7th HEAVEN

Så kom listen her igen. 7 gode ting, der er hændt i løbet af ugen. Husker du at huske de gode ting, der giver lidt lys i den mørke tid?

  1. Da jeg hængte vores julestjerne op i vinduet, og den nu lyser op ligeså snart mørket falder på. Dvs 20 ud af døgnets 24 timer
  2. Julens første honningkagehjerte <3
  3. At være hjemme hos mine forældre i halvanden dag og bare være… hjemme.
  4. En weekend, hvor planerne er nogen jeg helt selv bestemmer og bare kan lave om, hvis jeg hellere vil noget andet. Som f.eks. at ….sove længe…Eller nyse (dynerne kaldte desværre efter en uge med så meget snot i krydderen, at en hel børnehave ville have været misundelig over alle de ærmer jeg kunne have tilsnottet!)
  5. Hjemmebagte croissanter med rejefyld! WTF! Har jeg aldrig troet, at jeg kunne lide, men der tog jeg vist grueligt fejl! Mums!
  6. Julemarked i Odense. Så bliver det altså ikke hyggeligere. Masser af små boder med alskens julespise, pynt og nips, dampende gløgg og varme ævleskiver.
  7. Adventsgaver fra både Svigerne og en dejlig veninde! Juhhuu! Så bliver jeg altså hurtigt 7 år igen og kan næsten ikke vente med at gå i seng lørdag aften, så det kan blive søndag morgen!

 

 

NEM MÅDE AT JULEPYNTE PÅ

December (og januar for den sags skyld) er som et stort sort hul fyldt med eksaminer. Jeg kan forsøge at undgå det sorte hul, men det suger mig ind uanset hvad og i stedet for at stritte i imod kan jeg ligeså godt bare indse, at jeg ikke kan smutte forbi det. Men nogle stjerner når jeg alligevel at nyde på min vej igennem det sorte hul. Her taler jeg især om  julestjerner. Jeg har nemlig forsøgt at få pyntet lejligheden op inden min tur igennem det sorte hul startede, så jeg kan nyde julestjernerne i de få ledige stunder der nu er.IMG_7066I år er jeg blevet inspireret af rionet til julepynten. Jeg har fået klippet et stykke rionet ud i den størrelse jeg ville. Nettet har jeg derefter hængt i loftet i to kroge og er ellers gået amok med julekugler, hjerter og klokker som pynt. Jeg har holdt tonerne i rød og guld i år.

IMG_7064 IMG_7067 IMG_7074 Jeg synes, at det ser super godt ud og er en god måde at få brugt sit pynt på, hvis man ikke har et juletræ stående indenfor.

Pynter du op her til jul? Eller har kalenderlys eller adventskrans?

DIY CHRISTMAS NAILS

Det er ikke fordi jeg er den store negleteknikker eller pålægger, men jeg nyder nu alligevel et par flotte lakerede negle. Især, hvis det er mine egne. Jeg har derfor kastet mig ud i en lille guide til, hvordan du kan få ligeså flotte negle som mig. Eller. Hvert fald til, hvordan du kan lægge en flot juleinspireret neglelak, for mine negle kunne godt være både lidt længere, stærkere og flottere, men ja ja så er det godt, at de kan camoufleres.

fireneglelakkerDu starter med basen. Jeg har her brugt en base & topcoat fra Oriflame, (jeg har lige vundet en herre fed konkurence herovre med en masser Oriflame produkter så de skulle selvfølgelig testes, men mere om dem i en andet indlæg).

neglediyDerefter vælger du en base farve. I dette tilfælde valgte jeg (igen) en ny lak fra Oriflame som base. Den er super god og nem at lægge – en god bred børste og en god, hverken for tyk eller for tynd, konsistens på selve lakken. Næste gang tror jeg dog, at farven skal være helt rød. Så skal du have fat i en glitterlak. Jeg er rigtig glad for denne fra OPI og den kan også snildt bruges som en almindelig lak da den dækker ret godt. Jeg har forsøgt at gøre glittereffekten ombre, men synes godt nok at det var bedre både her og her.

