Archive for category: MORE SHIT

Der er sikkert rigtig mange af Jer derude, der sveder over eksaminerne i øjeblikket. Det kan også været, at der er mange ting, der skal ordnes, inden ferien på jobbet kan nydes med god samvittighed, eller måske er du bare i en periode af dit liv, hvor der sker mange ting. Uanset hvad der er grunden for, at du oplever en stresset periode i dit liv, så har vi alle prøvet det. At skulle gennemgå perioder , hvor der var mange ting at tage stilling til, mange ting at skulle ordne og overkomme og mange ting at skulle håndtere.

Det er ikke altid let at se sig ud af disse perioder, og kunne fornemme lyset for enden af tunellen. Hvis du sidder midt i en eksamensperiode ved du, hvornår du igen får lidt mere luft i hverdagen. Men hvis du bare har en travl periode i dit liv kan det ikke altid være lige nemt, at skulle komme igennem fordi du ikke ved, hvornår tingene igen bliver lidt mindre presset.

Uanset grunden for, at du føler dig stresset findes der flere måder at håndtere dette på. Her kommer nogle ting jeg selv prøver at praktisere, hvis jeg føler at jeg er i perioder med lidt mere tryk på (end hvad godt nogle gange er).

---

 

• Vælg ud, hvad du vil bruge din tid på. Det kan ofte være svært, at skulle sætte sig selv foran andre, men det er altså hvad du skal gøre i en sådan periode. Prioriter dig selv og dine nærmeste. Lav en liste over de ting, der er vigtigst for dig i dit liv. Og prioriter dem. Sæt det øverst, der gør dig glad. Uden at tænke på andres forventninger. Hvilket bringer mig videre til næste punkt.

• Sig nej. Det er virkelig det vigtigste, hvis du føler, at du har en stresset tid. Lær at sige nej til de ting, personer eller sammenkomster, der stresser dig mere. Hvad hjælper det, at tage med til moster Odas 48års fødselsdag, hvis det eneste du sidder og tænker på under hele sammenkomsten er, hvornår den slutter? Sig nej til de ting, der ikke bidrager positivt til dit liv. Dette kan være rigtig svært. Man kan være bange for at skuffe andre mennesker. Men stressede periode kommer og går. Mens de står på gælder det altså om at kunne prioritere og sige nej.

• Find ud af, hvad der giver dig ro, og tillad dig selv at bruge tid på det. Finder du ro i at læse en bog og leve dig helt ind i en anden verden? At læse blogge? At dyrke motion? At støvsuge alle fnullebørgerne op? Så brug noget af din tid på det.

• Lær at alting ikke skal være perfekt. Nogle gange skal tingene bare gøres så du kan komme videre. Det er bedre, at de bliver gjort færdige til tiden, end at du ikke når det fordi du flueknepper.
• Brug en kalender online eller på papir. Det giver overblik, at kunne se tingene visuelt i stedet for at have dem i dit hoved.
• Skriv alting ting. Skal du huske at handle ind på vejen hjem fra arbejde? Skriv det. Skal du træne? Skriv det i kalenderen. Skal du ringe til banken? Skriv det ned. Alt det du skriver ned, er der meget større sandsynlighed for, at du husker at gøre. Om det er på post-it’s, i en kalender, i en notesbog. Det er lige meget. Gør det en vane at skrive alting et sted, du kan vende tilbage til og se præcis, hvad det er du skal huske. Måske på mobilen eller computeren?
• Sørg for at starte din uge med et godt overblik. Læs bl.a. dette indlæg om, hvordan du starter din mandag morgen godt. Bl.a. med at få et overblik over, hvad den kommende uge byder på. På denne måde får du et overblik, og du kan planlægge dine dage. En god ting kan også være en ”dagens to-do-liste”, du kan krydse af i løbet af dagen som du får klaret tingene. Intet er mere tilfredsstillende, end at tjekke tingene af på sådan en liste.

---

LIDT MERE EKSAMENSRELATERET

• Lav en læseplan for din uge. Hvad skal du nå at læse/skrive? Hvad er realistisk.
• Husk at sørge for pauser til dette. Ingen kan sidde en hel dag fra 8-17 fuldt koncentreret. En måde at gøre dette kunne være med en plan for dagen. Måske er du bedre koncentreret om aftenen end om dagen. Så må du planlægge efter det. En dagsplan kunne f.eks. være;
  • 8-9: Stille morgen med god morgenmad, en kop kaffe eller juice.
  • 9-10.30: Læsning/skrivning
  • 10.30-10.45: Pause
  • 10.45-12.15: Læsning/skrivning
  • 12.15-13: Frokost.
  • 13-14.30: Læsning/skrivning
  • 14.30-15: Pause. Evt. indlagt en lille gåtur/eftermiddagskaffe eller snack.
  • 15-16.30/17: Læsning/skrivning

• Husk at holde fri! Helt fri! I stedet for konstant at sidde foran computeren eller bøgerne. Det nytter ikke noget, hvis du aldrig føler at du har fri. Betragt eksamensperioden som et job. Vær intensiv i de periode du læser/skriver, og husk at koble af i dine pause.

---

 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse råd. Gør du selv noget specielt i stressede perioder, der gør det nemmere at komme igennem?

God lørdag morgen! Jeg har været tidligt tidligt afsted for at træne, og skal bruge formiddagen på torvedag på Sorte Brøde Torv her i Odense. Der er torvedag hver onsdag og lørdag kl. 8-13 hele året. Jeg har før skrevet om torvedag her. Det er rigtig hyggeligt, det ligger i den gamle bydel, du kan købe masser frisk frugt, grønt, æg, fisk og alskens hjemmelavede sager. Og blomster. Blomster i massevis. Det kan klart anbefales!

---

Men lige i dag er det ikke torvedag jeg vil anbefale, men derimod film! Film som du kan bruge noget af din weekend på at se. Film som jeg har set for nylig. Der er lidt for enhver i denne samling, så jeg håber, at du kan finde inspiration til at koble af i halvanden til to timer foran en firkantet skærm.

---

WATER WORLD

Denne film har et post-apokalyptisk setup. Den er fra 1995, og og foregår i en totalt urealistisk verden. Jorden er blevet oversvømmet med mange hundrede meter vand, og mennesket forsøger at overleve på vand. Jagten på dry land er gået ind, og alle drømmer om at finde en mulighed for igen at træde på jord. Kevin Costner spiller Mariner. En drifter, der forsøger at leve på de åbne have med de udfordringer det bringer. Filmen er på ingen måde overbevisende og flere gange undervejs var mine øjne ved at rulle ud af hovedet. Ganske simpelt fordi scenerne er så overdrevne at det halve kunne være nok. Men er du til Kevin Costner (jeg ved, at I sidder derude), post-apokalyptisk scenarier og kult film, så må du ikke gå glip af WATER WORLD.

Stjerner på IMDB: 6,1

---

THE POSTMAND

Endnu en Kevin Costner film. Hvis bare man var 30 år ældre. Anyhoodles så har vi at gøre med endnu en post-apokalyptisk film. Jeg har en ting for dem. Costner spiller også endnu en gang en lone ranger. Verden som vi kender den er gået under. Mennesket har bekriget hinanden til døde, og kun få overlevende er tilbage. En stor gruppe der går under navnet The Holnists prøver at overtage den magt, der er tilbage at overtage i verden. Men de bruger ikke altid rene midler, og nogen må gøre noget. Her kommer The Postman ind i billedet. Costner spiller The Postman, der finder en gammel postuniform og en taske med breve, der endnu mangler at blive bragt ud. Han beslutter sig for at påtage sig jobbet som postmand, og trodser udfordringer og adskillige farer for at posten kommer ud til sin endelige destination. Alt imens The Holnists prøver med alle tænkelige midler at forhindre det håb, The Postman indgyder hos det frie folk, i at opstå.

Det er et stykke tid siden, jeg har set filmen. Men jeg husker at sidde tilbage med en rigtig varm følelse i kroppen alt imens rulleteksterne gjorde deres indtog på skærmen. Se den, hvis du kan lide post-apokalyptiske scenarier, Kevin Costner, og scener, der giver stof til eftertanke.

Stjerner på IMDB: 5,9

---

THE HUNDRED-FOOT JOURNEY

Denne film er ikke post-apokalyptisk. Thank God tænker du sikkert!
Den er udkommet i 2014 og er derfor af nyere dato end de to foregående film. Den handler om den indiske familie Kadam, der efter politisk oprør og optøjer må flygte fra Indien. De rejser rundt i vesten, men slår sig ned i den lille by Saint-Antonin-Noble-Val i Frankrig. Her åbner familien en indisk restaurant. Dette giver indtil nu et udmærket, omend lidt kedelig plot. Men kedelig – det er alt andet end hvad denne film er! Overfor deres restaurant ligger nemlig en Michelin-kåret fransk haute cuisine restaurant. Dette skaber både rivalisering og sammenstød de to differentierende kulturer imellem. Men helt forskellige viser de to restauranter sig nu ikke at være.

Filmen er på ingen måde forudsigelige, og bedst som man tænker, “aha, NU har jeg regnet den ud!”, så sker der et plottwist og man sidder tilbage med nye følelser i kroppen. For følelser – det bringer denne film altså frem. Både dem der bringer smil, men også en enkelt tåre eller to på kinden. Se den, hvis du kan lide film som Life of Pi.

Stjerner på IMDB: 7,3

---

INTO THE WOODS

Jeg var i biografen at se denne film. Alene. Det kan du læse mere om her. Filmen er fra 2014 og er derfor også af nyere dato. Der er skuespillere som Meryl Streep, Emily Blunt og ikke mindst Johnny Depp med i denne film. Og de gør det sgu godt! Filmen er praktisk taget en musical, så kan du ikke lide sange i film, vil du altså ikke kunne lide denne film. Hvis du til gengæld kan leve med voksne mennesker, der synger deres følelser ud, så kan du roligt se denne film.
Plottet kender du formentligt allerede. Eller hvert fald dele af det. For filmen er nemlig et samsurium af flere kendte eventyr. Lige fra Askepot til Hans og Bønnestagen. De forskellige eventyr bliver infiltreret i hinanden, og således også de forskellige karakterers historier.

Filmen er rigtig god! Den har humor, alvor, kærlighed og sorg. Den tryllebinder sit publikum som kun et ægte eventyr kan gøre det. Se den, hvis du er til eventyr, overnaturlige kræfter og musicals.

Stjerner på IMDB: 6,1

---

Det var alt, hvad jeg havde for denne gang af filmanbefalinger. En lidt blandet landhandel. Jeg håber, at du kunne bruge mine anbefalinger. Har du selv set nogle gode film for nylig, du gerne vil anbefale?

Weekenden har for mit vedkommende stået på arbejde og en smuttur til Sjælland. Vi havde fået hundene passet af mine forældre, så de skulle altså hentes igen. De var også savnet. De første par aftener på ferien var det som om, at der manglede noget. Især om aftenen, hvor jeg er vant til, at det sidste jeg overhovedet gør, er at lufte hunde. Det kan jeg så komme til igen nu. Selvom det har været en kærkommen pause fra hverdagens gøremål med ferien, inklusiv hundeluftning!

I dag sov jeg derfor ret længe, og udskød en ellers planlagt tidlig morgentræning, til en sen formiddagstræning. Det kan være nødvendigt nogle gange. Her til eftermiddag fik jeg lokket Casper en tur ud til Rosengårdcentret og IKEA. Jeg ville gerne se den nye Zara i centret, og jeg manglede blomster til en antalkasse. Jeg ville derfor cykle på min ladcykel – det er lidt nemmere at fragte ting på sådan én, end på den racer jeg har. Men da jeg får cyklen ud på vejen så af bagdækket fandme fladt! ÆV! Det er ikke et halvt år siden, at slangen er blevet skiftet! Så var det jo ret heldigt, at jeg for fjorten dage siden købte en ekstra cykel. Men det gjorde nu ikke turen bedre af den grund. For i weekenden røg nogle af gearene på den, så den nu kun virker i et eneste gear. Som vel at mærke bestemt ikke er et af de lette! Suk altså! Det betød, at turen måtte tages i ét gear hele vejen. Ned og OP ad bakkerne. Og jeg er åbenbart en nød til at vælge temperaturhensigtsmæssigt tøj for tiden, så jeg havde da både en sweater, læderjakke OG halstørklæde uden på min t-shirt. Hvilket resulterede i en ret våd ryg på sidste del af turen. For hold nu kegle det har været varmt i dag! Er jeg den eneste der hader følelsen af en svedråbe på vej ned af ryggen? Bvadr.
Jeg fik forresten ikke købt noget i Zara. Selvom om der var masser der lokkede, så var fristelsen altså ikke så stor. Jeg fik tilgengæld indkøbt blomster! Som jeg lige nu kommer i tanke om stadig står foran altankassen parat til at blive plantet. De må lige vente lidt endnu.

