Hvorfor jeg elsker at arbejde frivilligt – men lige er stoppet

Eller ja. Jeg er i hvert fald lige stoppet med at arbejde frivilligt ved én af de foreninger, hvor jeg ellers har været fast tilknyttet de sidste tre år.

Jeg har været frivillig instruktør i hundesporten agility de sidste tre år ved foreningen DCH Højme. Jeg blev uddannet instruktør med henblik på at undervise frivilligt. Det har jeg gjort troligt lige siden og været meget glad for.

Fast en dag om ugen har jeg stillet op og undervist mit eget hold de sidste tre år. Dette kun afbrudt af ferier og sæsonpauser. Men ellers fast hver uge.
Jeg har arbejdet frivilligt både fordi jeg selv kom i foreningen som medlem og gerne ville bidrage, men også fordi, jeg faktisk fik en masse ud af det.
Nu sidder du måske og tænker; ”Hvad pokker får man ud af at arbejde gratis?!”.

Men for mig var det ikke gratis arbejde. For mig var det langt mere. Det vil du vide, der selv har arbejdet frivilligt.
I den forening, hvor jeg underviste handlede det om mange ting. For det første var det en måde for mig at skabe et netværk igennem. Foreningen havde og har et fantastisk fællesskab via en fælles interesse, og dette fællesskab nød jeg at kunne bidrage til.

Derudover gav det mig en masse praktisk erfaring. Dette både omkring sporten agility, hvor jeg lærte nye måder selv at håndterer udfordringer på, og kunne diskutere fagligt med mit hold om, hvilke løsninger der findes, nye træningsmetoder og værktøjer til hundetræning.
Men jeg fik også mange nye kompetencer vedrørende facilitering, undervisning, kommunikation, samarbejde og lederskab. Noget jeg har udviklet mig meget grundet af, og som har lært mig ting, jeg kan bruge i andre områder også.

For mig har det heller aldrig været ”gratis arbejde” jeg har givet ud. Mest af alt fordi jeg virkelig har følt mig værdsat, og har fået at vide, at jeg har gjort en forskel for de mennesker, jeg har undervist. Det betyder alverden at have fået den erfaring, og jeg ville slet ikke have været den foruden. Derudover har det været et fast holdepunkt i perioder af mit liv, hvor andre områder har været knapt så fede. Så har jeg stadig haft nogle timer hver uge, hvor jeg kunne lægge alt andet til side og bare undervise og være til stede i nuet.

Jeg har også fået mange nye og skønne bekendtskaber, hvilket har medført en større tilhørsfølelse til Odense som tilflytter.
Så hvorfor er jeg stoppet, når der har været så mange gode ting forbundet med mit frivillige arbejde?

Tid er en faktor der bl.a. spiller ind. Jeg fandt til sidst, at jeg ikke kunne nå at forberede mig med den kvalitet, som jeg gerne ville levere. Jeg havde simpelthen ikke flere timer i døgnet mere.
Prioritering er en anden ting. Jeg måtte sætte nogle, ellers vigtige, emner langt nede på min liste over prioriteringer. Dette betød, at jeg f.eks. ikke følte, at jeg kunne slå til på andre områder af mit liv, der ellers betød meget for mig.

Dette medførte, at jeg tog afsted til mit hold uden egentlig at have mit hoved med mig. Altså… Jeg havde det på mine skuldre ikke… Men indvendigt var jeg et helt andet sted, end på den græsplæne, hvor jeg fysisk stod hver torsdag. Mine tanker flimrede rundt omkring alt muligt andet, og jeg kunne mærke, at det bare ikke duede. Hverken overfor mig selv, eller overfor mit hold.

Men beslutningen om at stoppe var svær. Det var alligevel en stor del af mit liv, og af mig, at jeg virkelig brugte mange timer på at gruble over det. Især fordi jeg faktisk var ovenud glad for at undervise, og kunne bidrage til andre mennesker.

I sidste ende måtte jeg dog tænke på mig selv, og jeg valgte altså at ”sige op”. Jeg stoppede for fjorten dage siden. Det har virkelig været mærkeligt. En form ”lettelse” over ikke at skulle afsted. Det har måske fyldt mere, end hvad jeg lige gik og troede.

Det var også en bittersød følelse. For det var skønt at få ”fri”, men  jeg savner allerede nu mine ugentlige timer med holdet og de andre skønne mennesker i foreningen. Tre år er også lang tid, hvor jeg har været vant til at skulle afsted. Hvor jeg har snakket og opbygget relationer med dejlige mennesker over et fælles udgangspunkt. Jeg vil uden tvivl komme til at mangle det aspekt i mit liv. At jeg er udøvende agilityinstruktør. Men samtidig kan jeg mærke, at lige nu, så er dette for det bedste. Det bedste for mig.

Mine timer med frivilligt arbejde stopper dog formentlig aldrig. Nu kommer jeg til at hellige lidt timer til Kansas City i stedet. Og andre foreninger, hvor jeg ikke er fast tilknyttet. Hvorfor jeg elsker at arbejde som frivillig og bare ikke kan lade være er et godt spørgsmål. Det er formentlig fordi det giver relationer til andre mennesker, fordi jeg selv lærer noget af det, fordi jeg føler, at jeg gør en forskel. Nok alle nævnte faktorer og mange flere til.

Arbejder du selv frivilligt eller har overvejet det?

Den dummeste kortfilm som du alligevel SKAL se

Den anden aften sad Casper og jeg og stenede på Netflix som enhver anden søndag aften. Er det ikke en ting man gør; stener på Netflix når man keder sig? 

Whatever. Det gør vi. Og den aften faldt vi over kortfilmen “Kung Fury“. Den så VIRKELIG dum ud, så den måtte vi selvfølgelig se…

Den handler basically om en ung betjent i New York, der rejser tilbage i tiden for at bekæmpe Hitler og hans hær af nazister… Den lyder dum ikke? Det er den også, men den er simpelthen så dum, at det bliver SÅ SÅ SÅ sjovt, og jeg måtte dele den med jer. 

Den tager kun en halv time, så det er heller ikke fordi en hel aften er spildt ved at se den, og fortryde bagefter. Men du vil IKKE fortryde! Slet ikke, hvis du kan grine af grafik og scener, der ligner noget fra 80’erne.

Filmen er dog fra 2015, og blev rent økonomisk til via crowd funding igennem Kickstarter. Den er simpelthen så langt ude, at det ender med at bliver genialt. Så vær’sgo. En halv times perfekt underholdning til en grå onsdag. 

Lad mig vide, hvad I synes når I har set den. For I SKAL altså se den… 

Tuesday Talk || Flyv med mig

Tirsdag igen sgu! Det betyder, tatradadadadahhhh, Tuesday Talk. Her interviewer jeg hver tirsdag en blogger fra Odense.  I dag skal vi lære en bogblogger lidt bedre at kende. Nemlig Rikke, der blogger på Flyv med mig. Hun er, ligesom mig, tilflytter til Odense, og så indeholder hendes blog en masse lækkert litterært og kulturelt guf. Dig in!

FIRST THE BASICS:

NAVN: RIKKE S. F. SIMONSEN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: FLYV MED MIG
BY: ODENSE M

Jeg hedder Rikke og er 23 år. Derudover er jeg tilflytter til Odense, og har boet her i 2 år. Til dagligt studerer jeg Litteraturvidenskab på SDU (lige nu har jeg dog tilvalg i Æstetik og Kulturanalyse), og arbejder som juleassistance i Arnold Busck. Min blog er en god blanding af en masse litterære ting. Jeg skriver boganmeldelser, giver anbefalinger og tips, skriver om oplevelser eller events, og indimellem er der også nogle videoblogs og andre finurlige ting. Jeg holder utroligt meget af at læse, gå i teateret og se film, hvilket nok også er det, der præger min blog mest.

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må have været det halve år, hvor jeg boede i Kina. Det var da jeg lige var blevet færdig på gymnasiet og var fyldt 20 år. Jeg tog afsted med et rejsebureau, hvor vi blev oplært i en måned til at undervise i engelsk (vi var 70-80 folk fra hele verden). Derefter blev jeg sendt ud på en kinesisk skole i Sydkina i de resterende 5 måneder for at undervise, og når jeg havde fridage og ferier, så rejste jeg rundt i hele Kina helt selv eller med nogle af de personer, som jeg havde mødt derhenne. Det var en kæmpe oplevelse, utroligt grænseoverskridende, meget langt væk fra venner og familie, og jeg lærte simpelthen så meget om mig selv og om en anden kultur, mens jeg var afsted.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg vil utroligt gerne arbejde på et forlag. Enten med noget marketing eller som community manager – og ellers som redaktør, der bedømmer ungdomsbøger (både de danske og udenlandske). Det er i hvert fald min drøm lige nu, men jeg tror egentlig, at så længe det har noget med bøger, film eller teater at gøre – og gerne også de sociale medier – så er jeg tilfreds.

Hvad er dit største talent?
Jeg tror, at mit største talent er at snakke med folk (eller networke om man vil i nogle sammenhænge). Jeg er et meget udadvendt menneske, der virkelig sjældent er genert, og der er nærmest aldrig akavet stilhed omkring mig, da jeg ofte formår at verfe den væk med snak. Jeg elsker derfor at møde nye mennesker og lære dem at kende, og jeg synes selv, at jeg kan snakke med alle mennesker om et eller andet. Det er et talent, som jeg er ret glad for og stolt af, da det bestemt kan være gavnligt i mange situationer – også arbejdsrelateret i fremtiden, tænker jeg.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Nu skal vi have Tequila!” Jeg har tidligere arbejdet på en bar i 5 år, men jeg kan ikke fordrage Tequila. Tanken om det giver mig nærmest kvalme – for ikke at tale om lugten og smagen af det. Jeg har drukket det, dengang jeg var 15-16 år, men jeg har simpelthen haft så mange dårlige oplevelser med det, at jeg aldrig nogensinde kommer til at drikke det igen.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
At jeg skal gøre det, der gør mig glad. Ikke altid tænke så meget på fremtiden, fremdriftsreformer, SU-nedskæringer og ting jeg skal gennemføre fordi regeringen påpeger det. At jeg skal huske at vælge med hjertet indimellem og ikke altid gøre ”det rigtige” set fra samfundets side, men set fra min egen side.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
rikke_flyvmedmig_11-oktober_billede

Bøger. Helt klart, haha. Man er vel inkarneret niché-blogger? Nogle gange er det dog bøger og mig selv, men det varierer lidt. Jeg kan godt lide at tage billeder af bøgerne til mine anmeldelser, hvor selve billedet giver en god stemning omkring bogen.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg er virkelig blevet glad for Munke Mose! Der er så hyggeligt – uanset om det er ved legepladsen, på græsplænen eller tæt ved vandet. Der står også ”The Little Library” i sommermånederne, hvor man kan bytte en af sine bøger til en anden, hvilket er sådan et fint koncept. Derudover er jeg ret glad for The Food Stall på banegården, hvor man kan blande den lækreste salat, og det smager simpelthen så lækkert – uanset om man er på farten eller bare vil nyde den der. Jeg er også lige startet i Repeat fitness, som jeg er enormt positivt overrasket over, da der virkelig er rart at være, og medarbejderne er så søde og imødekommende.

Jeg kan ikke lide….
Stærk mad, arrogante mennesker og gysere. Der er sikkert mange andre mere relevante ting, men det var lige dem her, som jeg først kom i tanke om.

Din største guilty pleasure?
Det er egentlig ikke noget, som jeg selv er flov over, men jeg bliver mødt med skeptiske blikke og skæve smil, når jeg så åbenlyst står ved det. Jeg knuselsker Taylor Swift og hendes musik – og har været kæmpe fan siden jeg var 15 år. Jeg er en af dem, der ikke mener, at alle hendes sange handler om det samme – selvom de fleste er kærlighedsrelateret. Jeg kan relatere så meget til hendes tekster, og da jeg selv er lidt af en håbløs romantiker, så rammer hun bare ofte spot on hos mig med sin musik.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Det er meget forskelligt. Enten ser jeg film, læser en god bog eller tager en bytur med veninden, eller også er jeg på besøg hos min far (Horsens) eller min mor (Sønderborg) eller til et litterært event et andet sted i Danmark, og ellers kan det være, at jeg bare er på arbejde. Mine weekender varierer ret meget, og det er sjældent, at jeg bare ’slapper af’ hele weekenden. Jeg elsker oplevelser, og jeg elsker at bruge tid sammen med folk – så det er ofte det, jeg bruger mine weekender på.

 

Tak til dig Rikke for at ville svare på spørgsmål! Det er så dejligt, at de skønne bloggere vil være med her hver tirsdag. Sidder du selv derude og er blogger fra/i Odense så skriv til mig og vær med selv. Det kunne være skide fedt!

 

Ugen der gik II No. 10

…. mandag var en virkelig mandag for mit vedkommende. Vejret var også gråt, det regnede og kaffen virkede slet ikke. Jeg havde også en stille dag på kontoret, hvilket virkelig var skønt at starte ugen med.

…. derfor var det også rigtig dejligt at gå en laaaang tur om eftermiddagen i den nærliggende skov ved Skibhuskvarteret. Hundene og Casper er altså mit yndlingselskab ♥

…. jeg var til en TED-talk tirsdag i Odense Kongrescenter med en veninder. Det var med speakeren Nilofer Merchant og det var virkelig et interessant og dragende oplæg hun lavede.

1

….. onsdag havde jeg en laaaang dag på arbejde. Først på kontoret, siden til Åbent Hus efterfulgt af et møde med de frivillige hos Kansas City. Og så var den dag væk.

…. jeg bruger til gengæld tiden ret godt på vej til og fra arbejde. Her hører og opdager jeg ny musik eller lytter til podcast. Begge ting er ret givende.

…. en morgen var det så koldt, at jeg måtte i kælderen og finde min flyffy, store jakke. Den er fra Selected Femme – I er flere, der har spurgt på snappy om den, så nu kom den også med her.

….. apropos snapchat, så add mig gerne på mit brugernavn: jhardis. Jeg forsøger bl.a. hver morgen at dele dagens LOOK på vej ud af døren til kontoret.

….. det kan også være du er heldig at opleve snaps, der egentlig var tiltænkt Casper som det skete i fredags. Altså… Ingen dirty minds nu hallooo! Bare søde beskeder og kys ♥ Meeen stadig tilpas pinligt såheh det prøver jeg altså lige at undgå for fremtiden ikke.

2

…. torsdag kunne jeg mærke en forkølelse på sin vej, og jeg brugte hele eftermiddagen og aftenen på at ligge under dynen og se serier #virkeligproduktiv

….. fredag havde jeg heldigvis fra fra arbejde om formiddagen, så her lavede jeg en virkelig energirig juice. Se opskriften her.

…. jeg mødte ind lidt over middag og takkede farvel igen halv to natten til lørdag. #musikbranchen

…. til gengæld for en laaang vagt hørte jeg tre nye kunstnere jeg vil anbefale i et indlæg i ugens løb. Det var nemlig en virkelig intim, intens, spændende og berigende koncert alle tre musikere gav. Og det vil jeg mægtig gerne anbefale videre til jer.

3

…. lørdag pakkede jeg mit habengut og hundene og drog mod en Sjælland.

…. her spenderede jeg resten af weekenden, hvorfor der har været stille herinde. Jeg lagde bl.a. min telefon fra mig hele lørdag aften da jeg besøgte min mormor og morfar.

…. de har nemlig lovet at passe mine to hunde de næste fjorten dage, hvor programmet er tætpakket og Casper og jeg skal en weekend til Rømø i sommerhus med hans familie.

…. de af jer, der følger med på snappen (tilføj mig nu bare for pokker! @jhardis), så også, at jeg havde hundene med i toget mod Sjælland. Og det klarer de i øvrigt altid med bravur. De får også altid ros fra fremmede mennesker, der simpelthen ikke kan forstå, at de kan ligge så stille med så mange mennesker omkring dem. #dethandleromtræning #ogopdragelse! Ligeså snart de kommer ind i toget lægger de sig som regel til at sove faktisk. Nu har de også været med tog nok 25 gange i alt #pendlerhunde

….. det var også ret mærkeligt at tage toget hjem helt mutters alene søndag eftermiddag. Ingen hunde til at holde mig med selskab #skørehundedame

Nu vil jeg pakke computeren sammen og gøre klar til morgendagen. Han en god sen mandag aften derude.

 

 

Opskrift: Forkølelsesjuice

Jeps. Jeg er blevet forkølet. IGEN. Det er ikke mere end lidt over en måned siden jeg sidst snottede og hostede og faktisk endte med at ligge med feber over en weekend.

Denne gang tror (og krydser jeg fingre for), at det kun er snot. Feberen må gerne holde tilbage i hvert fald.

Men da jeg kunne mærke forkølelsens klamme tag om min næse i går, planlagde jeg at lave denne juice i dag. Jeg skal arbejde lige om lidt, men jeg har haft hele formiddagen fri, og kunne derfor nå at lave og drikke denne vitaminrige juice. Som forhåbentlig lader mig tilbage med en masse energi, der kan skubbe den forkølelse ud af kroppen.

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-11 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-12 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-9

Juicen er ret nem at lave, og opskriften er mere på gefühlen end en decideret opskrift. Men jeg havde ikke smagt ingredienser sammen tidligere, og da smagen var ret god tænkte jeg at dele den herinde.

Du skal bruge:
Æbler, guleroder, mindst to stang selleri, en halv agurk, to rødbeder, en hulens masse ingefær og top af med chiafrø! Så meget ingefær som den overhovedet kan trække i øvrigt.

Nu er jeg virkelig (!) glad for ingefær, så for mig kan en halv rod snildt bruges. Jeg har dog ladet mig fortælle, at det altså er over normalen, så prøv dig frem inden du kaster dig over mine ingefærproportioner.

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-10 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-7

Nu vil jeg pakke sammen her, og drøne afsted til Kansas City. Vi har en virkelig fed koncert i aften, hvor den bristiske singer-songwriter Benjamin Frances Leftwich kommer og afholder koncert, og jeg glæder mig meget til at opleve ham live.

Kom endelig forbi!

forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-5 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-6 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-2 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-3 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense-4 forkoelelse-juice-sundhed-sund-odensebloggers-blogger-fra-odense

PS.
Er illustrationerne fra bogen ikke bare smuk? Det er en bog jeg har fået i gave fra Casper, og den er SÅ inspirerende med de smukke grafiske værker i den. Måske jeg skal dele lidt mere fra den? Smuk er den i hvert fald.

PPS!
God weekend!

Tuesday Talk || Novel By K

Det er tirsdag, og det ved I godt, hvad betyder! Et interview med en blogger fra Odense. 

I dag skal vi lære bloggeren Karoline bedre at kende. Hun blogger på hendes domæne Novel By K, er 21 år gammel og så studerer hun designkultur i Kolding. Det har jeg selv studeret, så derfor synes jeg det er lidt hyggeligt at følge med hos Karoline. Derudover er hun virkelig smuk (!), og er bestemt værd at slå et virtuelt smut forbi. 

Læs videre her, og lær Karoline (bedre) at kende. 

FIRST THE BASICS:

NAVN: KAROLINE KORSHOLM BOYSEN
ALDER: 21 ÅR
BLOG: NOVELBYK
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv må være da jeg pakkede min kuffert og alene flyttede til New York. Det var i mit sabbatår efter gymnasiet og jeg trængte til at prøve noget nyt og grænseoverskridende. Jeg boede der i 3 måneder og fik oplevelsen af at være en rigtig ”New York’er” med alt, hvad det indebærer. En fantastisk tid og oplevelse. Når jeg ser tilbage i dag har jeg intet at fortryde, men det var en større udfordring end forventet. 
Det kan være hårdt når man pludselig er helt på egen hånd og skal håndtere større udfordringer, kærlighed, ensomhed osv. – det er nu nemmest når man er ”hjemme”. Selvom specielt starten ikke var ”en dans på roser, har jeg lært mere om mig selv i den periode end i resten af mit liv og det har afgjort haft den betydning, at jeg ved, hvad jeg kan og er i stand til og at det er meget mere end jeg selv troede.  

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Det er et svært spørgsmål at give et klart svar på. 

Jeg læser Designkultur på SDU Kolding og det er en meget bred uddannelse, som sigter bredt indenfor design. Jeg håber på at uddannelsen kan bringe mig videre i forhold til min passion og min efterfølgende karriere.  

Hvad er dit største talent?
Efter min egen vurdering er der ikke noget jeg er helt vildt god til eller har et specielt talent for. Jeg er god til rigtig mange ting, som fx at være kreativ i alle mulige afskygninger, som tøj, mad, indretning m.m. En af mine gode egenskaber er at jeg er dedikeret, lige gyldig hvad det angår. Hvis jeg har taget en beslutning gennemfører jeg den også.  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Det kan jeg ikke” 

Efter min tid i New York forsøger jeg, at leve efter devisen, at ”man kan hvad man vil”. 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville sikkert fortælle mig selv, at jeg skal huske at tage den med ro og tænke på mig selv og mine egne behov og følelser. Vigtigst er dog, at jeg håber at jeg kan se tilbage uden, at fortryde nogle af mine valg eller fravalg. 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

karoline BLOGGER FRA ODENSE
På min blog er der nok flest billeder af mig selv, da jeg godt kan lide at poste nye outfits. På min telefon finder man helt sikkert flest billeder af mad, da jeg bare elsker mad! 

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Mit yndlingsspot må være Nelle’s. Jeg nyder altid en god kop kaffe og ved Nelle’s er der både et godt udvalg og en god atmosfære. 

Jeg kan ikke lide….
Jeg kan ikke lidt arrogance og når nogen opfører sig dårligt og som om de er bedre end andre. Jeg vil beskrive mig selv som en udadvendt, smilende og imødekommende person og det tror jeg bare man kommer meget længere med. 

Man må jo ikke dømme en bog på omslaget alene, og alle fortjener en chance.

Din største guilty pleasure?
Helt sikker is! Uha det spiser jeg godt nok meget af. Min yndlings er nok chokoladeis, hvilket passer meget godt med den trang jeg også har til chokolade. 

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
I mine weekender bruger jeg tid på at arbejde, lave nyt til bloggen og så bruger jeg selvfølgelig også tid på at ses med mine veninder og være sammen med min familie og min kæreste.

 

Tusind tak til dig Karoline for at ville være med! 

Hvis du derude vil læse mere omkring og af Karoline kan I hoppe hen på hendes blog lige her, og finde hendes på Instagram lige her. 

 

Iværksætteri, bæredygtigt tøj og en rabatkode til jer!

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget tøjet som gave.

For nogle uger tilbage havde jeg sat to seje damer i stævne. Stasja og Tine. De er indehavere af virksomheden Noble Threads, der består af en webshop, hvor de sælger tøj, der er produceret bæredygtigt. Jeg har tidligere vist nogle af de produkter de sælger, herinde på bloggen (her) og følte, at en uddybning omkring, hvad bæredygtigt tøj egentlig er, var på sin plads. For er bæredygtighed ikke bare kaffe og chokolade?

Nope. Skulle jeg hilse at sige! Det er meget mere! Hvilket jeg lærte den søndag jeg mødtes med de to cool damer på Nelles. (Den ved Overgade for odenseanerens vidende).

Efter de rutinemæssige og nærmest generiske høflighedsfraser, ”Hvordan går det så med dig?”, ”Sikke en fint vejr…”, får jeg brudt gennem overfladen og spurgt ind til, hvorfor pokker de dog valgte at starte en virksomhed med fokus på bæredygtig beklædning. Og hvorfor de valgte at starte det sammen?

Det viser sig så, at Stasja og Tine har kendt hinanden i over ti år. Først ved at gå på den samme folkeskole, siden ved at dele gymnasieklasse og læse sammen på universitetet og endda arbejde sammen ved flere forskellige lejligheder. Det bånd de har oparbejdet gennem ti års venskab mærker jeg tydeligt den dag, jeg sidder overfor dem ved de små, runde caféborde.

Starter den ene en sætning, afslutter den anden. Hvad den ene ikke ved, ved den anden. De betragter deres personlige venskab som en force i deres virksomhed. Og det kan jeg egentlig godt forstå. For de er nærmest som to organismer i symbiose. Jeg kan kun forestille mig, at de supplerer hinanden perfekt ved en opstart af virksomhed sammen.

Gennem deres webshoppen deler de to kvinder deres passion for bæredygtigt tøj. Og de forsøger at formidle budskabet omkring bæredygtigt tøj til os danskere. En opgave, der ikke er for sarte sjæle. For det kræver blod, sved og tårer at starte egen virksomhed, og selvom de to kvinder har kendt hinanden i, hvad der føles for evigt, så kræver det sin kvinde at være iværksætter. Og jeg synes, de er skide seje sådan at springe ud i iværksætterlivet!

Men jeg er stadig nysgerrig på, hvorfor de valgte at starte en webshop med fokus på bæredygtig tøj. Jeg mener… Er der virkelig nogle, der overvejer, hvor deres tøj egentlig stammer fra? Gør du? Jeg ved, at jeg ofte bare ser på designet og prisen, og så skænker jeg det faktisk ikke én eneste tanke, hvorfra tøjet stammer eller hvordan det er produceret. Det gjorde sig gældende indtil jeg stiftede bekendtskab med Noble Threads, that is.

For Stajsa og Tine fortæller om bæredygtig tøj med samme entusiasme og følelse, som jeg taler om surt slik! De har virkelig hjertet med i dette projekt, og jeg får hurtigt fornemmelsen af, at denne webshop ikke er skabt med tanke på økonomisk overskud, men menneskeligt. Her især det menneskelige overskud, der går til dem, der producerer tøjet. De mennesker, der sidder og syr og laver tøjet. De mennesker jeg, med lidt skam i stemmen, faktisk aldrig har skænket en tanke.

Og hvem ved, hvor mange gange jeg har købt tøj, hvor den egentlige producent, kvinden eller manden (eller forbyde det barnet), der rent faktisk har siddet med nålen i hånden, har draget nytte af den handel? Jeg aner det faktisk ikke. For det ER ikke noget jeg tidligere har brugt meget hjerneaktivitet på at overveje.

Jeg har flere gange tænk over bæredygtighed når vi snakker kaffe f.eks. Her bliver pakkerne også stemplet med fine fairtrade mærker, så her ved jeg, hvad jeg skal (eller kan) kigge efter. Men på tøj? Jeg har ingen anelse.

covers-6

Derfor er det så skide belejeligt, at Tine og Stasja har samlet en masse pænt tøj på deres webshop, som alt sammen er bæredygtigt!

Men. Hvad ER bæredygtigt tøj egentlig for en størrelse? Det er noget jeg selv har undret mig over siden jeg stiftede bekendtskab med Noble Threads. Under begrebet bæredygtighed finder vi ord som fairtrade, økologi, genbrug og miljøvenlig. Det er fire ord vi kan godt li’ at høre ikke? Det kan jeg i hvert fald godt. Især i forbindelse med mit tøj.

Vidste i f.eks., at tøjindustrien er den næstmest forurenende industri overhovedet?!? Det blev jeg virkelig chokoret over at finde ud af! Det sætter virkelig tankerne i gang omkring, hvem tøjet er produceret af, hvad det er produceret af og ikke mindst hvordan.

For det handler ikke kun om, at de mennesker, der sidder og lavet tøjet skal have en ordentlig løn for det. For det skal de selvfølgelig. Det handler også om, hvordan vi behandler vores klode. At vi lige tænker os om en ekstra gang inden vi forbruger. Bare indimellem. Og at vi kan bruge muligheden for at købe tøj, der er produceret med omtanke både for håndværkeren bag, men også for miljøet.

Det synes jeg er en ganske rar følelse når jeg ifører mig tøj fra Noble Threads. At alle disse led har været med i processen ved udarbejdelsen af den kjole jeg har på.

De to damer mener, at etik og æstetik skal fusioneres i deres udvalg af bæredygtigt tøj, hvilket betyder, at de vælger styles, jeg rent faktisk også har lyst til at iføre mig. Derudover så er tøjet af fantastisk kvalitet! Jeg har lige nu denne kjole, denne trøje og denne cardigan i min garderobe, og det er lækre sager.

Det kan jeg tydeligt mærke når jeg bruger det. Hvilket også medvirker, at jeg er lidt øm overfor det, og dermed passer bedre på det. Hvilket igen medvirker, at det formentlig holder længere. Hvilket jo er en stor del af tanken bag bæredygtighed…

Og nu til noget af det virkelig gode! Fordi de to damer gerne vil sprede budskabet om bæredygtighed endnu mere, har de sgu lavet en rabatkode til mig og mine læsere. Altså jer ikke? Denne kode giver 10% på hele jeres køb og alle varer! Koden gælder indtil 6. november.

I skal bare bruge koden LBSS når i går til kassen på webshoppen. I skal indtaste koden som et gavekort på samme side, hvor I skal oplyse jeres adresse. Jeg overvejer selv at klikke denne kjole hjem. Den er SÅ fin, og vil være perfekt til både hverdag på kontoret, men også til en aften ude med et par høje hæle til.

Jeg ved, at jeg ikke over natten vil stoppe med at købe tøj fra ikke-bæredygtige mærker, men nu er jeg blevet en del mere oplyst omkring bæredygtigt tøj. Verden er jo ikke sort/hvid, og det kan det heller ikke være i dette tilfælde. Men jeg vil helt sikkert købe mere bæredygtigt. Og især overveje mit forbrug af tøj og muligheder for genanvendelse.

Er bæredygtig tøj noget I overvejer? Eller måske vil gøre i fremtiden?

 

Ugen der gik | No. 9

1

…. Jeg fandt ud af, hvordan jeg laver den perfekte fadøl efter en frivilligvagt ved hverdagscaféen hos Kansas City. Det er altså ikke helt så nemt, som bartenderne ellers får det til at se ud!

…. Casper og jeg kunne fejre seks år som kærester. Seks år! Vi gik på en lokal indisk restaurant i Skibhuskvarteret som vi begge elsker! Den er hverken fancy eller hyped, men maden er autentisk og fantastisk!

….. Fik jeg set Bridget Jones Baby med to veninder. Mine forventninger til filmen var så lave, at jeg rent faktisk endte med at få en god filmoplevelse, hah! Der er ikke nær så mange tæerkrummende pinlige scener i denne film som de to foregående. Den havde til gengæld nogle scener, der lagde lidt mere op til refleksion end ellers lige forventet.

….  Mandag svingede jeg forbi en veninde, og på vejen stoppede jeg ved Bloomit på Hjallesevej. Det er en af mine yndlingsblomsterhandleren, men fordi den ligger så langt væk kommer jeg der ikke så tit. Men hermed en anbefaling givet videre.

2

…. Jeg fik også testet mine veninders tålmodighed, hvad angår billeder af bloggeren endnu en gang! Når chancen er der for at få taget billeder, så griber jeg den. Og heldigvis er de fleste af mine veninder vant til alt knipseriet…

…. Meget af min træning foregik i det nye center Repeat, og selvom jeg har skrevet det før, så kan jeg altså godt anbefale det center. For mig er det en kæmpe bonus, at det har åbnet 24/7. Både lørdag og søndag aften brugte jeg i centret.

…. Det er også liget gået op for mig, at det lyder som om, jeg kun bruger min tid på at træne! Det gør jeg altså ikke. Men jeg passer det bare ind i tidsrum, der fungerer for mig. Desuden bruger Casper og jeg heldigvis også meget af vores tid sammen i træningscentret, og hygger os ret meget med at træne sammen

 

3

…. Jeg skulle mødes med min veninde grundet et projekt vi er ved at se på. Det er spændende, og har taget nogle virkelig spæde skridt, men jeg tror på det, og jeg glæder mig til, at vi begynder at tage større skridt! Men det kan jeg, klassisk bloggerstil, ikke afsløre mere om lige nu, men SNART!

…. Jeg blev mindet om, hvor meget popcorn sætter sig i tænderne. Jeg ELSKER popcorn, men for satan hvor er de små skaller dog forbistrede.

…. Søndag fejrede Casper og jeg lidt mere kærlighed. Vi havde planlagt en brunch i byen, og havde endda bestilt bord. Men søndag morgen regnede det, og vi lavede en hjemmegjort brunch i stedet.

…. Om eftermiddagen gik vi en tur op til byen og hyggede videre. Her fik jeg min alleryndlingslatté fra Joe & the Juice. En ingefærlatté. Det er vist nok det eneste sted i Odense, hvor man kan få denne udgave. Tror jeg i hvert fald nok (?).

Og nu er vi allerede godt i gang med en ny uge! God mandag alle sammen! ♥

 

 

Interiørdetaljer fra soveværelset

Med tanke på, at jeg rent fagligt har beskæftiget mig meget med design, så er der ikke så meget af det herinde på siden. Det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg har brugt mange timer på at læse om og arbejde med, hvad der nok vil betegnes som klassisk design i form af møbeldesign og interiør. Og jeg har været rigtig glad for det.

Jeg udgav tidligere på året dette indlæg, hvor jeg tipper om årets tendenser indenfor boligindretning. Og det indlæg er vel lidt hen ad snak om design. I hvert fald hvad angår det håndgribelige design. For det er sådan med min uddannelse som Designleder, at design for mig består af virkelig mange elementer og begrebet design er ikke lige sådan at definere. Måske en dybere udredning af min uddannelse og forståelse af, hvad design egentlig er, vil gøre godt herinde også. (Note til selv: skriv indlæg om uddannelse).  

Anyways… Dette indlæg er i hvert fald derhenad. Jeg tænkte, at jeg ville vise nogle close up detaljer af de ting, vi omgiver os med i vores soveværelse herhjemme.