IMG_7006Du kan sikkert gøre det maajet bedre end mig, og nu har du hvert fald lidt inspiration til negle, der er lidt anderledes her i jule.

Jeg håber, at du nyder julen <3

7TH HEAVEN

Et nyt tiltag på min lille side vil være “7th Heaven”. Det er 7 ting, der i ugens løb har fået smilet til at være lidt bredere end normalt. Det er også så dejligt, at starte en ny uge med at huske de gode ting ved den forgange. Jeg så nemlig “Jeg vil gerne være som Ole Henriksen” på tv2, og nu er det ikke fordi jeg vil være som Ole Henriksen, men jeg vil gerne blive bedre til at fokusere på de positive ting i min hverdag med håb om, at et positivt sind avler positive tanker. Så here we go! 7 things that takes me to heaven:

  1.  At have fået sådan ca. 20 grovboller med hjem fra mine forældre. Win på gratis mad og win på hjemmelavet boller!
  2. At jeg er gået i totalt julemode, og at der derfor er eksplomderet en julekugle på mine negle. Se selv lige her.
  3. At have fået ægte parisiske macarons til et af vores studiemøder. Især den med karamel fik min tunge til bare at smelte.
  4. At kunne bruge en lille del af en formiddag på et putte under de varme dyner med ham jeg har kær.
  5. At jeg har været en heldig kartoffel og vundet den her konkurrence henne hos Rockeren! HVOR heldig har man lige lov at være?!
  6. Jeg har afsluttet min praktik. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, og jeg kommer til at savne mit (helt eget!) kontor derude, men jeg fik tilgengæld den fineste gave som tak for hjælpen derude. Se lige her.
  7. Da jeg kom hjem fra arbejde lørdag, og der stod oksesteg, ovnkartofler og vigtigst af alt; bearnaise sovs (JA sovs! Sådan rigtig tykt der næsten skal smøres på kød og kartofler), parat til, at jeg lige kunne kaste mig i sofaen og indtage et dejligt måltid efter, hvad der føltes som, en lang dag på arbejde.

Huske du selv at huske de små, men gode ting, der sker i løbet af ugen?

Med disse ord vil jeg igen drage af sted på arbejde. Jeg har haft tændt op i årets advents”krans” her til morgen, og rigtig hygget inden jeg hopper på cyklen om lidt. Ønsker dig en rigtig dejlig 1. søndag i advent <3

HALM I TRÆSKOENE

Ofte når jeg klager min nød til mine forældre over den kolde tid og manglen på varmt fodtøj (man mangler altid sko jo!) ved jeg, hvilken sætning, der kommer som respons. Især min far ynder at gentage disse ord år efter år; ” Altså da jeg var barn GIK jeg hele vejen i skole, sommer og vinter, i blæst og sne! Og ved du hvad? Vi havde altså kun halm i træskoene! Strømper? Næ du det var der ikke råd til!”.

Nu er det altså ikke sådan, at min far ikke havde strømper om fødderne i hans træsko! Og han gik garanteret bare med kondisko eller støvler, men overdrivelse fremmer (siger nogen) forståelse. Og ja ja, jeg har da også vinterstøvler… Der er bare lige det, at jeg viiiirkelig mangler et par chelsae boots. Sådan virkelig! Uden sådan et par kunne jeg hvert fald ligeså godt bare stikke mine fødder i et par træsko med halm.. Du ved. Overdrivelse..

Uanset om jeg går vinteren i møde i træsko med halm eller ej, så drømmer jeg om et par flotte chelsae boots. Jeg havde et par som måtte lade livet sidste år, og jeg var SÅ glad for dem. Så nu må jeg på jagt igen. Jeg har samlet lidt forskellige som jeg snildt kunne forestille mig at fylde med halm. Eller nej jeg mener som kunne varme mine fødder!

halmiminecehlseaboots1. Asos 2. Asos 3. Nelly 4. Asos 5. Nelly  6. Boohoo 7. Asos 8. Boohoo

Har du anskaffet dig årets vinterstøvle eller har du et par du er glad for allerede?

