drink. Især den lyserøde farve og den søde smag fra hindbærrene bidrager til dette. Og hvilken SATC-fan kan stå for en cosmo? Jeg spørg’ bar’. Derudover er det en drink, hvor man som regel altid har alle ingredienserne liggende. Det synes jeg altid er en god ting – at man ikke skal ud og erhverve sig meget nyt alkohol eller mærkelig smagsforstærkere.

IMG_8056IMG_8065

Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
6 cl vodka
Saften fra en 1/2 lime
Sukker (evt. rørsukker, men almindeligt kan også bruges)
Hindbær coulis (2 kopper frosne/friske hindbær)
Sirup (den laver vi selv i denne opskrift.

Du skal derudover brug en shaker

IMG_8061

SÅDAN GØR DU

  • Start med at lave sirup. I en gryde blandes en del sukker med en del vand. (Jeg tilføjede lidt frugtfarve for at få den fine lyserøde kant på glasset). Det varmes op på middelvarme indtil sukkeret er opløst. Stilles herefter på køl.
  • I en gryde blandes 2 kopper hindbær, en kop vand og en spsk rørsukker. Det varmes langsomt op indtil bærrene bliver opløst. Mas dem gerne med en ske imens. Væden bliver siet fra moset i en skål. Du har nu lavet en hindbærcoulis.
  • Fyld nu din sirup i en flad skål og dyp først glassets kant i sirup og derefter i sukker.
  • Fyld shakeren 1/2 med isterninger og hæld derefter vodka, limesaft og hindbærcoulis i shakeren, og shake i ca. 1-2 minutter. Drinken skal gerne være iskold! 
  • Hæld drinken direkte i glasset fra shakeren. Et voilá. Et stks hindbær Cosmo ♥

IMG_8063

SVÆRHEDSGRAD/FORBEREDELSESTID
Denne drink tager ca. 15 minutter at lave, hvis du allerede har lavet din sirup. Den skal nemlig køle ned efter den har været på blus, og det kan godt tage et stykke tid. Lav den derfor gerne inden du skal til at lave selve drinken. Derudover skal du blot bruge en shaker, så det er ikke det store redskabsudstyr, der skal frem til denne drink.

Se de andre opskrifter på drinks her.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK-ME-UP: BERRIE DAIQUIRI

Thursday pick me up anden udgave standard tekstDRINKS
YAY! Torsdag igen, hvilket betyder lille-fredag, hvilket betyder weekend lige om lidt right?!

Jeg skal vænne mig til ikke at skulle afsted på arbejde i weekenden mere. Det er på én og samme tid meget mærkeligt, men også ret dejligt. Det er virkelig dejligt at se frem til fredagen og vide, at jeg har fri i weekenden også. Omend jeg lidt savner mine søde kollegaer. De har heller aldrig været blege for at skylle et par glas ned hah!

I dag har jeg nydt disse lækre daiquiries! Haps de er gode! Og VIRKELIG nemme at lave. Du skal bare have en blender ved hånden. Jeg ELSKER denne drink! Den har den stærke og krydrede smag fra romen og den friske smag fra bærrene. Og se de fine glas de bliver serveret i – det giver lige det sidste touch af ægte sydlandsstemning. De er forresten fra Ikea skulle nogle have lyst til at vide det. IMG_7991IMG_7995

Følgende opskrift er til 2 drinks

INGREDIENSER
En pose blandet frosne bær
Rom – jeg brugte en helt almindelig standard mørk rom, men vælg én som du er glad for
Lidt danskvand
1 spsk rørsukker
1 lime

SÅDAN GØR DU
Hæld ca. 6-8cl rom i blenderen med rørsukker, saften fra 1 lime og tilføj 2/3 af de frosne bær og top af med danskvand. Blend det hele sammen, og tilføj danskvand til du får en konsistens du er tilfreds med. Hæld i glassene og pynt med de sidste bær. Dét er nemt ik’?

SVÆRHEDSGRAD
Den her drink kræver faktisk kun en blender af udstyr. Det er noget som mange efterhånden har i en almindelig husholdning. Den er hurtig at lave, så hvis dine gæster (eller du selv) er utålmodig, kan du nemt bikse denne drinks sammen.

IMG_8000IMG_8004IMG_8005

Se de andre drinks lige her, skulle du mangle inspiration til weekend eller en five o’clock drink i morgen ♥

TIP OM ZARADUFTE I ODENSE

IMG_7950

Det er faktisk efterhånden nogle uger siden at jeg købte disse parfumer fra Zara i Odense. Jeg har ville vente lidt med at skrive om dem, da jeg gerne først ville teste dem og se, hvordan de var i kvaliteten. Dén jeg kan konkludere, er udmærket. Især prisen taget i betragtning! Jeg mener, at jeg gav ca. 90 kr for hver duft, hvilket må siges at være noget af et scoop!

Jeg faldt egentlig først over Zara’s dufte hjemme hos min daværende specialemakker – nu KUN veninde! Men den proces, hvor man er veninder inden man tilgår en specialeproces, det er vist et helt indlæg for sig selv. Hun havde en duft stående på hendes badeværelse og ikke nok med, at den var æstetisk for mit øje som den stod der på badeværelseshylden, så duftede den også skønt. Det gjorde det ikke værre, at det var min venindes signaturduft, så oplevelser sammen med hende skyllede straks ind over mig.

IMG_7954 IMG_7955

Jeg måtte selv afsted til Zara i Rosengårdcentret for at se dufte giraffen an. Jeg faldt selv for disse to dufte som faktisk er lidt udenfor min normale duftkategori. Jeg er normalt til lidt tungere dufte med mange forskellige toner. Begge disse dufte er dog mere lette, og det fandt jeg ganske passende nu vi går foråret i møde. Der hører de tunge og kraftige dufte sig ikke rigtig til synes jeg.

Den ene har en sød duft af vanilje, men den anden har lidt flere forskellige toner i duften og dufter af blomster.

IMG_7961

Hermed et lille tip givet videre til dig, der gerne vil opgradere duftsamlingen. Jeg har som skrevet købt begge i Zara i Rosengårdcentret. Jeg skal faktisk også til centret her til aften. Det er dog under helt andre omstændigheder – der er nemlig et bloggerevent under opsejling i én af butikkerne derude. Dét glæder jeg mig til at fortælle mere om en af dagene! Hvis du er nysgerrig så kan du følge med på snappen (@JHARDIS) og Instagram, hvor jeg vil dele fra aftenen ♥

THURSDAY PICK-ME-UP: COMFORTABLE GRENADE

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

Så er vi altså tilbage i de vante rutiner med torsdagsdrinken MED alkohol. Efter en måned, hvor alkoholen var lagt på hylden tillader jeg nu igen en fast torsdagsdrink med lidt procenter. Men trænger du til inspiration til en virgindrink aka. en drink uden alkohol, så kan du se udgaverne her, her og her.

Drinks granatæbleDenne uges drink er en absolut hjemmegjort opskrift. Jeg skal ikke kunne sige mig fri for, at den ikke ligger et sted derude på world wide web, men jeg har altså ikke fulgt nogen opskrift. Jeg har derimod taget afsæt i et ønske om at prøve at lave en granatæblecoulis (coulis er en slags sirup lavet på en form for sukker og grønt eller frugt). Og har du set, hvor snedig jeg har været med navnet på denne drink var? En behagelig granat du! Dét er sgu da smart hah! Fordi det er granatæble. You get it?

Okay. Så fik jeg da vist også lige skåret det ud i pap.

IMG_7774IMG_7777 IMG_7784

Følgende opskrift er til tre drinks

INGREDIENSER
Southern Comfort
Et granatæble (evt. to, så der er mere til pynt, og snacks imens du laver drinken)
Danskvand
Rørsukker
Masser isterninger

SÅDAN GØR DU

COULIS:
Du starter med at lave din coulis. Det tager ca. 15 min. og den kan stå i køleskabet et par dage, hvis du vil lave den før du skal bruge den. Det er nogle gange ganske smart at kunne gøre. Til tre drinks skal du bruge ca. et granatæble.

Du laver din coulis ved at få alle kernerne ud fra granatæblet. Min erfaring med at fjerne kernerne har lært mig, at den nemmeste måde er at dele granatæblet på midten for derefter at fjerne kernerne i en skål fyldt med vand. På den måde undgår du rød saft over det hele og det bitre, hvide væv imellem kernerne vil flyde ovenpå vandet, imens kernerne vil ligge i bunden af skålen. Når du har alle kernerne liggende i skålen, kan du si dem fra vandet. Smart!

Kernerne lægger du i en pose sammen med 3 tsk rørsukker. Du blander det, og moser kernerne så saften løber fra dem. Blandingen skal nu ligge i ca. 10-15 min for at trække. Herefter sier du kernerne fra, og du har nu en fin granatæblecoulis.

BLAND DRINKEN
Nu fylder du hvert glas ca. 2/3 med halvknuste isterninger. De skal ikke være hele IMO, men hver sin smag. Du fylder 1/3 af din coulis i glasset ovenpå isen (for mig var det ca. 30 ml coulis). Herefter 2 cl. Southern Comfort og du topper af med danskvand. Nu rører du roligt i glasset med en mixerske (den snoede, langskaftet ske, der ligger på marmorpladen) eller bare en ske med et langt skaft. Det er en videnskab, hvordan en drink skal røres sammen for at få den bedste smag, og jeg foretrækker metoden, hvor skeen bliver placeret så den rører indersiden af kanten hele vejen rundt imens du rører.

Pynt med granatæblekerner, og du er parat med en VIRKELIG lækker drink! Jeg synes den smager SÅ godt, og det søde og lidt syrlige fra granatæblen, står rigtig godt til smagen fra Southern Comfort der har en frugtrig og krydret whiskeysmag.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Denne drink er ikke svær at lave, men den kræver lidt forberedelse i form af en coulis. Når den først er lavet, er det en virkelig nem drink at lave. Den også både smager og ser godt ud. Og udseendet på en drink har jo altså også noget at sige, når venindeflokken kommer på besøg til drinks 😉

IMG_7794 IMG_7801Se flere Thursday Pick-Me-Up lige her, hvis du vil have mere drinksinspiration ♥ IMG_7805

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK ME UP: BLOGGEREVENT EDITION & GRATIS PRØVE PÅ DUOLAC

Produkterne er sponsoreretIMG_7594

Som nogle af jer måske så på Instagram var jeg til et blogevent afholdt her i Odense i sidste uge. Det var Target PR i samarbejde med Orifarm, der står bag Duolac, der havde inviteret en håndfuld bloggere til en aften, hvor vi i kyndig vejledning af Sofie Bentzen, blogger på HealthJunkie.dk og uddannet cand.scient i human ernæring fik udvidet vores horisont, hvad angår mælkesyrebakterier, og hvordan de har en indvirkning på vores velvære og helbred.

JEG fik i hvert fald udvidet min horisont – og det endda selvom emner som tarmflora, fordøjelse, tynd- og tyktarm måske ikke er de mest sexede ting man kan snakke om, og har lyst til at høre andre snakke om. For det ER det altså ikke. Hvordan min mave har det er ikke noget, jeg går rundt og udbasunere til daglig. Selvom vi vist alle kender følelsen af at have problemer med maven fra tid til anden no?

Jeg har selv altid været det man vist nok kalder ganske godt stillet, hvad angår tarm- og hud, just to put it out there. Vores hud bliver nemlig også påvirket af, hvordan vores fordøjelse og tarme fungerer – endnu en udvidelse af min horisont, hvad angår mine tarme. Det giver også god mening, at de ting man anvender indvortes giver en effekt udvortes. Min hud har aldrig rigtig voldt mig problemer. Der har selvfølgelig været de lejlighedsvise udbrud – helt fri for teenagehud har jeg ikke været – men i det store og hele har min hud opført sig ganske eksemplarisk. Om det er fordi min mave og tarme også altid har fungeret efter hensigten og uden de store kvaler, det kunne måske have en sammenhæng, but frankly I don’t know.

IMG_7593

Min mave opfører sig nemlig som regel ganske udmærket, og jeg er generelt opvokset med sundere kostvalg. Det betyder dog ikke, at jeg ALDRIG har oplevet udfordringer med maven eller huden (eller ikke spiser masser sukker ahem). Og her kan mælkesyrebakterier have en positiv indvirkning.

Sofie Bentzen er, som skrevet, cand. scient i Human Ernæring, og ved om nogen, hvad vores kost har at sige om kroppens generelle velvære. Hun delte en masse klog viden om, hvad mælkesyrebakterier har at gøre i denne henseende, og jeg vil kort ridse de op, som jeg bed mest mærke i;

  • Mælkesyrebakterier kan indtages i vores “almene” kost igennem bl.a. syrnede mælkeprodukter. Ofte bliver mælkesyrebakterierne dog slået ihjel i vores mavesæk pga. mavesyren, og det er derfor ikke mange af dem, der reelt når ned til tarmene, hvor de virkelig kan gøre en forskel.
  • Duolac afhjælper denne problematik ved dets patenteret dobbelt-coating omkring mælkesyrebakterierne, der sørger for, at mindst 100 flere bakterier når ned, hvor de gør gavn ifht. ubeskyttede mælkesyrebakterier.
  • Alle produkterne fra Duolac er fri for laktose, gluten og animalsk gelantine. Noget mange sikkert er glade for.
  • En sund tarmflora medvirker til genel velvære. Hvem har ikke prøvet at have ondt i maven (her snakker vi altså ikke, hvis du har spist for meget konfekt vel?) under rejser eller, hvis man har spist noget som maven ikke helt var overbevidst om, eller hvis tarmene bare larmer på den stille læsesal? (Been there, done that).  Tarme fyldt med mælkebakterier kan afhjælpe disse scenarier.

Derudover delte Sofie en masse gode almene råd for at vedligeholde og opbygge et sundt tarmsystem. Igen – måske ikke det mest sexede i verden, men det er f.eks. vigtigt at gå på toilettet når man SKAL. Ikke vente for det er ikke sundt for kroppen og tarmene. Spise grove grøntsager, og generelt spise frugt og fuldkorn. Forsøge ikke at stresse (nemmere sagt end gjort), og drikke en masse vand. DEN hører man konstant, og alligevel er jeg virkelig dårlig til at få drukket nok vand i løbet af dagen. Men det er altså en god ting at gøre ikke kun for huden og for at forhindre dehydrerning (dååh), men også fordi det hjælper tarmene gevaldigt med at fordøje maden. Apropos fordøjelse af maden i tarmene; sørg for at tygge din mad. Ifølge Sofie skal maden helst være nærmest flydende inden du synker den for at tarmene kan optage mest mulig næring.

IMG_7600Til eventet i sidste uge afholdtes en konkurrence. En juicekonkurrence! Vi blev delt i forskellige hold, og fik stillet en masse grønt og frugt til rådighed. Det hold med den bedste juice ifølge Sofie vandt sgu en juicer hver! Det blev ikke mit hold – selvom vores juice var on fire! Den var i hvert fald fyldt med ingefær, så den VAR stærk! Lige noget for mig.

I dag vil jeg dog dele vinderholdets opskrift på den bedste og sundeste juice. Sofie valgte bl.a. vinderne ud fra juicens sundhed for vores tarme og æstetikken i juicen (vi elsker jo pænt mad og drikke right?).  Vinderne blev hende her, hende her og denne dame. Du kan se deres flotte juice lige her.

Denne opskrift skal du bruge en juicemaskine til.

INGREDIENSER
Rødbede
Gulerod
Appelsin
Æble
Granatæble
Duolac Derma +

SÅDAN GØR DU
Én af hver ingrediens juices og til sidst tilsættes et brev Duolac Derma +. Denne har en let smag af vanilje, og kan sagtnes undlades.