Det fik jeg mest af alt lyst til fordi, jeg lige har omrokeret i vores soveværelse. Det var den nemmeste omrokering i verden. Jeg har nemlig bare flyttet vores seng. Den stod tidligere, så vi kun kunne komme til fra én side og fra fodenden, men nu står den, så begge sider og fodenden er fri. Det er virkelig dejligt, og jeg fatter ikke, hvorfor vi har været så lang tid om at afprøve denne indretningsmodel. Bedre sent end aldrig vel? 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-19
Over to hylder på den ene væg hænger der denne fine lyskæde. Den er på batteri, og efterlader derfor ingen dum (og grim) ledning. Jeg ved i øvrigt ikke lige, hvad der sker for HAY-hånden. Om den lige fik et anfald inden disse billeder blev taget, eller bare har brækket den ene finger… 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-16 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-17 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-14 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-15

Disse to illustrationer er af kunstneren ToritoMalo. Første gang jeg så hvalen faldt jeg pladask (get it?) for den. Den passer perfekt ind i soveværelset, hvor fyrtårnet lyser op så fint. Teksten ved siden af er ligeledes absolut ideel til et soveværelse. Jeg mener… Start wasting time. Det er perfekt til et rum, hvor dynerne nogle gange lokker mere end pligterne, og hvor man liiiige kan snooze alarmen fem minutter længere om morgenen. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-12
Ovenstående illustration er af kunstneren Minimalistic Mess. Hun har også tegnet min header, og er så dygtig, at det halve havde været rigeligt! Illustrationen her hører sig
 ret fint til i et soveværelse, synes jeg. Især i vores fordi vi har et tøjskab stående. Det kunne også snildt passe ind på et badeværelse. Fint er det i hvert fald. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-13Den søde, hæklede Agnes og hendes Fluffy Unicorn er en gave fra denne dygtige dame. I kan se mere af den i dette indlæg. Jeg blev SÅ glad for den, og nu sidder hun som den perfekte sovemakker i soveværelset. En virkelig smuk “bamse” så at sige. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-11 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-10
Hjemmegjort keramik lavet på Lerværkstedet hos Kulturmaskinen. Læs mere om, hvordan du selv kan lave lignende ting i dette indlæg.

 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-9
Mit sengebord bliver prydet af de æstetiske eucalyptusblade, et Vogue fra forårets ferie ved Middelhavet, et par fyrfadsstager lavet af Casper morfar, en keramikskål lavet af undertegnede, en Kahler krukke og Bits and Bobs skåle fra HAY. Heri ligger de smykker jeg bruge til daglig, så de er nemme for mig at lægge af om aftenen og tage på igen om morgenen. Jeg ved ikke noget værre end at sove med øreringe på… Eller mit ur. Det hele skal af om aftenen, og på igen om morgenen. 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-6sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-8

I øjeblikket består min aftenlæsning af Girlboss af Sophia Amoruso. Thruth be told, så er jeg ikke gået i gang med den endnu, men nu ligger den parat. Jeg har planer om, at søndag aften skal spenderes i den seje dames selskab. Nogle derude, der har læst bogen og kan fortælle mig, om jeg bruger min tid fornuftigt?

Det var lige lidt detaljer fra soveværelset. Måske en tur til køkkenet eller stuen også skal blive aktuelt? 

Nu vil jeg klappe skærmen ned. Casper og jeg skal nemlig spise brunch i byen her til formiddag. Vi havde seksårsdag i onsdag, men da det var en ordinær onsdag, spiste vi “bare” på “vores” lokale indiske restaurant, hvor buffeten er billig og maden autentisk. I dag fejrer vi på lidt mere fancy maner, selvom det der med at fejre årsdag ikke er noget vi (længere) går alt for meget op i. 

Hav en fabelagtig søndag derude. Jeg håber, at jeres dag er fyldt med gode kopper kaffe, masser lækkert bagværk, måske en givende træning eller en dejlig gåtur med hunden ♥ (Ps. JA. Der beskrev jeg lige en perfekt søndag for mig selv… Oh well…). 

sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-7 sovevaerelse-detaljer-interioer-odensebloggers-blogger-fra-odense-4

Et ydmygt tak

Billede af fotograf Malene Nelting

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, hvordan mit sidste indlæg blev taget imod af hele det online univers, der findes. 

Jeg var i tvivl om det overhovedet ville blive taget imod. For kan andre i virkeligheden ikke være ligeglad med, om JEG på et tidspunkt har haft følelsen af ensomhed tæt på kroppen?

Til det har jeg erfaret, at I bestemt ikke er ligeglade. For I er faktisk mange derude, der kan nikke genkende til følelsen af ensomhed og det at mangle relationer i ens liv. 

Det er jeg selvfølgelig ikke glad for, men jeg er opløftet ved, at mit indlæg gav jer derude en forsikring om, at I altså ikke er alene. Og det gav mig en forsikring om, at JEG ikke er alene. 

Så tak. Tak fordi I også delte. Tak fordi I skrev kommentarer og delte jeres følelser og oplevelser omkring det at føle sig ensom. I er skide seje alle sammen! 

Og til de af jer, der bor I Odense – I skal være mere end velkomne til at skrive en mail, hvis I vil drikke en kop kaffe med en post-ensom blogger, der nogle gange stadig kan føle sig lidt ensom.