Ps. Er du ikke bare imponeret over mine photoshop skills haha? Jeg er langtfra god til det, men synes nu alligevel at jeg fanger mere og mere. Nu må vi se, hvor det ender!

LOKALT JULEHYGGE

I denne weekend er jeg hjemme hos mine forældre på Sjælland. Vi får en masse gæster på besøg i morgen, og det skulle der gøres klar til hele dagen i dag. Samtidig blev et stort rum i mine forældres hus tapetseret, så der har været nok at se til i dag! Over middag fik jeg dog lokket min kære mormor med til et lille, hyggeligt og meget lokalt julemarked. Faktisk så lokalt, at det kun tog os ca. 2 min i bil at køre derhen! Men om vi gad gå; nej! Nu er min kære mormor også i år fyldt 70 år, så vi tog altså bilen.

Vi kommer altså kørende og holder ind ved den fineste gård. Tre længer, fine små bænke udenfor, lys i lanternen og fine kranse rundt omkring. Allerede udenfor emmede det af jul og hygge. Turen går ind igennem en lille port, indtil en lille gård. Her er placeret et bord med fine hyacinter i krukker. Vi finder hurtigt indgangen til den hyggelige lade, hvori julemarkedet blev afholdt. Jeg åbner døren indtil, hvad der ser ud til at være en eksplosion af julemandens værksted. Med det samme jeg træder ind, bliver mit ansigt ramt af varme, der føles både tør og frisk på samme tid. Lidt ligesom duften af gran der bliver brændt. Uhm. Mine ører bliver forkælet af dæmpet julemusik, og min næse bliver med det samme ramt af liflige, men tunge noter fra en gløgg, der står og varmes henne i hjørnet af laden. Det var i sandhed en nisselade! Vi bliver budt velkommen til Jul i Den Gamle Lade og bliver spurgt om vi vil have en kop gløgg med rundt. JA TAK lyder svaret! Jeg har cravet gløgg de sidste par uger, og hvad er bedre en gløgg til at starte det første julemarked på? Gløggen bliver efterfulgt af; “og julekagerne står henne i hjørnet!.” Dem fandt vi hurtigt haha!

Jul i den gamle lade GløggdecorationsOg således tog jeg hul på årets julemarkeder! Ikke at jeg tror, at der kommer til at blive tid til særlig mange hyggelige julemarkedsstunder i år, (mine eksaminer plejer at sluge december med hud, hår, gran og duften af appelsin og nelliker!). Derfor brugte vi god tid i den hyggelige, varme og gløggduftende lade. For hvem ved, hvornår man næste gang bliver budt på gløgg og julekager?

FØLG MIG

Nu er denne blog jo relativ ny (og er kun ved sin spæde start), men jeg kan alligevel se nogle rigtig fine sidetal herinde. Det er jeg jo mægtig glad for, og vil i den forbindelse anbefale siden Bloglovin. Det er en side, hvor du kan oprette en profil, og derefter “følge” alle de blogs du læser. Hver gang der kommer et nyt indlæg på en blog vil det kort tid efter stå på din bloglovinfeed. Det er næsten ligesom facebook; i stedet for venner, vælger du bare de blog du vil følge. Det er en pisse smart måde, hvorpå du kan få samlet de forskellige sider du følger, og du er fri for at skulle bogmærke og tjekke forskellige sider for nye indlæg. Du kan følge bloggen lige her letsblogsomeshit. Det ville jeg blive så glad for!