IMG_7601

PRØV SELV DUOLAC GRATIS
Jeg har som skrevet fået Duolacprodukter sponsoreret – vi fik alle en fin goodiebag til eventet – men vil DU også prøve produkterne, så kan du på dette link bestille en GRATIS prøve! Der er INGEN binding, og intet humbug når du bestiller. Det er ganske simpelt en gratis prøve, så Duolac kan få spredt det gode budskab. Der findes mange forskellige slags Duolac produkter, og du kan se de forskellige lige her. Der er bl.a. nogle produkter, der er rettet direkte imod børn (det er dem med, der er formet som små bamser), nogle, der er tiltænkt udenlandsrejser så du slipper for.. Ja så du slipper for dårlig mave mens du er på ferie. Mange af tabletterne er tyggetabletter, og med smag af enten ananas eller vanilje. Duolac Derma Plus er dog i breve, der enten kan strøs ud over din morgenskyr, i juice/smoothie eller bare køres indenbords som de er. Denne udgave skulle være god, hvis man lider af uren hud.

Jeg håber, at I har fået lidt ny viden omkring velvære igennem tarmene, og måske selv vil prøve mælkesyrebakterier. Man kan ikke få for mange af dem, så det er bare med at klø på for den sunde tarmflora. Jeg lover at vende tilbage i næste uge med en drink, der sparker røv! Aka som indeholder alkohol hæh! Jeg syntes dog, at denne opskrift og indlæg var relevant denne torsdag (og måned) nu jeg prøver at fokusere lidt mere på min sundhed for tiden.

IMG_7606 IMG_7608

 

SUND OPSKRIFT: INDISK INSPIRERET KYLLING & SPINAT

IMG_7556

God søndag ♥

Jeg har indtil nu brugt min søndag under dynen {men det vidste du, hvis du følger med på snappen @jhardis} og vi har haft kaffebesøg af Caspers familie. De flyver til London på torsdag, og er nogle dage, så seværdigheder skulle planlægges visit, restauranter skulle undersøges og shoppemuligheder ransages.

Det har gjort godt at kunne snue den under dynen her til morgen, for i går blev en sen aften! Jeg var ude med en håndfuld søde bloggerdamer her fra Odense {husk, at du kan følge Instagramprofilen Odensebloggers, og blive opdateret på bloggere fra Odense. Måske finde nye blogge som du kan finde inspiration ved} . Vi spiste på Burger Anarchy – et sted jeg faktisk {desværre!} ikke havde aflagt visit før. Min specialemakker frekventerer dog stedet jævnligt, så jeg har hørt mange gode ting om deres spændende udvalg af burgere. Og jeg blev ikke skuffet! Jeg hoppede på en Homer, med håndskårne fritter og rosmarin aioli. Bare tanken om den lækre tallerken får min mund til at løbe i vand i dag! Stedet er derudover hyggeligt, intimt og ligger perfekt placeret ved Nørregade. Altså helt inde i byen. Du kan se min menu lige her på Instagram.

Efterfølgende endte hende her og jeg med at udforske det lækre drinksudvalg hos Lei:K. Jeg har før spist en 7 {eller måske 8} retters menu hos Lei:K, men det var lige efter de åbnede, og det er efterhånden ret lang tid siden. Efterfølgende har jeg kun gået forbi, og kigget længselsfuldt ind igennem de blyindfattede ruder, der omfavner restauranten. I går stod den således på drinks – og det gør de altså godt! Fulgte du med på snappen {@jhardis} ved du allerede, hvad jeg nød af alkoholiske drikke i går, og ellers kan du se den ene lige her.

Men det her indlæg skulle faktisk slet ikke handle om burgere og drinks, men noget lidt sundere. Nemlig en lækker, sund og frisk ret jeg lavede den anden aften.

Det er en indiskinspireret opskrift med masser spinat! I det her indlæg kan du læse en masse om, hvorfor spinat er sundt, og hvorfor du skal spise masser af det. Til denne opskrift, der er beregnet til to personer, anvendte jeg således halvanden pose spinat. Der kunne sagtens have været brugt mere efter min mening – men jeg havde kun købt én pose, og vi havde en halv liggende som jeg valgte at smide på panden også. IMG_7559

Retten er ganske simpel.
Du skal bruge:
Masser spinat – gerne to poser
2 kyllingefileter
1 løg
Rød peber
Hvidløg
Ingefær
Garam masala {det kan evt. købes i Bazar Fyn, hvis du ikke kan finde det i dit almindelige supermarked}
Ris {evt. gurkemeje, der gør risene gule}
Lime
Frisk koriander

Fremgangsmåden er ligetil.
Du skal stege kyllingen i en pande sammen med tynde (!) skiver af ingefær og knust hvidløg. Herefter tilsættes rød peber skåret i tern sammen med 1-3 tsk garam masala. Garam masala mængden er virkelig efter smag, og jeg kan godt lide, at den får lidt ekstra.
Til sidst tilsættes spinaten – gerne så meget, der kan være i panden til at starte med, og følg resten efterfølgende som spinaten “forsvinder ind”. Brug et låg over panden, så du holder på dampen.
Hele retten skal stå og simre i 15 minutters tid, og imens sætter du ris over (evt. med gurkemeje).
Når det hele er færdigt anretter du, presser lidt lime over risene, og lægger frisk koriander over ris og kød. Den friske koriander giver en spids smag til retten, og fungerer eksemplarisk med spinaten.

IMG_7563

En sund, velsmagende og ikke mindst nem ret at lave. På trods af det udklaskede udseende af spinat, så ER det altså en lækker ret at spise. Ikke mindst sund.

Jeg vil hoppe videre i dagens agenda, der består af noget læsning, og så håber jeg at lokke Casper med ud at gå en tur i det smukke vejr som Odense byder os i dag. Er himlen ikke fin!?
Rigtig god søndag til jer derude ♥

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK-ME-UP: LYSERØD SMOOTHIE

thursday pick me up sund januarIMG_7569Godmorgen! ♥

Dette indlæg er ugens faste indlæg med en form for drikkelse, der skal gøre godt. I januar kører jeg et sundere tema, hvorfor drikkelserne er minus på alkohol og plus på indre (og ydre) velvære. Ahh lyder det ikke bare lækkert?

I går da jeg kom hjem fra træning drak jeg selv denne smoothie. En lækker lille sag med en smuk farve! Jeg mener – er den ikke fin? Helt frisk og lækker. Det er en klassisk smoothie med mælk, {her kan du evt. bruge laktosefri eller andet såfremt det skulle lokke}, hindbær, blåbær, et par kumquats, en grapefrugt og chiafrø.

IMG_7570 IMG_7574{ Kumquats de er små appelsinlignende frugter du ser forrest her på billedet – hvis du altså ikke allerede kender den? Det er en frugt som du spiser hel – skrald und alles. Man skal skylle den og derefter rulle den imellem fingrene for at frigive de søde safter fra skrællen. Det er nemlig skrællen, der er det sødeste ved denne frugt. Den er derfor også kommet hel i blenderen. Apropos blender; jeg bruger en fra Wilfa. We’ve been around the block, hvad angår blendere. Mest fordi Casper laver mange proteinsmoothies/shakes, og her skal der altså en blender til, der kan blende is som en bæver kan hugge træer! Jeg kan derfor på det varmeste anbefale en model fra Wilfa. De holder altså! } IMG_7580

{ Jeg har drysset en skeful chiafrø ovenpå smootien. Det giver lidt ekstra knas og de er desuden også virkelig sunde. }IMG_7584 IMG_7589

INGREDIENSER
Frosne hindbær og blåbær
– det er en god ide, hvis du enten skyller dine bær, eller bringer dem i et hurtigt opkog for at forhindre diverse virus. Her snakker jeg især den berygtede Roskildesyge. Dét er altså IKKE en sund måde at tabe sig på.
Mælk
– som sagt evt. en laktosefri version eller måske en omgang med soya? Det har jeg ikke selv prøvet, men måske et giver en anden konsistens {og smag}.
Chiafrø
Kumquat
– jeg har fundet mine i Rema 1000. Bor du i Odense, kan de helt sikkert også erhverves i Bazar Fyn.
Grapefrugt

Forholdene er afhængig af dit ønske om konsistens.