Jeg fik derimod endelig købt nogle margaritaglas jeg har kigget på hundrede gange i IKEA. Jeg mener; come on – hvem har ikke margaritaglas i deres barskab! Det havde vi ikke åbenbart, og med de lune sommeraftener, der er på vej, er det for dårligt! Og så var det, at jeg faldt over glasset som jeg senere serverede appelsinjuice i. Er det ikke fint! Der kom også et par stykker med hjem af det! Til kun 15 kr stykket måtte de altså med hjem! Nu har jeg set SÅ mange fine whiskyinspireret glas det sidste lange stykke tid, at jeg selv måtte hoppe på vognen. Og det kan vist godt lade sig gøre til den pris! De findes også i en lavere version, lige her. Tippet er hermed givet videre.

Ugen er startet ret godt trods dårlig cykelkarme, så jeg vil nyde resten af min appelsinjuice i mit fine glas, imens jeg sluger et afsnit (eller fire) af desperate housewifes.

Jeg er ret glad for at bruge app’en instagram. Især fordi jeg bruger det som et lille mindekartotek, hvor jeg kan se tilbage på, hvad jeg har oplevet og brugt tiden på. Jeg har samlet de billeder af de bedste minder fra marts måned. Husk at du kan følge mig på instagram @jeanettehardis, hvor jeg opdaterer om stort og småt på min vej 🙂 

 

1. Måneden startede med et indlæg med tips til, hvordan du håndtere at flytte til en ny by.
2. Så anbefalede jeg at tage en tur i Bazar Fyn, hvis man keder sig på en søndag
3. Jeg lavede lækre daddelkugler med lakrids og ingefær. Opskrift på bloggen her.
4. Jeg Fik en opfyldning på min alleryndlings slags latté hos Joe & the Juice – ginger latté!

1. Jeg huskede, hvor lille min sheltie Mercedes var da hun var hvalp.
2. Jeg havde fødselsdag, der blev fejret med…
3. En tur på Brandts, hvor Casper og jeg så udstillingen Danish Fashion Now.
4. Jeg brugte en onsdag på at gå en tur med begge basser, og rent tilfældigt kom vi forbi Paradis is.
1. Jeg udfordrede mig selv, og gik alene i biografen! Det kan du læse om her, og her og her.
2. Så afsluttede jeg den sidste dag i måneden med en hjemmelavet irish coffee! Mums!

---

Min påske er indtil videre blevet brugt på at arbejde – og selvom det har været lidt dumt, så har det egentlig været ret fint. Casper har ikke været hjemme, og så holder vi fri i næste uge i stedet sammen. Og med fri, mener jeg virkelig fri! Men mere om det i et senere indlæg 😉

 

Jeg skulle selvfølgelig have popcorn og cola (light) til min solo-biftur! 

---

Yes. Jeg står endnu!
Jeg havde planlagt denne solotur i morgen. Men fanden (eller min skræk) tog ved mig, og jeg pakkede mig selv og tog afsted her til aften. Alene. I biografen.

Jeg brugte hele eftermiddag herhjemme på at være pisse nervøs. Have galoperende hjerte, ondt i maven og havde mest lyst til at droppe det hele. Tanken om mennesker omkring mig, der måske ville få det indtryk, at jeg var helt palle alene i verden. At jeg var ensom. At jeg ikke havde nogen, der ville med mig i biografen.

Men jeg cyklede afsted. Låste min cykel og gik mod biografen. Jeg havde med vilje ikke reserveret en plads inden, da jeg gerne ville have oplevelsen med når man står og skal bestille en billet, vælge en plads og betale alene. Så det gjorde jeg. Jeg gik alene mod én af de tre skranker, hvor der var betjening. Med skridt som et jaget vildt. Pisse nervøs og ængstelig. Og jeg kludrede selvfølgelig i ordene da jeg skulle sige, hvilken film jeg gerne ville se. Jeg blandede Into the Woods sammen med filmen Wild, og forsøgte således at bestille en billet til Into the Wild. Oh for God’s sake altså. Pinligt syntes jeg. Men den søde mand, som jeg talte med igennem det runde vindue, der var i ruden imellem os, smilte bare og ville være sikker på, at det nu også var Into the Wild jeg ville se. For som han sagde; “det er jo en musical!” Jeg løj og sagde at; “jo jo, det ved jeg da godt”. Det vidste jeg ikke. Men jeg ville ikke virke endnu dummere! Han vendte hans computerskærm imod mig, og jeg fik valgt én plads på bagerste række væg fra gangen. Uden at tænke på, hvor nogle andre ville sidde. Kun hvor jeg ville sidde. Manden virkede også tilfreds med mit valg. Så jeg fik min billet, og han smilte og ønskede mig en god tur i biografen. Uden så meget som en antydning af undren i hans øjne over, at jeg kun skulle have én billet.

så kom turen til popcorn og cola. Det var med i udfordringen, at jeg skulle købe det alene. Stå i kø alene. Og spise alene. Så det gjorde jeg. Fik valgt 0,5L cola light og en lille popcorn. Det var ikke så udfordrende. Det mest udfordrende var alle de teenagetøser, der også skulle have popcorn og cola. Der nægtede at flytte sig, som jeg aste og maste mig forbi dem, med møje og besvær. Kan hilse og sige, at det faktisk ikke er særlig nemt at holde både taske, cola OG popcornbæger uden at miste popcorn. Jeg fik placeret mig i køen, og bedst som jeg står og ser et kærestepar foran mig købe deres fornødenheder, kommer en ansat hen til mig, og siger, at hun åbner en kasse længere henne. Så der følger jeg med. Og betaler for mine nødvendigheder. Alt imens den søde pige bag kassen smiler til mig, og jeg bliver igen ønsket en god tur i biografen.

Så gjaldt det altså om at aflevere billet og få tilladelse til salene. Igen er der irriterende tøser i vejen. De fniser omkring, og jeg føler mig lidt dum at stå der alene med mine popcorn. Men jeg når hen til den søde billetdreng, der scanner min billet. Han smiler og igen bliver jeg ønsket en god tur i biografen. Det må man altså give de ansatte i den pågældende biograf. (Til de interesserede var det den på banegården i Odense). De var super søde, og leverede perfekt kundeservice. Om det var fordi de så, at jeg var alene, og derfor mente, at jeg trængte til lidt ekstra smil og gode ønsker ved jeg ikke. Uanset deres bevæggrunde så virkede det. For jeg følte mig afslappet, sej og kontrolleret da jeg gik mod sal 2, række 10, sæde 11.

Jeg fik placeret min popo i mit sæde, og følte lidt en lettelse over, at lyset allerede var blevet dæmpet lidt. Jeg bildte mig selv ind, at så ville folk ikke lægge helt så meget mærke til, at jeg var alene. For man bliver jo blind i dæmpet belysning. Right? Jeg kunne mærke lidt undrende blikke fra de to piger ved min side, som jeg måtte gå forbi på vej til min plads, men det var ikke mere en tre sekunder. Filmen gik kort efter igang, og mens mørket sænkede sig i biografsalen som dug en sommeraften, sank mit stressniveau og usikkerhed. For der var virkelig ikke noget at være bange for. Jeg var bare i biografen. Alene.

Således gik to timer, mens jeg sad i mørket og blev underholdt af Meryl Streep, Johnny Depp og Emily Blunt blandt flere. Filmen handlede om en masse kendte plots fra eventyr, blandet sammen. Og som jeg blev trylletbundet af eventyr, blev jeg forvandlet fra et usikkert dådyr fanget i billygtens skarpe lys, til en independent woman, der følte sig som Beyoncé. Selvfølgelig minus alle hendes millioner og lækre hudtone. Men jeg var ikke længere skræmt. Ikke længere bekymret om andre folks tanker om mig. Jeg gik stolt alene ud af den biograf. Og jeg var glad. For at jeg turde. For, at jeg kom udenfor min komfortzone. For at jeg fik rykket mine ellers ret faste grænser.

Picture source: Gala Darling

---

Anden del i denne føljeton af udfordringer (læs om den første her og her) handler om noget som de fleste af os faktisk har gjort før. Og endda sikkert mange gange. Udfordringen denne uge består i at gøre det alene!

---

Jeg vil nemlig udfordre mig selv til at… dam dam daaaa. Tage i biografen alene!

Jeg HAR hørt om folk der er taget i bio alene. Jeg kender nogle, der kender nogle, der har gjort det. Meeen det er nu ikke særlig mange i min omgangskreds som jeg har hørt om, der med “I don’t care” attitude har købt en billet, popcorn og sodavand og sat sig til rette i mørket alene!

Men hvorfor ikke egentlig? Hvis ingen andre vil se den film du har ventet på skulle releases, hvorfor skulle du så ikke selv kunne tage i bio og se den? Eller, hvis der bare ikke er nogen af dine venner/veninder, der lige den sidste aften, hvor filmen bliver vist, ikke kan tage med. Hvorfor skulle du så ikke bare selv nyde to timer i mørket, i bløde sæder og med god underholdning? Ja nok fordi, tænker du sikkert, at jeg da ville virke som en komplet looney uden én eneste person i mit liv, der gider tage i bio med mig sgu da!

Men hvorfor ville du virke som en looney? For det går jeg stærkt ud fra, at det faktisk er de færreste der er! Og ja, det er her jeg vil argumentere for, at jeg IKKE er en looney. Men tænkt engang, at blikket fra andre mennesker kan afholde mig fra at tage i biografen alene. For så ville de måske tænke, at jeg rent faktisk ER en looney! Hvorfor er det i dagens Danmark, med alt vores opmærksom på selvstændighed og individualitet, at det er lidt et tabu at tage steder hen alene? Eller er det kun mig, der føler det? Jeg er f.eks. også super dårlig til f.eks. at  købe en stor vaffelis om sommeren, hvis jeg er alene nede på gågaden. Også selvom jeg virkelig gerne vil have en vaffelis! For tænk, hvis folk så mig gå der og spise en kæmpe is helt alene. Uden nogen at dele oplevelsen med! Måske er det der skoen trykker? At jeg ikke vil opfattes som en, der ingen personer har i mit liv til at dele sådanne oplevelser med? Og jeg vil ikke opfattes som en “loner”, der tager i biografen alene, fordi jeg ikke har nogen personer at dele popcorn med?

Anyhoodles. Så gør jeg det sgu i denne udfordring! Selvom jeg er pisse nervøs, og har været ved at udgive dette indlæg af flere omgange. Nu bliver det altså!

---

Det praktiske

Jeg har besluttet at se filmen “Into the Woods” der spiller på torsdag. Jeg vil købe popcorn og en sodavand og guffe det hele helt alene! Præmissen for denne udfordring er ikke kun at sidde alene, men også hele rejsen indtil jeg sidder i mørket. At købe en billet til én. At stille mig alene i køen for at betale for mine popcorn, og at aflevere min ene billet til kontrolløren og se ham i øjnene. Puha…. Når filmen er slut, er turen fra sædet og ud af biografen også helt alene. Ligesom, at jeg heller ikke har nogen at snakke om filmen med bagefter. Kun mig selv. helt. alene. Casper er ikke hjemme resten af denne uge, så så det også som en oplagt mulighed for at kunne underholde mig selv.

Hvordan har du det med at gå i biografen alene? Er det noget du praktiserer eller helst undgår? Hvis du ikke har prøvet det før så håber jeg virkelig, at du vil gøre det sammen med mig! Altså i overført betydning ikk’? Ellers ville luftet gå lidt af ballonen ved denne udfordring. Og er det noget du praktiserer, eller i det mindste bare har prøvet, så giv endelig dine gode råd med videre i kommentarfeltet!

Happy lonely viewing!

Oh well. Jeg læser ofte denne slags indlæg på de blogs jeg følger. Og jeg synes faktisk, at det er rigtig hyggeligt. Man lærer bloggeren at kende på en anden måde, og jeg vil rigtig gerne være personlig på min blog. Så. Here we go!

1. Jeg træner ret meget. Udover at jeg laver kredsløbstræning, så bruger jeg meget af min tid i træningscentret nede blandt de løse vægte, og bruger faktisk ikke særlig mange maskiner.
2. Jeg dyrker agility med mine hunde, og jeg er uddannet agility instruktør og underviser frivilligt én gang om ugen også.
3. Jeg kommer fra Sjælland, men bor i Odense.
4. Min meget kraftige vestsjællandske accent forsinder formentlig aldrig. Mindst én gang når jeg er på arbejde, er der en kunde, der spørger hvor på Sjælland jeg kommer fra.
5. Jeg har en BA i engelsk med tilvalg i desingkultur, og læser lige nu min kandidat designledelse, hvor jeg “kun” mangler specialet.
6. Jeg bruger str. 37 i sko. Hvis nu nogen undrede sig.
7. Mit hår er i virkeligheden det nogle kalder “mørkeblond” – det jeg kalder “gammel-bæ-og-leverpostejs-farve”. Derfor bliver det farvet lidt lysere.
8. Jeg har lige nu to søde sheltier boende. (Det her er en af dem <3)  Men købte faktisk min første sheltie for snart 13 år siden.
9. Jeg er kæreste med Casper på 4. år. Vi mødte hinanden igennem studiet, hvor vi fangede hinandens øjne på 1. introdag.
10. Selvom jeg benægter det, så er jeg det vi herhjemme kalder “ostet”. Altså cheesy. Altså ret romantisk. But don’t tell!

Ja så er der faktisk allerede gået en hel uge siden jeg postede mit indlæg om udfordring #1 Smil du er på. Og hvordan er det så gået?

Tjo det er faktisk gået okay. Ej det er faktisk gået rigtig godt! Men jeg har også været på arbejde fire af dagene, og der er det mere naturligt for mig at smile til kendte som fremmede mennesker. De dage jeg ikke var på arbejde til gengæld. Det var altså svært.
Jeg cyklede en eftermiddag hjem fra arbejde, og fik øjenkontakt med en dreng på vel nok 12 år. Og smilede til ham. Og følte mig som en pædo Børge da han kiggede forskrækket på mig. Jeg fik til gengæld på samme cykeltur et forsigtigt smil fra en pige, der var ude at lufte sin hund. Og ved du hvad? Det var sgu pisse fedt! De smil man får tilbage, opvejer hundrede gange de smil, der ikke bliver gengæld.

Hvis jeg smilede med kaninbisserne til de mennesker jeg gik forbi, så smilede de altså næsten altid tilbage. Nogle lidt mere forsigtigt end andre, men dog et smil. Ingen tvivl.

Men let var det altså ikke. Det var der flere faktorer, der gjorde, at denne udfordring virkelig var udfordrende.

Efter en uge, hvor jeg konsekvent søgte andre menneskers øjenkontakt, gik det op for mig, at folk i almenhed faktisk forsøger at undgå øjenkontakt! Wtf! Så er det altså svært at smile til hinanden, hvis man ikke engang kan kigge på hinanden. Jeg oplevede dog også de mennesker der faktisk kiggede op – men deres øjne søgte alle andre steder hen, end på mig, der kom cyklende eller gående imod dem. Langt størstedelen kiggede enten ned på deres mobiler, eller ganske simpelthen ned på deres fødder. Om det er fordi, det var for at sikre sig den rette placering af fødderne under gåturen, eller fordi de bare virkelig ikke ville risikere kontakt med andre mennesker ved jeg ikke. Men jeg oplevede det ret mange gange, og så er det altså svært at smile til hinanden.

Det har også været pisse svært. Svært at smile til mennesker jeg ikke kender. Svært at vide, hvornår jeg skulle smile, hvis jeg fik øjenkontakt med folk på gaden. Når man er ti meter fra hinanden? Fem meter? To meter? Aldrig…? Og ville de bare tænke, at jeg var skingrende, at jeg gik rundt der og viste mine tænder frem? Det var heller ikke lige altid, at jeg rent faktisk have overskud til at smile. Og jeg har helt sikkert misset mange potentielle smil, fordi jeg ikke har turde smile. Det har været grænseoverskridende at sende et smil derud, hvor jeg ikke vidste om jeg fik et tilbage.

MEN. De gange jeg fik et smil tilbage – stort som småt – det var guld værd. Om det er fordi jeg har italesat (nedfældet) mine tanker omkring det at smile denne uge og dermed har smilt mere, om det er fordi vejret har været fantastisk, eller om det er fordi livet bare er dejligt lige nu ved jeg ikke. Men jeg ved, at mit generelle humør har været rigtig godt den sidste uge.

No matter what, så tror jeg sgu at smilet er kommet for at blive.

Er der nogle derude, der har været inspireret af denne udfordring og har gjort sig sine egne erfaringer?