5 ting du kan lave, hvis du har efterårsferie (også hvis du ikke har)

Jeg har set SÅ mange lister med ting, man kan lave, hvis efterårsferien er en realitet. Jeg har en lille slags ferie. Jeg skal i hvert fald kun arbejde få dage denne uge, og weekenden har allerede stået på en mini-get-awat til Rømø med Casper familie. De er stadig afsted, men grundet arbejde hoppede jeg på et tog hjem i går eftermiddags.

Men trods timer på arbejde så har jeg stadig nogle fridage, som jeg sagtens kan fylde op med gode og hyggelige ting. Derfor har jeg overvejet, hvilken ting jeg kunne bruge nogle af mine ekstra timer på. Og disse ting er også nogle, der sagtens kan laves selvom du måske ikke har ferie denne uge. Det er jo ikke alle, der er så heldige at følge skolernes skemaer, eller bare kan tage fri efter forgodtbefindende. #dethedderatværevoksen

Besøg familie. Den er altid hyggelig uanset, om du har ferie eller ej. Det behøver ikke at tage lang tid. Det kan være til en kop kaffe, eller måske en gåtur i det fine efterårsvejr. Jeg skal selv hjem på visit en enkelt dag på Sjælland til to fødselsdagsfejringer.

Skær græskarhoveder! Den er jo oplagt nu vi har Halloween lige rundt om hjørnet. At skære græskarhoveder er heller ikke dyrt. Et græskar koster mellem 20 og 30 kr, hvilket vist er noget alle kan være med på. Du kan finde skabeloner på mange forskellige måder at skære græskar på ved en simpel googlesøgning. Det gjorde jeg sidste år, hvor jeg lavede Jack Skellington fra filmen “A Nightmare Before Christmas”. At se den film kunne i øvrigt være en ret fin ting at gøre også.

Læs bøger! For pokker det er nu tiden er ved at være der med hyggelig stemning fra stearinlysenes skær, og varme drikke. Put dig godt til rette i et varmt tæppe, en kop te eller kakao med skumfidusser eller flødeskum og en god bog. Jeg skal selv i gang med at læse Girl Boss af Sophia Amoruso.

LÆS OGSÅ: BØGER JEG VIL (GEN)LÆSE

Ryd ud i din garderobe. Det er noget du også sagtens kan gøre selvom du ikke har ferie! Det behøver ikke tage så lang tid, og det vigtigste her i sæsonskifte er faktisk, at få pakket sommertøjet ned og lagt væk. Du kommer ikke til at bruge det, og det fylder bare i dit skab. Ved hvert sæsonskifte pakker jeg det tøj ned, jeg ved, at jeg ikke får brugt. Det værende enten store sweatre om sommeren eller badedragten og de lette kjoler om vinteren. Få ryddet ud, så du kan se, hvad du faktisk har at gøre godt med.

Tag på museum. Det er altså noget, jeg ikke synes, der er tid til i det daglige. Men under ferie eller forlænget weekend, så kan man sagtens bruge nogle timer på forskellige museer. Her i Odense kan jeg bl.a. anbefale Brandts, der faktisk har gratis entre torsdage kl. 17-21. Så gælder det bare om at komme afsted ikke?!

LÆS OGSÅ: BRANDTS KLÆDEFABRIK // FASION NOW

Så i forresten dagens tidligere indlæg i føljetonen Tuesday Talk? Det er kunne også være en efterårsferiebeskæftigelse; at læse blogge!

 

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Jeg føler mig pludselig enormt effektiv. Det er kun onsdag, og jeg kan allerede sætte kryds ved 4 ud af 5 punkter på din liste! Museumsbesøget har jeg desværre ikke nået endnu, men der skal vel også være lidt lækkert til gode, til at kurere de (garanteret) kommende post-vacation-blues? 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *