Battle of the Social Media Town – Instagram VS. Snapchat

HVAD sker der for, at Instagram owner Snapchat i øjeblikket og har indført stories, der forsvinder efter 24 timer?!

Jeg er SÅ meget nede Mette, (og morer mig lige lidt over Mette udgaven af nede med det, hæh!). Ej men det er sgu da et GENIALT træk fra Instagrams side. Zuckerberg forsøgte ellers at opkøbe Snapchat tilbage i 2013, men Evan og Bobby, ophavsmændende til Snapchat, sagde pænt nej tak til 16 mia. kr. Daaaaamn ellers!

Det bliver spændende, om det var den rette beslutning at tage dengang. For med den viden vi har indtil nu, så tror jeg ikke, at dette er Snapchats undergang. Det tror jeg ikke af flere forskellige grunde.

Snapchat indeholder for det første funktioner som stories (endnu) ikke gør. F.eks. det fine hundefilter vi alle sammen har irriteret  følelser for. Derudover er jeg sikker på, at de brugere, der anvender Instagram og Snapchat ikke altid er de samme. Jeg var f.eks. ret sen til at hoppe på Snapchatbølgen (fattede simpelthen ikke ståhejet!), men ved, at flere omkring mig dengang hurtigt fik begreb om, hvad Snapchat var og brugte det langt mere end Instagram. Omvendt er jeg sikker på, at der er mange Instagrambrugere, der endnu ikke bruger Snapchat. Og måske slet ikke kommer til at bruge det nu pga. Stories på Instagram.

Jeg vil dog give Snapchat, at app’en for mig har en vis charme med dets lille spøgelsesmaskot, LIVE-feature og faste nyhedsmedier man kan følge. Og igen; alle de fine filtre har bestemt også sin charme. At man selv kan bestemme længden af sine snaps, om det skal være offentlig eller privat, og om de skal vises til en udvalgt flok, det er altså også noget, der taler for en fortsat brug af spøgelset.

Det er dog selvfølgelig alt sammen funktioner, som Instagram helt sikkert vil forsøge at inkorporere i deres stories funktion på den ene eller anden led. Jeg kunne se i deres præsentation, at man kan bestemme HVEM, der ser ens storie på Instagram, men jeg har altså endnu ikke kunne greje hvordan. Måske der sidder nogle derude, der kan svare på det?

Hvorom alting er, så er JEG ret begejstret for denne nye udvikling Instagram lægger for dagen. De samler på sin vis de to app’s og jeg er meget spændt på udfaldet på længere sigt. For mig har Instagram nemlig altid været et meget æstetisk og visuelt sted. Eller. Det er det i hvert fald blevet. I starten lagde vi jo hverken tekst eller hashtags til vores oplæg. Kun billeder. Men i starten lagde jeg også billeder op af aaaalt muligt hejs. (Find mig btw lige her). I dag bruger jeg Instagram både til at dele smukke billeder, men også til at finde inspiration.

Snapchat er stedet, hvor alt det “grimme” kan deles ud af. Det er ikke for ingenting, der findes så mange memes om “Instagramlivet”, og om hvordan halvdelen (hvis ikke det hele) er en absurd opstilling og udstilling af den perfekte virkelighed. Snapchat var/er en mulighed hvorigennem, vi kan dele alle de ting, der ikke “egner” sig til Instagramlivet. Det er mere “bag-om-scenen”-ish. Kan I følge mig? Selvom Instagram havde til formål, at brugerne kunne dele instant moments, altså et øjebliks-billede her og nu, så er det endt med ligeså meget at være et visuelt univers, hvor den visuelle kommunikation spiller ind. På Snapchat føler jeg ikke, at det visuelt tiltrækkende har en ligeså stor andel. Her deler jeg alt ligefra morgenkaffen ude i haven imens jeg lufter hundene, til mig, der sidder på et tomt kontor om eftermiddagen eller når jeg cykler hjem fra arbejde. Snapchat har, for mig, overtaget den ‘øjebliks-funktion’ som Instagram ellers startede med. Jeg synes også, at det har sine fordele, at de to apps, og hvad de byder på, er adskilte. Lige nu tvinger Instagram os jo nærmest til at tage stilling til 24 timers historierne, med deres placering øverst i app’en. På Snapchat vælger vi mere aktivt selv, om vi vil se de forskellige personers historie som vi følger…

Især derfor er jeg meget spændt på, hvad der fremadrettet kommer til at ske med udviklingen af Instagram VS. Snapchat. Måske fortsætter vi alle sammen med at bruge Snapchat, fordi det lille spøgelse har fået kilet sig så godt ind imellem alle de andre uundværlige apps. Måske kyler vi det ud lige til højre uden at tøve et sekund!

Hvad siger I til det? Har I overhovedet set den nye funktion? Og følger I med både på Snapchat og Ig?

Husk I også kan følge mig på Snapchat selvfølgelig – jardis!

3 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Arhmen altså, jeg er hamrende begejstret! Jeg er nok en af dem, som stadig ikke helt har fattet Snapchat. Jovist, jeg har det da, og bruger det sporadisk, men jeg har konsekvent undladt at add’e folk, så der er lidt dødt derinde. Men på Insta følger jeg jo alle mulige i forvejen, så nu føler jeg mig endelig som en del af klubben igen, haha! Der var i hvert fald hastig trafik på Storyen i går, så jeg håber det fortsætter. Ellers bliver jeg jo nødt til at overgive mig og følge folk på Snap’en også 😉

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Du har jo helt ret i, at på Insta, der følger man folk i forvejen. Så behøver man ikke add’e folk. Jeg mangler dog stadig de sjove filtre og lir, men mon ikke IG komemr efter det?

      Jeg ved sgu ærlig talt ikke helt, hvad jeg skal mene. Synes det er ret fedt, men omvendt så synes jeg det er dejligt, de to medier var adskilt… Hmm…

      Reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg blev ganske begejstret for Instagrams nye Stories funktionen, hvilket jeg også skrev om her. Omend jeg er lidt usikker på, hvad det betyder for brugen af Instagram. Jeg har det i grunden […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *