5 WAYS TO BEING POSITIVE

Jeg har ikke haft det allerbedste efterår, eller vinter for den sags skyld. Mit sind var generelt ramt af en tilstand af grå farver, dis og tåge. Det har formentlig været en kombination af et presset forår og sommer, en tid med mørkere dage og et efterår, hvor der igen var meget at se til på studiet. Mit mål med denne vinter var at bestå mine eksaminer. Og det gjorde jeg heldigvis – og lidt til endda. Men jeg har virkelig følte, at jeg har gået på kompromis med mig selv, mine værdier og hvad der gør mig glad. Generelt har andres (ikke-eksisterende) forventninger fyldt i mit hoved, og jeg har forsøgt at gøre alle omkring mig glade og tilfredse. Med det resultat, at min egen lykke har været nedprioriteret.
Det dur jo ikke. Hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv, så må min egen lykke komme i første række. Ellers kan jeg slet ikke være god for andre omkring mig.

Med forårets kommen, og bedre organisering omkring livets pusleslip, er jeg blevet mere opmærksom på, hvad jeg selv aktivt kan gøre for, at mit sind er lyst og positivt. Det hele handler selvfølgelig om at se glasset som halvt fuldt, i stedet for halv tomt. Om at fokusere på de gode ting i livet, og lade de mindre gode fylde så lidt som muligt. Det handler om dit mind-set, og for at arbejde på at få et positivt mind-set er jeg kommet frem til fem gode ting, du selv kan gøre, for at være positiv. IMG_7925


 SMILE


Jeg udfordrede mig selv i dette indlæg, hvor jeg skulle smile til fremmede mennesker i en hel uge! Var det svært? JA! Gjorde det mig positiv? JA! Der er altså bare noget med at smile. Det må aktivere noget i hjernen, for jeg kunne bestemt mærke en forskel på mit humør. Og det endda selvom jeg betjente sure kunder på arbejde i løbet af ugen. Ordsproget “Smil til verden, og den smiler tilbage”, passer altså virkelig! Tænk over det. Smil til dig selv i spejlet om morgenen, og fortsæt ellers hele dagen til alle andre. Man ser også meget bedre ud med et smil på læben, end med en sur minde. Turn that frown, upside down!


EVERY CLOUD HAS A SILVER LINING


 Dette ordsprog har virkelig også noget i sig. Enhver mørk sky har et glimt af håb i sig. Eller på godt gammel dansk; intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Og selvom lige præcis dette kan være svært at overbevise dig selv om, når du står i en dum situation, så er det altså rigtigt. Det handler for det første om at tænke, at selvom du ikke umiddelbart kan se solen og den flotte blå himmel for skyen, så er de deroppe et sted. Og de kommer frem igen. For det andet, så handler det generelt om selv at spotte de gode ting, der er i alting. Det kan godt være, at det lige nu er pisse nederen, at du ikke kom ind på din første prioritetet på studie, men det viser sig måske som en god ting senere. Det kan også være det giver dig endnu mere blod på tanden til virkelig at kæmpe for at komme ind på studiet.


ROLL WITH THE PUNCHES


I livet er det uundgåeligt ikke at møde modstand i mere eller mindre grad. Sådan er det bare. Men det handler ikke om, i hvilken grad du møder modstand, men i hvilken grad du kommer op igen, når du er blevet slået til jorden. Når du er i en periode i dit liv, hvor du føler, at du møder meget modstand, så handler det altså om, hvordan du kommer igennem og igen efter denne modstand. Og det er kun dig, der afgører, om denne modstand skal lade dig blive liggende, hvor den slog dig ned, eller om du vil rejse dig igen og komme igennem det.


DON’T BE AFRAID TO FAIL


For at citere J.K. Rowling; It is impossible to live without failing at something, unless you live so cautiously that you might as well not have lived at all – in which case, you fail by default.”
Livet handler altså ikke om ikke at fejle! Det handler om at turde at fejle, og lære af disse fejl. Hvad er din verden værd, hvis du ikke tør gøre det du ønsker? Jeg er selv ret god til at gøre mig dårligere end jeg selv er. Til at tale mine evner ned. Til at sammenligne mig med alle de fantastisk dygtige personer i verden. Til at fortælle mig selv, at jeg ikke kan finde ud af noget, og hvis jeg prøver så ender det sikkert med at jeg alligevel fejler. Så hvorfor overhovedet forsøge?
Det skal jeg fortælle dig! Hvis man lever hele sit liv uden at turde at tage nogle chancer, uden at turde at fejle – hvad er det hele så værd? Det er okay at fejle. Bare man lærer af sine fejl, og kommer videre efter dem. Du skal ikke se fejl som noget dårlig, men som en chance for læring.


GET OUT AND LOOK AFTER YOURSELF!


Bogstavelig talt. Kom ud af huset, lejligheden, værelset. Hvor end du bruger din dagligdag. For mig virker det at tage afsted til min træning, at gå ture i det smukke vejr, at gå ud og købe blomster på onsdagsmarkedet, at drikke kaffe med Casper. Undgå at sidde derhjemme og få ondt af dig selv. Det er KUN dig, der i bund og grund er ansvarlig for din egen lykke. Det er ikke noget andre skal føle ansvar for. Hvis du har en dårlig dag, så er det dejligt at kæresten gider putte lidt ekstra og nusse om dig. Men i sidste ende, så er du din egen lykkes smed! Så gør noget ved det. Køb den kjole, hvis den gør dig glad. Men find ud af, hvad der gør DIG glad.


I bund og grund handler det meget om dit mind-set. For hvad du beslutter dig for at gøre og være. Beslut dig for at være glad. Beslut dig for at være positiv. Og du vil blive glad og positiv.


PLEASE BE HERE NOW

I går var jeg, som tidligere skrevet, i Kbh hele dagen. På et tidspunkt går jeg forbi vinduet ved butikken Nørgaard på Strøget. Foran står der en lille forsamling af mennesker, og ud af øjenkrogen kan jeg se, at der sidder en dame i vinduet, og skriver på glasset med en tusch. Damen var ikke en hvilken som helt dame går det op for mig senere. Men performancekunstneren Nana Francisca Shottländer. Hun er flyttet ind i butiksvinduet fra i går og indtil på søndag. Skærmbillede 2015-03-13 kl. 11.14.05Meningen med hendes “udstilling”, er at sætte fokus på den måde vi lever i dag. Især den måde vi omgås hinanden på igennem de sociale medier. Som jo efterhånden er et medie hvorigennem vi omgås hinanden størstedelen af tiden.

Vi er konstant , og tilgængelige for hinanden. Og det må man sige at Shottländer er med denne udstilling. På og tilgængelig. Men er det godt at vi hele tiden er tilgængelige og på? For hvis vi hele tiden er på igennem de sociale kanaler, hvordan kan vi så være på og tilgængelig de steder vi rent faktisk er?

Udstillingen mindede mig om scenen i SATC, hvor Carry og Charlotte er  på et kunstgalleri (det afsnit hvor Carry møder Aleksandr Petrovsky). Her ser de en udstilling, hvor en kvinde bor på galleriet i 16 dage. Hun kan tydeligvis ikke gå nogle steder hen, da stigen hun kan vælge at benytte, er lavet af knivblade. Der vender opad. Hun er udelukkende tilgængelig for sig selv, og de mennesker, der vælger at være tilgængelige for hende.