SÅDAN GØR DU
Den her er ret nem – det hele køres sammen i en blender og to minutter senere har du en lækker smoothie! Grapen bliver selvfølgelig skrællet, bær skylles og evt. behandles med et hurtigt opkog, og kumquat skylles, men bruges hele! Meget vigtigt.

Hvad synes I egentlig om disse indlæg? Er det noget, der giver inspiration eller drikker jeg mig bare under bordet for min egen skyld?


Fik du set sidste uges sunde drink

De vanlige torsdags-opskrifter kan du også finde her.

SUND OPSKRIFT // OVNBAGT TORSK MED BØNNER & PESTO

ovnbagt torsk

Haps! Her kommer en nem og sund opskrift på fisk. Jeg er normalt ikke alt for begejstret for denne slags fisk; torsk. Men denne ret er virkelig lækker, og torsken smager ikke fisket {pun intended}. Retten stemmer desuden godt overens med det sunde tema, jeg kører på bloggen denne måned. Der er fisk, masser grønt og en lækker pesto. Mht. hvordan jeg selv klarer mit nytårsforsæt med at tage sunde valg, så går det faktisk udmærket. Indrømmet – her i weekenden, hvor jeg var på arbejde startede den ene dag med brød, og selvom det generelt var sunde valg, så faldt jeg lidt af vognen. Hvilket jeg godt kunne mærke med en lettere oppustet mave og lidt mindre energi de to dage. Jeg kan virkelig mærke en forskel når jeg spiser masser grønt i løbet af dagen, gode sunde råvarer og når jeg undgår raffineret sukker. Derudover har min træning fået et nøk opad, og med mit nye program kan jeg virkelig mærke fornyet energi efter en tur i centret. Den første uge var hård. Jeg var træt, smadret og brugt efter træning. Men nu kan jeg mærke, at både kost og motion er vendt til det bedre. Det er skønt. Er nogle af jer gået i den sunde(ere) grøft her i januar?
IMG_7478IMG_7472

OPSKRIFT

Ingredienser
Torskefiletter
En bønneblanding {eller det grønt du gerne vil have til}
Grøn pesto
Citron {gerne økologiske}
Baked beans
Tilbehør – vi fik en grov pasta

Sådan gør du
Den her ret er VIRKELIG nem at lave! Et fad fyldes med diverse grønt, torsken lægges på toppen og der “drysses” med pesto ovenpå. Lidt citronsaft presses ud over, og der lægges skiver af citron ovenpå. Herefter skal det i ovnen i ca. 20-30 minutter {alt efter filetternes størrelse}. Samtidig sættes vand over til pasta og ét volia – en omgang lækker, nem og sund ret!  IMG_7483

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK-ME-UP: SPINAT- OG GRAPEJUICE

thursday pick me up sund januar

IMG_7422Denne uge bliver i sundhedens tegn. Jeg trænger selv til en detox efter hele decembers sukkerrige udskejelser. Jeg har aldrig før spist så meget og så usundt. Der er faktisk røget lidt ekstra på sidebenene, og det klæder dem ikke! Derfor fokuserer jeg ekstra på, at jeg spiser sunde madvarer, der er godt for mig – og sidebenene. Jeg har lidt en tendens til at “glemme” når jeg spiser usunde ting, og derfor ryger der ekstra indenbords af det, medmindre jeg er opmærksom på, hvad jeg spiser – og drikker for den sags skyld.

Forleden dag var der fødselsdagskage på arbejde. Jeg kiggede med længselsfyldte blikke på de to forskellige kager, der stop på bordet, og havde det været i december, havde jeg uden at tøve hapset et {sikkert flere} stykker af de to sukkerbomber. Som dagen skred frem blev der færre og færre stykker kager. Jeg anede en eksponentiel udvikling og sammenhæng imellem mindre og mindre kage og min lyst til at hapse et stykke. Heldigvis for mine overbelastede sidebene kom der en og hapsede det allersidste stykke for næsen af mig. Thank God!

Den ultimative test bestod jeg dog i går. Jeg mødtes med en veninde på Den Lille Smalle og hun hapsede en kanelsnegl fra deres lækre udvalg {man kan få marcipansnegle! Jeg sir det bar!}, og tilbød mig en i hendes køb. Jeg takkede pænt tak, men nej tak! Efterfulgt af et lidt for veltilfreds smil over min overdådige indsats imod belastede sideben. Det er i hverdagen de sunde valg skal tages, og således stilte jeg mig tilfreds med min kaffe og planlagde straks en dag i februar, hvor jeg siger hej hej til sunde valg i hverdagen og var glad for, at jeg er begyndt at tænke aktivt over, hvad jeg spiser og hvornår. Alting til sin tid – men ikke altid, hvilket jeg desværre har haft en tendens til at leve efter. For jeg er en sukkergris.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg fornægter alt sukker! Tværtimod så skal det nydes i god og nøje udvalgt kvalitet! Det skal ikke fortæres, som havde jeg ikke spist i flere dage timer, men gouteres, værdsættes. I betragtelige, men mundrette portioner.

Denne sunde drink i dag har intet at gøre med mine sukkergristendenser. Den er fyldt af vitaminer og lækre smage. Jeg har lavet den før, og den er en sikker vinder når jeg virkelig skal føle, at jeg giver min krop et sundhedsboost. Det er en juice lavet på min juicer. Der er mange fordele ved selv at lave sin egen juice fremfor at købe den ude. Ikke nok med, at du helt selv bestemmer præcis, hvilke ingredienser og blandingsforholdet af dem, så sparer du også en masse penge!

IMG_7431 IMG_7432 IMG_7433

INGREDIENSER
Spinatblade – seks gode håndfulde
Grape – et stk
Bladselleri – fire stænger
Ingefær – efter behag, men ifølge mig meget!
Lime – et styk
Citron – efter smag

SUNDHEDSFORDELE

Spinat
Indeholder mange og gode sundhedsmæssige fordele – bl.a. kalium {mere end f.eks. bananer} der er godt for muskel-, nerve- og nyrefunktion. Calcium {kalk}, der er godt for knogler og muskler. Magnesium, der hjælper kroppen med at optage kalk i knoglerne, er godt for musklerne og modvirker symptomer på PMS {det er måske ganske interessant at afprøve hæhæ}. Jern – får du ikke nok jern kan det påvirke både dit energiniveau og dine træningspræstationer negativt. Det er derfor et vigtig element at inddrage i sin kost.

Grape
Denne frugt har virkelig mange sunde fordele! Den inderholder masser vitamin A og C, kan bl.a. sænke risikoen for slagtilfælde hos kvinder {vigtigt!}, bidrage til en sundt hjerte, er godt for din fordøjelse, er fyldt med vand {91% af frugten består af vand!} og medvirker en sund, flot hud og immunsystem  pga. dets høje indhold af vitamin C.

Bladselleri
Indeholder mange antioxidanter, rig på vitamin K, A og C. Det er derfor en rigtig sund spise, der nemt kan indtages som en snak i løbet af dagen. Derudover medvirker den også en sund mave/tarmfunktion og fordøjelse pga. dets fiber.

Ingefær
Ingefær er en yndlingsingrediens i juicer {og alt andet jeg kan proppe det i det}. Ingefær indeholder mange antioxidander og vitaminer -bl.a.  vitamin B6 og  C, magnesium, jern og calcium. Det medvirker en sund fordøjelse og skulle eftersigende også modvirke kvalme – dette kan gravide kvinder især have godt af – jeg har dog ikke selv afprøvet denne fordel. Derudover er der studier, der viser, at ingefær lindrer inflammation.

Citron & lime
Begge sunde citrusfrugter, der er smækfyldte med vitamin C og B6, calcium, jern, magnesium og kalium. De bidrager til en stærkt immunsystem, og hjælper kroppen med at optage jern. Derfor er de perfekte sammen med spinat, der er fyldt med jern.

IMG_7437 IMG_7441 IMG_7443

Hvad synes du om denne Pick-Me-Up? Det er i hvert fald en ægte pick-me-up’er med mange vitaminer og antioxidanter perfekt her i starten af januar.

Mangler du inspiration til drinks, hvor sundheden ikke er den primære prioritet kan du se drinksindekset her. 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

THURSDAY PICK-ME-UP: GIN & TONIC MED ROSMARIN

Thursday pick me up anden udgave standard tekstrosemary

Godmorgen! Til denne årets sidste dag.

Året er ganske simpelthen gået så hurtigt, og 2015 har budt på mangt og mange oplevelser. Bloggen har også været under mere eller mindre forandring, og jeg synes snart, at jeg har fundet en stemme som jeg kan formidle igennem herinde. Det må jo gerne være en blog, der præsenterer, hvem jeg er som person, og jeg håber, at I, der læser med, nyder at læse mine indlæg i lige så stor grad som jeg nyder at skrive dem.

Det er altid lidt svært det her med at skulle konstruere indlæg. Jeg har så mange tanker, ideer, formuleringer. Men det kan nogle gange være udfordrende at få de diffuse, uhåndgribelige elementer omdannet til konkrete, og ikke mindst, sammenhængende sætninger på skrift. Et af de tilbagevende indlæg, der lader sig gøre trods mine kreative udfordringer er dette torsdagsindlæg.

I dag passer det sig perfekt ind nu det er nytårsaften. Hvilken anden dag end i dag til en lækker drink? Jeg udgiver dette indlæg ret tidligt på dagen (alt er relativt), for hvis du lader dig friste kan du stadig nå at handle de tre  ingredienser (det er altså overskueligt!) som der skal bruges til denne drink; en gin & tonic med rosmarin.

IMG_7373IMG_7393

Jeg har til denne drink anvendt en Jensen’s gin. Den brugte jeg også i sidste uge, og jeg må sige, at den allerede er blevet en favorit herhjemme. Den har en subtil, men stadig fremhævende smag af enebær, lakrids og eukalyptus, og sammen med en sød undertone gør den sig som en af de bedre gin jeg har haft i mit barskab.

Sammen med den uovertrufne tonic vand fra Fentimans, (som var en den af min julegave fra arbejde), bliver det en perfekt balanceret G&T. Fentimans tonic water kan købes online, og bl.a. i Mad og Vin i Magasin Kbh. Jeg er sikker på, at den også findes i Odense i nogle af specialforretningerne. Og den er rigtig god. Den er sammen med Geranium Gin blevet kåret som værende Verdens bedste G&T. Det siger ikke så lidt! Tonic water udgør trods alt en betragtelig stor del af drinken så, at den er af god kvalitet må tages med i betragning af valget omkring tonic. Fentimans tonic er blevet lavet på en gammel måde at brygge på; botanisk brygning! Det lyder ret fancy, og det tror jeg også, at det er. Du kan læse meget mere om metoden lige her. Denne tonic indeholder bl.a. ekstrakter fra planter og citrongræs. Det er altså virkelig håndværk, der vil noget, og kvaliteten gør en forskel for drinken.

INGREDIENSER
Gin (en god én – jensen’s kunne være et godt bud)
Tonic – én som du kan lide, og som bidrager med gode smage til drinken
Rosmarin – giver en lækker smagsnuance perfekt til både gin og tonic

SÅDAN GØR DU
De tre ingredienser blandes. That’s it! Forholdene tog jeg altså på gefühlen, men ca. 3 cl. gin til én tonic. Og en kvist rosmarin til hver drink. Snus ind og nyd drinken både med næse og smagsløg. (Hvis ikke det er det samme – det er der i hvert fald nogle, der påstår.)

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Denne er ikke hverken svær eller tidskrævende. 2 minutter tops, så har du en lækker drink parat til servering. Prøv at servere den i nogle lækre glas for at give lidt spil til drinken. Her har jeg brug to farvede glas fra vores alle sammens Søstrene Grene.

IMG_7395 IMG_7396

Mangler du mere inspiration til aftenens drikke kan du se hele udvalget af Thursday Pick-Me-Up her.

Udover årets sidste torsdagsdrink vil jeg ønsker jer alle et fantastisk nytår 2016 ♥ Jeg håber, at I får en skøn og dejlig aften, samt en fantastisk start på det nye år. Jeg glæder mig til endnu et år på bloggen, og januar starter friskt ud kan jeg godt love! Jeg håber, at I vil følge med i det nye år – det er så dejligt at se, at der kommer flere og flere læsere til, og jeg er så taknemmelig for hver og én af jer.

HJEMMELAVEDE SALTKARAMELLER

IMG_7337

Bloglovin er et genialt koncept! Ét sted, hvor alle indlæg bliver samlet fra dine yndlingsbloggere, og du skal ikke fistre rundt på det store net, og tjekke hver enkelt blog for nye indlæg. På Bloglovin bliver de alle samlet, og du kan på én gang få overblik over de nyeste indlæg. Du kan endda gemme dem til senere i ‘collections’. I love it. Derudover giver Bloglovin dig en masse inspiration til nye indlæg og blogge. Det var på denne led, at jeg faldt over bloggen Frk. Hansen

Frk. Hansen bærer det eksotiske fornavn Gabriella. Er det ikke et flot navn? Jeg får straks associationer til den lækre Gaby fra Desperate Housewifes – og Gabriella ser i hvert fald lige så sød ud. Hendes indlæg om hjemmelavede karameller gik også lige i mit flødehjerte <3 Jeg måtte selvsagt afprøve opskriften herhjemme. Den er perfekt her i juledagene, og virkelig nemt at lave. Derudover er det nemt at pakke karamellerne ind, så de ser rustikke, indbydende og æstetiske ud på samme tid. Og er der noget jeg kan lide, så er det pæn emballage.

IMG_7338IMG_7339

Disse karameller er super lette at lave, og de smager rigtig godt. Jeg overvejede at hakke mandler i også, for jeg elsker ikke kun smagen, men også det lækre crunch de formentlig vil give til karamellerne. Jeg nåede det bare ikke, for mandlerne skulle smuttes, og min to hænder var rigelig optaget af at røre rundt i karamelmassen. Det må blive til næste portion.

De er perfekte at lave her i juledagene, og ingredienser er alle noget, der normalt findes i køkkenet. Opskriften er som sagt fundet hos Gabriella, der blogger på // Frk. Hansen.  //. Her deler hun ud af hendes kreative sysler – og de er virkelig kreative og værd at følge med i. Hermed en anbefaling og en juleaktivitet. Rigtig glædelig lillejuleaftensdag <3

IMG_7342IMG_7347IMG_7348IMG_7353

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin, og snapchat @jhardis.

THURSDAY PICK-ME-UP: RAMOS GIN FIZZ

Gin og orangeblomstvand er modtaget som gave.Thursday pick me up anden udgave standard tekstramos gin fizzMin ginkarma er virkelig i top for tiden. Da jeg kom hjem fra aflevering-af-speciale-fejring i torsdags, lå der en seddel i postkassen til mig. En pakke ventede på mig i den lokale Faktas pakkestation. Jeg lå halvdelen af aftenen, og var nærmest mere spændt over, hvad pakken indeholdte end, at vi lige havde afleveret speciale. Det har jeg ikke fattet endnu, så den spænding venter jeg stadig på indtræder i kroppen.

Mit spænding på, hvad pakken indeholdte blev indfriet om fredagen. Jeg kunne se, at den var sendt fra Kompas Kommunikation, så jeg var virkelig nysgerrig på, hvad de mon havde pakket og sendt afsted. IMG_7310I kassen lå der den fineste flaske gin. jensen’s gin! jensen’s gin du! hah. Tænkte jeg. Det mest almindelige efternavn i Danmark. I hvert fald først på året, for det er vist nok blivet overhalet af Nielsen. Navnet Jensen er non the less et navn de fleste danskere kan relatere til, og derfor har et forhold til. Ophavsmanden bag denne gin er også, som navnet antyder, dansk. Christian Jensen er manden, der har skabt denne gin med dansk ophav. Den bliver produceret i Bermondsey i London og bliver derfor solgt både i London, og nu endelig i Danmark. Jeg havde aldrig hørt om den før jeg åbnede kassen med den fineste flaske liggende i, og den er vist ganske ny på det danske marked.

Er der noget, der kan fylde min krop med begejstring, så er det ting pakket pænt ind. Og det er denne gin! Vores speciale omhandler fødevareemballagers design, så det er virkelig noget, der ligger mig på sinde. Jeg elsker, at emballager ikke længere er praktiske foranstaltninger, men mere og mere bliver en integreret del af produktet. Og det gør flasken i dette tilfælde. Det er en smuk matteret glasflaske, med en enkelt etiket samt tiltrækkende typografi. Minimalistisk, råt og enkelt. Ofte betyder fødevareprodukters emballage ligeså meget for min opfattelse af produktet, som selve produktet, og denne flaske er jeg vild med! Hvad indeholdet angår, vender jeg tilbage til lidt længere nede i indlægget.IMG_7317

For som skrevet så er min ginkarme virkelig on point i øjeblikket. I weekenden havde jeg den sidste vagt på arbejdet inden julen, og der stod fine julegaver til os alle sammen. Hvad tror I, at der lå i den pakke? En flaske gin med tilhørende tonic såmænd! Nu er barskabet stock’et godt op med gin, og det vil formentlig influere disse Thursday Pick-Me-Up indlæg lidt.

Jeg har ikke altid været begejstret for gin, men det sidste år har jeg virkelig fået øjnene, og smagsløgene, op for den gode gransmag sådan en gin efterlader på tungen. I særdeleshed også alle de forskellige drinks, der kan laves med en god gin.

IMG_7318Jeg udgiver i dag en drink jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med, men som jeg er sikker på, bliver et fast sortiment i mit drinksrepetoire. Det er en syrlig og lidt fed drink. Perfekt til mine smagsløg. Jeg håber, at den også falder i nogle af jeres, for jeg kan på det varmeste anbefale at afprøve den. Og det kan min far forresten også. Han gav den to tommelfingre på farskalaen – hvilket er en ganske fin bedrift for en drink at få fra den mand! Smagen af jensen’s gin er derfor absolut godkendt. Vi laver drinken igen juleeftermiddag, og siden juleaften er en torsdag, bliver dette indlæg udgivet allerede i dag (jeg regner ikke med, at særlig mange sidder foran skærmene juledag). Hvis I skulle blive fristet (og den er værd at blive fristet af), så kan I nå at få indkøbene på plads, selvom de fleste ingredienser er nogle, der formentlig findes i hjemmet i forvejen. Især her i juledagene. Man skal nemlig bruge fløde. Det må da om noget være en ægte juledrink, når der skal bruges fløde! Fløden giver en ret sjov karakteristika til drinken. Som I kan så på billederne ligger der et hvidt lag skum øverst i glassene. Det er fløden, der skummer når der hældes danskvand i glasset. Det morede jeg mig ganske kosteligt over, og havde slet ikke forventet den reaktion fra fløde og danskvand. Det giver en rigtig fin effekt af hvidt skum – perfekt nu, vi ikke har hvid jul i år. Så kan der komme “sne” på drinken i stedet.

IMG_7321 IMG_7331 IMG_7334Følgende opskrift er beregnet til én drink

RAMOS GIN FIZZ

INGREDIENSER
2 del gin (her brugte jeg jensen’s Old Tom)
0.25 del citronsaft
0.25 del limesaft
1 del sukkersirup (halv sukker, halv vand – jeg er sikker på at flormelis kan erstatte har man ikke sukkersirup)
En smule orangeblomstervand
1 del fløde
Danskvand

SÅDAN GØR DU
Det hele undtagen danskvand blandes i en shaker og shakes i ca. tre minutter. Jeg fyldte shakeren 1/3 med isterninger for at få det ekstra koldt.
Det hældes i glasset, og der toppes af med danskvand. Det er her, at effekten med den skummende fløde sker, og jo mere danskvand jo mere skum. Prøv dig frem, og se hvordan fløden forvandles.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Hvis du ikke har orangeblomstervand, så skal det eller et substitut findes. Du skal bruge en shaker (af en eller anden slags), men ellers kræver det ikke den store drinksværktøjskasse at fremstille denne drink. Det tager ca. 10 min at lave denne drink – mest fordi der skal shakes i tre minutter, og jeg brugte også noget tid på at lege med danskvand og flødeeffekten. hih.

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovinog snapchat @jhardis.

THURSDAY PICK-ME-UP: ITALIAN IRISH COFFEE

Thursday pick me up anden udgave standard tekstirish coffee

Så blev det sørme torsdag igen. Det betyder selvsagt en ny slags drink her på bloggen. I sidste uge lavede jeg gløgg, og det var mums. De andre indlæg med drinks kan du læse lige her.

I dag er det en ganske kærkommen drink vi skal lave. En Irish Coffee.
Denne drink har en lidt sentimental værdi for mig. Det var nemlig sammen med Casper, at jeg første gang smagte en Irish Coffee.

Det er efterhånden et par år siden, at han introducerede mig for denne lækre og varme drink. Det var i hvert fald imens vi boede på Nyborgvej her i Odense, og det er halvandet år siden. En regnfuld efterårsaften trængte vi til lidt hygge, og vi gik en tur op til byen, hvor vi endte på Franck A (den er sidenhen lukket, og nu ligger der i stedet en Jensen Bøfhus). Vi endte ved en af deres borde udenfor, og under den store parasol med varmelampen tændt, sad vi lunt og i læ for regnen, der trommede på sejlet over vores hoveder.

For at lune os lidt efter den lettere våde gåtur besluttede Casper, at vi skulle have en Irish Coffee. Jeg havde, som skrevet, aldrig smagt drikken før, og var måske nok lidt luren ved at skulle bruge penge på en drink, jeg ikke engang vidste, om jeg kunne lide. Men bestilt blev to varme whiskey med flødeskum.

Imens vi sad og skuttede os under de sorte tæpper, der var os til rådighed i kulden, fik vi vendt verdenssituationen og inden vi så os om, stod der to høje glas på bordet med ekstra whiskey on the side.

Jeg så noget mistroisk på den varme kaffe toppet med flødeskum, og havde min tvivl omkring Caspers bedømmelse af mine smagsløg. Men ak; jeg kunne ånde lettet op da den første varme tår ramte mit svælg. For min smagsløg dansede tango og rumba på én og samme tid. Smagen af den varme kaffe blandet med den stærke whiskey, sødmen fra sukkeret og fedmen fra fløden var ét samsurium af delikate toner og bombastiske smage. Hele molevitten blandet godt sammen skøjtede som en linedanser over mine smagsløg, og lykken var ligeså stor som indeholdet af min bland-selv-slik-pose. Ahhh.

Aftnen forløb, som aftener med Irish Coffee nu engang gør det; hurtigt, legende, hygsomt og med en hyperenergisk snøvlen sidst på aftenen skabt af koffein og alkohol. For det blev selvfølgelig ikke ved det ene glas. Gør det nogensinde det?

Nu håber jeg at kunne dele min glæde over denne varme drink med jer. Drikker nogle af jer Irish Coffee eller kunne måske finde på at prøve det nu? Hvis du ikke har smagt drinken før, kan jeg fortælle, at smagen selvsagt primært består af kaffe. Hvis du ikke kan lide kaffe, er det derfor en anelse op ad bakke med denne drink. Kan du lide kaffe, så forestil dig smagen af kaffe med en skarp, men sød smag fra whiskey og sukker, samt en varm og cremet smag fra fløden. Mums siger jeg bare. Prøv det!

Denne udgave er lidt en særudgave. Jeg har nemlig piftet fløden op, og valgt at piske Galliano i den. Som om der ikke var nok alkohol. Galliano smager af vanilje, og det er en rigtig lækker smag til kaffen, og den fede fløde. Derfor er denne udgave en Italian Irish Coffee. Selvom dette bogstavelig talt er lidt af et oxymoron, så kan det lade sig gøre, da Galliano er opfundet i Italien og whiskey’en er Irsk – deraf det normale navn Irish Coffee.

IMG_7285 IMG_7286 IMG_7288 IMG_7290 IMG_7292

Følgende opskrift er beregnet til to drinks

INGREDIENSER
6-8 cl whiskey
4 cl Galliano
200 ml fløde (tag nu bare den med gode høje procenter)
Kandispinde eller rørsukker
Kaffe

SÅDAN GØR DU
Bryg en god kande kaffe (hvis ikke du allerede har en stående). Det må gerne være en stempelkande, men en sådan har jeg desværre ikke, så det blev på den almindelige Wilfa. Pisk imens din fløde med ca. 4 cl Galliano.
Hæld kaffen i to glas – gerne så der er plads til en god klat fløde ikke.
Hæld nu 3-4 cl whiskey i hvert glas. Mængden afhænger af, hvor stærk du kan lide din Irish Coffee. Nu skal enten kandispind (jeg brugte to i hvert glas fordi jeg er en sukkergris) eller rørsukker i drinken. Nu topper du drinken med fløde efter smag (igen, jeg hælder til devisen ‘hellere for meget end for lidt’). SÅ har du en lækker Italian Irish Coffee.

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Denne drink tager lidt længere tid end normalen. Kaffen skal brygges, fløden skal piskes og du skal rumstere lidt i køkkenet. Det tager alligevel ikke mere end højest 15 min at lave denne drink, er det er hvis din kaffemaskine tager sig god tid, eller fløden bare ikke vil piskes. På en skala fra 1-6 får den derfor 3 flaske i sværhedsgrad.

Har du ikke læst de andre Thursday Pick-Me-Up indlæg kan du læse dem her og måske få grundlag for weekenens fornøjeligheder. 

Husk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her og finde bloggen på Bloglovin.

…………………………………………………………………………………………………………..

THURSDAY PICK-ME-UP: ALKOHOLFRI GLØGG

Thursday pick me up anden udgave standard tekstIMG_7268Julen er endelig kommet indendøre i vores lejlighed herhjemme. Casper have bådet hjembragt et kalenderlys OG lys til adventskrans i forgårs. Min far var også forbi til en kop kaffe, og aflevere to fine “må-gerne-pakkes-op-inden-jul”-julegaver fra min søster. Den ene var en lækker chokoladekalender. Havde det ikke været for hende havde jeg slet ikke haft én i år. Og det havde virkelig ikke fungeret for mig. Jeg har bare haft så pokkers travlt de sidste par uger, og mine gode intentioner om, at på trods af speciale, så skulle julen for én gang skyld kunne mærkes herhjemme, er blevet fejet virkelig af banen. Jeg blev derfor SÅ glad for hendes to gaver. Den anden kan du se på snappen (jhardis).

Derfor skulle denne uges drink selvfølgelig være en gløgg <3 Men ikke, hvilken som helst gløgg. Jeg har nemlig valgt at lave en alkoholfri version. Selvom jeg hver eneste uge lægger en ny drink op med alkohol i, så synes jeg, at denne gløgg skal være alkoholfri. Det er der flere grunde til; en gløgg smager for det første ligeså godt alkoholfri som med alkohol, og man kan få fine alkoholfri vine – både røde og hvide. Derudover oplever jeg, at gløgg ofte bliver serveret på tidspunkter og steder, hvor man måske skal sætte sig ud i bilen efterfølgende, eller hvor der måske er børn til stede. Så kan den ligeså godt være alkoholfri. Derudover så tror jeg, at december er præget af nok alkohol i forvejen, og så er det jo faktisk heller ikke alle, der bryder sig om, at deres varme og søde drik indeholder procenter.

Derfor præsenterer jeg dette alternativ i dag. Selvom den er alkoholfri, så smager den virkelig godt!IMG_7258 IMG_7259Følgende opskrift er til to mindre kopper

INGREDIENSER
En halv flaske alkoholfri rødvin (eller hvidvin – jeg købte min i Fakta, og den er god!)
To kanelstænger
En vaniljestang
Rørsukker
En spsk nelikker
4 stjerneanis
Mandler efter smag
Rosiner efter smag
1/2 spsk allehånde
1/2 spsk hele peberkorn

SÅDAN GØR DU
Hæld en halv flaske rødvin i en gryde på medium blus. Smid nelikker, stjerneanis, allehånde og peber i gryden. Skær vaniljestangen op og bland 1 spsk rørsukker med vaniljemassen. Denne (ikke stangen) skal også i gryden. Derudover skal der ca. en lille spsk rørsukker i udover. Bring rødvin samt krydderier i kog, og lad det koge et par minutter. Hak mandlerne til en passende størrelse, og put i dine glas sammen med rosinerne.
Når rødvinen har kort nogle minutter sigtes krydderierne fra, og væsken hældes i glassene. Nu er din færdige og alkoholfrie gløgg parat til at blive nydt.

FORBEREDELSESTID / SVÆRHEDSGRAD
Denne gløgg er forholdsvis nem at lave. Jeg havde alle krydderierne i forvejen i køkkenskabet, og det eneste jeg manglede var den alkoholfrie rødvin. Den kan let findes i ethvert supermarked. Det kræver dog lidt forberedelse skulle man lige pludselig få gløgg-cravinger, men har du alle ingredienserne ved hånden bruger du ikke mere end 15 min på at lave denne gløgg. På en sværhedsgrad fra 1-6 får den derfor scoren 3.

IMG_7262 IMG_7270 IMG_7272

Husk, at du kan se mine andre indlæg med lækre drinks lige her.

……………………………………………………………………………….

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

THURSDAY PICK-ME-UP: GIN & TONIC

Thursday pick me up anden udgave standard tekst

ginandtonic

Denne gang kommer der igen en yndling her i husholdningen. Nemlig en Gin & Tonic, eller sagt med smartenheimer “jeg-kommer-så-tit-på-clubben-at-bartenderen-kender-min-det-sædvanlige-tak”-stemme; en G&T. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den forkortelse. Nu er det ikke fordi jeg synes, at navnet er særlig udfordrende at sige i sig selv, men jeg kan da godt følge det “smarte” i den forkortede udgave. Ja ja, whatever floats your boat.

None the less er det i hvert fald denne uges Pick-Me-Up. Jeg ved godt, at den kommer relativt sent – i hvert fald i forhold til, hvornår jeg plejer at udgive dette faste torsdagsindlæg. Men lige som jeg skulle til at redigere billeder her til eftermiddag valgte min MacBook resolut at nødslukke! Jeg fik en klump i halsen, og mit hjerte begyndte straks at banke en anelse hårdere. Som I nok ved, så skriver jeg speciale i øjeblikket, og en nedlagt computer er der virkelig ikke tid eller overskud til i øjeblikket. Der gik et par minutter, hvor jeg sad med køben på kanten af bordet, og min kære lille maskine sagde mærkelige lyde. Ingen Sad Mac, heldigvis, men da den endelig startede op stod der hurtigt en masse skrift. På noget, der lignede kinesisk. Åh for pokker jeg blev nervøs! Indtil jeg så log-in billedet trone frem på skærmen og jeg kunne skrive mit password, og maskinen genstartede. Det kunne lige passe, at den valgte at stå af nu. Heldigvis for Dropbox! Der gemmer vi ALT, der har med speciale at gøre. Og den virker nu. Altså min computer. Så jeg kunne udgive dette indlæg. Og forhåbentlig skrive videre på speciale. Så NU fortsætter det vanlige Thursday Pick-Me-Up indlæg!

G&T er en enkel og meget let drink at lave! Sådan – virkelig nem! Basic består den af tonic og gin. Den er altså idiotsikker. Selv jeg kan lave denne drink. Men det er måske netop grundet dens simplicitet og ikke mindst friske smag, at denne drink er én af mine yndlingsdrinks. Jeg er generelt begejstret for de friske drinks, og denne udgave jeg har lavet af en klassisk Gin & Tonic synes jeg faktisk er ekstra frisk.

Jeg er nemlig, som du kan se på billerne, rigtig glad for at pifte den markante gransmag op med agurk. Nu sidder du helt sikkert og tænker, at agurk da ikke smager af en fløjtende døjt. Men det er så her, at jeg vil vove at påstå modsat. Og jeg udfordrer dig til selv at smage efter, hvis du ikke tror mig. Jeg ynder at bruge 2-3 skiver frisk agurk i drinken. Det giver bare lige lidt ekstra umf til drinken. Go try it I say!

Drinken er en highball cocktail og som følge deraf bliver den serveret i disse fine høje glas. Et “ægte” highball glas skal helst være så tyndt, at isterninger kun kan ligge én ad gangen ovenpå hinanden, men jeg har indtil videre ikke kunne finde SÅ tynde glas, så disse må altså gå an. (De er forresten fra Bilka skulle nogle være interesseret).

Hvad angår valget er gin, så er det altså en hel jungle i sig selv. En jungle jeg desværre ikke har bevæget mig synderligt rundt i. Måske mest af frygt for enten at fare vild, eller blot blive så betaget, at jeg aldrig vender tilbage hah. Men jeg anvender en helt klassisk Tanqueray, som jeg vist nok kan forstå på det hele, skulle være ganske udmærket til formålet. Sidder du inde med vigtig viden ligegyldig info omkring gin som du mener er relevant så smid da endelig en kommentar. Jeg vil altid gerne lære mere (om det jeg drikker…).

 

IMG_7103

Denne opskrift er beregnet til 2 drinks

INGREDIENSER
Gin
Tonic
Agurk (gerne økologisk)
Isterninger

SÅDAN GØR DU
Fyld glaset halv med isterninger og 2-3 skiver agurk. Hæld derefter gin og tonic i glasset – forholdet varierer efter smag – jeg hælder til 1/3. Dvs 1 del gin og 3 del tonic. Men det er som sagt en smagssag. Pynt evt. med en skive agurk. 

FORBEREDELSESTID/SVÆRHEDSGRAD
Som det fremgår af opskriften så er forberedelsestiden nærmest lig nul. Du skal skære agurk i skiver og ellers blot hælde i glasset. Det tager MAKS 5 minutter, og så har du drinks klar til servering.

IMG_7108 IMG_7115

Har du ikke set de andre opskrifter med drinks fra mine Thursday Pick-Me-Up indlæg kan du se dem alle her. Der er masser inspiration at hente til weekendens (eller tirsdagens om nødvendigt) drinks.

Som altid – hvis du laver nogle af drinksene så tag mig endelig på Instagram @jeanettehardis, eller brug hashtagget #letsdrinksomeshit.

…………………………………………………………………………………..

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

INSTANT COFFEE: ENHVER STUDERENDES REDNING

instant coffeeAs we speak (write?) sidder jeg på Nelles og nyder en virkelig skøn kop kaffe. Den ene  af de to cafeér ligger på Overgade, og det er kun 7 min væk fra mig. De har wifi, og en lækker Chok Orange som jeg næsten altid hopper på når jeg ynder at sætte mig her. Jeg har et par forskellige steder i byen, hvor jeg søger hen og skriver opgave når de hjemlige rammer bliver lidt for hyggelige. Jeg frekventerer også kaffebaren Kafferisteriet, og til en hurtig kop kaffe igennem byen nyder jeg også at hoppe forbi Coffee & Eat.

Men – pengepungen kan altså ikke altid være til baristakaffe, også selvom det giver en anden stemning at sidde ude. Derfor er jeg selvfølgelig storforbruger af alskens forskellige slags kaffer i alskens forskellige slags udgaver til hjemmet. Jeg har før skrevet om mit forhold til kaffe lige her. Jeg er nemlig opvokset i et sandt kaffehjem. Og i et sådan er instant kaffe altså bandlyst. I hvert fald ifølge min far. Han fortæller tit, at han på hans arbejde bliver budt kaffe diverse steder han kommer, og gladeligt hver gang siger ja tak. Smilet blegner dog en anelse, hvis folk hiver elkogere og pulveret frem hah! Det ér han altså bare ikke til. Som den høflige mand han er, drikker han selvfølgelig kaffen alligevel. Måske bare en anelse misfornøjet hæh.

Jeg har lidt arvet den samme aversion imod pulverkaffe, men har dog måtte synke pulvervandet non the less i mange sammenhænge. Især hen imod de sene eftermiddage når vi har siddet på uni, og skrevet rapporter har det været nødvendigt med instant kaffe. Min gruppe og jeg har de sidste par semestre haft en elkoger og pulverkaffe stående i et dertil indrettet skab på uni udelukkende med det forhold at kunne brygge kaffe hurtigere og billigere, end havde vi skulle købe det til 7 kr pr kop i kantinen. Derudover sad vi ofte til de sene timer på dagen – og her havde kantinen ganske simpelthen lukket.

Jeg har derfor været en del forskellige slags instant kaffe igennem. Med bedre og mindre gode resultater som følge. Nu tror jeg dog, at mit instant kaffe hjerte banker for én eneste fabrikant.

Grunden for min overbevisning er disse lækre Instant Coffees fra Beanies. Casper havde dem med hjem fra et julemarked på Egeskov Slot. Og hvilken julefryd de bragte frem!

De smager virkelig godt! Normalt er instant kaffe med smag ikke altid lige heldige og gode i smagen, men disse er vidunderlige. Og perfekte til denne kommende periode med fart på specialet. Det er nemt og hurtigt at “brygge” en enkelt kop kaffe, i stedet for en hel kande. Og så er det vildt hyggeligt med lidt forskellige smage til kaffen. Derudover er de perfekte til den kaloriebevidste, da de kun indeholder 2 kalorier pr. kop! Selv med en skvit mælk oveni er det ikke mange kalorier pr. kop kaffe. Selvom det nu ikke er dét, der er vigtigt ved en kop kaffe for mig.   IMG_7054 IMG_7061 IMG_7062 IMG_7063

Derudover er jeg helt faldet for den søde emballage – det er klart en erhvervsskade her imens vi skriver om selvsamme i specialet. Men ER de ikke fine?

Nu er den gode oplevelse i hvert fald givet videre. Måske nogle af jer skal til julemarked på Egeskov Slot; så skal I i hvert fald prøve en af disse. Jeg mener, at Casper sagde, at de kostede 110,- for tre. Det er derfor heller ikke den billigste instant kaffe (det er der faktisk ikke rigtig nogle instant kaffe, der er), men de er alle pengene værd! Vil du læse mere om dem, er hjemmesiden lige her. De sender dog ikke til Danmark, men jeg kan se, at de har én forhandler i DK, og de kan under alle omstændigheder erhverves på julemarkedet på Egeskov Slot.

Nu er denne overspringshandling vist nok for denne eftermiddag, og jeg vil hoppe videre i min komparative næranalyse. Yipi yeah (eller noget….). Rigtig skøn lørdag derude – er der nogen, der skal se juletræet blive tændt her i Odense? Det er så hyggelig en tradition synes jeg.

……………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin