THE CURSE OF THE IPHONE

iphone forbandelse
Jeg er forbandet. Eller rettere sagt. Min telefon må være det. Og jeg tror, at den lader det gå ud over mig.

Jeg er den heldige ejer af en iPhone 6s. Skulle man da tro (såfremt man er til iPhone selvfølgelig). Jeg har før været indehaver af en 4’er model. En lille og handsome mobil. Men den led altså flænge-i-skærmen-død. Det gjorde den vist nok et par gange, men til sidst blev den så hærget, at den næsten ikke kunne hænge sammen. Den blev “upgraded” til en HTC. Upgraded i gåsetegn (det er altså hva jeg kalder disse “” tegn), fordi den da var ny og sår’n. Men helt god var den altså ikke. Den tog nogle ret grumsede billeder. Til gengæld virkede den upåklageligt. Indtil den vist nok begyndte at skabe sig en smule og skulle oplades konstant.

Så jeg dykkede i den dybe lomme, og hos Telenor fik jeg en våd mobilfantasi opfyldt; en spritny iPhone 6s. En større og mere maskulin iPhone en den foregående 4’er jeg havde haft i hænde. Den tager fantastiske billeder. Kan køre alle mine uundværlige apps. Tillod mig at snakke i telefon med min mor flere have timer i træk.

Men den her iPhone. Den har sgu en forbandelse hvilende over sig. Det må være den eneste forklaring!

Den er ikke mere end 3 måneder gammel. Alligevel har jeg haft et par udfordringer forsaget af den. I starten var det ganske uskyldigt, og jeg studsede ikke som sådan over det. Hjemme hos mine forældre kunne den f.eks. have RET svært ved at finde dækning. Mine forældre bor nu også derude, hvor kragerne ikke kun vender, men simpelthen har madpakke med. For de ved, altså kragerne, at de ikke kan nå tilbage, hvor de kom fra samme dag alligevel. Så manglende dækning DERUDE – det var til at have med at gøre. Og HURRA for wifi! Jeg tjekkede Telenors dækning derude på landet, og den var heller ikke sat ret højt. Det kunne jeg måske have sagt mig selv. Men der var i det mindste dækning.

Dækningen forsvandt nemlig efterfølgende helt ved flere lejligheder. Endda inde midt i Odense C. Der blev jeg faktisk lidt muggen. Jeg hader at stå i Fakta og ikke lige kunne google en given opskrift. Eller stå i H&M og ikke kunne benytte mig af deres SMS-kode med 25% rabat på det næste køb. Det skete tilfældige steder, og gav absolut ingen mening. Nu begyndte jeg at tænke lidt mere over den manglende dækning. Og ikke mindst, hvad den skyldtes.

Men endnu var jeg ikke ude i, at en forbandelse kunne være årsagen.

Det endda selvom telefonen nu begyndte at opføre sig endnu mere mærkværdigt. Selvom den havde masser strøm på batteriet, oplevede jeg, at den på det pureste nægtede at betjene mig. Den gik så vidt som at nedlægge veto og ganske enkelt slukke for sig selv! Midt imens jeg var ved at snappe! Men sgu også imens jeg var ved at sms’e. Og instagramme. Det gik mig liiidt på. Især fordi den gjorde det på virkelig uransagelige tidspunkter. Mens jeg gik tur. Når jeg var nede at træne. I sofaen. Den havde ingen præferencer eller foretrukne lokationer, hvor den valgte at strejke. Ej eller nogen foretrukken batteristatus. 23%. 74%. 53%. Det var ligemeget, hvor meget eller lidt strøm, der var tilbage på monstrumet.

Den bad fandme endda om at blive sat til opladning hver gang! På trods af masser strøm! Så kunne jeg pænt sætte den i stikket og vente tre minutter. Så ville den gerne lege med igen. Der begyndte mine nerver at rykke på sig, og tålmodighed at løbe ud. For ét er, at den nogle gange nægtede at hoppe på netværket. Noget andet er, at den bare vælger at stoppe med at virke. But why? Jeg havde ingen ide, og måtte gå den irriterende, men nødvendige gang ned til den nærmeste Telenorbutik her i Odense. For mig er det den, er ligger på Kongensgade.

