At nærme sig de 30 (og forventningsafstemme med mig selv)

Jeg skruer lidt ned for det varme vand. Kun lidt. Jeg vender panden i venstre hånd og skurer den med opvaskebørsten i min højre hånd. Den bliver let ren, for den har stået i blød. Jeg kigger bagud til højre. Får øje på Nicolai, der sidder og øver guitar i stuen. Han har høretelefoner på, så det er kun ham, der kan høre, hvilke musiske genistreger han begår.

Jeg kigger ud af vinduet. På den regndråbefyldte rude. Om halvanden uge fylder jeg 30 år. Jeg begriber ikke tanken. Den fylder mig mest med glæde, og jeg kan mærke, at jeg ser frem til min fødselsdag i år.

Vandet bliver for varmt og jeg skubber håndtager på vandhanen let til højre mod det kolde vand. Jeg skyller panden af og lægger den på det halvvåde viskestykke på bordet.

30 år. Det er alligevel en pæn slat. 30 år… Tallet står stille foran mine øjne i mit hoved. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig ved at fylde 30 år. Hvor jeg var henne. Har man ikke altid en forestilling om, hvor man er senere i livet?

Om fem år. Om ti år. Om femten år. Om to år.

Jeg ved ikke, om jeg skubber mine forestillinger fremad foran mig, hvis de ikke er sande, når jeg når den alder, hvor jeg har forestillet mig, at de skulle være opfyldt.

Jeg tager fat på gryden. Jeg har kogt broccoli i den, og den er helt grøn indvendig. Jeg skurer også den med opvaskebørsten.

Hvor havde jeg forestillet mig, at jeg ville være, når jeg er 30? Hmm jeg aner det ikke. Måske er det fordi, mine forestillinger har ændret sig drastisk de sidste par år. Fra at være i forhold til at være alene til nu at være i forhold igen. Det har jo uomtvistelig en indvirkning på mine forestillinger om fremtiden. Og alligevel har det slet ikke. Jeg har masser forestillinger om, hvad jeg arbejder med fx. Hvor jeg bor henne. Hvilken slags menneske, jeg er.

Nu mangler jeg kun en gaffel. Den får en tur med opvaskebørsten. Jeg lægger gaflen på samme viskestykke som panden og gryden. Opvaskebørsten bliver lagt til side og et nyt og tørt viskestykke bliver fundet frem.

Måske ændrer mine forestillinger sig i takt med, at jeg ændrer mig? Måske er det okay ikke at have de samme forestillinger om et bestemt slags liv i en bestemt slags alder. Mine forælde havde ejet to huse og fået to børn på min alder. Jeg har lejet mange lejligheder og har to hunde. Jeg smiler ved tanken.

Alle de rene ting på viskestykket tørrer jeg af. Gaflen. Panden. Gryden. Alle de andre ting. Jeg sætter på plads med det samme. Åbner skuffen, hvor panden og gryden bor. Aser med at få det på plads i skuffen, der knapt har rum til mere.

Jeg kigger igen ud i stuen. Nicolai sidder stadig og spiller. Jeg falder i staver, mens jeg fyldes af glæde. Over den kærlighed som jeg har fundet. Som definerer nye forestillinger om mit liv.

Er jeg, hvor jeg vil være nu? Jeg føler ikke, at det at fylde 30 år er så slemt. Det er mere tanken om det. Tanken om, hvor jeg “burde” være, når jeg fylder 30 år. Tanken om, hvor mange andre 30årige er henne i deres liv. Jeg ved det, jeg skal ikke sammenligne mig med andre. Men det er svært.

Jeg tørrer resten af de rene ting af. Hænger der fugtige viskestykke fra bordet på radiatoren. Vrider en klud op og tørrer bordet og komfuret af. Nærmest rituelt tænker jeg. At når man har lavet et rod, og man i et øjeblik tænker “her bliver aldrig ryddet og overskueligt igen”, så forsvinder rodet lidt efter lidt indtil der til sidst kun er at tørre overfladen ren.

Jeg undrer mig over, om det måske er sådan med mine forestillinger? At de kan synes som værende noget rod, noget makværk fordi jeg har lavet en masse, der ikke lever op til mine forestillinger. Men når alt kommer til alt, så kan jeg jo bare starte forfra. Jeg kan bare tørre bordet rent og prøve igen.

Jeg kigger igen ind i stuen. Nicolai sidder stadig med sin guitar. Jeg smiler. Det er helt nye forestillinger, jeg har for fremtiden nu. Jeg glæder mig til at fylde 30 år. Jeg glæder mig til endnu en milepæl. Jeg glæder mig til at bruge denne fødselsdag som et afsæt til en ny tid. Og så glæder jeg mig til at holde fødselsdag. Jeg glæder mig for første gang i mange år sådan rigtigt til dagen, hvor jeg har fødselsdag.