Skærmbillede 2014-11-19 kl. 19.47.21

JEG HAR SMOVSET

Denne weekend er gået med rare ting. Såsom at sove lidt længere end normalt, gå lidt længere ture med basserne end normalt, nyde teen lidt mere end normalt og spise lidt mere end normalt haha. Især det sidste har vi gjort os i denne weekend. Vi tog nemlig til et lagersalg ved Smovseriet i Odense. Endelig et lagersalg i Odense, hvor jeg både havde fri og tid til at kunne tage afsted til. At det var et lagersalg fyldt med gode ting til maven var bestemt heller ikke dårligt. Smovseriet er en grossit, der importerer og sælger specielle madvarer til andre butikker. Man kan bl.a. købe deres fine og lækre madvarer i CaViThé på Skibhusvej i Odense. Smovseriet skriver selv på deres hjemmeside om deres varer:

Det vigtigste for os er at kvalitet og design hænger sammen. Lækre produkter, der taler til dine øjne og senere dine smagsløg er alfa omega for Smovseriet. Vi vil ikke nøjes – så hellere lidt mindre men virkelig godt. Vi vil kun sælge Ren lækkerhed.”

Og ren lækkerhed det var, hvad vi fik med hjem i posen!IMAG1458IMAG1457IMG_6621IMG_6625IMG_6626

Vi endte med at købe en Rum Butter, en løgkompot og en pose Ginger Fudge med hjem. Som du kan se på fudgeposens manglende indhold så forsvandt de ret hurtigt haha. De var søde og man kunne tydeligt mærke varmen fra ingefæren. Løgkompotten brugte vi til hjemmelavede burgere i går aftes. Det er super lækkert og dejligt med en anden smag end blot fra normal dressing. Jeg bagte boller i morges, og på dem røg Rom Butter’eret. Som den ene ejer af Smovseriet sagde, så er det “ligesom brunsviger på brød.” Det var virkelig lækkert og mums! Udover de lækre ting vi blev fristet af, havde de også forskellige patéer, marmelader, olier, salte, te fra Sing Tehus og meget andet! Til hverdag er det lidt dyrt i længden med sådanne gourmetvarer, men når nu chancen for et lagersalg var der, blev jeg nødt til at lade mig friste! Det er nu også dejligt med nogle kvalitetsvarer, hvor man virkelig kan smage (og se), at der er lagt mange ressourcer i dem.

Hvis du ikke kendte Smovseriet kan jeg på det varmeste anbefale at holde øje med deres facebookside, hvor du kan følge med i deres gøren og laden (og lagersalg!) lige her.

Har du brugt weekenden på gode og rare ting? Det er nu altid dejligt med en friweekend, hvor der absolut ingen planer er.

5 GODE TIL DINE ØRER #1

Jeg er faktisk dårlig lige for tiden til at lytte til musik. Men de sidste tre dage har min cykel været punkteret, hvilket har betydet at min ellers korte (og hurtige) tur til og fra banegården, er blevet til en (noget mere tidskrævende) gåtur. Det betyder også, at jeg de sidste tre dage har brugt mine elskede Marshall hørebøffer og min spotifykonto, og rent faktisk fået lyttet til noget musik! Det har været rigtig dejligt at få hørt noget musik som man opdager at man har savnet når man hører det. Jeg er desuden rigtig god til at udvælge mig nogle numre fra forskellige musikere, som jeg hører igen og igen. Det er sjældent, at jeg falder pladask for et helt album af gangen.

Min musiksmag er RET blandet. Jeg hører alt fra pop til skør elektronisk samt klassik, hvad angår genre. Jeg er på ingen måde kritisk overfor ny musik, selvom jeg skam godt forstå, at noget af det “nymodens” musik, ikke af alle ses som værende “rigtig” musik. Jeg mener nu også, at der altså _er_ forskel på Nik&Jay og f.eks. Rimsky-Korsakov. (som jo ER fantastisk!). Men den diskussion er vist et helt andet indlæg! Dette indlæg skal nemlig handle om, hvilket musik jeg så har (gen)lyttet til i de sidste tre dage, (og som jeg sikkert lytter lidt mere til i morgen også, da jeg først i dag fik min cykel til cykelsmeden og kan hente den i morgen eftermiddag).

Musikken i denne anbefaling er god til gåture og lidt tankevirksomhed måske endda, og hvis du ikke kender det, så håber jeg at kunne udvide din musiske (det èr et ord, jeg har slået det op) horisont. Har du selv nogle anbefalinger til én (mig), der er blevet lidt dårlig til selv at søge ny musik?

HOME OFFICE

Nu har vi boet i den nye lejlighed i tre måneder. Vi er snart ved at være nogenlunde på plads. I weekenden fik vi købt endnu en bogreol, og vi rykkede rundt på, hvad der med tiden skal være et lille hjemmekontor. Lige nu har vi dog bare vores gamle spisebord stående. I den gamle lejlighed tog bordet pladsen i stuen, når det var slået ud, men her i den nye lejlighed lægger man knapt nok mærke til det henne i, hvad der skal blive, skrivebordshjørnet. Det får mig virkelig til at tænke over, HVOR lidt plads vi rent faktisk havde i den gamle lejlighed! Her har vi masser af gulvplads inde i stuen, også selvom vi har en kæmpe stor flydersofa og et stort spisebord stående.

Men selvom vi efterhånden er nogenlunde på plads så mangler vi altså stadig at gøre noget ved det skrivebordshjørne! Vi vil gerne først sælge vores gamle spisebord, men samtidig har vi ikke rigtig travlt, da det jo opfylder formålet; at have et sted at sidde at arbejde, skrive og studere. Jeg kunne nu godt tænke mig, at bordet med tiden bliver skiftet ud, og at det kan blive et lille inspirationshjørne. Jeg er jo klart til det hvide og lyse udtryk, med et twist af det “pigede”, mens Casper (ret forståeligt) er til det lidt mere tunge, hvis det er til at forstå?

Anyhoodles så har jeg fundet nogle inspirationsbilleder fra Pinterest af, hvordan mit ønske skrivebordshjørne kunne se ud. Har du et hjemme workspace og er du i så fald glad for det?

workspaceinspirationAlle billeder er hentet på: Pinterest

ODENSE TIP//HAY DIMSER

Jeg er (åbenbart) en sucker for dyre, men fine ting. Og (åbenbart) især, hvis der står Hay i bunden på dem. Jeg klappede i hvert fald i mine små fede hænder, da jeg i går gik forbi den nye Bahne i Odense med en dertilhørende Hay afdeling! På Sjælland, hvor jeg jo har boet 21 af mine 25 år, er Bahne ikke et nyt koncept, men det er altså den første Bahne jeg har set i Odense. Jeg ææælsker den butik! Lidt a’la Sinnerup, men bedre haha! Så jeg blev nødt til at gå ind og se, hvad de havde at byde på. Jeg kom lige fra Magasin, hvor jeg også der havde kigget på nogle Hay ting. De havde dog ikke rigtig de farver, jeg søgte så jeg gik videre. Og sikke et held! Jeg var på udkig efter deres “Kaleido” bakker, men faldt så over deres “Bits and Bobs”  små glasskåle med låg, som jeg straks forelskede mig i! Jeg har hørt, at Hay finder mange af deres produkter rigtig billigt udenlands, men om det også gælder for disse fine glasskåle jeg erhvervede mig i går, det ved jeg ikke. Fine er de uanset hvad!

IMG_6586 IMG_6589 IMG_6590 IMG_6593 IMG_6594Jeg vil, som du kan se på det nederste billede, bruge disse fine skåle til mine daglige smykker and what not! Så kan de ligge trygt og sikkert når jeg ikke har dem på. Andre der har været inde i den fine nye Bahne i Odense og lure lidt? Synes det er så dejligt, at der åbner sådan fine butikker i Odense.

 

ANBEFALING//LIVE FRA LOLLAND

Kender du Live fra Lolland? Det er en tegneblog, som jeg elsker! Illustratoren bag hedder Kristina og hun er så sjov! Hun tegner om hendes… ja liv på Lolland sjovt nok! Men hun er god til at sætte tingene lidt i perspektiv, og ikke nok med, at man (læs jeg) får sig en god griner, når man læser hendes tegneserier, så får de, ofte, også en til at tænke lidt efterfølgende på de situationer hun så fint illustrerer. Jeg bestilte disse fire fine postkort fra hendes webshop – lige her, og de kom i dag med posten.

