Den fineste hat og mest cute badedragt (som også kan bruges som en body!)

Måske du kan huske, at jeg kickstartede min løbetræning for en måneds tid siden, med nyt træningstøj fra top til tå fra Hunkemöller? Jeg har været så glad for alle delene, og brugt det mange gange den sidste måned.

Multifunktionelt badetøj

Så da jeg blev spurgt, om jeg ville fortsætte samarbejdet med Hunkemöller var det nemt at sige ja. Hunkemöller har jo ikke kun fint lingeri, men også sports- og badetøj.

Og da det snart er badesæson (det MÅ da snart blive varmere i vejret?!), så er det oplagt at fortælle lidt om den fineste, stribede badedragt, som jeg har fået ind af døren. ER den ikke cute?! Med dertilhørende strandstråhat. Begge dele er lige på med 20% rabat – det er alt deres badetøj og strandaccessories faktisk lige nu! Der er altså lidt at spare lige nu. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kører med den rabat, så vent nok ikke for længe.

Den badedragt jeg sporter her, deres Tropics badedragt, emmer for mig af sommer, strand og sodavandsiv. Den giver mig virkelig tropic vibes. Men jeg synes også, at det er synd, den bare ligger i min skuffe, indtil vejret bliver varmt nok til at hoppe i vandet (eller bare ligge på stranden og dase), så jeg bruger den indtil da som en helt almindelig body.

Her bruger jeg den under en buksedragt, men den kan også sagtens bruges til et par shorts – måske til en af de kommende festivaler – eller med et par lange, lyse jeans og en lang uldtrøje til. Uldtrøjen med tanke på de nogle gange lettere kølige sommernætter. Jeg ville også sagtens kunne par den til et outfit med disse klipklappere og den her strandtaske. 

Hej Yvonne og farvel solskader

Og hatten. Lad os lige snakke lidt om hatten! Den tangerer lidt til at være Yvonne, men så alligevel ikke. Jeg skal lige finde mit hattemod frem for at sporte den i fuld offentlighed, hvilket er så fjollet. For den er jo virkelig flot!

Den bliver i hvert fald perfekt til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i ansigtet. Hvilket truth be told, burde være noget jeg gjorde noget mere. Altså sørgede for skygge i ansigtet på de solrige dage. Solcreme skal selvfølgelig altid på som første base, men en hat med stor solafskærmning er lige kirsebærret i missionen “undgå at få læderhud som 43årig”. Oh yes, det er en mission venner!

Jeg er i hvert fald parat til både festivalsæsonen (som jo starter i morgen for mit vedkommende) og den kommende strand/poolsæson.

Bruger du nogle gange badetøj som almindelig tøj? Jeg mener selv, at det er en god måde at give tøjet mere liv på. For det er ikke meget, vi ellers har badetøj på. Hvilket selvfølgelig er meningen, hah! Men det giver alligevel heller ikke meget mening, at det samler støv i skabet ca. 340 dage om året.

Min kæreste flytter ind – ting der går op for en når det sker

Det kan vist ikke rigtig holdes hemmeligt længere, at Nicolai og jeg flytter sammen. Ikke at det har været en hemmelighed. Det er bare sket meget organisk. Men den forgange weekend har vi flyttet alt indholdet i N’s lejlighed i Svendborg til min (vores) lejlighed i Odense.

Teste at bo sammen

Han har “boet” hos mig de sidste to måneder så vi lige kunne testkøre, om vi overhovedet kunne holde ud at bo sammen, hah!

Det kan vi heldigvis, så nu flytter han de sidste ting og siger farvel til Svendborg. Vi har kendt hinanden i 9 mdr. og det kan for nogen måske være hurtigt at flytte sammen. Men vi er begge “så gamle”, at vi bare gerne ville teste at bo sammen nu. Hans arbejde er flyttet til Odense her i 2019, så det er derfor, det er oplagt, at han flytter ind hos mig i Odense. Alternativet var, at han skulle finde egen lejlighed, men vi var alligevel enten hos ham eller mig, så det virkede omsonst med to huslejer.

Det har fungeret virkelig fint de sidste par måneder, så nu gør vi det rigtigt, flytter sammen. Der er ingen grund til at vente.

Og vi elsker at bo sammen. Ja, nu skal jeg selvfølgelig ikke tale for ham haha, men jeg er ret sikker på, at han sidder med de samme følelser, som jeg gør.

Mere vasketøj

Det er dejligt at vide, at der er en anden, når jeg kommer hjem. Og en anden, der også hjælper med de praktiske hverdagssysler. Laver mad, tager opvasken, vasker tøj og gør rent. Og så er det sgu dejligt at have en at hygge med sådan en søndag eftermiddag.

Og så er der alle de andre ting ved at bo sammen med et andet menneske, som man glemmer ret hurtigt, når man bor alene!

Fx. er vi nu to, der spørger hinanden, “hvad skal vi have til aftensmad…?” og kigger lige uinspireret på hinanden hah! Jeg er klart planlæggeren i vores forhold, men nogle uger orker jeg ærlig talt bare ikke at være den, der altid har styr på det lavpraktiske som aftensmaden. Og N tager det med aftensmad ret chill, så mange dage ender vi tit med noget ruskomsnusk. Altså noget grønt smidt sammen i en wokpande med noget kokosmælk (eller fløde) til og noget paste. Sundt og nemt, men også meget hverdagsagtigt.

Så er der det med vasketøjet. Shit hvor kan to personer bare akkumulere meget vasketøj meget hurtigt! Vi er begge lige uinteresseret i at ordne det, så det ender tit med at blive en weekendting, der bare tager tusind år. Der er vi heldigvis ret gode til at hjælpe hinanden, så det ikke kun er den ene, der skal stå alene nede i vaskekælderen og folde sammen og hænge op.

To samlere

Det er også gået op for mig, hvor meget juks jeg har samlet sammen gennem de sidste par år. Altså, hvordan kan ét menneske have SÅ mange ting?! Jeg forstår det ikke!

Nicolai har leget med mit kamera og knipset hans to alarmer.
Ooooog knipset mine hængende planter i køkkenet.

Jeg er også virkelig en samler, og det er N også. Hvilket har været lidt en arbejdsopgave de sidste par måneder. At rydde ud i alle gemmerne. Jeg gemmer jo alt. Gamle biobilletter fordi det var en god aften, landkort fra udenlandsrejser, festivalarmbånd, aaaalt muligt hejs. Men efter hele Marie Kondo bevægelsen har jeg været skrap og hård og ret konsekvent med at rydde ud, smide ud og smide til genbrug.

Så nu er skabene begyndt at blive fyldt med N’s ting også… Og hylderne og reolerne og badeværelse. Jo han er virkelig ved at flytte ind. Nu mangler vi bare at finde vores stil. En samlet stil for os begge to. Vi er begge lidt nørder, hvad angår design og æstetik. Og vi har begge vores mening om, hvad der er æstetisk!

En ny fælles stil

Vi har bl.a. være liiiidt uenige om det nyeste køb til boligen. Det her sofabord. Som jeg bare elsker! Altså virkelig, jeg synes det er så fint. Hvis de bare gad lave det i en dobbeltstørrelse så havde jeg været lykkeligt. For det er liiidt småt, men det går og det er flot. Og det ved vi jo allesammen godt er det vigtigste. Form over funktion. Selvom jeg allerede nu kigger efter et rundt i bambus haha. Nu må vi se. N var i hvert fald ikke helt nede med det firkantede, nye bord, men det vokser vist alligevel på ham.

Lige nu synes jeg lejligheden nogle steder er virkelig fin og gennemført, mens den andre steder bare ligner et teenageværelse #LOL. Fordi det er både mine og N’s ting der er blandet sammen. Vi mangler virkelig noget fælles. Når to mennesker flytter sammen i en lejlighed kommer der også uundgåeligt til at være noget collateral damage.

Vi skal begge gå på kompromis med nogle ting og vi skal begge lige vænne os til at bo sammen med en anden person. Der er mange gode ting ved at være to personer, men der er også bare de mindre gode.

Som at der er et andet menneske, der roder nu. Og det gjorde jeg da helt sikkert selv inden N flyttede ind og gør stadig. Men er det ikke lidt sådan, at vi nemmere ser andres rod end vores eget, hah?!

Og undrer os mere over andres vaner i hjemmet, end vores egne?

Men når alt kommer til alt, så er jeg virkelig lykkelig for at bo sammen med Nicolai nu. De sidste to måneder har været dejlige og vi er et ægte team sammen. Nu skal vi bare have ryddet ud i alt vores lort og få indrettet lejligheden, så der er plads til os begge.

The phoenix ink

Gode tatovører i Odense – lige nu!

Det er ingen hemmelig, at jeg har en del tatovering. Faktisk noget mere end en håndfuld efterhånden. For at være ærlig kan jeg faktisk ikke på stående fod huske, hvor mange forskellige tatoveringer jeg har på min krop. Hmm omkring 17 tror jeg. Vi er i hvert fald deroppe. Det må jeg lige tælle senere.

Flashtatoveringer og mine erfaringer

Nå, men for nogle uger siden fik jeg endnu en lille blækbaby til samlingen <3 Da jeg var hos tatovøren sidst, fik jeg øje på en flash, der hang på deres flash væg. Hvis du ikke lige ved det, så kan en flash være et allerede tegnet design til en tatovering. De findes som regel kun i den ene udgave, så man skal være hurtig, hvis man ser et design, man er vild med. Det kan også været et helt standard design fra en af de mange mapper, du helt sikkert har set ligge hos en tatovør.

Og ja, jeg kunne simpelthen ikke få den her flash ud af hovedet. Det var en milkshake med et tvist. Det var nemlig en milkshake, hvor indholdet var en hjerne! Og med en etiket, hvor der stod “Brain Freeze”. Helt genialt! Der var flere referencer i den. Både den oplagte, at vi alle vist kender følelsen af brain freeze, når vi drikker noget koldt lidt for hurtigt. For mig har den også reference til en Netflixserie omkring zombier. Måske du kan gætte hvilken serie?

En hurtig beslutning

Arhmen, jeg kunne slet ikke få denne flash ud af hovedet, og til sidst måtte jeg jo handle på det. Så jeg skrev og spurgte, om de stadig havde designet. Så gik der faktisk ikke mere end et par dage, så lå jeg endnu engang på briksen og fik blæk under huden.

Hvilket jeg hader. Eller, hader er måske et stærkt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at blive tatoveret. Jeg forstår ikke de mennesker, der virkelig føler for at blive tatoveret. Jo, smerten er en del af oplevelsen og gjorde det ikke ondt, så havde mange flere helt sikkert tatoveringer. Men jeg nyder altså ikke at blive tatoveret.

Det gik heldigvis stærkt med denne brain shake. En lille time og så var den perfekt. Jeg er igang med at få et spot sleeve på min venstre arm, og det begynder så langsomt at ligne noget. Lige nu har jeg seks tatoveringer på venstre arm med plads til mange flere. Noget af pladsen er allerede reserveret til specifikke designs, som jeg bare venter på at kunne få lavet.

Og så var det jeg tænkte, efter endnu en tatovering lavet, at jeg vil dele min erfaringer med tatovører her i Odense. For der er nemlig et par stykker, ja okay, faktisk mange at vælge mellem. Jeg har været lidt around the block og når jeg får en ny tatovering er det ofte fordi, jeg har forelsket mig i et design (som ved mange af mine flashes) eller fordi jeg kan li’ stilen hos tatovøren. Jeg ved, at mange sværger til én tatovør, der skal lave alle deres tatoveringer, men jeg er ikke så religiøs omkring valget af tatovør. Jeg synes, at der er noget ret charmerende ved, at jeg har designs fra flere forskellige tatovører på kroppen. Det giver en ret fin diversitet.

The Phoenix Ink Tattoo – Mads & Charly

Den ene tatovering er reklame, den anden jeg har selv betalt

Jeg har i løbet af den sidste måned fået to nye tatoveringer. Den allernyeste er lavet af Mads, der er hos The Phoenix Ink Tattoo. Det er den føromtalte brain shake, som jeg ikke kunne shake (høhø pun intended) af mig igen. Den anden er et kattekranie med diamanter ud af sine øjne (denne er reklame) og er lavet af Charly.

The Phoenix Ink er et virkelig rart sted at blive tatoveret. De er opmærksomme på, at gøre det trygt og behageligt for dig. Det er en stor tatovørsalon, der både er lys, rummelig, indbydende og mørk, dyster og mystisk. Perfekt kombi!

Salonen er ejet af parret Charly og Freja, der er nogen af de mest venlige og nede-på-jorden tatovører jeg har mødt. Jeg fik klart følelsen af, at det vigtigste ved en tattoosession er, at kunden er lykkelig for sin nye tatovering. Ikke hvad de mener om hverken placering, evt. custom design eller om det skal være farve eller sort/hvid. De kom selvfølgelig med deres tanker omkring alle de ting, da jeg skulle tatoveres, men de gjorde det samtidig klart, at det jo er mig, der går hjem med en for evigt tegning på huden, så jeg skulle være glad.

Sommerfuglen er Signes værk, kattekranie Charlys og brain shake Mads.
The phoenix ink

De vil hellere end gerne komme med deres faglige vurderinger, hvilket jeg altid sætter pris på. Samtidig var jeg så glad for den følelse af, at det var helt og holdent min egen beslutning omkring tatoveringen, som de gik med på.

Der var ikke den der følelse af at være til gene, besværlig, krævende eller ja… Nogle gange er jeg måske bare lidt skør, men jeg er virkelig dårlig til at “kræve min ret” som kunde især i sådan tattoo eller skønhedsverdenen.

Så går jeg ofte bare med, hvad jeg får at vide, jeg skal, i stedet for at følge min egen mavefornemmelse. Skørt ja, men jeg er virkelig, virkelig dårlig til at slappe af i den slags situationer, og så er det bare nemmere at sige “ja den der grønne farve til mine øjenbryn er da total hip!”, alt imens jeg ville ønske, at jeg bare kunne sige, “ved du hvad, nej tak du til den der grønne, men helt sikkert trendy farve. Jeg tager bare den brune. Som jeg præcist ønskede det hjemmefra…“.

Yes yes I know et lidt absurd tilfælde, men du forstår mig sikkert godt.

Hos Charly og Mads fik jeg ikke på et eneste tidspunkt den følelse, at jeg ikke kunne sige min mening og jeg kunne rent faktisk sætte mine ønsker først. Det var en skøn oplevelse at gå fra salonen og være absolut 110% tilfreds.

Black Sheep Tattoo – Signe

Ja altså Signe går faktisk igen på denne liste. Men det er fordi, da jeg fik lavet mine tatoveringer hos Signe, der var hun i lære hos Black Sheep Tattoo. Hun er efterfølgende kommet i lære hos Black Forest Tattoo. Og nej, spørg mig ikke om, hvorfor alting black er så populært i tatovørland! Jeg aner det ikke.

Men altså Black Sheep Tatto er en fin, lille tatovørsalon, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med Signe. Jeg forelskede mig i hendes designs, da jeg så, at Freja havde fået en ny tatovering.

Jeg elskede stilen, men synes også, at jeg kunne genkende navnet, da Freja fortalte, hvem der havde lagt blæk under hendes hud.

Signe Immerkjær.. Signe, Signe, Signe… Hvor var det nu, jeg havde hørt det navn før?! Nå jo! Til Finders Keepers. Her var vi begge nemlig frivillige et år, og dengang fortalte Signe mig, at hun tegnede illustrationer. Nu var hun begyndt at tatovere og hendes stil er alt for sej!

Så jeg blev nødt til at få Signes stil tatoveret på min hud. I dag har jeg et par stykker fra Signe, og kunne sagtens forestille mig at få flere. Signe er ret sød og virkelig sådan… Et rart menneske. Hun er virkelig sig selv, og det synes jeg er pisse sejt! Det gør oplevelsen mege afslappet og det er vigtigt, når du får en tatovering. IMO.

Black Forrest Tattoo – Patrick & Signe (igen!)

Ja her står Signe så igen. Fordi hun, efter jeg har fået tatoveringer hos hende, er flyttet salon. Hun er nu i Black Forrest Tattoo og det sted er mig jo ikke helt ubekendt. Her har jeg nemlig fået lavet flere af mine tatoveringer.

Jeg har bl.a. fået lavet min chesse + fritter tattoo i den salon. Dog af en af ejermændende, nemlig Patrick. Patrick og hans kæreste Rie har salonen og de er begge virkelig dygtige!

Salonen er lige flyttet til nogen større lokaler end før, hvilket gør det til en forholdsvis stor og meget luftig salon. Det giver en ret fin følelse, når man træder ind. Fordi der er masser plads og man ikke føler sig klemt inde.

Er der noget værre end at stå i en tattoosalon og ikke føle, at man kan være der? Ja okay, der er måske værre ting, men det er ikke fedt at stå et sted og ikke føle, at man er tilpas. Det er man virkelig i deres nye salon.

Både Patrick og Signe er to cool personligheder, hvor man både kan få en snak, imens de tatoverer, men også bare få lov til at tie stille.

Noget jeg faktisk sætter ret stor pris på nogle gange, når jeg bliver tatoveret. Eller sidder i frisørstolen, eller får ansigtsbehandling og lign. Jeg elsker at tale med folk, der behandler mig, men jeg elsker også bare at være i nu’et og nye roen. Tænke over alt muligt andet. Vende verdenssituationen for mig selv.

Flere tatoveringer

Jeg kommer helt sikkert til at få mere blæk under uden. Jeg føler virkelig, at jeg falder til i mig selv med mine tatoveringer. Det lyder måske skørt, men jeg føler, at jeg bliver mere fuldendt med blæk under huden haha!

Hvis jeg får flere tatoveringer af andre tatovører, tænker jeg at opdatere dette indlæg. Så du altid har mine erfaringer med på din vej. Det er nu engang dejligt at se, hvad andre har oplevet og drage nytte af deres erfaringer. Især hvad angår så permanente ting som tatoveringer.

Hey er du selv tatoveret? Hvor, af hvem og hvad?

Jeanette Hardis Odense Influencer spar på vandet bæredygtighed

En måned (næsten) uden flaskevand (og tips til hvordan du sparer på plastikken)

Så gik der en måned, hvor jeg tog #VandvittigApril kampagnen til mig og droppede flaskevand i en måned.

Det var ærlig talt ikke så svært. Mest fordi jeg i forvejen er ret opmærksom på at bruge genanvendelige flasker og drikker postevand.

Men det kan selvfølgelig være udfordrende på farten, og man lige bliver tørstig. Og så synes jeg også, at det var ret svært ifht. danskvand. For det er jo ikke postevand, men det er stadig “almindeligt” vand på flaske.

Foto af søde Lisbeth

Danskvand og impact

Selvom det jo ikke er… Det er jo danskvand. Så jeg har købt en danskvand på flaske. Jeg burde seriøst investere i en Sodastreamer. Det ville spare både mange ressourcer i form af plastikflasker og i min pengepung. For jeg er glad for danskvand.

Jeg har brugt to flaskevand denne måned. Begge på en aften, hvor jeg var på arbejde og afvikle en koncert, hvor der var rigtig meget at se til. Så det var for nemheds skyld, at jeg greb til flaskevand i stedet for at hælde op fra hanen. Og jeg har det SÅ dårligt over det, haha!

Så denne kampagne har virkelig haft en impact på mig, må det siges. Jeg har overordnet set droppet at købe vand på flaske og bruger nu kun genanvendelige flasker og fylder op med postevand.

Generelt tænker jeg meget over at være ressourcebesparende. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. “Husk at slukke lyset, sluk for vandet når du børster tænder, skru ned for varmen, gem plastikposerne så de kan bruges igen og igen og igen, brug en opvaskebalje, når du vasker op i hånden, lad være med at smide madrester ud”.

Lidt er bedre end ingenting

Alle de klassiske råd, der er gode for miljøet. Det har jeg taget med mig hjemmefra og dyrker stadig. Jeg tænker meget på Signe Wennebergs “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget“. Så jeg gør noget. Ikke alt, men noget.

For jeg kan heller ikke gøre alt. Desværre. At minimere mit CO2-aftryk sker i små, men sikre ryk. Jeg tænker også meget over de små ting. Fx. plastiksugerør. Det er til gengæld en af mine pet peeves. Jeg har fx. fået indført på mit arbejde, at vores drikkevarer (drinks mm.) som udgangspunkt skal serveres uden sugerør. Kun hvis gæsten decideret spørger efter et sugerør, skal det gives med. Næste skridt er selvfølgelig sugerør af pap.

Det optimale er klart sugerør, der er genanvendelige, men det er udfordrende i et koncertsted. Der skal vi have ændret hele mentaliteten hos alle mennesker. Så de også afleverer deres sugerør igen. Eller i hvert fald ikke smider dem ud.

Jeg selv bruger papsugerør i hjemmet og næste skridt er at købe nogle genanvendelige. Gerne i enten keramik eller bambus.

Skru ned for dit plastikforbrug

Der er mange ting, du kan gøre for at mindske dit forbrug af plastik. De oplagte er at skifte sugerør ud, eller helt undvære dem. Husk et indkøbsnet, når du skal handle ind. Jeg har en kurv hængende i køkkenet fyldt med muleposer i forskellige størrelser, så vi altid husker at tage dem med. Frem med dem, så du ikke glemmer det.

Når du pakker madrester, så drop plastikbøtterne og brug glasopbevaring i stedet. Du kan evt. også servere madrester i glasbøtter, fordi det stadig er ret fint. Og æstetikken kan jeg ikke helt undvære. Jeg prøver helt at udfase plastikbøtterne og kun bruge glas.

Genbrug også de bøtter fra fødevarer du køber. Som isbøtter, fra kartoffelsalat etc. og glas fra rødbeder, mayo, asparges på glas. You name it!

Seriøs tænk i de små ting. Lad være med at tage fem servietter til din street food, hvis du kan nøjes med tre. Udskift dine karklude med mikroplast med nogen lavet af bomuld. Evt. strik dem selv, så du belaster miljøet det mindre ved produktion. Undgå engangsbestik eller køb bionedbrydeligt, hvis det ikke kan undgåes. Indsaml regnvand til dine indendørsplanter.

Inspirere hinanden til at vælge bæredygtigt

Der er så mange ting, vi hver især kan gøre for at passe på kloden. Og det skal vi gøre, hvis vi gerne vil overleve. For jeg er sikker på, at jorden og naturen nok skal overleve vores ødelæggelser. Men jeg er usikker på, om vi selv kan overleve det. Naturen er omskiftelig og tilpasser sig. Det burde vi også gøre efter den nu.

Men husk, at vi netop ikke kan gøre alt. Vi skal gøre vores bedste og inspirere hinanden til at leve grønnere. Ikke shame hinanden. Det kommer der aldrig noget positivt ud af. Jeg er virkelig heller ikke perfekt! Jeg spiser kød, køber nyt tøj og sko, rejser, ser Netflix… Men jeg går i den mere grønne retning, hvilket er vejen frem.

Tænker du i din dagligdag over, hvordan du kan leve mere grønt? Måske du har flere tips. Så del endelig i en kommentar.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Sådan kommer du godt i gang med at løbe (uden det bliver surt)

For dig, der følger med på Instagram, så ved du, at jeg for nylig erhvervede mig et par nye løbesko. De gamle Asics var simpelthen så udtrådte, at det næsten var pinligt.

Men du kender måske også følelsen af, at løbesko bliver lidt nedprioriteret, fordi… De koster mange penge og det er en jungle at finde ud af, hvilken slags du skal købe.

Så jeg gik ned i en lokal butik i Odense og fik eminent betjening og service og endte med et par virkelig gode NB til mine platformede fødder.

Hvorfor du skal træne i træningstøj

Men altså. Vi ved også godt, at nye løbesko kun er halvdelen af vejen. For ens tøj under en løbetur, og træning generelt, betyder virkelig meget. I hvert fald for mig!

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
Nicolai og jeg løb en tur og jeg lokkede ham til et fotoshoot <3

Jeg hader at have træningstøj på, der bare er det mindste generende. Det skal sidde til min krop, være behageligt at have på og samtidig give mig friheden til at bevæge mig.

Jeg har virkelig manglet et par lange shorts til at løbe i. For let’s face it – mine lår er lidt for glade for hinanden, så der skal altså noget tekstil imellem dem, når jeg løber. Ellers bliver jeg sindsyg.

Jeg elsker nyt træningstøj, men det er faktisk ikke særlig tit noget, jeg prioriterer. Hvilket er virkelig ærgerligt, for det er en stor motivationsfaktor for mig, at jeg kan iføre mig noget lækkert tøj, mens jeg træner.

Da jeg var yngre, var jeg virkelig ligeglad med, hvilket tøj jeg trænede i. Men som jeg er blevet ældre vægter jeg altså komfort, funktion og æstetik ret højt i mine træningsoutfit.

Jeg er selv rigtig glad for højtaljede tights, for der er ikke noget, der strammer. Og så er jeg glade for enten helt løse overdele eller helt stramme.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense
jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Motivation til at løbe

Jeg får meget mere lyst til at løbe, når jeg samtidig føler mig bare lidt pæn og afslappet imens. For jeg ligner en tomat i hovedet, når jeg løber. Det er ikke et kønt syn! Jeg sveder også afsindigt meget, og undervurderer altid, hvor varmt jeg kommer til at få det. Så mit træningstøj skal være pænt og være rart at have på og jeg skal kunne bevæge mig frit.

På min sidste løbetur, havde jeg dett outfit på fra Hunkemöller, som du ser på fotoene i dette indlæg. Jeg fik nemlig en pakke ind af døren samme dag fra Hunkemöller, fyldt med lækkert træningstøj. Jeg vidste godt, at Hunkemöller lavede træningstøj, og er virkelig positiv over både kvalitet, form og funktion.

Jeg fik et par højtaljede shorts, som jeg, efter de første fem minutters løbetur med Nicolai, erklærede højt, at jeg allerede ælskede! De har den perfekte pasform og længde og er højtaljede seriøst så det lige passer mig.

Den langærmede, rosafarvede bluse var også med i pakken og fungerede som ydre lag de første par km. på turen. Indenunder havde jeg den fineste, bærfarvede træningsBH på. Den er level 3, hvilket vil sige en BH med mest støtte. Det har jeg brug for, når jeg løber. Ellers bliver det simpelthen ulideligt, hvis brysterne ikke får nok støtte. Sorry hvis TMI, men that’s the dealio, og jeg er helt sikkert ikke alene om den følelse.

Jeg havde som inderste lag en tee med åben ryg. Den giver det flotteste snit til ryggen (og kig til fine detaljer på BH’en) og er lidt crop-topish, hvilket passer rigtig fint til de højtaljede shorts.

Både tee og bluse er en større str., end jeg normalt ville have på. Men jeg kan godt li’, at mit træningstøj har et lidt loose fit.

Hvis du godt vil i gang med at løbe, uden at give op indenfor de første par løbeture, så sørg for at have basen i orden.

Få en god base inden du løber

Køb nogle ordentlige løbesko, som du løber stabilt i. Nej, jeg syntes ikke, at mine nye løbesko var de pæneste i butikken, da jeg købte dem. Men de var dem, der passede bedst til min fod og løbestil. Jeg har heldigvis lært at elske dem de sidste par uger for deres udseende også.

Find noget ordenligt træningstøj. Nej, du kan ikke bare løbe i din gamle, forvaskede tee fra efterskolen. Den kommer til at lugte grimt (jo, den gør), den transporterer ikke sved væk optimalt, hvilket betyder, at du bliver våd og kold. Det risikerer du at blive syg af.

Træningstøj er designet til at træne i modsat everyday clothes. Træningstøj er fleksibelt og praktisk, og SKAL være behageligt. Det må ikke blive itchy at have på, mens jeg træner. Så lad være med at træne i dit almindelige tøj.

jeanette hardis hunkemöller træningstøj løb odense

Min motivation for at løbe stiger meget, når jeg ved, at jeg ikke skal irriteres på turen over tøj, der bare sidder dårligt. Det er så vigtigt, at du føler dig tilpas i dit træningstøj. Ellers kommer du slet ikke ud af døren.

Soup stone cafe odense

Min Foodieguide til Odense

Det mangler ligesom lidt herinde på domænet ikke? En guide til alt det lækre take away, der findes i Odense. Især med tanke på min forkærlighed for cheeseburger + fritter. Det hør og bør sig være en guide herinde. Så, nu laver jeg den altså.

En guide der konstant opdateres

Den bliver opdateret, jo flere steder jeg smager mig frem til. Så følg endelig med i denne guide, hvis du lige står og mangler inspiration til mad udefra. Jeg har helt sikkert heller ikke fået alle min anbefalinger med fra starten af, så jeg opdaterer også løbende, som jeg kommer i tanke om steder, jeg gerne vil anbefale.

Jeg kommer også til at opdatere med fotos fra de steder, hvor jeg ikke har fået det med. Hvilket jo, desværre, betyder, at jeg må afsted igen. Ih altså hvor ærgerligt!

Tip mig også gerne, hvis du kender et sted, som jeg endnu ikke har besøgt!

Det skulle gerne være et organisk indlæg det her, der hele tide bliver opdateret, som jeg spiser mig vej frem gennem Odense.

Du kan også starte med at lægge vejen forbi en artikel hos Smag Odense, hvor jeg tipper, om de bedste pomfritter i Odense!

Roti Restaurant

Roti er en indisk restaurant i Skibhuskvarteret. Det er efter min mening et af de bedste steder i Odense at få indisk mad. Det er så autentisk som det nu kan blive her i blege Danmark. Det er indere, der står i køkkenet, så de burde jo vide en ting eller to om deres egen madkultur.

Jeg elsker indisk mad! Det er især fløderetterne, jeg falder for #whocanblameme. Roti er ikke en restaurant med det mest æstetiske udseende. Så er det vist også fint sagt. Du skal ikke forvente hverken nordisk minimalisme eller indisk glamour ala Bollywood.

Men du kan forvente en, umiddelbart lille, men velassorteret buffet, gode ris og lækre, hjemmelavede naanbrød.

Servicen er meget chill. Du er ikke på en michelinrestaurant her, men du mangler heller ikke noget. Det er til gengæld forholdsvis billigt at spise derinde, hvilket for mig også er meget fint. Jeg spiser gerne på Roti som en hverdagstreat, når jeg ikke orker at lave mad. Eller når jeg bare virkelig har lyst til god indisk mad.

Hvor:
Skibhusvej 103, 5000 Odense C
Facebook

Café Fleuri

Nok den mest æstetiske café i Odense. Jeg elsker at komme på den café. De har lækre økoretter på menukortet, god kaffe og virkelig sød betjening. Du skal forvente sunde råvarer, og det er ikke her du finder en clubsandwich!

Du finder grovboller med ost, den flotteste og sundeste brunch, speltsandwich og sunde snacks. Du kan sidde og arbejde på Fleuri eller du kan sidde og bare tage en pause. For fra det øjeblik du træder ind i caféen befinder du dig i et parallelt univers.

Der er fuglefløjt og rolig musik fra højtalerne, en dæmpet og afslappet stemning og bare smukt! De sælger samtidig en masse lækre delivarer og planter. Og så har de den seriøst fineste gårdhave i verden. Det er som at træde ind i en film, og jeg fatter ikke, at der ligger sådan en atmosfærisk og hyggelig gårdhave i Odense.

Priserne er meget fair taget i betragtning, at praktisk taget alt er øko og super lækkert. Både at spise og kigge på.

Hvor:
Nørregade 28, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Lalou Vinbar

En fin og hyggelig vinbar midt i Odense centrum. Den ligger på en afstikker til den store gågade og byder på lækre vine, snacks og god stemning. Jeg har skrevet et helt indlæg om Lalou, så læs også gerne det for mere uddybning.

Vinbaren har en meget moderne, men samtidig klassisk indretning og stemningen er intim og afslappet. Her er plads til alle slags vindrikkere. Om du er vinkender eller bare elsker at drikke vin. Jeg hører klart til i den sidste kategori, og jeg føler absolut ikke, at der er nogen smalle steder på Lalou af den grund.

Du kan altid få en fortælling med om den vin, du drikker, men du kan også bare sige tak for vinen og nyde den i stilhed.

Hvor:
Pogestræde 31, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Nelles Kaffebar

Den her café kommer jeg ikke udenom. Jeg frekventerer ofte Nelles, der faktisk ligger flere steder i byen. Men konceptet er det samme. Venlig betjening, afslappet atmosfære og god kaffe.

Det er en god café at side og arbejde på, og mellem 18-19 er der happy hour på deres vin. Perfekt overgang fra eftermiddag til aften. De serverer croissanter, økobrød, grillede sandwich og mere i den dur.

Og så har de vin. Så man kan skifte fra kaffen til vinen, når det passer ind. Hvilket er meget belejligt. De har desuden lidt længere åbningstider, så man kan sidde derinde om aftenen og enten få kaffe eller vin.

De ligger også i Storms Pakhus, men det er ikke en café som sådan. Det er mere en disk, hvor du kan få langet en god kop kaffe med på din vej.

Hvor:
Rosenbæk Torn 1A, 5000 Odense C

Kunstbygningen Filosoffen, Filosofgangen 30C, 5000 Odense C

Overgade 21A, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Storms Pakhus

Storms Pakhus er indendørs street food. Masser forskellig mad, som jeg egentlig ikke vil gå nærmere ind på det. Det er et godt sted, hvis du er afsted med andre, og I måske ikke er helt enige om, hvilken slags mad I skal have.

For her kan I få næsten, hvad I vil have, fra hver jeres madsted og mødes ved et af de store bord/bænkesæt og spise samlet. Der er flere forskelliger barer i Storms, så du kan slukke tørsten i alt fra øl, vand, drinks og vin.

Priserne er desuden virkelig favorable, når man tænker på kvaliteten af maden. Det er virkelig god street food, der faktisk måske ikke er så meget street food, som det er en samling af madsteder.

Storms Pakhus er, som skrevet, indendørs i et gammelt pakhus. Det giver en virkelig rå vibe til stedet, med beton, træ og meget genbrugsmaterialer. Det er skide hyggeligt, og jeg er tit på Storms.

Hvor:
Seebladsgade 21, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Froggy’s Café

En virkelig hyggelig café midt på gågaden i Odense. Den ligger så centralt, som en café overhovedet kan ligge. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det er perfekt at lave stop hos Froggy’s, både hvis du har ærinder i byen, men også bare generelt.

Det er en klassisk café med alt, hvad der hører sig til på menukortet. Deres mad smager godt, betjeningen er altid sød, og du kan sidde udenfor og people watche, mens du spiser din mad. #yndlingsbeskæftigelse

De begynder at lave mere og mere vegetarisk og vegansk, så hvis du spiser sådan, kan du nemt finde muligheder der.

Og så har de lækre drinks. Som i… Virkelig lækre drinks. Det er noget, de gør ret meget i, men som måske ikke lige skinner igennem deres caféydre. Det ar de har drinks gør, at du nemt kan lave en overgang fra aftensmad til dans og drinks. For de har det hele.

Derudover har de til hverdag et pick’n’mix brunchkoncept, hvor du kan vælge mellem flere forskellige retter til din brunch og selv designe, hvordan din menu skal se ud. Det er smart, fordi du kan dele din mad nemt med andre. (Selvom jeg virkelig ikke aner, hvorfor man skulle have lyst til det, men altså muligheden er der).

De har også en virkelig overdådig weekendbrunch, som du aldrig kan gå galt i byen med.

Hvor:
Vestergade 68, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Cafe Kosmos

Her får du den rene veganske oplevelse. Der oveni også er økologisk. De har desuden en af Odenses bedste latte lavet på havremælk.

Caféen er 100% vegansk og maden er virkelig god. Jeg har fået deres burger og deres wrap, og er altid glad i både krop og sjæl, når jeg spiser mad derfra.

Indretningen er virkelig unik og bærer præg af upcycling, bæredygtighed og en rød tråd. Det er en hyggelig café, hvor du altid bliver betjent med et smil og overskud.

Hvor:
Lottrupsgård 1, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Café Biografen

Café Biografen er et yndet udflugtsmål især i sommerperioden. De har nemlig et virkelig stort udendørsområde, hvor du kan side og nyde din mad og drikke.

Udvalget bærer præg af en klassisk café, og kvaliteten kan godt være lidt svingende efter min oplevelse. De har som regel okay mad, men jeg har også oplevet at blive lidt skuffet derinde. F.eks. er deres iskaffe er ikke noget at råbe hurra for, men den er der.

Til gengæld elsker jeg, at muligheden for at tage sin kaffe med i biografsalen er der. For det ér nemlig både en café og en biograf. Som navnet så fint indikerer.

Biografen er i den lidt mere nichepræget kategori. Der vises ofte film, som de konventionelle biografer ikke viser. Du skal ikke forvente Blockbusters her i hvert fald. Men de viser tit oscarnominerede i forskellige genrer, og viser også film under Odense Film Festival.

Og de trækker mange point på min konto for deres biografsæder. De er den slags, hvor du nærmest forsvider i sædet. Jeg elsker det. På den anden side kan betjeningen også være ret… Lemfældig. Tror jeg er ordet. Det svinger i hvert fald lidt.

Hvor:
Amfiepladsen 13, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Café Unika

Den fineste café på Albaniegade. Lyst, let og lækkert. Både indretningen, betjeningen og maden. Det er tre søde søstre, der står bag caféen. Hvor sejt er det ikke lige? At drive en café med sine søstre.

Indretningen er udført med bambusmøbler, marmor og smukke, store buketter. Deres menu er baseret på sunde råvarer, tilsat lidt til den søde tand. De laver en eminent iskaffe, og serveringen er altid med et stort smil og overskud.

En café, hvor du både kan arbejde for dig selv eller sidde sammen med venner og hygge. De har bl.a. indrettet stedet med et stort “spisebord”, hvor der er plads til flere mennesker. Det indbyder både til smalltalk og relationer med fremmede mennesker samtidig med muligheden for at være flere samlet om ét bord.

De forstår virkelig også, at deres æstetik gerne må være instagramvenlig, og det er den i alt fra indretning til måden, maden er serveret på. Vi spiser som bekendt med øjnene, så det er jo i grunden ret gennemtænkt.

Hvor:
Albanigade 17, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Nouvelle

Endnu en virkelig fin café midt i centrum af Odense. Den er virkelig smukt indrettet, lidt fransk minimalisme, men stadig lidt overdådigt. Dybe farver, velour, messing, smukt gulv, støvede farver. Perfekt sted at glemme hverdagen for en stund og bare drømme sig væk.

Deres koncept er, at de serverer morgenmad hele dagen. Så du til frokost kan spise morgenmad. Det er jo en ret fint mulighed for alle hos morgenmadselskere.

Servicen derude kan godt svinge lidt IMO. Men måske jeg bare har været uheldig. Det bærer måske lidt præg af, at det er unge mennesker, der står derinde? Men altså. Stedet er utroligt hyggeligt, så et besøg værd.

Hvor: Pogestræde 31A, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Soup Stone Café

En virkelig fin café/restaurant, der skiller sig godt ud. De serverer mad meget afhængig af årstiden, dog med et par klassikere på menuen. Jeg er selv vild med deres pad thai. Det er lækker og sund “fast food”.

Det er meget indisk inspireret, men faktisk også ret nordisk inspireret. Så der er lidt forskelligt på menuen. Der er både supper, sandwicher, nuddelretter og mere i den dur.

Det er desuden den flinkeste mand, Stephen, der bare er virkelig rar. Det er et virkelig rart sted. Som jeg elsker at være. Der emmer bare af en form for ro, rummelighed og kærlighed i caféen. Der er meget lille, men med nogle sidepladser og ellers er de eminente til at pakke alt deres mad to go.

Jeg er glad for at hente aftensmad derfra. Så hvis du vil have et anderledes udvalg, der stadig er baseret på sunde og gode råvarer, er Soup Stone the place to be!

Hvor: Store Gråvbrødrestræde 11, 5000 Odense C
Facebook // Instagram

Jeg opdaterer, som skrevet, denne guide løbende, så bogmærk den evt. så du kan tjekke den indimellem og finde inspiration. Jeg har helt sikket også glemt nogen, hah, så når jeg kommer i tanke om hvem og hvad, opdaterer jeg også!

Rigtig god fornøjelse!

#VandvittigApril – om vandforbrug og bæredygtighed

Indlægget er skabt i samarbejde med kampagnen Vandvittig April

Bæredygtighed i form af vand

Jeg bliver spurgt om flere og flere samarbejder her til bloggen og min Instagram. Det er jeg ovenud stolt over og virkelig glad for. Nogle samarbejder siger jeg ja tak til, mens andre ikke passer ind i mit univers. Og sådan er der jo så meget.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i dette samarbejde med Vandvittig April tog det mig ikke mange sekunder før jeg sagde ja. Det er nemlig med et fokus, som jeg 100% støtter op omkring. Det er måske endda noget, som jeg selv kunne have skrevet om. Hvis ikke det var fordi, jeg slet ikke tænker over det, og det faktisk bare er en naturlig del af min hverdag.

Jeg vil nemlig fortælle lidt om flaskevand. Nærmere bestemt, at jeg drikker masser af vand fra flaske. Men det er i de fleste tilfælde postevand. Vandvittig April er en kampagne, der belyser, hvor meget postevand vi i Odense egentlig drikker. Og hvor meget flaskevand vi drikker… For det er ikke særlig bæredygtigt at drikke flaskevand.

Det er ikke en mærkesag, som jeg fortæller så meget om herinde, bæredygtighed, ja hvorfor ikke aner jeg ikke, men jeg går meget op i bæredygtighed. Måske er jeg bange for at stikke næsen for langt frem væk af frygt for, at der er flere kritiske kommentarer end deling af inspiration. For det her med bæredygtighed er en glohed kedel, der nemt kan koge over. For hvornår gør man det rigtigt, når det gælder bæredygtighed. I min verden har lidt også ret og mange bække små og alt det der.

Så jeg tænker også over, hvad der er logisk at gøre bæredygtigt i min hverdag. Som fx. at drikke postevand og ikke købe flaskevand gang på gang på gang. Alle de normale ting, vi kan gøre for at spare lidt på naturens ressourcer. Huske at slukke for lyset, når du går fra et rum, ikke lade vandet løbe mens du børster tænder, slukke for vandet i bruseren, mens du skummer håret ind i shampoo, skrue lidt ned for varmen, sortere affald, køre på genbrugsstationen med genbrug, aflevere dine pantflaske. Eller måske helt undgå pantflasker.

Engangsplastikflasker bye

#VandvittigApril vil gerne sætte fokus på, at vi i Odense drikker rigtig, rigtig meget flaskevand. Som i 4 millioner liter flaskevand om året! Det synes jeg er fuldstændig sindsygt at tænke over, at det er SÅ mange liter vand, vi drikker i Odense, som er på flaske! Det svarer til 63.000 kg CO2. Hvilket igen, bare for sammenligningen og forståelsen, svarer til 1.200.000 timer på internettet. Hvilket alligevel er en del.

Vi kan spare rigtig meget på ressourcerne, hvis vi vælger at droppe at købe vand på flaske og i stedet tanke op fra hanen. Helt almindeligt postvand gør sig faktisk rigtig godt i en, gerne PBAfri, vandflaske.

Jeg drikker selv postevand dagen lang. Når jeg er på arbejde har jeg to ECOflasker fra Tupperware stående i mit køleskab, som kører på turnusordning. Når vi når ugens ende kommer de begge i opvaskeren og er klar til en ny uge, rene og lige til at fylde med postevand igen.

Det gør også, at jeg husker at drikke vand i løbet af dagen. Det er jeg endda bedre til at gøre på hverdage netop fordi, jeg har mine flasker, som jeg fylder postevand i og husker at tage frem på mit skrivebord.

Derhjemme kører jeg bare med en glaskande i køleskabet med vand fra hanen. Generelt drikker jeg ikke særlig meget flaskevand, hvilket jo er et ret fint udgangspunkt for denne måned uden flaskevand.

Kampagnen kører hele april, hvor vi alle i fællesskab kan hjælpe hinanden med at spare på flaskevandet og drikke postevand i stedet. Som Signe Wenneberg så smukt siger det, “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.

Er du fra ’89? Her er årgangens playliste!

Eller okay, okay. Måske mere min playliste, men den er fyldt med musik kun fra 1989. Så den gælder vel hele årgangen? Jeg er i hvert fald med på en deler.

I overmorgen fylder jeg 30 år. Ligesom så mange andre mennesker fra 1989 gør det i år. Gad vide, hvor mange der også har fødselsdag 27. marts? Hmm.

Jeg har i hvert fald, og jeg glæder mig! Og allerede i dag fik jeg den første gave. Sendt som et moderne link og lavet lige efter mit hjerte. En vaskeægte playliste. Lavet til mig. Med numre fra 1989. Lige efter mit musikhjerte.

Det er min veninde Regina, der er ophavskvinden til playlisten. Og hvilken playliste. Der er alle godterne på plus et par stykker ekstra. Jeg har lyttet til playlisten hele aftenen, mens jeg tøffede rundt i lejligheden. Tænk engang at være så begavet af betænksomme mennesker, der laver playlister til én.

Det er nu lige godt lykken. Er du et barn af ’89 vil du måske også synes, at denne playliste er ret sjov. Eller måske du bare er til ’80’er klassikerne? Så er denne playliste i hvert fald lige noget for dig.

Jeg er selv glad for playlister af den ene og anden og tredje slags. De opsummerer for mig en periode, en følelse, en dont. Denne opsummerer både årgangen 1989, en skønt musikår, slutningen på 80’erne og mig. Og så er det bare en god playliste.

Sæt den på og nyd den gode årgang. Både musikken og os af kød og blod. Tak Regina <3

Jeanette Hardis kæreste med nicolai Walther odense

Da jeg stoppede med at være single *bvadr*

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg for sidste gang sagde højt, “jeg er single”. For det er snart 8 måneder siden, at Nicolai og jeg besluttede, at vi gerne ville holde i hånd sådan helt offentligt und alles. Og uden at holde andre i hånd samtidig.

Jeg synes, at tiden er gået absurd hurtigt. Det er altid klichéen, “tiden går så hurtigt!“, men den er nu også sand. Tiden ér gået hurtigt siden Nicolai og jeg mødte hinanden. Det føles som er det gået knapt en måned. Men her er vi, 8 måneder efter og holder stadig i hånd.

Det er gået så hurtigt, at jeg slet ikke har fået præsenteret hverken ham eller min ikke-eksisterende singlestatus længere herinde. Så det er vist på tide. Selvom det sikkert ikke er gået din næse forbi.

Vi mødte hinanden gennem mit arbejde. Nicolai er musiker med øvelokale, hvor jeg arbejder. Jeg havde svoret, at jeg ikke ville blive kærester med en musiker, men der stod han. Midt i en menneskemængde til en festival vi holdt sidste år. Og selvom vi havde haft noget mailkorrespondance tidligere, var det rent professionelt og jeg havde ikke tidligere lagt mærke til ham, som jeg gjorde den dag. Hvorfor skulle jeg også det – reelt set var han jo bare en musiker i et øvelokale…

Der skete noget nyt den dag, jeg så ham til den festival. Han var nu ret sød, og du kender måske den måde ens krop begynder at være helt mærkelig på, når man møder en sød type? Jeg kunne i hvert fald mærke, at der var noget særligt ved den her mand. Lige pludselig og ud af det blå.

Men så var der vist heller ikke mere ved det. Jeg rystede det i hvert fald af mig for en stund. Der var alligevel ingen grund til at bruge tid på noget, der formentlig ikke førte videre. På det tidspunkt var jeg godt og grundigt træt af relationer, der ikke førte videre, af den ene eller anden årsag. Jeg gad ikke at have endnu en relation, hvor jeg ikke følte mig sikker på den modsatte parts følelser, eller selv gik rundt og var bange for at få følelser i klemme igen og blive såret. Jeg var så at sige færdig med at indlede mig i forhåbningsfulde relationer, der aldrig udviklede sig.

Indtil der en dag lå en besked i min DM på IG-profil som svar på en af mine stories. Fra ham. Årh mit hjerte sank lige ned i maven og jeg smilte lidt ekstra. Og så vidste jeg, at der var noget helt særlig ved ham her. Jeg ventede vist nok også en time eller to med at svare ham, you know, man skal ikke virke for ivrig.

Men da jeg først svarede ham, så gik samtalen ligesom bare der u’ a’. Den ene lange besked tog den anden på IG og ofte var antallet af maks anslag i sådan en besked slet ikke nok. Det blev noget med at skrive beskeden i en note og kopiere den af flere dele ind i samtalen på IG. Sikke et mas. Men til skulle det!

Der gik ikke lang tid, før jeg fik inviteret mig selv til Svendborg, hvor han boede. Jeg var vist den mest anmassende på det område. Jeg inviterede selvsagt mig selv på fritter og en tur på stranden. I den periode havde jeg en lånebil (fra en meget modig veninde!), så jeg pakkede mit strandtøj, hunnierne og mit allerbedste smil og kørte afsted mod Svendborg. Der havde jeg aldrig været før. Og jeg var pisse nervøs!

Ingen af os vidste helt, om det var en date eller måske bare en “vi er begge voksne mennesker, og vil gerne udvide vores netværk”-aftale. Men vi håbede vist begge to på, at det var en date.

Det gik forrygende. Vi spise pomfritter, hoppede i vandet, gik tur med hundene og endte med at side udenfor og snakke til langt ud på aftenen. Faktisk ind til starten af natten og så pakkede jeg mine hunde og fandt vej mod Odense igen.

Inden jeg var landet hjemme, var der tikket en besked ind fra ham på IG. Vi var begge enige om, at det havde været en virkelig hyggelig aften og der gik vist ikke mer end en dag, før han inviterede mig i biografen samme weekend.

Den aftale endte med en kaffe inden filmen og mad efter. Han nåede lige præcis det sidste tog hjem til Svendborg. Jeg har aldrig før prøvet at falde så meget på plads med et menneske. Dén var der ligesom bare. Det der, je ne se qua, som man bare ikke kan sætte ord på. Det var en følelse i hele kroppen. En følelse, som aldrig havde været der før.

Dagen efter inviterede jeg ham, med nervøsitet i hele kroppen over et evt. afslag, på champagne i haven. Vi havde begge ferie og det ville jeg fejre. Han sagde heldigvis ja, og vi havde den hyggeligste aften i min have med bobler, hunnier og lange samtaler til langt ud på natten.

Der gik ikke mange uger, før han begyndte, “hvad så med at blive kærester?“. Men der skulle altså lige gå et par dage, før jeg var mør til at blive så officielle. Men så heller ikke mere end et par dage. Ikke fordi jeg ikke var brandforelsket! Det var jeg. Men fordi jeg passede på mig selv. Jeg har brændt nallerne, også indenfor de sidste par år, så det ville jeg ikke risikere igen. Og alligevel skulle der ikke mere end et par dage til, før jeg var klar til at comitte mig.

For jeg vidste jo godt, at det var ham. Ham jeg ville det hele med. Så jeg blev hurtig enig med ham om, at det var noget vi begge havde lyst til. Og så helt fantastisk ualmindeligt ordinært blev vi kærester, hjemme i min have. Uden noget fyrværkeri i himlen, men tonsvis i min mave. Hold nu op han var sød ham Nicolai. Og det er han, heldigvis, stadig i dag 8 måneder senere.

Så ret hurtigt, men også ret sikkert, stoppede min tilværelse som single. I stedet var jeg nu en kærestetype. En af dem som jeg i halvandet år på én og samme tid havde frygtet, bandet over og i al hemmelig håbet på at blive igen.

Hvis jeg ikke selv stod på denne side af historien, ville jeg formentlig tænke, at det var lige vel rigeligt med alt det holde i hånden og mussenussetutte-snak og kælenavne. Og alligevel ville jeg heppe på kærligheden. Alt imens jeg ville forbande den langt væk. For den er også hård, den kærlighed. Den kan gøre ondt, svie, brænde, stikke i lang tid efter, man er kommet til skade.

Men venner, den kan også være helt absolut fantastisk. Den kan være lyserøde hjerter overalt i dit synsfelt, kys og kram, latter og drillerier, omsorg og betænksomhed og altopslugende på den mest lykkelige måde. Den kan overskygge alle dårligdomme og lyse hele ens verden op. Den kan gøre dig selvsikker, smuk, lykkelig og autentisk. Og når den gør det, kære du, så gælder det bare om at holde fast.

Så det gør jeg. Jeg holder fast med livrem og seler og nyder hele turen imens. For lige nu er den underlyndeme værd at nyde.

Jeanette Hardis kæreste med nicolai Walther odense

En irrationel og irriterende frygt – mørke

Jeg har lige været nede i min kælder. Den indeholdt, som altid, mørke afkroge. Det fik mig til at tænke på, at jeg lider af en utrolig irrationel frygt. Men en frygt som jeg ikke tidligere har erkendt, at jeg lider af.

Mørke. Jeg er bange for mørket. Jeg lider af mørkerød. Eller skotofobi som det så lægeligt rigtigt hedder.

Det er i en mild grad, vil jeg mene. Men den er der.

Hjertet banker lidt ekstra hårdt, fantasierne løber løbsk og svedperler finder vej til min pande, når jeg bevæger mig ind i et mørkt lokale eller en mørk gård eller en mørk sal.

Jeg hader, at jeg er bange for mørket. Det har virkelig taget lang tid, før jeg er kommet hertil, hvor jeg tør sige det højt. For det er da barnligt at være bange for mørke, ikke? Er det ikke kun børn, der er bange for mørke?

Nå, men nej kan jeg så svare nej til det spørgsmål. For jeg er også bange for mørke. Så der er også voksne, der lider af mørkefobi.

Jeanette Hardis blogindlæg om at være mørkeræd

Jeg kan læse mig frem til, at det er helt normalt for børn at være mørkeræd. Det er noget, vi vokser fra helt normalt. Når man som voksen lider af fobi for mørke, er det ofte noget, der er opstået helt naturligt i barndommen eller de tidlige teenageår, og som bare ikke er forsundet naturligt igen.

Det er ganske irriterende, at det ikke er forsvundet igen. Jeg føler endda, at det er blevet værre de sidste par år. Det går mig meget på, at jeg bliver så påvirket.

Jeg er f.eks. ikke meget for at gå alene i kælderen om aftenen. For der er det mørkt, og der kommer intet naturligt lys i de mange rum. Jeg hader, at jeg ikke kan se, hvad der sker i mørket. Jeg hader også, når jeg skal lukke af efter en koncert på Kansas City. Den store koncertsal, der med ét bliver helt mørk, når jeg slukker lyset. Det dummeste er, at jeg jo godt ved, at der intet er i mørket. Jeg har jo selv være hele salen rundt og der ér kun mig derinde. Alligevel begynder mit hjerte at banke hårdere i det sekund, jeg slukker lyset.

Eller når jeg skal lufte hundene om aftenen i haven. Det allersidste gøremål for dagen. Der bliver jeg altid oppe ved havelyset og spejder ud efter dem i haven. Jeg skal ikke ned i den have, når det er mørkt. Nej tak!

Jeg ved ikke, om det kommer sig af at se lidt for mange gyserfilm. Lidt for mange zombieserier. Men jeg er jo ellers et ret rationelt menneske. Det vil jeg da mene. Men når det kommer til mørke, der er jeg ret irrationel. Der kan jeg ikke styre mine tanker. Jeg er sikker på, at rundt om ethvert mørkt hjørne, der lurer, hvis ikke en øksemorder så et monster af den ene eller anden art.

Det er mærkeligt, for jeg er bange for alle mulige mærkelige ting, der kan gemme sig i mørket. Men de kan jo reelt set også være der i dagslys. Jeg forestiller mig dem bare kun i mørket.

jeg håber på, at jeg kan begynde at arbejde med min frygt. For det er besværlig. Det er irriterende, at jeg ikke kan vaske mit tøj om aftenen. Bare fordi jeg er bange for mørket. Jeg vil ikke være så påvirket, at jeg absolut skal tænde lyset i alle rum, inden jeg kan bevæge mig ind i dem.

Nu jeg tænker over det, så foretrækker jeg faktisk, at alle lys er tænd om aftenen. Som f.eks. i stuen, der skal begge store lamper være tændt over sofa- og spisebord, standerlampen og Le Klint lampen og min globus og den lille lampe på bordet skal være tændte. Det er meget sjældent, at jeg laver “hyggebelysning” derhjemme. Måske fordi det for mig ikke er hyggeligt, men faktisk uhyggeligt. Det er kun, hvis jeg føler mig virkelig tryg, at jeg kan slukke de store lamper. Ellers skal alt være så oplyst som overhovedet muligt.

Det er både dumt, fordi det jo er hyggeligt med dæmpet belysning, men også fordi jeg helt sikkert kan se det på min elregning, at alt mit lys altid skal være tændt. Det er ikke særlig bæredygtigt. Hvilket kan få mig til at overveje at slukke det pokkers lys noget mere. Det må være et forsæt. At arbejde med den pokkers mørkeræd.

At nærme sig de 30 (og forventningsafstemme med mig selv)

Jeg skruer lidt ned for det varme vand. Kun lidt. Jeg vender panden i venstre hånd og skurer den med opvaskebørsten i min højre hånd. Den bliver let ren, for den har stået i blød. Jeg kigger bagud til højre. Får øje på Nicolai, der sidder og øver guitar i stuen. Han har høretelefoner på, så det er kun ham, der kan høre, hvilke musiske genistreger han begår.

Jeg kigger ud af vinduet. På den regndråbefyldte rude. Om halvanden uge fylder jeg 30 år. Jeg begriber ikke tanken. Den fylder mig mest med glæde, og jeg kan mærke, at jeg ser frem til min fødselsdag i år.

Jeanette Hardis 30 år fødselsdag foto rebecca brincker odense
Foto: Rebecca Brinker

Vandet bliver for varmt og jeg skubber håndtager på vandhanen let til højre mod det kolde vand. Jeg skyller panden af og lægger den på det halvvåde viskestykke på bordet.

30 år. Det er alligevel en pæn slat. 30 år… Tallet står stille foran mine øjne i mit hoved. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig ved at fylde 30 år. Hvor jeg var henne. Har man ikke altid en forestilling om, hvor man er senere i livet?

Om fem år. Om ti år. Om femten år. Om to år.

Jeg ved ikke, om jeg skubber mine forestillinger fremad foran mig, hvis de ikke er sande, når jeg når den alder, hvor jeg har forestillet mig, at de skulle være opfyldt.

Jeg tager fat på gryden. Jeg har kogt broccoli i den, og den er helt grøn indvendig. Jeg skurer også den med opvaskebørsten.

Hvor havde jeg forestillet mig, at jeg ville være, når jeg er 30? Hmm jeg aner det ikke. Måske er det fordi, mine forestillinger har ændret sig drastisk de sidste par år. Fra at være i forhold til at være alene til nu at være i forhold igen. Det har jo uomtvistelig en indvirkning på mine forestillinger om fremtiden. Og alligevel har det slet ikke. Jeg har masser forestillinger om, hvad jeg arbejder med fx. Hvor jeg bor henne. Hvilken slags menneske, jeg er.

Nu mangler jeg kun en gaffel. Den får en tur med opvaskebørsten. Jeg lægger gaflen på samme viskestykke som panden og gryden. Opvaskebørsten bliver lagt til side og et nyt og tørt viskestykke bliver fundet frem.

Måske ændrer mine forestillinger sig i takt med, at jeg ændrer mig? Måske er det okay ikke at have de samme forestillinger om et bestemt slags liv i en bestemt slags alder. Mine forælde havde ejet to huse og fået to børn på min alder. Jeg har lejet mange lejligheder og har to hunde. Jeg smiler ved tanken.

Alle de rene ting på viskestykket tørrer jeg af. Gaflen. Panden. Gryden. Alle de andre ting. Jeg sætter på plads med det samme. Åbner skuffen, hvor panden og gryden bor. Aser med at få det på plads i skuffen, der knapt har rum til mere.

Jeg kigger igen ud i stuen. Nicolai sidder stadig og spiller. Jeg falder i staver, mens jeg fyldes af glæde. Over den kærlighed som jeg har fundet. Som definerer nye forestillinger om mit liv.

Er jeg, hvor jeg vil være nu? Jeg føler ikke, at det at fylde 30 år er så slemt. Det er mere tanken om det. Tanken om, hvor jeg “burde” være, når jeg fylder 30 år. Tanken om, hvor mange andre 30årige er henne i deres liv. Jeg ved det, jeg skal ikke sammenligne mig med andre. Men det er svært.

Jeg tørrer resten af de rene ting af. Hænger der fugtige viskestykke fra bordet på radiatoren. Vrider en klud op og tørrer bordet og komfuret af. Nærmest rituelt tænker jeg. At når man har lavet et rod, og man i et øjeblik tænker “her bliver aldrig ryddet og overskueligt igen”, så forsvinder rodet lidt efter lidt indtil der til sidst kun er at tørre overfladen ren.

Jeg undrer mig over, om det måske er sådan med mine forestillinger? At de kan synes som værende noget rod, noget makværk fordi jeg har lavet en masse, der ikke lever op til mine forestillinger. Men når alt kommer til alt, så kan jeg jo bare starte forfra. Jeg kan bare tørre bordet rent og prøve igen.

Jeg kigger igen ind i stuen. Nicolai sidder stadig med sin guitar. Jeg smiler. Det er helt nye forestillinger, jeg har for fremtiden nu. Jeg glæder mig til at fylde 30 år. Jeg glæder mig til endnu en milepæl. Jeg glæder mig til at bruge denne fødselsdag som et afsæt til en ny tid. Og så glæder jeg mig til at holde fødselsdag. Jeg glæder mig for første gang i mange år sådan rigtigt til dagen, hvor jeg har fødselsdag.

#byebyekærestekilo og hvordan de skal forsvinde med et keto kickspark

#byebyekærestekilo be gone

Det er vist almen viden, at når man får en kæreste, så bruger man de første mange måneder på at hygge. Fordi det nu engang er sådan, Kærestereglementet er skrevet. Jo jo vi hygger da helt sikkert også nu, efter de første måneder. Meeen i starten var det lidt mere vino, chokolade, lækker mad, restaurantbesøg hvor det nu er lidt mere Pepsi Max og aftensmad foran fjerneren, bland-selv-slik og løbeture sammen.

Vi hygger os selvfølgelig stadig herhjemme, men de første måneders extrahygge har også medført lidt extrakilo på sidebenene. Hvilket helt sikkert og absolut kan betragtes som bootylicious, men som også er liiidt irriterende, når man lige pludselig ikke kan være særlig godt i sine yndlingsbukser længere. Og jeg har sgutte råd til at købe en ny garderobe, så nogle af de ekstra kilo må altså af. Om de vil det eller ej.

Så jeg har besluttet, at nu skal det være. Nu skal der ske noget drastisk, for hvis der ikke sker noget nu, så er jeg bange for, at jeg ender som en rulle-Marie, der til sidst heller ikke kan passe mine oversize kjoler. Og hvilken skam!

Jeg har brug for en radikal ændring. Jeg har brug for faste rammer og rutiner for at komme igang. Bliver det for løst, så dur det ikke for mig. Medmindre jeg holder skarpt øje med, hvad jeg spiser og tænker over det i løbet af dagen, så falder jeg i. “Falder i” lyder meget negativt. Det er det nu ikke. Men jeg kommer til at spise mere og usundt, hvis jeg ikke har en liste af mad, som jeg ved, at jeg må spise og nix weiter!

Jeanette Hardis Odense Keto diet

Det handler om at finde en sund balance

For ja det handler i bund og grund om med tiden at finde en sund balance. En balance mellem de søde, men usunde sager og de sunde og nærende fødevarer. For selvfølgelig skal der være plads til de søde ting. Er du gal! Jeg har tatoveret “cheese + fritter” på anklen og en Zappis på mit ene ribben. Jeg eeeeelsker søde sager, bland-selv-slik, is, kager, cheeseburger, alting i transfedtsyre. Måske lidt for meget i perioder…

Jeg måske fyldt min krop med lidt for søde sager i en dosis over en længere periode, der ikke er sund for mig. Så nu handler det om at hanke op i mig selv og finde en balance i indtaget af de mindre nærende sager. For mig er det bare nemmere med en kold tyrker, end en langsom overgang. Det forstår jeg åbenbart bedre. Og ja, så er der nogle konsekvenser, som jeg må tage med. Der er ting, som jeg må sige nej tak til. Men mon ikke, at jeg overlever det? Lige i en periode i hvert fald.

Hvad er keto og hvorfor har jeg valgt denne diet

Lige nu har jeg besluttet, at jeg kører min ketodiet strikst i to uger. Så vurderer jeg, hvordan min krop har reageret på en så restriktiv diet. For nogle fungerer keto rigtig godt. De får mere energi, (fordi blodsukkeret ligger så stabilt hele døgnet), de oplever pænere hud, appetitten er stabil, man får mindre lyst til søde sager og en lang række af andre videnskabelig beviste fordele.

Men hvad ER keto egentlig? Keto er en forkortelse for ketose. Det er en tilstand kroppen kommer i, når den ikke får særlig mange kulhydrater. For ikke at blive helt teknisk, gennemgår jeg det kun kort her, for der er mange andre, der er meget bedre til det end jeg er. Fx. Hanne eller Jane fra Madbanditten.

Farvel til kulhydrater

Man begrænser simpelthen sit indtag af kulhydrater, gerne til mellem 20-50 gram om dagen. Fordi kroppen bruger kulhydrater som sin primære energikilde, vil den lige pludselig mangle det. Det medvirker, at kroppen finder energi på en anden måde. Den er jo ret smart indrettet sådan en krop.

Når den nu ikke kan få kulhydrater, så begynder den i stedet at nedbryde fedt fra kroppen (og det fedt man indtager via kosten). Det sker ved, at leveren nedbryder fedtet og i denne proces omdanner det til ketoner. Ketoner er også en energikilde, som kroppen kan bruge som brændstof udover kulhydrater.

Fedt som primære brændstof til kroppen

Når man begynder at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater, kommer man i ketose. Det er en almindelig tilstand for kroppen at være i, men fordi vi er vant til at kunne smæske os i kulhydrater, så er det ikke så tit, at det opstår naturligt. Men det sker, når kroppen har brugt alle tilgængelige kulhydrater. Kroppen kan typisk lagre kulhydrater i et par dage, men fedt kan den lagre indtil det skal bruges. Derfor er det kulhydraterne, der først bliver brugt som brændstof og ikke ens fedt. Hvis man så spiser kulhydrater hver dag, så er det altså disse, som kroppen primært bruger som brændstof.

Når man kommer i ketose, betyder det samtidig, at ens insulinniveau sinkes. Insulin lagrer fedt og når der er mindre insulin, lagres der mindre fedt samtidig med, at man forbrænder mere fedt (fordi fedt bliver den primære energikilde). Derfor oplever man ofte hurtigt og effektivt vægttab ved en keto diet.

De ikke så fede bivirkninger

Jeg er ikke blåøjet og jeg undersøger selvfølgelig også, hvad der kan være af negative effekter ved en så radikal kostændring. Det kan bl.a. medføre til en såkaldt “keto influenza”. Det giver nogenlunde samme symptomer som ved en helt regulær influenza. Og her på 6. dagen kan jeg godt mærke lidt af det. Jeg er lidt svimmel, føler jeg har lidt feber og er lidt træt. Men intet der som sådan er slemt eller påvirker mig på anden vis.

Derudover skal maven så absolut vænne sig til, at den får en anden kost nu. Den er langt mere fedtholdig end tidligere, og det skal maven også vænne sig til. Ikke at det er en dårlig ting, men det er en ændring, der også er drastisk. Især sådan fra dag til dag. Som åbenbart er sådan, jeg bedst fatter at gøre tingene.

Jeg skal vænne mig til, at jeg ikke længere går og småspiser hele dagen. Det gjorde jeg meget før. Lige lidt her og lidt der. Hvilket selvfølgelig også løber op. Nu er det tre store måltider og én snack pr. dag. Det er mærkeligt, men helt sikkert meget sundt for mig at prøve.

Men hvorfor en diet?

Ja, hvorfor egentlig en diet? Fordi jeg gerne vil kickstarte et vægttab og mine handlinger omkring en sundere livsstil. For jeg har været rigtig sund før i tiden. Men det er et stykke tid siden, at jeg sidst tog min livsstil op til revurdering. Ærlig talt ændrede meget sig, da jeg blev single for 2 år siden. Det gør ligesom noget ved ens hverdag, at ens (eks)kæreste flytter ud. Jeg skulle finde mig selv igen, finde nye rutiner og glemme gamle. Sikke et mas. Men selvfølgelig for det gode.

Det betød, at jeg nu skulle gennem en proces og finde mig i denne nye situation. Og bedst som jeg var faldet til nye vaner og rutiner, så dukkede ham Nicolai op og ruskede op i min hverdag (og mit hjerte). Det betød selvfølgelig en masse kærestetid, hvor man jo godt kan have tendens til at vælge sofaen med kæresten fremfor timer i træningscentret. For man lærer hinanden at kende, man drikker vin til langt ud på natten, man hygger om morgenen med boller og kaffe og Mads & Monopolet. Og man hygger fredag og lørdag (og søndag) aften med snoller, god mad og hjemmetid. Man er i en kærestebobbel.

Det er vi nu stadig, synes jeg, i en kærestebobbel. Omend den er blevet lidt mere praktisk og rutinepræget. Den er nu stadig fyldt med romantik også. Hverdagsromatikken. For den er vi gode til at passe på, men det er selvfølgelig et helt andet indlæg.

Anyyyyways! Så har jeg bare lige brug for en stor ændring i mine madrutiner for, at det giver mening for mig. Ellers giver jeg simpelthen for hurtigt op. Men når jeg har faste (!) rammer og rutiner, som jeg kan følge, så fungerer det rigtig fint for mig.

Derfor er jeg (ja faktisk VI for Nicolai er også med på vognen) startet på en keto diet. Det er nemt at lave mad, for vi har faste opskrifter, en madplan for 14 dage af gangen og alt er planlagt. Hvilket måske også er derfor, det fungerer så godt for mig. Jeg er en planlægningsminister, der elsker at planlægge mig ud af alting! Hvilket gør, at jeg elsker at følge en diet. For alt er planlagt. Når først jeg har besluttet, hvad vi skal have at spise til hvilke måltider, så er det bare om at eksekvere #nemt.

Det er ikke for evigt, men…

Jeg har ikke planlagt at følge denne diet resten af livet. Det er alligevel et commitment, jeg ikke er klar til. Jeg mener, jeg er kun 29 år! Det er mange år helt at udelukke surt slik og vin. Men det er en øjenåbner for, hvor meget slik og andre usunde ting, jeg egentlig har spist. på. daglig. basis….

For ja det er gået op for mig, at jeg ubevidst har spist et eller andet sødt næsten hver dag i rigtig lang tid. Mine hænder rækker bare ud efter det helt naturligt uden, at jeg reelt tager stilling til eller mærker efter, om min krop virkelig har brug for det her. Det er ret skræmmende, synes jeg. Så derfor er jeg også ret glad for, at jeg bliver mere bevidst om det via denne diet.

Som skrevet, så vil jeg gerne følge denne diet slavisk i 14 dage. Jeg kan dog allerede mærke nu, at jeg har lyst til at se, om jeg ikke kan fortsætte efterfølgende. Det bliver med nogle, helt tilladte og fine, afstikkere. Som et familiebesøg senere på måneden og min fødselsdag (man bliver vel kun 30 år én gang, og der skal damen fandme have bobler og kage!). Og det er ikke noget, jeg vil slå mig selv i hovedet over, men tværtimod bruge som muligheder for at mærke efter igen. Hvad gør det egentlig ved min krop at spise kage og slik efter 14 dage ugen? Er der en mærkbar forskel? Det er der helt sikkert, men hvordan? Så det glæder jeg mig faktisk til.

Har du erfaring med keto og har nogle gode råd? Jeg har slugt virkelig meget læsning på nettet og har, som skrevet, været glad for både Hanne og Jane (Madbanditten), som jeg varmt kan anbefale, hvis du vil vide mere om keto.

Jeg regner med at opdatere ugentlig med #byebyekærestekilo. Både så jeg dokumenterer processen og tvinger mig selv til at tage stilling til ugen, men måske du også arbejder med noget lignende lige nu og kan bruge mine erfaringer som inspiration. Del endelig såfremt det er tilfældet.

Men slankekurer virker da ikke?

Jeg har også tænkt meget over, at det her jo ikke er en slankekur. Det er en kostplan, som jeg følger i et stykke tid med det formål at reflektere over de fremtidige ændringer, der skal til for, at jeg ikke ender med at være ked af det i min krop. Det er ikke en slankekur, det er en metode, hvor jeg kickstarter en ændring i min rutiner, hvad angår mad.

Jeg tror ikke på, at slankekurer virker. Men det virker at holde øje med sit madforbrug et stykke tid, for derefter at kunne mærke efter og se en forskel. Jeg har måske også bare brug for nogle mærkbare resultater i starten for at holde min motivation oppe. Og dét er noget keto hjælper mig med.

Det handler for mig også om at håndtere det, inden det bliver et reelt problem for mig. Inden det ikke kun er pga. mit eget selvbillede, men også min egen sundhed. For jeg har altid været en meget aktiv person, og dét vil jeg også meget gerne tilbage til igen. Jeg har altid trænet, fordi jeg gerne vil være en 75årig, der selv kan bære mine indkøbsposer op ad trappen.

Så denne “kur” er ikke en kur mere end det er en radikal, (men bestemt ikke fanatisk), ændring jeg har brug for, for at starte forfra. Forfra for at få et sundere forhold til både min egen krop, det mad jeg spiser og min træning. Sådan så jeg også virkelig nyder, når jeg spiser fx. bland-selv-slik og ikke bare gør det af rutine. Så jeg nyder at spise et stykke kage og vælger det TIL. Det skal ikke bare spises per automatik, som jeg desværre tror, er hvad der sker lige nu. Så ja, heller ingen fordømmende blikke herfra! Jeg kommer stadig til at spise søde sager og ender ikke som en frelst type, hah! Men jehg vil gerne ende som en type, i mere balance.

Jeanette Hardis Odense Keep Cup fynske influencers blogindlæg

Mere bæredygtig kaffe på farten (min nye KeepCup

Jeg luftede i forrige uge mit nyeste køb på kaffekopsfronten, nemlig en ny KeepCup til samlingen. Jeg har i forvejen én, som jeg købte for nogle år siden. Jeg købte faktisk to dengang, men jeg mistede desværre den ene under et praktikophold i Aarhus, hvor jeg glemte den min sidste dag! Dååh, der var jeg ret træt af mig selv.

Tag din KeepCup med til din lokale barista

Især fordi det var en af de store størrelser, og jeg havde bestilt den i helt sort. Meget klassisk, meget råt, meget fint. Og så var den væk. Jeg havde glemt den i kantinen, og skrev ellers til min praktikkontakt, om de måske havde fundet den, og om de kunne sende den til mig (mod betaling naturligvis, jeg var virkelig glad for koppen!). Men den var sgu væk. Den var blevet hapset af en anden, formentlig KeepCup-entusiast. Jeg håber, vedkommende er glad for den… I det mindste.

Keep Cup er et genialt koncept, der er startet to caféejere, Jamie og Abigail, i australien for 10 år siden. På caféen brugte de, som alle andre, engangspapkrus til deres to-go-kaffer. De vandt virkelig ind på det tidspunkt, nærmest som en trend, at man gik rundt med et let genkendeligt engangskrus og flashede, hvilken hypet kaffebar, man nu havde købt sin (dyre) kaffe fra.

Men Jamie og Abigail, (yes jeg er på fornavn med dem), mente, at der måtte være en mere bæredygtig måde at få sit mobile kaffefix på i stedet for engangskopperne. Så de lavede Keep Cups. Kopperne er lavet af plastik og glas, og finten ved dem er, at de bliver lavet i en størrelse, så de passer med størrelsen på engangskopperne, caféerne normalt serverer deres to-go-kaffe i.

Derfor kan du tage din KeepCup med ned til din lokale barista, og få lavet din kaffe i din KeepCup og tage med på farten #smart. På den måde sparer du hver eneste gang en engangskop.

Personlig KeepCup eller Star Wars

Grunden til, at jeg overhovedet har købt en ny KeepCup er, at jeg ville bestille en til Nicolai i fødselsdagsgave. De har nemlig lavet en linje med Star Wars, og hvis Nicolai kunne, var alle de ting han ejede brandet med Star Wars. Han fik denne fine Keep Cup.

Min første KeepCup er også stadig i brug, men der er kommet nogle ret fine upgrades siden min første bestilling. Der er bl.a. blevet lavet en tættere lukning ved låget, der betyder, at koppen er lidt mere tæt. Men det er ikke en termokop, og du kan ikke vende den på hovedet og forvente, at din kaffe bliver i koppen! Selvom den er mere bastant end et papkrus, så fungerer den stadig som en “engangskop”, bare med et låg på.

Du kan selv vælge materiale og farverne på koppen, hvilket gør, at du kan få din helt egen personlige KeepCup. Jeg bestilte en kop i glas med et korkbånd omkring, et mørkeblåt låg og en lyserød “lukker” til låget. Jeg er så glad for den nye kop, og bruger den faktisk herhjemme hele tiden nu i stedet for vores porcelænskopper.

Kopperne koster mellem 150kr til flere hundrede kroner. Alt efter hvilken model, materiale og størrelse du vælger. Jeg har kun bestilt kopper fra KeepCups hjemmeside, men du kan også finde dem online på danske hjemmesider. Der kan du bare ikke selv vælge designet på koppen.

Hvilket nogle gange selvfølgelig kan være meget rart. At du bare kan vælge en kop. Men det kan du faktisk også hos på KeepCups hjemmeside. Jeg er sikker på, at kopperne fra andre hjemmesider (og vist nok også Amazon) og ligeså fine, men jeg valgte at bestille direkte fra KeepCups egen hjemmeside, fordi jeg skulle bestille koppen fra deres Star Wars linje, og jeg kunne ikke finde den andre steder (i hvert fald ikke med levering inden Nicolais fødselsdag).

En mere bæredygtig måde at få sit mobile kaffefix på. Og en noget mere personlig måde også. Nu skal jeg bare huske at have min KeepCup med mig rundt!

Jeanette-hardis-odense-lets-blog-some-shit-blogger-forår-ting-jeg-vil-lave-i-marts

Hej marts, det her skal vi lave

Ihh det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg knuselsker marts måned. Det gør jeg af flere grunde. Jeg har fødselsdag, min lillesøster har fødselsdag, det er jo foråååår, blomsterne springer ud, og luften er frisk. Åh jeg elsker marts. Fordi jeg elsker marts sådan, tænker jeg, at det er den absolut bedste måned at starte en ny tradition her på bloggen.

En “det-her-vil-jeg-lave-i-denne-måned-liste-måske-du-også-kan-finde-inspirations-tradition”. Især hvis du bor i Odense, for det er nu engang her, jeg udfolder de fleste af mine talenter. Så here goes! Jeg vil..

Jeanette-hardis-odense-lets-blog-some-shit-blogger-forår-ting-jeg-vil-lave-i-marts
  • Fejre, at jeg bliver 30 år sidst på måneden! Ih sidste år, der holdt jeg en kææææmpe fest en uges tid efter min faktiske fødseldag. Men på selve dagen, der lavede jeg intet specielt. Jeg trænede, spiste frokost med en kammerat, gik en tur med hunnierne, sad i sofaen og bestilte pizza til aften. Jeg havde endda nærmest fjernet alt opmærksomhed på sociale medier fra min fødselsdag. Nok mest fordi jeg selv bare ville holde det low key. Men i år venner, der skal den sgu have fuld skrald! I hvert fald på selve dagen! For 30 år er alligevel noget helt specielt, og jeg glæder mig faktisk for første gang i mange år sådan rigtigt til min fødseldag. Den falder på en helt ordinær hverdag, så jeg glæder mig også til at have noget lækkert med på arbejde, og så se Nicolai senere på dagen og hygge med ham.
  • Holde en kærestedag. Det her med at være to individer, der begge er gode til at lave aftaler og blokke vores dage op ikke, det medvirker, at det er sjældent, at vi har hele dage sammen. SÅ nu har vi sgu aftalt en kærestedag. En dag, der kun er dedikeret til at lave ting sammen, og hvor vi ikke laver andre aftaler. Det er jeg selv rigtig slem til på de dage, hvor jeg har fri. I stedet for så at holde fri indimellem, så laver jeg aftaler og blokker min tid ud. Hvilket medfører, at jeg aldrig føler, at jeg har fri. Det er lidt en ond cirkel, så nu har vi lavet en aftale om en kærestedag. Wuhuu!
  • Afvikle en koncert på Kansas City. Faktisk en rigtig fin koncert, tror jeg. Med blues. Det er jeg sikker på, bliver en virkelig hyggelig aften. Kom endelig forbi, hvis du vil høre noget nyt musik. Jeg er sikker på, at jeg i hvert fald får en virkelig hyggelig aften, for jeg skal arbejde med de sødeste og sejeste frivillige, der findes på hele Fyn. Måske endda i hele Danmark. Under min sidste koncertaften på Kansas som afvikler, grinte jeg simpelthen så meget, at jeg græd halvdelen af aftenen. Og det var ikke fordi, vi ikke arbejdede, men der var bare styr på tingene og masser overskud, så vi hyggede, grinede og jokede os gennem aftenen. Det var virkelig en aften, hvor jeg cyklede hjem og følte mig lykkelig.
  • Holde en hyggedag med min mor, der kommer et smut til Fyn sidst på måneden. Ih det glæder jeg mig til! Det er lang tid siden, at vi har haft en dag, hvor vi ikke havde aftaler eller planer i forvejen.
  • Formentlig også være gæst til et par koncerter på Kansas City. Gerne til Hatesphere 15. marts og Bo Evers 23. marts. Jeg. kan. ikke. lade. være. med at gå til koncerter i min fritid også. Jeg troede aldrig, at jeg skulle arbejde med musik og slet ikke opleve så meget musik selv. Men jeg elsker følelsen, når jeg står foran en scene og oplever musikken live. Jeg elsker også at kunne være med bag om scenen og opleve, hvordan sådan en produktion laves. Hver dag lærer jeg noget nyt om musik, og det er en gave.
  • Gerne i biografen og se Ternet Ninja. De ævler om den på kontoret, så jeg bliver nødt til at se den! Terkel i Knibe er en klassiker, så mon ikke også, at Ternet Ninja bliver det samme? Har du set den? Og kan anbefale den?
  • Rydde ud i min lejlighed! Jeg vil virkelig gerne til bunds i nogle af mine skabe. Både dem i stuen til alt muligt himstergims, der lige bliver lagt i skabene, men også i mit tøjskab, der virkelig trænger til en oprydning og udrydning. Jeg er bare så dårlig til at sige farvel til mit tøj. Også selvom jeg nok aldrig kommer til at gå i det igen. Jeg mener, hvordan kan man sige farvel til en grøn palliet, tætsiddende kjole? Det kan jeg i hvert fald ikke! Suk! Og så trænger mine køkkenskabe virkelig også til en gennemgang. Jeg regner at gå Marie Kondo i den i denne måned!
  • Høre Mørkeland hver mandag! Jeg har SLUGT den podcast de sidste par måneder. Jeg var i starten virkelig ikke god til at være alene om aftenen, hvis jeg gik og hørte om de skrækkelige mord som kusinerne, Camille og Kristine, sidder og snakker om. Men jeg har på en eller anden måde fået opbygget en intolerance, og nu er jeg knapt så forskrækket. Nå, men jeg har hørt ALLE afsnit. Også deres Minimord. Så nu venter jeg i spænding hver mandag morgen, og hører deres podcast på min cykeltur til kontoret. Og det vil jeg selvfølgelig også gøre hver mandag i marts. Så er mandag slet ikke så slem, og hermed en podcastanbefaling givet videre.
  • Gå flere ture i den nærliggende skov og nyde, at det er lyst meget tidligere om morgenen og om eftermiddagen. Hold nu op en forskel det gør. Det giver mig så meget energi, at det bliver lysere og lysere.
  • Planlægge en lille fødselsdagsfejring i april måned. Jeg er kontrolmonster, så jeg vil gerne have styr på detaljerne inden længe. Og det er endda bare de allertætteste, der kommer til kaffe, kage og varme, fødselsdagsboller med tandsmør. Intet stort gilde, men ægte hygge med de bedste mennesker. At jeg så planlægger at holde en stor havefest til sommer, det er noget andet, hah! Den skal have fuld gas, når man fylder 30 år! Men vejret er bare ikke til en havefest de her måneder, så jeg trækker den altså lidt, og inviterer i stedet til eftermiddagshygge i april.
  • Holde en weekend helt fri! Ingen planer, ingen dårlig samvittighed, ingen timer, der må blokkes ud. Bare holde helt fri, og slappe af. Jeg vil prøve ikke at blive rastløs ved ikke at have planer. Og prøve at fralægge mig den dårlig følelse af ikke at have opnået noget med dagen, hvis jeg ikke har været ude af lejligheden. For det kan ikke passe, at jeg ikke kan slappe af to dage uden, at jeg skal få det dårligt over ikke at have produceret alverdens.

Sikke en masse fine og dejlige ting, jeg har planlagt i marts. Uden at lyde for selvglad over mine planer, hah. Det er en dejlig måned marts, og jeg glæder mig til hver eneste dag. Måske mest til min fødselsdag, men mit sind er åbenbart kun 10 år gammelt i år, hvad angår min fødselsdag.

Hvilke planer har du i marts?

Velkommen, kære forår

Hvor er det dog dejligt, at foråret er landet. Selvom det ikke rigtig har været vinter denne sæson. Det kan selvfølgelig nå at komme endnu. Og det er endda lidt bekymrende, at vinteren har været så mild #klimaforandringer

Men officielt er det nu forår, og jeg elsker denne friske start på endnu en sæson. Jeg er forårsbarn, og har fødselsdag i marts. Jeg fylder hele 30 år! Tænk, at det er 10 år siden, at jeg sidst havde rund fødselsdag. *måtte lige google, at rund fødselsdag er, når tallet er deleligt med 10…*

Jeg valgte at holde en KÆMPE fest, da jeg sidste år fyldte 29. Jeg inviterede hele familien til Fyn, til eftermiddagskaffe- og kage i spillestedet på Kansas City. Jeg holdt nemlig fødselsdag på Kansas City, da der var plads der til alle de mennesker, som jeg gerne ville kramme med lige dén dag. Som aftenen skred frem, åbnede jeg dørene og holdt åbent hus for alle de dejlige mennesker, jeg har i mit liv.

Baren var der godt gang i, der var live musik af Shiri Simone, og en lydmand fra Kansas City lavede lyden helt gratis <3

Der var fest indtil kl. 02.00, hvor vi lukkede baren på Kansas City. Så pakkede de resterende soldater deres habengut sammen, vi fik ryddet det værste op og så drog vi ellers på Boogies til den lyse morgen! Sh*t en fest altså! Jeg ville gerne fejre, at jeg gik ind i mit sidste år som ung kvinde sidst i tyverne. Det allersidste år, hvor tallet 20 indgik i min personlige fortælling.

Og nu er tallet så 30 år. Denne måned. I år. Hold. nu. op.

Det er ikke fordi, jeg som sådan har krise over at fylde 30 år. Men det giver anledning til nogle større refleksioner omkring, hvor jeg er henne i mit liv. Heldigvis kan planer revideres og revurderes undervejs i enhver proces, ligesom de kan det, når vi taler om planerne, vi kan have for vores liv.

For fem år siden så mit liv helt anderledes ud, og mine planer, eller drømme om man vil, så også meget anderledes ud. Jeg troede nok, at jeg ville være et helt andet sted i livet, end jeg er lige nu. Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke elsker, hvor jeg er i mit liv lige nu og her.

For jeg er faktisk ret lykkelig. Sådan helt uden at prale. Der er helt sikkert mange ting i mit liv, jeg ville ønske anderledes. Og der er også nogle “søjler” i mit liv, der for øjeblikket ændrer størrelse og betydning for mig. Men de vigtigste søjler er stabile. Jeg er selv stabil. Jeg mediterer så ofte, jeg kan komme til det. Helst hver dag, men nogle gange løber tiden fra mig.

Men jeg er nok også lykkelig, fordi grundværdierne i mit liv er på plads. Jeg finder mig selv mere og mere (samtidig med, at jeg oplever identitetskrise fra tid til anden, men hvem gør mon ikke det?), jeg har mere ro i dag, og så er jeg smaskhamrende forelsket. Og kærlighed gør bare noget ved én. Det ryster min grundvold, men giver mig samtidig så enormt meget sikkerhed, glæde og mod på så mange andre ting i livet.

Jeg elsker, at foråret et kommet. Måske med lidt usikkerhed disse dage med regn og blæst. Men jeg kan se, at forårsbebuderne er på vej i min have. Vintergækker har længe tittet frem, erantis stråler så smukt med et gult tæppe flere steder og påskeliljerne er ved at bryde ud af deres grønne skjul. Ahhhh jeg kan næsten dufte den kolde, friske og sprøde forårsluft. Mmhhh.

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Hvorfor jeg ikke har fortalt om mine cigaretter før (og hvorfor jeg nu fortæller om mit rygestop)

 Jeanette Hardis blogindlæg om rygestop Odense fotograf malene nelting fynske influencers odenseblogger

Fotograf: Malene Nelting

Hvorfor jeg ikke har fortalt om min rygning

Det er ingen stor hemmelighed, at jeg har røget det sidste halvanden år. Jeg har i hvert fald ikke gjort det hemmelig. Jeg har heller ikke udbasuneret, at jeg var begyndt at ryge. Det er nok mest fordi, jeg ikke rigtig har defineret mig som værende ryger det sidste halvanden år – men det har jeg altså været.

Det er nok også fordi, jeg selv finder et enormt tabu ved at ryge. Det ER jo sundshedskadeligt af h* til…

Jeg røg til sidst en pakke cigarette på halvanden dag. Det første jeg gjorde om morgenen var at lave en kop kaffe og tænde en smøg. Kaffen og smøgen kunne lige bruges under den første luftetur med hunnierne om morgenen.

Og jeg definerede aldrig rigtig mig selv om ryger, fordi jeg nok bare nærmest gled langsomt ind i det. Jeg startede med at ryge til fester, på arbejde under koncerter og når jeg drak øl i byen. Men så lige pludselig blev det mere og mere indtil jeg til sidst røg løbende hele dagen. Fra morgen til aften. Inden træning og efter træning. Puha.

Hvordan rygning påvirkede min dagligdag

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Fotograf: Malene Nelting

Jeg begyndte faktisk endda at time ting efter, at jeg kunne nå at ryge en cigaret. Eller lige gå en anden rute, så det passede med at jeg kunne ryge. Eller altid skulle side udenfor ved caféer, for så kunne jeg ryge uden at tænke over det. Og sådan gik dagene ellers bare indtil for nogle måneder siden, hvor jeg reflekterede over, hvorfor jeg egentlig røg.

Jeg har i alt tiden været ret bevidst om ikke at ville “reklamere” for at ryge på mine sociale medier. Hvis I forstår? Altså jo – jeg havde en periode, hvor jeg var virkelig ligeglad. Det var ikke lang tid efter, at min ekskæreste og jeg var gået fra hinanden (fælles beslutning og no hard feelings, men ting gør stadig ondt). Lige i den periode skulle følelserne bare dulmes med noget andet end andre følelser. Så jeg arbejdede rigtig meget, gik meget i byen, var meget ude og begyndte at ryge. Og der var jeg ret ligeglad med, om der kom cigaretter med på fx. min story på Instagram.

Det var lidt som om, set i retrospekt, at jeg skulle holde mig selv beskæftiget med alt andet, end mine følelser og den ernorme udvikling, der helt sikkert lå foran mig.

Og selvom jeg fandt mig selv og min vej mere og mere og fx. tog alene til Marokko, så fortsatte jeg med at ryge. Nu var det bare blevet en indgroet, men indrømmet virkelig dårlig vane. Men ikke én jeg tænkte synderligt over.

Rygning og sociale medier

Jeg tænkte til gengæld mere og mere over, at jeg ikke ville vise det på mine sociale medier. Fordi jeg selv forbinder det at ryge med noget virkelig sundhedsskadeligt og måske endda lidt taberagtigt. Det er nok min bagggrund med meget træning og fokus på sundhed, der gør, at jeg faktisk inderst inde tog meget afstand fra at ryge cigaretter på den måde. Og synes jeg bare ikke, at det er synderligt charmerende at stinke af røg. Det sætter sig bare i alt og lugter virkelig meget.