Hun bliver altså tvunget til at være til stede, hvor hun er. Scenen og udstillingen er inspireret af denne udstilling fra 2002.  Andre før Shottländer har altså på kontroversielle måder taget stilling til og gjort op med dette dogme, at de sociale medier mere og mere bliver et værktøj vi ikke kun bruger til iscenesættelse, men også til at være i selskab med andre mennesker. Uden rent faktisk at være det.

Måske er det starten på en cyberverden a’la Matrix, hvor vi slet ikke er til stede i vores egen krop. I hope not. Men udstillingen satte hvert fald gang i min tanker omkring det at være til stede, hvor man er.

Ironisk nok kan du se en livestream af Shottländers udstilling lige her. Hvilket jeg netop finder ironisk, da jeg mener, at en sådan udstilling netop kun burde kunne ses i det virkelige liv. På gaden foran butiksvinduet. I regn eller sol. Med ægte vind i håret. Hvor du er tæt nok på til at kunne banke på glasset. Oh well. To skridt frem og et tilbage.

AT FLYTTE ALENE TIL EN NY BY – TANKER OG GODE RÅD

IMG_7909Jeg er tilflytter til Odense fra en mindre provinsby på Sjælland. Jeg har boet i Odense i tre og et halv år. I starten boede jeg udenfor Odense ca. 30 minutter væk fra centrum på cykel. Det var ikke fedt. Jeg følte mig meget omskåret fra både studiet, og et muligt netværk i Odense. Jeg følte at madpakken skulle pakkes, hver gang jeg skulle ind til byen. Som ikke var særlig tit, for turen var simpelthen for dum. Det var ikke en særlig rar tid, for jeg kendte ikke rigtig nogen i Odense. Mit studie fordrede til sociale aktiviteter, men jeg følte mig ikke som en del af det fællesskab. Måske fordi mit studie ikke rigtigt var mig. Jeg snakkede selvfølgelig med flere af mine studiekammerater, men på det tidspunkt ingen, der selv boede i Odense. Jeg var heldig at have mødt Casper, min kæreste, igennem studiet, som boede og var opvokset i Odense. Men udover det, så kendte jeg ingen i Odense. Efter et halv år flyttede jeg til en mindre, men mere centralt beliggende lejlighed og heldigvis! Selvom lejligheden var mindre, ikke havde et rigtigt køkken og heller ikke var billigere, så var jeg lykkelig for flytningen! Jeg var kommet tættere på byen, tættere på livet i Odense, og tættere på andre mennesker. Men reelle venskaber med Odenseanere; det lod sig vente på.

Samtidig flyttede en veninde også til Odense og jeg nød meget hendes selskab. Hun boede tæt på gågaden, og ofte mødtes vi til en kop 7/11 kaffe og en tur rundt i Mosen. Det var dejligt at have en person som jeg kendte tæt på, og jeg nød det endnu mere fordi vi begge boede i gåafstand til byen. Det betød ofte spontane, men kortere møder, hvor vi lige kunne få udvekslet de sidste dages nyheder og sladder, drikke den føromtalte kaffe, og 40 minutter senere være hjemme igen. Det nyder jeg generelt meget. De hurtige, men hyggelige kaffe-gåture. Så får jeg mit sociale-fix, men uden at blive mættet. Og uden at hele dagen er gået.

På den måde havde jeg det måske nemmere ved at flytte til en ny by end andre, da jeg ikke nødvendigvis skal sidde lårene af alle mine bekendtskaber. Jeg nyder mit eget selskab ret meget, omend det ikke fordrer til nogle synderlige kloge samtaler.

Da jeg langt om længe fik et studiejob i Odense, blev mit netværk automatisk udviddet. På min arbejdsplan er vi ret mange unge mennesker, og herigennem fandt jeg flere mennesker, som jeg den dag i dag omgås privat. Derudover hjælper det meget, at min arbejdsplads fordrer til sociale aktiviteter specielt igennem personaleforeningen, der ofte inviterer til spas og løjer. Isen brydes lidt nemmere første gang når man snakker over en kold fadøl eller 10 shots.

Min veninde flyttede igen fra Odense, og selvom jeg savne(r)de hende, så begyndte mit netværk at udvide sig stille og roligt. Jeg begyndte at træne i en klub, hvor jeg sidenhen selv er blevet instruktør. Her mødte jeg mennesker med samme interesse som mig, og det er altid godt for skabelsen af netværket.

Da jeg begyndte at læse min kandidat mødte jeg her fire fantatiske piger, der alle boede i Odense. Tilfældet var at vi alle fem rent faktisk godt kunne sammen! Så vi mødtes til drinks, byture, fejring af afsluttede eksaminer, kaffe og hygge. De to af dem har sidenhen valgt at flytte til KBH, men de er heldigvis stadig en del af mit netværk, og den ene er endda min speciale-makker! Jeg er så utrolig glad for alle fire pigers selskab.

Sidste år flyttede Casper og jeg sammen i en større lejlighed i et andet kvarter i Odense. Her elsker jeg at bo, og fordi lejligheden er større, (det er en fordobling fra før), så føler jeg mere for at have gæster og sammenkomster herhjemme.

Mit netværk er bestemt blevet bedre igennem de sidste tre år, og jeg har flere personer, hvor jeg vil tillade mig at beskrive vores forhold som tæt.

Det sværeste ved flytningen til Odense har været/er:
– At jeg savner min familie. De bor på Sjælland og selvom turen ikke varer lang tid, så koster den mange penge.
– At jeg vitterligt INGEN kendte i Odense, og jeg ikke fik opbygget et netværk igennem mit studie.
– At skubbe mig selv ud over min comfort zone, og selv opsøge mennesker, der kunne blive en del af mit netværk.
– At bo et sted det første halve år, hvor jeg virkelig ikke kunne føle mig hjemme og var tilpas.

Det bedste ved flytningen til Odense er:
–  At jeg mødte Casper. Han er min eneste ene, og uden ham var jeg nok ikke blevet boende i Odense.
– At jeg fik et arbejde, hvor jeg mødte skønne menenesker, der helt bestemt har udvidet mit netværk.
– At jeg fandt et studie, hvor jeg mødte flere ligesindede mennesker.
– At lære at stå på egne ben, og virkelig blive selvstændig. Min flytning til Odense var også første gang jeg flyttede hjemmefra og for mig selv. Det lærer man altså virkelig noget af!
– Mit netværk igennem min træning.
– Odense.

Mine bedste råd til dig, der er flyttet eller skal flytte til en fremmed by:

– Vær åben. Vær åben i din hverdag, hvad end du studerer eller arbejder. Man skal ikke skue hunden på hårene, og nogle gange er førstehåndsindtrykket ikke det man skal huske for evigt. Det kan godt ændre sig.
– Find et sted at bo, hvor du føler dig tilpas og hjemme. At have styr på sin base er næsten det vigtigste når du flytter til en fremmed by. Det er her DU kan lade op, være dig selv og slappe af.
– Sig ja tak til ALLE aftaler! Selvom du måske ikke liiige mener at Emil fra arbejdet/studiet er noget for dig, så giv ham en chance. Måske overrasker han positivt!
– Husk, at ét menneske kan have et stort netværk, og det kan være at én person åbner op for en masse andre venskaber.
– Vær generelt imødekommende og åben. Ingen gider være sammen med en brokke-gås eller “glasset-er-altid-halv-tomt”-typen. Gider du måske selv det? Tænk over, hvordan du fremstår overfor andre mennesker.
– Hvis du har en hobby, så find et sted hvor du kan dyrke den med ligesinde. Her er du sikker på at møde mennesker med samme interesse, og det giver det første solide grundlag for et fremtidigt venskab.
– Husk at pleje dine venskaber, der ikke er lige om hjørnet. Bare fordi du er flyttet, betyder det jo ikke, at du skal glemme alle de venner, der ikke er flyttet med.
– Hvis du ikke har et, så find et arbejde. Hvis du ikke har tid pga. studiet, eller bare ikke gider, så find tiden og lysten. Måske det bare skal være frivilligt et par timer om ugen? Pointen er, at du kommer uden for din bolig, hvor der er andre mennesker!
– Se flytningen som starten på et fantastisk nyt kapitel i dit liv. Du må ikke betragte det som noget, der sætter dit liv på pause. Du lever hvor du gør lige nu og her. Så gør det rigtigt.

Det var vist, hvad jeg havde at sige om min flytning til Odense. Jeg er blevet rigtig glad for Odense, og for mit liv her. Omend det var en stor omvæltning. Jeg ville ønske, at jeg havde fået nogle råd og læst nogle artikler omkring det at flytte til en fremmed by. Måske mit indlæg kan være en hjælp til andre.

AT MANGLE TØJ OG FØLE SIG BITTE LILLE OG BEÆRET

Ihh jeg har jo skrevet på denne blog on/off det sidste år. Mere ON det sidste halve år. Og jo mere jeg skriver, jo mere har jeg lyst til at skrive. Om aaalt muligt og umuligt! Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg gerne vil blive bedre til det. Practice makes perfect right? Så jeg øver og øver. Nu er det sådan, at jeg i kraft af bloggen, er blevet inviteret med til et blogevent af damen, der står bag denne gode blog om et glutenfrit liv. Jeg fattede virkelig ikke mine egne grønne øjne, da jeg med søvn i øjenkrogene læste mailen igennem med invitationen, en tidlig morgen, hvor jeg i mine beskidte gummistøvler og Michelin-man agtige jakke luftede hunde i haven. MIG, i mine plettede rosa joggingbukser havde fået en invitation til et event! På invitationen står der endda, at det er et blogevent! Arhjmen jeg skider jo grønne grise af lige dele præstationsangst og lige dele pludseligt opstået manglende sociale kompetencer. Min reaktion er at kalde på hundene i et stemmeleje, der tangerede til en drengekorsstemme på vej i overgang. Det lød ikke kønt. Casper blev vækket uden nogen hensyntagen til at kl. var møg om morgenen, og jeg tror faktisk slet ikke at han når at fatte noget som helst af den usammenhængende pladren jeg på én gang råber og danser ud. For tænk sig, at jeg, lille bitte jeg, havde fået en fin invitation til et blogevent.

Jeg ved om eventet, at det er en lancering af en ny slags gluten-, laktose- og gelantinefri slik. Og at Pernille bag bloggen Glutenfri Magi i samarbejde med firmaet Goody Good Stuff inviterer.  Og, at jeg føler mig meget meget lille haha! Og meget beæret!

Men det er nemt nok at plapre frit om løst og fast, prutter og glitter, når jeg sidder herhjemme i min nussede cardigan. Men ligefrem at skulle møde andre bloggere! Yikes! Jeg er sgu tæt på at planlægge en sygedag på tirsdag, hvor eventet bliver afholdt. Tror faktisk også, at det er om tirsdagen jeg vasker hår….

Ikke nok med det, men hvad pokker tager man på til et sådan event?! Hilfe! Jeg aner jo intet om blogevents! Udover alle de blogindlæg jeg selvfølgelig har slubret i mig omkring juice-events, beauty-events, sko-events, mad-events på alle de store blogge! Men jeg er gået i panik. Dyyyyb vejtrækning. Er det kutyme at tage billeder? Med sit store spejlrefleks, der ikke ligefrem skriger af “jeg-tager-da-lige-et-diskret-billede-til-bloggen-som-om-jeg-tog-et-snapchat-i-toget-på-min-mobil”. Skal man have hæle på? Sneakers? Kjole? Culottes? (Hahahha man skal ALDRIG have culottes på!). Det er i det mindste et event med slik! DET kan jeg da finde ud af. I hvert fald at spise det. Og det er vel det vigtigste! Så må vi se om jeg kan finde ud af at konversere med vingummier i munden….

“HOW TO VALENTINE”

Det er lige rundt om hjørnet. Det sker hvert år omkring denne tid. Blomsterhandlerne og Summerbird klapper i deres små pengefedtede fingrer af glæde. For ja. Det er nemlig Valentinsdag på lørdag. ValentinsdagMen skal man tage denne “højtid” seriøst? Skal man købe blomster til sin udkårne? Eller stramme boksershorts til sin kæreste?

Jeg har jo Casper som jeg kan kaste alt min kærlighed på. Men det tror jeg han ville blive rimelig ked af, hvis jeg kun gjorde én dag om året. Alt kærligheden ville slet ikke kunne være på denne ene dag, og det ville også være ret kedeligt de andre 364 dage om året. Men hov vent – er Valentinsdag ikke også mere en dag for os kvinder? Hvor vi skal forkæles og værdsættes?

Pff siger jeg til det hele! Fejr kærligheden om du vil på lørdag lidt ekstra, men fejr den da for pokker også alle de andre dage. De dage, hvor opvasken er blevet lidt for stor og vasketøjsbunken efterhånden har mere tøj end der er tilbage i tøjskabet. På de dage skal man huske kærligheden. Huske at tage opvasken så den anden kan spille det (dumme) computerspil lidt længere eller læse lidt flere blogge….

Og så skal man huske de andre mennesker i ens liv, der fortjener lidt af den der kærlighed. Familie, venner og veninder. De skal også have et skud med lyserøde hjerter. For det fortjener de.

Her kommer derfor min overlevelsesguide til, hvordan du kommer helskinnet igennem, hvad der for nogen kan føles som en forhindringsbane fyldt med lyserøde pigge, der stikker med klisterstads, knuste sukkerkrystaller, der føles som glasskår, og vandhuller fyldt med sukkersødt candyfloss.

Hvis du er i forhold, så…

  •  Forventningsafstem med din partner. Hvis du forventer 25 røde roser og 3 kg chokolade i en æske på størrelse med min første lejlighed, så er det måske en god ide, hvis ham derhjemme ved det. Du ved.. Så modtagelsen af Nettos 20kr buket og den bedste æske fra Anthon Berg ikke giver anledning til break-up…
  • Aftal om V-dag er noget I som par gider bruge ressourcer på. Her mener jeg, hvor meget tid og hvor mange penge vil I bruge på denne dag. Hvis nogen overhovedet.
  • Overrask gerne din partner med en lille ekstra ting ha/un ikke forventer, hvis I har aftalt at V-dag ikke er noget, I gider gå op i. Bare fordi det ikke er en dag I skal fejre, betyder det jo ikke, at man ikke kan være sød og betænksom.
  • Hvis din kæreste plejer at lave mad, så tilbyd at tage teten denne dag. Hvis ha/un plejer at gøre rent/tage opvasken/gå tur med hunden, så tilbyd at gøre dette. Generelt prøv at hjælpe med den andens sædvanlige “sure” pligter.
  • Bare vær sød. Come on så svært kan det sgu ikke være denne ene dag om året!

Hvis du er single, så…

  • Vælg dit hold.. Vil du være V-dag hater eller lover? Skal dagen gå med at hate på alle, der går hånd i hånd, skriver <3 på hinandens FB-vægge, får blomsterbude til at gå trafik amok? Eller med at glæde dig over kærligheden i det hele taget, og glæde dig til den dag, det er dig selv?
  • Husk at du sagtens kan sende dig selv blomster! Pisse smart, og så kan du endda være sikker på at få lige præcis de blomster du elsker!
  • Kan du også sende en veninde, mor, far, søster, bror blomster eller chokolade. Dem elsker du vel også? Det meste af tiden hvert fald…
  • Droppe den traditionelle morgenmad, frokost og aftensmad og bare spise pizza til morgen, is til frokost og bland-selv-slik til aften… Who’s there to judge you?

Fejrer du V-dag? Hvorfor og hvorfor ikke? Synes du det er en opreklameret Amerikansk tradition, som kun er til for at pine de stakkels mænd, og glædes alle blomster/chokolade/undertøjsbutikker?

OM AT SPÆNDE LIVREMMEN IND – PÅ FLERE MÅDER

spænd livremmen


Billeder fra Pinterest, Tumblr og bloggen Angelica Blick.

Ja for det er nemlig ikke kun den faktiske livrem jeg her mener. Men også den ikke-faktiske. Eller.. Altså. En livrem vi lige forestiller os ikk? En økonomi-livrem.

Vi vil nemlig rigtig gerne have opfyldt nogle drømme her i løbet af året. Drømme vi har talt om masser gange, og de ændrer sig ofte. Derfor er de nu blevet til mål. For vi vil gerne i mål. Og ikke kun drømme. Vi kunne rigtig godt tænke os at rejse sammen i løbet af året. Og gerne til New York. Eller London. Eller? Ja lige nu er det faktisk bare en storby vi gerne vil til. Eller måske en charterrejse? Haha lige destinationen er lidt usikker endnu, men målet lige nu er heller ikke som sådan destinationen – det er mere at spare op til rejsen – hvor end den stå går hen. Og faktisk bare tænke lidt mere over økonomien generelt. Blive mere organiseret omkring penge, og lidt mere bevidste om vores forbrugsmønstrer.

Samtidig går vi all ind på at leve sundt. Vi lever generelt ret sundt herhjemme, men især min træning har været ret nedprioriteret de sidste mange måneder. Studie, job, eksamen, frivilligt arbejde.. Ja der har været mange undskyldninger for ikke at have tiden. Men dovenskab avler dovenskab, og nu er jeg oppe på hesten igen. Så håber jeg sgu bare, at den er sød ved mig!

Dette forår bliver derfor et forår med små, men vigtige ændringer. Jeg kan mærke, at det bliver rigtig godt! Nu er det heller ikke fordi der ikke skal være plads til en fastelavnsbolle, eller en tur ud at spise (eller nyt til garderoben). Men man kan godt vælge sine udskejelser. Og ikke fejre hver mandag, at det er mandag! Men nyde et enkelt glas vin, i stedet for flasken? Kan du følge mig?

Har du nogle målsætninger dette år? Eller som os//mig dette forår? Det er altid godt, synes jeg, at have noget man arbejder for og sætter sig for. Måske endda nogle ting, der får én til at tænke lidt over sin hverdag?

OM AT FØLE SIG OVERFLADISK

Jeg synes selv, at jeg går op i mit udseende. Jeg tager da jævnligt bade, hvor jeg både bruger showergel OG vasker hår. Det ved jeg godt, er store sager, men folk omkring mig virker så taknemmelige når det sker. Jeg lægger faktisk også makeup – eller jeg smider hvert fald en pudderkvast i hovedet om morgenen, og tværer noget mascare på de hår der sidder på vipperne.

Jeg tænker endda også over, hvilket tøj jeg har på. Helst ikke huller i strømperne, (hvert fald ikke, hvis jeg skal besøge folk hvor skoene skal af), og helst også bluser uden tydelige pletter på fra gårsdagens pastaret. Jeg gør en indsats for at være den pæneste udgave af mig selv, der findes.

Men på det sidste har jeg haft følelsen af, at man som kvinde ikke “må” gå op i sit udseende OG f.eks. sit arbejde eller uddannelse. Eller måske er det fordi man ikke “må” gå op i sin uddannelse/arbejde OG sit udseende. For så er man overfladisk…. Says who? Ja det ved jeg sgu ikke. Men følelsen er der. Ikke at blive taget alvorlig. At hvis man, og her mener jeg selvfølgelig mig selv, godt kan lide douche farver, går op i om læbestiften matcher til tasken og om håret sidder lige og skjorten er strøget, ja så er man overfladisk. Fordi det er overfladisk at gå op i sit udseende. Og det må man åbenbart ikke være. For det er fy fy at være overfladisk. Også selvom det drejer sig om simple ting som pudder og læbestift.

Men måske er det bare mig? Der bare gerne vil have en undskyldning for at have sweatpants på hver dag og ikke vaske hår hele tiden…

HVEM ER JEG OG HVEM ØNSKER JEG AT VÆRE??

Pga. min igangværende uddannelse indenfor design management læser jeg meget om design. Der findes utallige former for design og jeg for nylig beskæftiget mig med designkommunikation.

hvem er jeg

Jeg fandt det især interessant at de objekter vi omgiver os med til daglig kommunikerer noget om hvem vi er, og er med til at definere vores identitet. Igennem de objekter vi vælger at omgive os med, kan vi nemlig udtrykke meget af vores identitet. Dette behøver ikke absolut at være objekter der er decideret designobjekter – for hvem definerer hvad design er? Jeg er af den overbevisning at det er “in the eye of the beholder”. Derfor har jeg haft mit fokus på bogen Stenalderkost: Palæo til det moderne menneske”, af forfatter og kok Thomas Rode Andersen. En bog vil ikke betegnes som et klassisk designobjekt eller område, men jeg så bogen som en form for objekt, der medierer et livsstilsprodukt (i dette tilfælde palæo livsstilen), i form af en karakteristisk symbolsk praksis frem for en fysisk genstand.

Ting der viser hvem jeg er

Igennem mit arbejde omkring kommunikation med og omkring bogen blev jeg klar over, at selvom bøger ikke er typiske designgenstande kan de bestemt anvendes til at udtrykke en identitet, såvel som en typisk designgenstand kan det. Ofte anvender vi produkter til at udtrykke vores identitet. Du køber måske en bil af et bestemt mærke fordi du netop har nogle associationer til dette mærke. Eller du MÅ bare eje en bestemt taske af et bestemt mærke, for det er lige dén taske alle de seje modebloggere traver rundt med. Og vi ved jo alle sammen godt, at hvis du får nallerne i den taske, så er det første skridt mod en modeblogkarriere… Det kan også være, at du er helt ligeglad med, hvorfra din taske er. Men det fortæller stadig noget om din identitet – at du netop er ligeglad med, hvorfra din taske er, så længe den opfylder de funktionelle behov en taske har. Eller at du med netop denne no-name taske gerne vil vise det statement, at du ikke går op i mærker? I mit arbejde med palæo bogen argumenterede jeg for, at der groft sagt findes to slags mennesker, der køber Stenalderkost og har den stående i deres hjem. Dem der rent faktisk spiser efter palæo og mener at Thomas har noget klogt at sige om dette, og dem der måske gerne vil opfattes som mennesker der dyrker denne livsstil, eller gerne vil prøve at blive en person, der gør.

Virkelig identitet og drømme idenitet

For det første skal det slås fast at mine betragtninger selvfølgelig er subjektive – uanset hvor meget nogle mener, at man kan analysere objektivt vil analysen altid have en subjektiv karakter. Analyser bærer ofte mere præg af vedkommende bag analysen, end af objektive fakta. Anyways… Vi bruger ting omkring os til at vise vores omverden, hvem vi er. Dette kan bl.a. gøres igennem en symbolsk praksis når vi taler om Stenalderkost. Du kan vælge at have denne bog stående fremme, i din bogreol eller sætte den væk uden for skue. Men hvorfor købe den i første omgang? Fordi du enten virkelig gerne vil lære nye opskrifter af Thomas Rode om palæo, eller fordi du måske gerne vil være typen der spiser palæo?

Hvorfor vil man gerne have den der taske alle de seje bloggere har? Hvorfor vil man gerne lige pludselig have jubilæumsvasen fra Kähler? Hvorfor vil man ikke have den? Hvorfor er det vigtigt eller ikke vigtigt, hvilke møbler du har i dit hjem? Uanset mærke så udstråler de noget. De viser noget om din identitet. Er du til det maskulin rå look med træ og blanke overflader? Eller mere til de sarte og cremefarvede bløde møbler? Køber du den der taske fordi den virkelig er dig? Eller fordi du ønsker, at den skal være en del af et udtryk du gerne vil opnå?

Jeg tror at vi alle konstant ligger og vipper på balancen imellem hvem vi virkelig er, og hvem vi gerne vil være. Og for at vise andre dette, så omgiver vi os med ting. Objekter der har til formål at hjælpe os med at udtrykke vores identitet. Eller hjælpe os med at udtrykke en identitet vi ønsker. Viser du virkelig hvem du er på instagram f.eks? Eller viser du en identitet som du ønsker, at andre skal opfatte at du er?

I en verden hvor perfekt enten ikke er perfekt nok, eller alt for perfekt kan det være svært at finde balancen imellem at være den man er, og at være den man ønsker at være. Hvorfor er det så svært bare at give slip og være? Og er der egentlig noget galt i, at man stræber efter et selv, man måske ikke er lige nu? En forbedret udgave af en selv. Jeg ved godt, at man skal hvile i sig selv og alt det der, men er der noget galt i at stræbe efter et forbedret jeg? Eller er det skruen uden ende?

NOGET OM EN EKSAMEN OG EN ØL

Ja altså i dag var jo så dagen for den dumme eksamen jeg havde frygtet så grueligt! Som skrevet så er jeg nervøs inden jeg skal til eksamen, men den her gang var det bare latterligt…. Jeg drak en sip af min kaffe i morges, og kunne simpelthen ikke få mere ned. Bvadr! Og det ligner virkelig ikke mig! Jeg var SÅ pisse fucking nervøs, at jeg slet ikke kunne være i min egen krop. På trods af søde mennesker, der forsikrede mig om, at det jo nok skulle gå, så tvivlede jeg SÅ meget på mine egne evner og formåen. Normalt er jeg ret selvkritisk, men lige for øjeblikket er det desværre mere end bare selvkritik. Jeg tror overhovedet ikke på nogen måde, at det jeg gør er godt.

Studiet fylder normalt meget hos mig – det er en stor del af min identitet, men det er ikke noget jeg normalt lader mig styre af. Det har det været i denne eksamensrunde, og jeg mistænker, at det er fordi jeg har haft så mange andre ting at tage stilling ting. Derfor har eksaminer “fået lov” til at fylde endnu mere negativt, end det normalt ville gøre. Små bagateller generelt har fået lov til at styre min hverdag, og kan være grunden for at læsset vælter.

MEN det gik faktisk rigtig godt i dag, kan jeg godt afsløre! Det bedste var hele oplevelsen – min underviser var utrolig behagelig at være til eksamen hos, smilende og støttende (ved heller ikke hvorfor han skulle være andet, det er jo ikke fordi de VIL dumpe en!), og censor var en rigtig flink mand, der endda syntes at mit eksamensemne var utrolig interessant og en mulighed til en udstilling Dansk Design Museum afholder senere på året. Så selvom jeg faktisk sidder lige nu og retter det sidste på en eksamen, der skal afleveres i morgen, så har jeg sgu tilladt mig at fejre lidt. Med Fynsk Forår. For det er nemlig snart fynsk forår!

Andre der sidder derude med total eksamensnoller?

DET DER LIV..

Det bliver rimelig meget sat på standby for tiden.. Hvert fald for mit vedkommende. Jeg har, som tidligere udtrykket, eksamen til op over begge ører.. I morgen gælder det den første mundtlige eksamen på dette semester, og udover at mit hjerte har ræset afsted det sidste halve år og der virkelig har været pres på, så skal jeg da nok lige love for at det sætter slutspurten ind nu.. Det er ikke fordi jeg normalt ikke er nervøs inden mundtlige eksaminer. For det er jeg skam… Jeg vil jo gerne præstere. Og man er vel altid lidt nervøs for om ens arbejde er godt nok.

Jeg tror bare, at jeg er kommet ind i en super dårlig og ond præstationsangstcirkel.. Der konstant holder mig tilbage fra at lave noget som helst! For hvad nu hvis det er lort? Og det er det forresten sikkert alligevel. SUK!. For fanden altså.. Udover dumme manglende selvværdstanker, så føler jeg bare at min liv flyder (eller bliver kastet) rundt for tiden i hvad der føles som en tidevandsbølge. Hvor det bare aldrig nogensinde bliver lavvande. Jeg kan kun liige røre bunden med mine tæer, mens jeg kæmper for at kunne holde hovedet over vandet, og trække vejret bare en smule. Når jeg endelig kan stå fladt på bunden af, hvad der føles som knuste drinksglas og glemte parasoller, mærker jeg kun et øjebliks stilhed inden den næste store bølge af lort rammer mig… Og sådan har det føltes i snart et halv år. Med udfordringer jeg har måtte kaste håndklædet i ringen til og en omverden, der nok ikke har kunne forstå, hvor Jeanette er blevet af…Hende der altid er frisk på sjov og ballade, ture i byen og kaffesladder. Hende der tænker lidt for meget på andre, end hvad godt er. Måske bare lidt for meget på, hvad andre tænker om hende… Hende der normalt har masser overskud og er organiseret.. Jeg kan godt fortælle Jer hvor hun er.. Hun er ude på dybt vand. Og hun mangler virkelig et par badevinger, der kan holde hende oppe!

Heldigvis har jeg gode, søde og meget betænksomme personer i mit liv, der hjælper med at holde mig over vande lige nu. Men jeg vil ikke herinde vise en udgave af mig selv, der er poleret, overskudsagtig og hvor I tror at min tid går med at købe blomster på torvet hver uge. For det er langt fra virkeligheden. Som jeg tror det langt fra er virkeligheden for mange. Lige nu er det filterdækkede liv hvert fald sat på standby. Selvom jeg elsker lyserød neglelak og tulipaner, og jeg ihærdigt forsøger at se glasset som halv fuldt, og instagram er min bedste ven, så er energien der bare ikke lige nu. Den skal nok komme igen I’m sure. Lige nu bliver den bare brugt på at træde vande. Og være taknemmelig for alle de gode mennesker jeg trods alt har i mit liv!

Legens regler på alle sociale medier er, at man kun viser de gode, smukke og filter-dækkede sider.. Jeg bryder reglerne nu.. Måske fordi jeg bare er en lille regelbryder. Måske fordi manden min lige har erklæret sin kærlighed, og jeg ved at uanset hvor mange regler jeg bryder, så står han ved min side. Måske fordi regler er til for at blive brudt? Måske fordi I don’t give a fuck…..

NOGET OM SNOT OG ALL INCLUSIVE

All inclusiveJeg har afleveret begge mine eksamensopgaver (den ene skulle afleveres mandag den anden i dag), og jeg føler vitterligt at jeg haft Word åbent 24/7 de sidste tre uger.  Det har jeg jo ikke, men min Mac protesterede ret voldsomt i går efter alt det overarbejde den har været på, så jeg gemte alle åbne dokumenter og lukkede og slukkede den stakkels maskine.  Jeg tror helt sikkert, at den trængte til en pause for nu er den i meget bedre humør! Det er jeg også efter en pause i dag! Jeg mangler dog stadig en opgave, så helt fri og ferie får den (og jeg) altså ikke. På trods af snot i hele fjæset (jeg har været ramt siden torsdag/fredag stykker) fik jeg slæbt min efterhånden flade røv i bad og dækket de værste eksamens-stress-bumser, og mødtes med en veninde og så en eftermiddagsfilm i biografen. Udover alle de børn/små teenagere , der åbenbart bruger deres eftermiddag på at æde popcorn og spille smarte i biografen, så hyggede vi os gevaldigt. Jeg havde proppet min taske med desinfektionsgel, en halv rulle toiletpapir af den bløde slags (havde ikke flere kleenex), en negleklipper og en læbepomade… Mine læber bliver altid SÅ tørre af popcorn og jeg knækker altid mine negle i biografen og bruger halvanden time på at prøve at bide resten af. Nu ville jeg være forberedt! Jeg havde endda husket at bruge næsespray lige inden jeg gik ud af døren så jeg ikke skulle sidde og snøfte hele filmen igennem!

Og apropos film – vi så All Inclusive og jeg havde hørt, at den var sjov, meeen jeg havde nu alligevel mine forbehold. Jeg synes nogen gange at de danske film kan være lidt.. danske. På den ikke fede måde, hvis du forstår? Men hold nu op den knuste fuldstændig mine halvlave forventninger for den var virkelig sjov! Den kan jeg klart anbefale, hvis du trænger til både lidt tårer i øjenkrogen og masser latter! Flere gange under filmen hoppede vi alle i sæderne af grin! Og jeg er sikker på, at vi alle sad med en lille tåre eller lidt ekstra vand i øjnene på de præcis samme tidspunkter. Jeg vil ikke lave nogen form for spoiler alert, men kan godt fortælle at filmens plot omhandler en lidt trist mor og hendes to voksne døtre, hvoraf den ene er totalt kontrolfreak og den anden har en lidt mere, ahem.. laissez faire holdning til livet. De skal på ferie sammen og lad os bare sige, at der sker nogen sammenstød imellem de tre. Filmen efterlod mig med både tanker om familieforhold og livet generelt. Jeg kan klart anbefale den, hvis du vil se en film, der ikke kun er ren underholdning, men også giver lidt stof til eftertanke – på den rigtig sjove måde!! Bl.a. finder sammenligningen mellem ost og mænd sted! Og hvem kan stå for det?! At Hella Joof er instruktør på denne film har helt bestemt været medvirkende til, at den indeholder præcist den rette mængde humor blandet med et gran alvor.

Se den hvis: du gerne vil se en feel good movie, pakket ind i en ramme af virkelighed og alvor.

Nu vil jeg prøve at tømme næsen for snot og hoppe ind under dynerne. Hvis du ser filmen må du endelig skrive dit syn på den?

DU VED DU HAR EKSAMENSPERIODE NÅR….

  • Du kun vasker op, fordi der ikke er mere rent bestik.
  • Du spiser mad alt efter hvilke gryder der er at lave det i
  • Du ikke kender forskel på “udetøj” og “hjemmetøj” mere… Man kan da godt lige smutte i Netto i rosa joggingbukser, en sweat og hår der ikke behøver elastik til at blive holdt sammen fordi det er så fedtet. Right?
  • Du om morgenen lugter til den t-shirt du har sovet i – den dur en dag til!
  • Kaffe er din bedste ven – udover selvfølgelig kage, slik og snacks… Hver halve time.
  • Du fjorten gange om dagen lige skal sikre dig at nej, der er ikke kommet nyt i køleskabet. Det er der ikke… For du har ikke været ude for døren!
  • Du fortjener et afsnit af den serie du ser på netflix, fordi du har skrevet en halv side til…
  • Netflix konsekvent er den eneste fane der altid er åben i din browser
  • Lejligheden enten skinner som en nyslået mønt eller ligner Jerusalems ødelæggelser…
  • Du ikke aner hvad dag det er, men kun at du har 36 timer før din opgave skal være færdig! Var det nytår i går….?
  • Din familie skriver undrende og spørger om du ikke har set, at de har ringet i går.. 7 gange!
  • Du konstant tjekker instagram, bloglovin og FB.. Det kunne jo være at der var sket noget groundbreaking.. Or not.. Bare der er sket noget andet end din opgave!
  • Din konto er tom fordi det er så bekvemt og nemt at shoppe på nettet. Du fortjener det også med alt det hårde slid i worddokumentet!

SÅDAN VIL JEG PAKKE 2015 OP

Så blev det et nyt år. Casper og jeg sprang ind i året hånd i hånd og med et glas boblende vand i den anden hånd. Vi havde en stille og rolig nytårsaften – lige det jeg trængte til her i eksamensperioden. NYE

Men som alle andre har jeg dog gjort mig nogle tanker om det nye år. Jeg ved ikke rigtig med nytårsforsætter. Det virker lidt dumt, at bare fordi men træder ind i et nyt år, så skal man ændre alle de ting som man gerne vil gøre bedre ved sig selv. Hvorfor ikke bare gøre det en tirsdag i februar? Eller når man rent faktisk trænger til forandring?

Nuvel – jeg er alligevel hoppet i med begge ben! Omend jeg ikke har nytårsforsætter, så har jeg i det mindste gjort mig nogle tanker om, hvad jeg godt kunne tænke mig, at det nye år kommer til at indeholde. Men i bund og grund er det vel op til mig selv?


Kære mig – prøv lige at huske det her i 2015 ikk?


  • Jeg vil lade nullermænd være nullermænd og nyde hverdagen mere. Gøre den knapt så stringent, og lidt mere “jeg-vil-sidde-i-den-første-vogn-i-rutsjebanen-agtig” – finde mit indre barn frem igen.
  • Finde lidt mere glitter and sparkles frem… Verden er et bedre sted med lidt glitterfulde ting. Og jeg er som en skade. Alt der glitrer og glimter skal blive mit!
  • Dyrke kærligheden til min mand lidt mere. Det fortjener han. Han er sgu så fantastisk. Støtter mig i alt og gør, at jeg bliver den bedste udgave af mig selv. Så de små hjerter skal huskes, dyrkes og nydes <3
  • Tage nogle flere dage, hvor jeg bare nyder en kop kaffe og stilheden. Det trænger jeg til.
  • Tage væk noget mere til smukke idylliske steder og bare være. Det gør jeg ikke særlig meget. Bare at være.
  • Prøve at skrabe pengene sammen, og rejse væk til fremmede, smukke steder og opleve verden med manden min.
  • Læse flere bøger, som jeg rent faktisk nyder. Og putte. Meget mere putning i 2015!
  • Bruge noget mere tid på og med mig selv. Jeg er rigtig god til at ville opfylde en masse forventninger som jeg skaber i mit hoved, men som slet ikke eksisterer. Mest forventninger andre skulle have til mig, men som faktisk slet ikke findes. Hvert fald kun i mine tanker. Så egoismen skal dyrkes, så jeg kan blive glad. Jeg skal prøve at please mig selv (og manden <3), for jeg er den eneste, der kan gøre noget ved min lykke. Og 2015 bliver året, hvor jeg virkelig gør det.
  • Jeg vil tilgengæld nyde og sætte pris på min familie, nære venner og gode relationer. De skal dyrkes og vandes, så de fortsat vokser og bliver stærkere.

Det var lidt af mine tanker om det nye år. Har du selv nogle forhåbninger til det nye år? Måske jeg kan blive inspireret af dine tanker? Måske du blev inspireret af mine?

EKSAMEN DER HAR SOCIAL ANGST OG KUN GIDER MIG

Jeg kender en eksamen. Den er ikke vældig flink. Faktisk så er den ret nederen. Den hiver og trækker i mig. 24/7. Alle døgnets timer. Den har ikke brug for søvn, en god film, en kop kaffe på den lokale café eller putning med sin kæreste – næ det eneste den kræver er; mig. Mig, mig, mig. Men jeg har andre ting at se til. Andre ting end Eksamen som betyder mere faktisk. Nu håber jeg ikke at jeg sårer dens følelser. Men altså. Den er sgu ret klister – for ikke at sige pågående. Måske endda lidt ensom? Den kender jo ikke andre end mig. Den vil bare gerne blive større og større – “skriv mere.. meeeere”, skriger den konstant i mine ører. Men i stedet for at være en hæmoride på mig,  burde den gå ud. Drikke sig en kæp i øret, møde nye mennesker. Belemre andre med dens evindelige snak om modalitet, komposition og visuelle betydningsdannelser. Men det gør den ikke. Måske fordi den kun har mig? Måske fordi den ikke tør åbne sig for andre?

Men nu har jeg taget den med i byen! Jeg prøver at åbne dens øjne for verden udenfor dens faste og trygge rammer; Word. Jeg ved ikke om det hjælper på dens tydelige sociale angst. Men det hjælper på mit arbejde med den. Så nu sidder vi her. Jeg med min anden kop kaffe, og den med en side mere. Lad os håbe at det dæmper dens skrig lidt i aften. Ellers må jeg sgu bruge en pude….

RIGTIG GLÆDELIG JUL

Jeg håber at du sidder lige nu og ser Disney’s juleshow. Jeg vil bare lige tjekke ind og ønske dig en rigtig glædelig jul!

IMAG1590Jeg selv sidder med udsigten til træet foroven, der stadig mangler en del pakker under og TV’et der netop viser juleshow. Det er en tradition jeg ikke kan være foruden!

Resten af familien kommer lige straks og fylder på/under juletræet, og jeg vil klappe min computer sammen, (den har også været ret meget på overarbejde i disse eksamenstider), og nyde en juleøl i selskab med Anders And <3

Rigtig glædelig jul <3

Skider du glimmer?

fartglitter

Jeg læser blogs. Før i tiden læste jeg mange blogs. Nu læser jeg knapt så mange blogs. Det skifter lidt alt efter mit humør. For mit humør skal jeg sige dig, det kan være ret.. ja… svingene..

Jeg kan være i alt fra “ih-solen-skinner-piphansene-synger-og-jeg-er-da-ligeglad-med-at-jeg-lige-har-smadret-min-Roycal-Copenhagen-kop-for-alting-er-da-bare-så-dejligt-og-inet-er-så-skidt-at-det-ikke-er-godt-for-noget-humør” til “for-helvede-det-blæser-og-jeg-har-fandme-også-lige-ødelagt-en-billig-tallerken-fra-IKEA-for-helvede-altså-nu-går-du-fandme-ikke-i-vejen-mens-jeg-ligger-her-og-fejer-glasskår-op-og-intet-er-så-skide-godt-at-det-ikke-er-skidt-for-noget-humør”.

Jo det svinger vist en del det humør det. Det er måske derfor jeg virkelig ikke forstå, at jeg gang på gang på gang kan læse indlæg på diverse blogs, hvor a.l.t.i.n.g bare a.l.t.i.d. er så skide lyserødt og “ih-du-er-så-sød-nej-DU-er-så-sød”-agtigt (hvis du kender Fritz & Poul, ved du hvad jeg mener) at man (jeg) fandme næsten skulle tro at der ikke kom afføring ud når folk  går på toilettet, men små sommerfugle og glimmerskyer.

Urhfsh nogle gange føler jeg bare, at tingene skal være så opstillet kun for opstillingens skyld! Tingene skal være ihh og åhh så lyserøde fordi det skal de bare. Ve den der afslører, at der altså bag den lukkede toiletdør sker ting (og lugte), der ville væmmes tænder-manglende, kedeldragt-bærende-og-sortplettede Bjarne nede fra havnen, der ellers nok er vant til lidt af hvert!

Nu er det ikke fordi jeg opmuntrer til deling af toiletrutiner, og det er måske også bare mig, der er i mit for-helvede-humør og ville ønske, at jeg selv altid fremstod som værende en del af prinsesse-banden fra Disney (det ville sgu nok egentlig være dronning Elsa, ikke at jeg har tænkt over det, men altså…), men jeg synes nu godt nok, at der er meget sødt og lyserødt rundt omkring. Jeg er sgu næsten bange for at blive kvalt i en sky af lyserødt, klistrende og tænderskærende sødt candyfloss.

Måske jeg bare skal tage mig sammen. Og øve mig i ikke at spise min mad, inden jeg har sørget for at min tallerken og mit bestik ligger så den gyldne vinkel er i vinkel (not forced at all…!) til mit kvadratiske Instagram billede. Og så selvfølgelig lige sørge for at vælge candyfloss filteret…..

Anbefaling//Nelle’s i Odense

I dag havde jeg en coffeedate (lyder det ikke bare fancy?)  med en kær veninde. Det er rigtig dejligt at føle, at jeg udvider mit netværk med gode og rare mennesker her i Odense. Jeg har snart boet i byen i tre år(!), og når man er helt ny i en by som Odense, så kan man godt føle sig lidt ensom. Jeg mødte min kæreste da vi startede på vores bachelor sammen, og han er selvføglelig en stor del af mit liv her i Odense (han er odenseaner), men ét menneske kan altså ikke gøre det op for et helt netværk eller vennekreds. Jeg startede en sport, hvor jeg derigennem mødte andre mennesker med fælles interesse, og har derfor et netværk igennem denne sport. Og selvom det er nogle fantastiske mennesker, så er de ikke på den måde en del af mit daglige liv. Ikke at ens nære venner eller veninder SKAL være en del af ens daglige gøren og laden for at de netop kan være nære, så er det nu en god bund for at opbygge nære venskaber. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg igennem mit studie har fået en lille gruppe af gode veninder, der alle kommer fra Odense. Med en af disse havde jeg i dag en aftale om at drikke kaffe på Nelle’s. Der findes både en Nelle’s ved Brandts samt på Overgade her i Odense. Vi besøgte Nelle’s på Overgade, da jeg ikke havde været der før. coffeeNellesDet var jeg rigtig glad for, at vi gjorde for hold nu op de har formået at bringe ligeså meget hygge, stemning og atmosfære ind i denne café som de har i deres café ved Brandts. Jeg bestilte en bolle med smør og en chokokaffe. Det var MUMS! Min veninde bestilte en kop te og desuden en lille skål med pinocchiokugler. Det var super hyggeligt, og jeg håber, at billederne fanger og udtrykker noget af den hyggelige stemning caféen emmede af. Selskabet gjorde selvfølgelig heller ikke besøget dårligt 😉

Jeg kan helt bestemt anbefale en tur på Nelle’s – både den ved Brandts og denne beliggende ved Overgade. Hermed en caféanbefaling givet videre til dig i Odense.