IMG_6509IMG_6510

IMG_6511 Hun tegner simpelt, men SÅ forståeligt! Jeg nænner næsten ikke at bruge disse fire kort, da jeg synes de er så sjove! Men jeg ved nu heller ikke om jeg har lyst til at bruge dem. Jeg købte dem både fordi jeg synes de er pisse sjove, men også fordi jeg rigtig gerne vil støtte Kristina og hendes fine tegnerier. Måske de bare skal hænge på væggen… Anyhoodles så kender jeg hvert fald godt til de fire scenarier haha! Altså appelsinchokolade ER jo i realiteten netop stadig chokolade, ligesom PMS-kortet også er ret, ahem, rammende haha!

 

Kender du til Live fra Lolland? Ellers er hun hvert fald et besøg værd!

Håber at du er kommet godt igennem snart halvdelen af ugen. For mit vedkommende har studierelevante opgaver fyldt de sidste tre dage godt op, så tiden her går hurtigt inden jeg i weekenden skal hjem til Sjælland en enkelt dag, og fejre min fættes 18års fødselsdag.

STICKY 9 #2

Ahem altså de magneter der ik’? De lå faktisk i min postkasse allerede i sidste uge tirsdag. Super hurtig levering må man sige! Jeg har bare ikke fået taget billeder af dem, men her er de! De små magneter er kvadratiske, fuldstændig som vi er vant til billederne fra Instagram er, og er helt tynde – nok 2 mm. De er ret elastiske, og de kommer 9 sat sammen i en stor kvadrat. Man skiller dem herefter ad, og klistrer sit køleskab til! Det gjorde jeg hvert fald! Jeg elsker, at hver gang jeg kigger på køleskabslågen, så hænger der fine minder, gode remindere og flotte billeder. Det er en af de små ting, der gør, at man lige smiler lidt ekstra. Kan klart anbefale at bestille disse magneter fra sticky9 

IMG_6217 IMG_6218 IMG_6220

KEJSERENS NYE KLÆDER #1

Hold nu op, hvor findes der mange mange grimme tøjstykker! Mange tøjstykker som bliver lovprist af diverse mennesker med indflydelse, så en skjorte til, not even kidding you, 2300 kr bliver et must-have! Det er selvfølgelig den hypede skovmandsskjorte med sten foran fra Malene Birger, jeg her taler om.

q55570001_631_main_zoom_1

Men åh, hvor ville jeg ønske, at der i stedet for møl var tusindkronesedler i min pung! For hvor grim og dyr den end er, så ville jeg ønske, at jeg kunne spadsere rundt med intet andet end denne skjorte på min krop. Det er sjovt som ens hjerne og øjne starter med at synes, at noget er forfærdeligt, til at overbevise en om, at man da ikke kan leve uden det selv samme! Men er det ikke også sådan det fungerer? Jo flere gange man ser noget, jo mere man vænner sig til det, jo bedre kan man tolerere det, og ja sågar begynde at synes om det. Sådan har jeg det ofte med især tendenser indenfor beklædning. Men hvor meget jeg end gerne ville iføre mig dette modsætningsfyldte stykke tøj, så kniber det altså med at være villig til, at smide 2300 bobs efter en skjorte. Hvert fald på SU. En mulighed kunne være en købe en skjorte, måske på ebay, for derefter selv at påsætte nogle sten på den (der helt sikkert også kan erhverves på ebay). En halv måneds husleje for en skjorte i bomuld og et Malene Birger mærke i nakken er hvert fald ikke inden for rækkevidde (desværre) lige nu.

Er der andre end mig der har et forhold til nye trends og tendenser, som var de Kejserens Nye Klæder? Altså at der er super meget hype om et stykke tøj, som måske i virkeligheden er helt mærkeligt, grimt, upraktisk? Men som man bare MÅ EJE!