Men jeg røg stadig. Jeg blev også punket for det af flere venner, og jeg var selv lidt træt af mig selv over den dårlige vane. Men det virkede bare ikke som en mulighed at stoppe. Det var også blevet lidt en del af, hvem jeg var som person. At jeg lige gik med rygerne ud for at trække frisk luft. For der sker mange sociale ting derude i rygergården! Det gør der altså bare – for det er mærkeligt at stå og ryge sammen uden lige at udveksle et par ord. Og det er altid nemt at “mødes” over en cigaret. Hvor forfærdeligt det end lyder.

Rygestoppet

https://test.letsblogsomeshit.dk/en-tur-med-fynbus-rejsekortet-og-step/

Fotograf: Malene Nelting

Men så blev jeg moster. Og jeg havde lovet både mig selv og min søster, at når det skete, så stoppede jeg med at ryge. Min lille niece kom godt nok lidt tidligere end beregnet, så jeg har faktisk trukket mit rygestop lidt, men tilbage i oktober har jeg taget en lunken tyrker og måske røget 20 cigaretter i alt resten af 2018.

I år har jeg måske røget 9 cigaretter. Jeg er pisse stolt. For selvom der ryger (høhø) en smøg indimellem, så er det overhovedet ikke hverdag mere. Og jeg har slet ikke lyst til at starte igen.

Ikke mindst fordi jeg har oplevet rigtig mange bivirkninger ved at lave et nogenlunde clean cut. Jeg har fx. været sindsygt træt. Altså som I at hver eneste celle i kroppen var udmattet. Det var ligemeget, hvor lang tid jeg sov. Hurtigt op ad formiddagen begyndte min krop at være dvask, jeg fik hovedpine, min hud er gået helt amok og jeg har haft mood swings ud over det sædvanlige. Klassiske “stop med at ryge” symptomer.

Langsomt gik det fremad og jeg var mindre træt og havde mindre mood swings. I dag tænker jeg knapt nok på cigaretter. Det trods, at jeg er kæreste med en ryger. Det går mig ikke på. Tværtimod er jeg glad for, at jeg ikke længere er afhængig af tobakken og hele tiden skal planlægge min tid efter at kunne ryge næste gang eller sørge for at købe cigaretter.

Rygning i dag

I dag ryger jeg indimellem en enkelt cigaret, hvis jeg kan bøffe en. Men det er mindre og mindre. Lysten er simplethen forsvundet, og følelsen af nikotin på mine fingre og røg på mit tøj efterfølgende gør, at jeg virkelig ikke har trang til at ryge længere.

Nåmen grunden til, at jeg først fortæller om mit rygestop nu er, at jeg gerne ville være sikker på, at det rent faktisk var et rygeSTOP jeg skulle fortælle om. Og ikke bare en pause. Jeg ville gerne gennem den værste periode selv, og så synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til at belyse rygning alt for meget. Det er sundhedskadeligt og man skal ikke starte med at ryge!

Med det sagt så er jeg ikke hellig, og du ser ingen løftede pegefingrer fra min hånd. For så ville dobbeltmoralen da flyde over honningkrukkerne. Jeg er selv virkelig glad for, at jeg ikke ryger til daglig mere. Og at lysten til cigaretter generelt bliver mindre for hver dag der går. Yeah mig!

Har jeg nogen rygere med derude på linjen? Eller deltidsrygere? Eller festrygere?

En tur med Fynbus, rejsekortet og STEP

Annonce for Fynbus og Rejsekortet

At se sig selv på video

Det er så mærkeligt at se mig selv på video, men altså. Jeg vil sgu gerne dele lidt om den her oplevelse, hvor jeg havde et hold mennesker hjemme i min lejlighed for at filme, mens jeg gjorde mig klar til en koncert på Musikhuset Posten i Odense. Jeg får virkelig mange sjove og dejlige oplevelser, fordi jeg har valgt at blogge, og dette er klart en af de sjovere.

Det hele startede tilbage i starten af januar, hvor kommunikationsbureauet STEP skrev til mig og spurgte, om jeg var interesseret i at sende en castingvideo afsted til dem. De skulle bruge en person til en videokampagne for Fynbus. Jeg skulle ikke selv producere noget content, men de ville gerne have en “skuespiller”, om man vil, der var mere end skuespiller. De ledte efter en person, som folk “kendte”, en person med autencitet.

Jeg elsker at lave alt muligt forskelligt i forbindelse med bloggen. Alle de opgaver jeg laver grundet bloggen er virkelig sjove! Jeg siger altid kun ja til de opgaver, som jeg ved, jeg vil more mig ved at lave. Det gør også, at jeg forbliver helt tro mod mig selv i hele denne “influencer-branche”. Og igen – tak fordi I læser med derude, for uden jer ville jeg slet ikke få disse oplevelser.

Casevideo afsted

Jeg fik sendt en video afsted til STEP, for det lød som en virkelig fed opgave! Jeg mener, at være med til en lille film, der faktisk handlede om mig, hah! Det kunne jeg da ikke sige nej til, så navlepillende som jeg er.

Der gik ikke lang tid, så skrev STEP tilbage, at de meget gerne ville have mig ind til et møde om et muligt samarbejde. Jeg fik SÅ mange sommerfugle i maven, at jeg slet ikke forstår det. Men jeg tog afsted en fredag formiddag ind til deres kontor i Odense og fik hilst på det team, der skulle være med på denne opgave.

Det ekstra sjove ved denne opgave var så, at jeg faktisk i forvejen kendte en af personerne, der vidste sig at være på teamet til denne opgave. Søde Karoline arbejder nemlig hos STEP og det var ret sjovt, at hun så endte med at overtage kontakten på denne opgave.

Nå men det endte med, at de faktisk fortalte den dag, at jeg, sammen med Marlene, allerede var blevet valgt til opgaven. De ville bare have os til at sende en video ind, for lige at dobbelttjekke, hvordan vi var foran et kamera. Snydere…

At gøre mig klar til en aften i byen med et kamera i hælene

Både Marlene og jeg sagde ja til opgaven, og der gik ikke mange uger, før der stod et hold af mennesker og bankede på min dør. Så skulle den lille video skydes. De var planlagt sådan, at de ville følge mig en aften derhjemme, hvor jeg gjorde mig klar til en aften ude til en koncert. Og så fulgte de mig på vejen til koncertstedet som denne aften var på Musikhuset Posten (eller Posten i daglig tale, jeg kommer der jo alligevel mere end gennemsnittet efterhånden).

Fordi kampagnen var for Fynbus og deres brug af rejsekort, så skulle jeg hoppe på bussen til Posten. Hvilket til den lille video er super fint, men også liiidt fjollet. Mest fordi jeg bor i Skibhuskvarteret og det er meget sjældent, jeg tager bussen op til banegården. Hvilket meget af min omgangskreds har bemærket for mig haha! “Ehm men altså, du plejer da næsten aldrig at tage bussen. Det ville da ikke ske op til banegården!”.

Og der må jeg jo give dem ret. Men det ved alle andre jo ikke, så jeg hoppede overbevisende på bussen, hah. Men det er sgu ærlig talt sjældent, jeg tager bussen! Jeg elsker jo at cykle til alting (medmindre det blæser, så hader jeg hele verden fra min cykel), og jeg tager faktisk kun bussen, hvis vejret er dårligt eller jeg skal længere væk. Til gengæld tager jeg toget ret meget, især til Svendborg (for der bor Nicolai, og jeg er så cheesy en person, at jeg ikke kan undvære ham særlig lang tid af gangen, og så må jeg jo tage til Svendborg, når det ikke passer ind i hans skema at tage til Odense), hvor jeg virkelig burde have et rejsekort til!!

Jeg skulle nemlig også bruge et rejsekort i denne video, men sådan et havde jeg altså heller ikke. Fandme op af bakke med mig haha! Det skal jeg altså virkelig have anskaffet mig, for det kan jo svare sig bedre økonomisk med alle de togture frem og tilbage til Svenneren (som er totalt lokalt slang for Svendborg, og jeg efterhånden føler mig så hjemme i Svendborg, at jeg næææærmest er semilokal).

Det handler om de gode oplevelser

Heldigvis blev jeg ikke valgt til denne kampagne, fordi jeg tager bus eller tog meget, eller fordi jeg bruger rejsekort daglig, men fordi jeg er god til at opleve. Hvilket kampagnen faktisk handler om. At vi skal tage ud og opleve Fyn. Og dét er jeg mester til! Fynbus vil gerne gøre opmærksom på rejsekortet fordi man skal bruge det til at komme nemt omkring på Fyn og derved få gode oplevelser.

Jeg samler på gode oplevelser, og selvom jeg er på bosslevel i musikoplevelser efterhånden, så er jeg også rigtig glad for at få andre kulturoplevelser med i kufferten. Så på den måde var jeg et rigtig oplagt og veludført match til opgaven. Hvilket er vigtigt for både mig, når jeg siger ja til opgaver, men også for dem, der skal bruge mig.

På hele aftenen havde jeg en fotograf foran mig, en der løb rundt med en lampe de rigtige steder og to der sørgede for, at de planlagte scener kom i kassen. Det var den sjoveste oplevelse at sidde i bussen, hvor folk steg af og på, og jeg så sad der med et kamera i ansigtet, en lysmand, der stod i bussen og holdt en kæmpe lampe og de to andre, der sad og holdt øje, at det hele gik godt.

På et tidspunkt skulle jeg stige af bussen for at stige på igen på samme busstop. De ville gerne have en sekvens, hvor de fik, at jeg gik hen til bussen og ind i den, mens der var mange mennesker. Men i det jeg stiger af og går foran til døren igen, er der steget en mand på og har sat sig på min plads. Så jeg kommer ind og må sætte mig et andet sted, og så måtte vi så pænt spørge ham, om han ville flytte sig fordi jeg skulle sidde på samme sæde hele vejen. Ellers risikerede de, at man kunne se forskel på videoen. Og det ville være mærkeligt, hvis jeg rykkede frem og tilbage. Hold kæft, der følte jeg mig godt nok som den største diva, “ehm ja undskyld, det bare fordi, vi optager lige her, og du har sat dig på den plads, vi skal bruge. Gider du måske lige flytte dig…?”. Heldigvis tog han det virkelig pænt og vi grinte alle lidt af situationen, men christ altså…

Nåhmen se videoen. Hvis du har lyst. Hvis du ikke har lyst er det selvfølgelig helt okay… Så lægger jeg mig bare ud i min bruser i fosterstilling med vandet løbende langsomt ned over mit forgrædte ansigt. Men altså det er fint. Det er okay. Jeg overlever. Altså det tager kun 1 minut at se den, men det fint nok…

Summa summarum – det var en virkelig fed oplevelse og klart en af de fedeste opgaver jeg har fået. I retrospekt er der mange ting, jeg ville gøre om! Det var bl.a. optaget en af i løbet af de knapt fjorten dage, hvor jeg var (små)syg on/off. Og det kan jeg selv se, selvom jeg har ladet mig fortælle, at ingen andre kan se det. Jeg har lært virkelig meget til gengæld om at være foran et kamera, der er in your face på den måde, som de optog her.

Sidste år hvor jeg var med i DR’s program Mød Dit Urmenneske, var det på en helt anden måde. Der havde de sat kamera op a’la Big Brother. Det glemte vi ret hurtigt, at de filmede. Men her stod en mand bag sit kamera og talte direkte til mig. Det var en helt anden oplevelse.

Hvad synes du? Jeg synes selv, at den lille video er blevet så fin. Og så delte jeg endda oplevelsen med søde og seje Malene og skønne Lisbeth, som jeg skulle mødes med på banegården. Og bare rolig, vi tog til koncert på Posten efterfølgende, så jeg fik min gode oplevelse med i rygsækken.

sheltier shetland sheepdog danmark svendborg bedste venner to sheltier splitface bluemerle stranden lets blog some shit jeanette hardis

Livet som hundeejer (og hvordan jeg jonglerer hunde i min hverdag)

sheltier shetland sheepdog danmark svendborg bedste venner to sheltier splitface bluemerle stranden lets blog some shit jeanette hardis

En lille historie om sheltier

Jeg er vokset op med, at der var hund i hjemmet. Jeg kan derfor ikke huske en tid, hvor jeg ikke har haft en hund tæt inde på livet. Som barn var det mine forældres schæferhund Musse, der passede på os. Senere blandingshunden Molly og i mine spæde teenageår blev det altså den race, som jeg selv har i dag. Shetland Sheepdog. Eller i daglig tale ‘sheltier’.

Sheltier er en lille hyrdehund, der oprindeligt stammer fra Shetlandsøerne, der ligger nord for Skotland. Deraf det lidt specielle navn. De hyrdede shetlandsfår og var rigtig gode til det. De første sheltier blev udstillet i Danmark omkring 1934, hvorfor det er første gang, man ved, at de har været i Danmark. Pga. deres meget sammenfaldende udseende, tror mange, fejlagtigt, at de er i familie med Collier. Det er de ikke, selvom de af form, pelstype og brug ligner collier meget. Men deres størrelse er noget mindre end collier, hvilket gjorde dem nemmere at have med omkring.

Trods deres meget nuttede udseende, bamselignende pels og ofte mandelformede, brune øjne så er sheltier meget hårdføre hunde. De er arbejdshunde og er avlet med det formål at hyrde i ujævnt terræn, blæsende og vådt vejr og med mange timers udendørs arbejde.

Derfor har de også en dobbeltcoat. Det betyder, at de har en meget tæt, nærmest uldagtig pels inderst ved kroppen, og en vandafvisende og lang pels yderst. Deres pels hjælper med at holde varmen, og er tyk så den fungerer som et ekstra lag beskyttelse. Det betyder også, at selvom jeg har virkelig gode dækner til begge mine hunde, så er det sjælendt, de får dem på. Det skal være virkelig koldt, før de har brug for hjælp til at holde varmen.

Jeg synes jo, at sheltier er noget af de sødeste i verden. At de så samtidig er arbejdshunde, der er bygget til at være aktive er kun et plus i min bog. Fordi sheltier er arbejdshunde, er de også meget lydhøre og kloge. De ligger på en solid 6. plads over de mest intelligente hunderacer i verden. Det betyder samtidig, at de skal stimuleres. Sheltier vil gerne please deres leder, og jeg elsker at arbejde med mine hunde. De er tillige forholdsvis nemme at arbejde med, fordi de netop gerne vil arbejde.

Overordnet så er sheltier en skøn race, men det er ikke en hund, jeg vil anbefale til nye hundeejere. Man skal have noget kendskab til hunde, hundetræning og være parat til at få en hund, der kræver ens opmærksomhed. Og det var så min lille salgstale for sheltier, hah!

Men det kræver lidt forforståelse for sheltier for, at jeg kan uddybe min hverdag med hunde. For der ER forskel på hunderacer, og hvis du er på udkig efter hund, så skal du altid sætte dig ind i, hvilke behov de forskellige racer har. Og om du kan opfylde dem.

En helt alternativ måde at tilgå erhvervelse af hund på er at kigge på omplaceringshunde eller internathunde. Men det er en helt anden snak. Jeg har dog også altid haft tænkt på denne mulighed og det er helt bestemt også en måde at være der for en hund på. Der er jo desværre de mennesker, der ikke tænker sig om, når de anskaffer sig, hvad der burde blive deres bedste ven, og så må hunden videre til et nyt hjem. Igen, det er en helt anden snak om, hvordan man vælger sin hund og hvorfor.

sheltier shetland sheepdog danmark svendborg bedste venner to sheltier splitface bluemerle stranden lets blog some shit jeanette hardis

Hunde skal aktiveres

Nå, jeg har altså haft hunde hele mit liv, og jeg har løbet agility på højt konkurrenceplan i 10 år samt undervist agility i tre år i Odense. Så jeg har tidligere været vant til, at være virkelig aktiv med mine hunde. Træning flere gange om ugen, undervisning og almen lydighedstræning.