Kan du anbefale nogle gode steder jeg bare må besøge her i Odense? Selvom jeg har boet her i tre år betyder det bestemt ikke, at jeg har udforsket byen til bunds!

PRE-JULEHYGGE

Allerede i sidste uge brugte jeg en hel dag på at høre julemusik. For ja, jeg er nok type nr. 1 på billedet når det gælder jul!

two-kindsJeg ved godt, at der er rigtig mange mennesker, der haaader når butikkerne begynder at pynte op til jul, at sælge juledimser og få folk til at bruge penge på julegaver. Men jeg er ligeglad. For jeg er alfen, og jeg glæder mig til 1. december! Jeg har allerede købt de tre første julegaver, pakket adventsgaver til flere forskellige personer, og købt nyt julepynt til samlingen. I år har vi en lejlighed stor nok til, at vi (jeg) rent faktisk kan gå juleamok med pyntningen. Derfor har jeg også besluttet, at i år skal være året, hvor jeg laver min første adventskrans! Den skal hænge fra loftet.. Eller stå på bordet. Mja den skal hvert fald være i gran. Eller mange julekugler. Jeg kan vist konkludere, at det eneste jeg har besluttet indtil nu, er at det skal være en krans. Eller nej. Måske skal det være fire lys på stribe? Uhhj jeg ved det ikke, men mon ikke jeg finder ud af det inden om 14 dage? Jeg har fundet lidt inspiration til forskellige udgaver af adventslys, som jeg kunne finde på at lave. Nu skal jeg bare beslutte mig…

adventEr jeg den eneste der opfører sig som en lille julealf, der klapper i sine små fede og fedtede hænder af bar begejstring for julens snarlige ankomst?

OOTD – FINALLY FRIDAY

Endelig blev det fredag! Ikke at det som sådan betyder “fri” denne weekend, men det er nu dejligt med lidt fredagsfornemmelser. Jeg var så heldig, at min forelæser i dag var syg, (det er jo ikke så heldigt for hende altså!), så jeg fik fri allerede ved middagstid. Et smut på biblioteket for at hente en bog til et projekt på studiet, og så ellers med toget hjem. Det så er skønt at kunne tage toget tidligt hjem om fredagen. Det vrimler med mennesker allerede fra kl. 14 af om fredagen, der skal hjem på weekend. Jeg startede min weekend, med at tvinge Casper ned i haven med basserne og kameraet i hånden. Mine collage-skills bliver bedre og bedre, og jeg tror på, at jeg nok en dag skal blive fine venner med Photoshop. Lige nu er det mere et had- kærlighedsforhold. Mest had…

Ikke-navngivet-1Jeg har forsøgt mig med lidt ombreglitternegle og synes faktisk, at jeg er sluppet ret godt fra det. Jeg tror, at de skal være i en julet version næste gang. Skjorten elsker jeg – den kan smides på til alting. Cowboybukser, nederdele, bare baller… Ja den står sgu godt til det hele! Min vest er en vintagepels som jeg har fået af min kære daddy-o.

Anyhoodles så håber jeg, at du går en skøn weekend i møde! Holder du normalt helt fri i din weekend, eller er du typen, der altid lægger en masse planer for alt det man aldrig når til hverdag?

LYSENDE DESIGN

tomdixonVia min uddannelse (jeg har en BA med tilvalg i designkultur og er på mit 3. semester på min kandidat design management), er jeg ganske interesseret både fagligt og personligt i…. Ja du gættede det nok! Design. “Design” er en meget subjektiv betegnelse, og hvordan man bruger begrebet/termet, er derfor også meget subjektivt. I dette indlæg vil jeg dog fokusere på produktdesign, og hvad dette bl.a. betyder for mig.

Du kender formentlig til Tom Dixons lysestage “Etch”. Designeren bag, Tom Dixon, startede produktion under navnet Tom Dixon i 2002. I 1987 tegner han bl.a. S Chair der bliver så stor en succes, at den er med til at hans produkter bliver udstillet på MoMa. Dixon startede egentlig hans karriere indenfor design, da han begyndte at smede avanceret dele til hans motorcykler. Det er bl.a. også hans kompetencer indenfor netop dette område, han benytter i mange af hans produkter fra linjen med “Gifts And Accessories”, der blev lanceret i 2012. Det er denne linje af små ting og accessories, at lysetstagen Etch hører under.

Produktionen af Etch lysestagen er ret speciel. Stagen er udgjort af tynde metalplader med et mønster i dem. Dette mønster bliver fremstillet via metoden chemical etching. Mønstret bliver altså dannet ved, at noget af metallet bliver ætset væk. Mønstret giver et utrolig smukt lys fra den levende flamme, og dette er bl.a. det unikke ved denne smukke og enkle men komplekse lysestage.

Men, for ja der kommer et men. Stagen koster den nette sum af 499,95 kr. For nogle sammensatte metalplader med huller i. Er det en fair pris? Der er jo lagt mange tanker bag, mange ressourcer og den er designet med både form og funktion in mente. Men 500 bobs. Vil du give det? Det kan umuligt være materiale eller ren timeløn man betaler med en sådan pris. Men hvad betaler man egentlig så for?

Grunden til mine tanker omkring dette, kommer egentlig fra en helt anden lysestage. Og dog. For Søstrene Grene, som de sidste par år virkelig er kommet med på nye trends og tendenser indenfor interiør, har nemlig lavet en lysestage, der pudsigt nok ligner Etch lysestagen ret meget. Søstrene Grenes version koster dog lige knapt 40 kr. Dvs. 8% af prisen for en Etch stage. Prisen er formentlig mere materialesvarende, og man får stadigvæk en lysestage. Men får man så mere?

Rigtig mange kender til Tom Dixons design; hans stil er unik og ofte genkendelig. Har du først én gang set en Etch stage, så er du aldrig igen i tvivl om, hvad det er eller hvem der står bag, hvis du ser den igen. Er det så dét man betaler for? Genkendeligheden? At du selv og andre mennesker ved, at lige netop denne stage koster 500 bobs? Eller betaler man for mere end blot dette? For der er unægtelig forskel i både udførelse, mønster og det generelle udseende på stagen hhv. fra Tom Dixon og Søstrene Grene.

Betaler man for kvalitet? Den følelse stagen giver en? Eller blot for det den reelt er; en kugle med huller, hvori du kan placere fyrfadslys? Og hvis det sidste gør sig gældende; hvorfor så ikke bare købe stagerne fra Søstrene Grene?

Er det okay af Søstrene Grene, at de vælger at producere en stage der minder så meget om Etch stagen? Er det godt, at der findes budgetvenlige versioner af dyre “design” produkter? Eller mister de billige versioner af sådanne produkter deres værdi i og med, at det netop ikke er de originale produkter?

Svarende på disse spørgsmål vil formentlig spænde vidt afhængigt af, hvem der besvarer dem. Men hvad mener du? Er Søstrene Grenes stager en direkte kopi af Tom Dixons Etch stage? Og vil du betale 500 kr for én lysestage – eller vil du hellere have knapt 13 lysestager fra Søstrene Grene til samme pris? Udover prisen, hvad er så forskellen for dig på disse to forskellige, men ens lysestager?