NÅR JEG LÆSER FOR SJOV

Ville jeg ønske, at det oftere var sådanne slags blade som dem her jeg læser.

IMG_5828

IMG_5830

IMG_5832

Men når man studerer læser man MEGET! Og jeg finder ofte mig selv henslængt til sofaen foran tv’et, end med et blad eller en bog i hånden når jeg endelig har fri. Det er super ærgerligt, for jeg er faktisk ellers en læsehest. Det træk har jeg helt klart efter min far, der sluger bøger som var de slik. Nu har jeg efterhånden haft fri fra studiet en måned, og kan mærke at trangen til at læse andet end studierelateret er ved at indfinde sig. Disse to blade købte jeg under min tur til London i April – så er det vist også på tide, at de bliver læst lidt i! Elsker at købe udenlandske blade når jeg rejser. Under min London tur, var tiden der bare virkelig ikke til at ligge og læse. Der blev til gengæld shoppet! Jeg tror dog, at jeg vil forsøge at nå i bund med disse to magasiner, og evt. begynde på en vaskeægte bog. Nogle gode bud på, hvad jeg kunne starte med? Jeg er både til krimier, fantasy og romantik. Med fantasy mener jeg Harry Potter – de bøger har jeg slugt et par gange. Har I nogle bøger I er ved at sluge her under sommeren?

DIY MARBLE MAC

Jeg har en MacBook. Surprise – ligesom alle andre, der hyper omkring Apples produkter. Jeg har faktisk for nyligt skiftet min iphone ud med en HTC One – og elsker min nye telefon. Men dette indlæg skulle slet ikke handle om min telefon, men om, hvordan du camouflere din computer. Nærmere bestemt, hvordan du får en computer af vaske ægte marmor! Jeps du! Marmor! Det hotteste hotte lige nu indenfor ALT vist nok. Hvis man kunne få mad med marmor effekt, var der sikkert lavet det. Jeg valgte derfor for et par måneder siden at forvandle min Mac til en MarbleBook (vist ligesom halvdelen af blogland!). Hvis jeg skal sige det selv, så synes jeg at det lykkedes ret godt. Er vild med, at min MacBook nu ligner en marmorsten.


IMG_5824

IMG_5826

IMG_5829

Det var ret nemt så her kommer en guide:

1. Tag i et byggecenter, f.eks. XL-byg som mig og køb en rulle selvklæbende folie med marmorprint.

2. Klip det ud så det passer til låget på din computer.

3. Klister det på så det ikke får luftbobler.

4. Nyd din nye marmor computer!

Tadah! Så nemt var det! Jeg gav ca. 45 kr for en rulle folie, hvor der var 5 meter vist nok. Mere end rigeligt til masser andre DIY-projekter med marmor. God fornøjelse!

Bilka Birkenstock

Buujaaa OG ka-ching! Jeg havde i Bilkas katalog (for ja, jeg er sådan en der læser reklamerne og spotter tilbud) set, at de ville få Birkenstock på bud til kun 299!! Jeg har i et stykke tid beundret sandalerne der skiller vandene. Tror at det er et sådan par sko, man enten hader eller elsker. Jeg er gået fra had til elsk på bare to sæsoner. Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg ville gøre alt for at erhverve mig et par hvide af de ergonomisk korrekte sandaler. Jeg går altid efter sort eller brun til sandaler, men nu skal der andre boller på suppen. Jeg kunne havde sagt mig selv, at de tre hylder der var, med de famøse Birkenstock lignede en slagmark. Man skulle da også være hurtig, for både ældre damer og yngre piger stod og brokkede sig over manglende størrelse og farver. Men come on! Birkenstock til halv pris. Så må man være beredt på lidt kamp. Jeg hev i hvert fald hurtigt to par sandaler til min kørende lille vogn. Sjovt nok passede den ene model i str. 36, mens den anden model passede i str. 37. Jeg studsede lidt, men var bare glad for at jeg havde hapset to par. Synes at den hvide farve bliver smukkere og smukkere, og selvom jeg i nogle sekunder var lidt i tvivl omkring alt den hvidhed (ja det er vist nok et ord), så hænger de altså på mine fødder hele tiden nu. Skægaben måtte endda bede mig om at tage dem af i går, inden vi gik i seng. Ak ja.

 

ImageModellen her hedder Gizeh, og er som Skægaben vil kalde dem, en G-strengs sandal!

 

ImageImageImageImage

Denne model hedder Madrid og kan fortælle at de er perfekte med sokker i. ImageImageImage

 

Andre der har erhvervet sig de billige sandaler? Jeg er en sucker for gode tilbud, og hvor der er sparet er der tjent. Til noget andet… 

Ting der irriterer mig grusomt..

i trafikken…

 

  • Når andre cyklister absolut skal overhale mig, kun for at nå først til det røde lys.
  • Når føromtalte cyklister bruger deres tid ved det røde lys på at glo på bygningen ved siden af, og derfor ikke ser at lyset i mellemtiden er blevet grønt. fffnnngg!
  • Cyklister der tror at de ingen arme har. Hvis du har tænkt dig at stoppe midt på cykelstien uden at række din arm i vejret, så kan du ikke tillade dig at blive sur når jeg jorder op i din bagskærm.
  • Når cyklister bliver sure fordi jeg ikke bruger ringeklokken, når jeg vil overhale.
  • Når samme cyklister bliver sure, når jeg bruger ringeklokken når jeg vil overhale. Så bestem Jer dog for h…..
  • Cyklister der bliver ved med at overhale mig, kun for at jeg kan overhale dem igen. Stop. Nu.
  • Når folk cykler i den forkerte side af vejen, og kigger surt på mig, når jeg demonstrativt nægter at give dem plads på MIN cykelsti! Kender I ikke færdselsloven?!
  • Gamle damer og blød hat & briller der kører bil.
  • Gamle damer i bil der holder i højresvingsbanen for så, når lyset bliver grønt, at køre lige ud og slet ikke opfatte at de nær var blevet kørt ind i af bilen i ligeudbanen. Damer… Do you even car?
  • Unge mænd i bil der synes det er skidesmart liiiige at kunne nå et venstresving, mens lyset bliver rødt. Fint nok at du dyrker dødskørsel, men så gør det hjemme på marken.
  • Politiet.

Pænt Porcelæn

God mandag aften.

Jeg har brugt min dag på mit studie og blev kørt hjem, i stedet for at tage toget, af en af mine medstuderende. Toget blev lige upgradet til en Mercedes. Så er pendlerlivet okay.

Jeg har dog også samlet et lille udsnit sammen af pænt porcelæn. Suk altså. En fattig studerende som jeg kigger med længsel i øjnene mod nogle af disse ting. Gid man vandt i lotto! Det kræver nok at man spiller førend det sker. Ahem. Men flere af disse ting står hvert fald på min to-buy liste, den dag jeg så rent faktisk vinder i lotto. Royal Copenhagen siger vel sig selv? Fermliving koppen er bare så pæn med det grafiske mønster. Bloomingville kaffekopperne synes jeg er så søde. Og hvem vil ikke have flere kager?

Resten af min aften skal gå med en film med Skægaben og lidt læsning til uni. Jeg pønser desuden lidt på et indlæg med en lille præsentation af mig selv og bloggen. Det kommer formentlig ud en af de nærmeste dage.

Håber at I har fået en god start på ugen denne mandag.


Pænt Porcelæn

Interiør Wanties

Jeg har fødseldag denne måned og det betyder selvfølgelig en masse ønsker.
Jeg synes at jeg har haft svært ved at producere ønsker i år, men er alligevel nået frem til at par produkter på interiørfronten. Synes endda at priserne på disse produkter er rimelige, selv for en som mig på su.
Interiør Ønsker