Men hvad så nu?

Jeg har ikke selv dyrket agility fast siden jeg stoppede med at undervise i 2016. Det blev til sidst for meget konkurrence og jeg mistede lysten til at fortsætte. Hvilket jo skal være den bærende drivkraft IMO for, at ethvert projekt lykkes med succes.

Men jeg fortsatte selvfølgelig med at aktivere mine hunde. Fordi jeg altid har haft hund, så kommer det ret naturligt, hvordan min hverdag er indrettet efter dem. Det lyder måske meget begrænset, hvilket det selvfølgelig også kan være. Men det giver også rammer, rutiner og gode vaner.

For hundene er der hver eneste dag, og det er mit valg, at de bor hos mig. Jeg har lige nu to hunde boende – Mercedes og Temptation. De er halvsøskende med samme far, og de er hinandens bedste venner! De af jer, der følger med på IG ser formentlig tit, at jeg lægger fotos og videoer op af de to tosser, der løber rundt og lege nonstop.

Hvilket jo faktisk gør mit arbejde med at aktivere dem lidt lettere. De er nemlig rigtig gode til at aktivere hinanden. Hvilket klart er en fordel ved at have to hunde. De er så glade for hinanden og jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg en dag mister den ene. Hvad skal den anden dog gøre?! (Og hvad skal jeg dog gøre!?)

sheltier shetland sheepdog danmark svendborg bedste venner to sheltier splitface bluemerle stranden lets blog some shit jeanette hardis

Hvordan er en hundehverdag?

Min hverdag ser derfor ret ens ud, snakker vi om hundene og indretningen af deres dag.

Hver morgen går jeg ud med hundene og min morgenkaffe. De tisser af og gøres klar til, at de skal tilbringe dagen alene. Jeg er ret sikker på, at de sover det meste af dagen.

Så får de morgenmad, (som jeg vejer op aftenen inden) og jeg gør mig klar til en arbejdsdag. En hverdag for mig er typisk fra kl. 8/9 til kl. 16/17. Når jeg kommer hjem, kaster jeg mine ting i entréen og bliver mødt af pelstotterne i døren. I hvert fald de fleste dage. Nogle dage ligger de og sover, når jeg kommer hjem, og så kommer de, nærmest med søvn i øjnene, ud i entréen og kigger på mig, som om jeg er rablende, “hvad laver du? Vi sover? Hvorfor er du hjemme nu? Gå…”. Haha. Heldigvis går der ikke mange sekunder før de er klar på spas og gerne vil med ud.

Jeg har nogle faste hverdagsgåtursruter med dem. De er kategoriseret efter længde og tid, hah. For jeg er åbenbart den type menneske, der har det bedst med at vide, hvor langt og hvor lang tid gåturene er. Så kan jeg også bedre planlægge, hvis jeg nu ved, at jeg skal videre igen. Er det en hurtig og effektiv tur eller en længere slentretur.

Hvis jeg har aftaler om aftenen, får de som regel mad inden jeg tager afsted. Hvis jeg har brug for ekstra aktivering af dem, så får de deres mad smidt i græsset, så de skal søge efter det. Det bruger de også noget energi på. Hvilket egentlig er det, det handler om, når man har hunde. At de bliver aktiveret, så de bruger både fysisk og mental energi. Så de ikke bruger den energi på alt muligt andet, som er “forbudt”.

Om aftenen træner jeg nogle gange med dem. Det er forskellige ting, men til hverdag ofte relativt nemme ting. Det er deres standardkommandoer som de nemt får en belønning ved at udføre.

Om aftenen komme de igen på tur, hvilket er noget af de sidste jeg gør i løbet af dagen. Det er planlagt sådan, så de skal have mindst mulig timer indenfor, før de kommer ud igen. Og sådan er alt min planlægning mht. deres ture ud egentlig. Der skal helst ikke være for mange timer mellem turene ud, men heller ikke være sådan, at der er vildt mange timer mellem dén tur, og få timer indtil den næste.

I weekenderne kommer de ud på noget længere ture. Her er det også ret tit steder, som vi enten ikke kommer særlig tit eller helt nye steder. Så de rigtig kan få brugt deres hjerner ved at snuse til alt muligt. Det bruger de nemlig rigtig meget energi på.

Hundeloven og løse hunde

Og så går vi tit steder, hvor jeg kan slippe dem. Så kommer de til at bevæge sig noget mere end mig, fordi de tonser frem og tilbage, snuser og leger med hinanden. Jeg slipper kun mine hunde, hvor jeg ved, at de ikke er til gene for andre hunde, mennesker eller dyr. Man skal have sin hund i snor eller have fuld kontrol over den uanset hvor, man befinder sig. I byen må man faktisk godt gå med den løs, hvis man altså har fuld kontrol over den. Hvilket nogle mennesker helt sikkert har, og selvom mine hunde altid kommer, når jeg kalder, (også selvom deres hyrdeinstinkt “kicker in”), så har jeg dem aldrig løse i byen.

Det er der flere grunde til. HVIS de nu skulle vælge at gøre brug af deres selektive hørelse og ikke komme, når jeg kalder, så vil jeg ikke risikere at stå ved en befærdet vej og måske se dem løbe ude foran en bil. Det kan koste både dem og evt. mennesker skade. Det er heller ikke alle mennesker, der bryder sig om, at der komme en løs hund løbende forbi dem. Jeg hader selv, at folk går med deres hunde løse i byen. I min verden er det virkelig ansvarløst, at man ikke tænker længere end til sin egen næsetip eller snude, om man vil, fordi man absolut vil gå med sin hund løs.

Og så handler det også om, at man har respekt for andre hunde og deres ejere. Det er jo ikke alle hunde, der er nede med andre hunde. Min Temptation har virkelig haft nogle udfordringer med andre hunde. Fordi hun engang har haft en virkelig dårlig oplevelse med en løs hund, der kom alt for tæt på hende, hvor hun selv var i snor. Dvs. hun kunne ikke flygte, og jeg kunne intet nå at gøre. Så den fremmede hund fik faktisk bidt efter hende og hendes eneste forsvar var at bide igen. Der skete, heldigvis!, ikke noget, men for satan, hvor var jeg sur!

Det er mit job at sørge for, at mine hunde ikke får den slags dårlige oplevelser. Det tærer på dem, og det er mit ansvar. Temptation er i forvejen en sensitiv hund, så der skal ofte ikke så meget til, før hun reagerer med at være usikker, hvilket hurtigt kan føre til, at hun måske reagerer negativt.

Jeg prøver desuden også virkelig at respektere, at ikke alle mennesker er ligeså hundetosset som jeg selv. Så jeg trækker dem altid ind til siden, når vi går forbi folk, jeg har dem aldrig løse i nærheden af fremmede hunde og mennesker, og jeg lader aldrig mine hunde gå hen til fremmede mennesker af sig selv. Som udgangspunkt handler jeg med mine hunde, som om ingen andre mennesker er interesseret i dem. Så er jeg sikker på, at jeg ikke bryder nogles grænser og mine hunde får ikke deres grænser brudt.

Jeg er selv virkelig træt af de hundejere, der mener, at de og deres hunde må gå overalt. Og hold kæft, hvor er jeg træt af de folk, der ikke samler op efter deres hunde. Ja ja lægger hunden en gave i højt græs et ellers ufremkommeligt sted eller i skovbunden, så fred være med det. Men midt på gaden mester, der samler man fandme op efter sin hund! Den kan jo ligesom ikke gøre det vel?!

Hvordan mine hunde gør mig social

For lige at afslutte det her vildt lange indlæg – så snakker jeg også rigtig meget med mine hunde. Det er vist både for deres og min egen skyld haha! Jeg taler med dem hele tiden. Fra jeg vågner om morgenen til vi falder i søvn om aftenen. Nogle gange er de heldige, at vasketøjet er på nippet til at skulle skiftes, og så får de altså lov til at putte i sengen. Og de aftener aftenputter vi, inden vi siger godnat og sover. Haha det lyder så skørt, men jeg er sikker på, at der er andre, der har det på samme måde med deres hunde! Right?!

Nå, men altså de hunde der, de er sgu mit liv. Det er helt sikkert for meget, for mange mennesker. Formentlig de mennesker, der ikke har hund selv… Men jer der har hund, forstår mig forhåbentlig? Jeg elsker mine hunde overalt på jorden, og vil gøre alt for dem. De gør desuden også, at jeg møder mange andre mennesker. Meget af mit netværk består den dag i dag af mennesker, jeg har mødt i “hundeverdenen”. Det er jeg så taknemmelig for. Og så er de små pelstotter bare søde. De kigger på mig og så smelter mit hjerte. Eller når de fjoller, eller lægger sig helt ind til mig. Så er de alle bekymringer, tid og ikke mindst økonomien værd.

De giver så meget mere, end jeg nogensinde vil kunne give dem. Så går det nok, at min hverdag og mit liv overordnet er indrettet efter dem. Mine hunde er også ret nemme, altså i den forstand, at jeg har haft dem med overalt fra de var hvalpe, jeg har trænet dem i alt fra at skulle have tjekket tænder, blive børstet, komme i bad, gå pænt i snor etc. så de den dag i dag er vant til rigtig mange ting.

Så jeg kan have dem med i toget, når vi rejser, i hver deres taske, hvor de bare falder i søvn. De kan være med på arbejde uden en lyd og de stresser ikke. Fordi de netop er socialiseret og trænet. Det betaler sig virkelig at lægge mange timer de første par år mht. træning i alt muligt skørt, for det gør, at de vænner sig til verden. Og så kan jeg have dem med mig rundt omkring.

De kan desuden nemt passes af de fleste. At JEG så ikke nemt kan lade dem passe af de fleste, er en anden historie haha. De er jo mine guldklumper, så de skal sgu ud til nogle, der kender dem og har styr på hunde generelt.

Så ja, mit liv er indrettet efter mine hunde. Og selvom jeg har en travl hverdag, så får jeg det altid til at fungere. Nogle gange er løsningen, at andre søde mennesker passer dem. Og heldigvis, at der findes andre mennesker, der gerne vil hjælpe i nødens stund! Men min indstilling til at have hund er nok, at det er, hvad man gør det til. Det behøver ikke være besværligt, hvis man ikke ser det som besværligt. Som hundeejer skylder man sine hunde, at man er der for dem. De har jo ikke valgt at bo hos os.

Så indrømmet selvom det nogle gange kan være lidt omstændigt, så har jeg lært virkelig meget af min tid med hunde, som jeg ikke vil være foruden. Det har lært mig om disciplin, venskab ansvar, kærlighed, planlægning, ledelse, undervisning, omsorg, ja listen er lang. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag, hvis det ikke var for mine hunde.

Er der andre derude på linjen med hunde? Hvordan har du indrettet dit liv med hund? Eller måske overvejer du hund

Jeanette Hardis Lets blog some shit blog blogindlæg tinderbox festival vælg dit ord for året

Mit ord (eller mantra) for 2019!

At vælge et ord for året

De sidste to år har jeg valgt ét ord, som skulle være en mental guide for mig gennem hele året. Det skulle være min søjle, min klippe som jeg kunne vende tilbage til og støtte mig op ad gennem alle beslutninger, oplevelser og eventyr.

Det har fungeret virkelig fint de sidste to år, meeen det var faktisk nemmere det første år end sidste år.

Det tiltænker jeg er fordi, jeg det første år valgte ordet “courage“, altså modig. Jeg skulle være modig i mine beslutninger, i min hverdag og i mine handlinger. Hvilket til at starte med var en kende udfordrende, men som månederne gik tog jeg ordets betydning mere og mere til mig. Det resulterede bl.a. i, at jeg rejste alene 14 dage til Marrakech i sommeren 2017. (Jeg fatter seriøst ikke, at det allerede snart er to år siden. Phew tiden går hurtigt).

Men i 2018 valgte jeg ordet “frihed”. Det var mere svært for mig at få direkte handlinger ud af det ord. Det var mere abstrakt og åbenbart mindre definerbart for mig. Så jeg følte ikke, at det havde samme virkning for mig.

Det har resulteret i, at jeg i år ikke har valgt ét ord, der skal definere mit år og være min guideline. Jeg har valgt et mantra, om man vil.

“Be aware, don’t care”.

Det handler simpelthen om, at jeg gerne vil være mere bevidst. Be aware. Jeg vil gerne være mere i nu’et, hvor kliché det end lyder. Jeg vil gerne nyde mere. Jeg vil gerne være mere fokuseret. Jeg vil gerne være mere i kontakt med mig selv og mine følelser. Så jeg skal være mere bevidst om mig selv, mine tanker, mine følelser og min krop. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg bevæger mig i en sundere retning rent mentalt. At jeg er mere i de ting jeg laver, her og nu. Men også at jeg er mere opmærksom på, at nogle ting ikke er sunde for mig. Og at det er helt okay at føle svære følelser.

Don’t care. Dette må ikke misforstås. Det er ikke fordi, jeg vil være ligeglad med alt og alle. Men jeg vil gerne blive meget bedre til at være ligeglad med, hvad fremmede mennesker tænker om mig. For det bruger jeg, stadig, mange ressourcer på

Jeg er virkelig god til at indrette min gøren og laden efter, hvad andre mon vil tænke om det. Er det ikke forfærdeligt? Det kræver virkelig mange ressourcer, næsten konstant, at gå rundt og tænke over, hvad andre mennesker tænker. Det er egentlig både fremmede mennesker, men også bekendte, venner, kollegaer, familie, ja sågar min kæreste.

Jeg er i virkeligheden et enormt følsomt menneske, der er en stor people pleaser. Selvom jeg virkelig prøver at fortælle mig selv, at jeg er ligeglad med, at ikke alle kan li’ mig, så er det halvdelen af tiden løgn. Jeg vil så gerne kunne med alle mennesker. Jeg får en helt knugen i maven af tanken om, hvis der er strejfen af uvenskab i mit liv. Det er ikke fordi, jeg ikke kan håndtere konflikter. Jeg er god til at tage de hårde samtaler. Men jeg er ikke god til, hvis jeg ved, at folk måske ikke billiger de valg, jeg tager i livet.

Suk. Det er utrolig energikrævende. Det er meget begrænsende. Derfor vil jeg i år gøre en ekstra indsats for, at jeg prøver at være ligeglad med, hvad andre mennesker tænker. Især de mennesker, der ikke er en del af min inderkreds. For det er mit liv og mine valg *siger jeg højt for mig selv.

Det var altså “mit ord” for 2019. Jeg har en følelse af, at det allerede har en indvirkning på mit liv, så jeg håber, at det fortsætter året ud.

Har du valgt et ord for i år? Hvis du vil prøve, så kan du bruge den skabelon, jeg lavede sidste år til samme formål. Den er nem at printe ud og udfylde, så du kommer tættere på et ord, der kan guide dig gennem året.

10 ting jeg ikke kan leve uden (+ 1 bonus)

Ovenpå mit sidste indlæg, der hev fat i et lidt mere alvorligt emne, fortsætter jeg nu med et indlæg af noget lettere statur. 10 ting jeg ikke kan leve uden i mit liv!

  • Min morgenkaffe. No wonder.
  • Hunnierne <3
  • Den nærmeste bland-selv-slikbutik. Med dertilhørende sød, gammel dame bag disken.
  • Uldne sokker. Mine fødder ligger for døden disse dage med frost.
  • Planter. Planter planter planter.
  • At tage min dyne med i sofaen. Vil. ikke. leve. uden.
  • Min cykel.
  • Lyden af fugle om morgenen.
  • Min iPod shuffle når jeg træner.
  • Min wake up light/alarm!

  • Pepsi Max. Verdens dårligste (arr ej okay, men tæt på!) vane.