Jeg hev derfor den umulige iPhone med i byen, og blev efter en ganske fin snak med en Telenormedarbejder enig om, at den måtte hjem til moderhuset og blive opdraget lidt på. Ergo blev den sendt til reparation. Den var afsted på opdragelseslejr i en uge, og jeg kunne således hente den i mandags, hvor den kom hjem med et nyt mindset. Den var blevet kørt igennem diverse tests, og bestod dem alle med bravur! Jamen, hvad skal men så forvente andet, end at den da opfører sig eksemplarisk fremover?

Ikke dét åbenbart i hvert fald. For den gode stil holdt sgu kun i to dage! Igen i dag begyndte den at lave løjer, og med 70% strøm tilbage valgte den at opføre sig utidigt igen og slukke sig selv. Arrrr for pokker!

Ikke nok med det. Men to timer senere. Der røg den sgu en tur ned fra bænken inde i omklædningsrummet i mit træningscenter. For fanden altså. Ikke nok med, at den slukker for sig selv i tide og utide. Nu har den også tre store flænger på skærmen. Dét kan jeg så takke for mig selv. Eller…?

Efter den hændelse blev jeg nemlig enig med mig selv om, at der må være en forbandelse på spil. En iPhoneforbandelse. Om den hviler over mig, eller telefonen skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved bare, at den er der. Og jeg føler mig ret uheldig. Og truffet. Hvad pokker har jeg nu engang gjort Apple andet end at smide penge efter deres produkter. Og i ret dyre domme skulle jeg mene.

Jeg måtte derfor IGEN i dag gå den sure gang ind til Kongensgade og IGEN forklare, at trods alle de pæne testresultater, så gav den mig, hvad der føltes som en våd vaskeklud i ansigtet. Så nu har jeg IGEN en fin lånetelefon. En iphone 5c. Den havde jeg også i sidste uge. Og den opfører sig sgu ret pænt. Så måske jeg bare skulle beholde den! Og se hvad min iPhone 6s så siger til det!

Okay. Det var en trussel. Jeg håber, at den virker selvom det var en cybertrussel imod min iPhone. Please kom hjem igen og vær fikset og sød! Så lover jeg ikke at skubbe dig ud over flere bænkekante. Ama’r og halshug.

Det værste ved hele denne affære er faktisk følelsen af, ikke at kunne bruge min telefon, hvis det VIRKELIG er nødvendigt. Hvis der sker en ulykke, og jeg ikke kan ringe efter hjælp, fordi min Iphone har valgt lige at give mig fem minutters time out. Den tanke synes jeg ikke er særlig rar.

Til gengæld må jeg rose de ansatte i Telenor på Kongensgade. De er sgu søde derinde og meget forstående. Det fik de også at vide i dag. For hvad telemedarbejdere nok ikke svømmer i, det må være roser. Og de fortjener sgu en buket i dén butik. De gav mig god tid til forklaring af mine udfordringer, og jeg blev betjent med et smil, hver gang jeg har været i butikken. Og det skal de altså have!

Nu venter jeg altså igen. På et svar. På en iPhone som jeg håber ikke opfører sig utidigt mere. På at forbandelsen ophører. Har du nogle tips til at hæve en forbandelse? Jeg er lidt ude i noget med at brænde nogle fjer af og samtidig gå baglæns rundt om huset med et billede af en iPhone i hånden. Jeg ved sgu ikke rigtig, men lige nu er jeg villig til det. Teknik er godt. Når det virker. Når det har forbandelser over sig, så er det bare lidt op ad bakke.

CLEAN JANUARY: EN EVALUERING

clean january4
Så er januar slut, og vi er trådt ind i årets anden måned. Jeg har forsøgt at have et sundt fokus i januar, og dette har jeg også delt på bloggen.

Jeg har delt mit syn på sundhed hvad angår nytårsfortsætter. 

Jeg har delt et tip om nogle nemme proteinpandekager.

Jeg har gif’et den (jeps, jeg har lige lavet et nyt verbum) med træningsrelateret oplevelser

Jeg har delt en sund Thursday Pick-Me-Up

Jeg har delt en lækker (og NEM) opskrift på torsk

Jeg har delt endnu en sund Thursday Pick-Me-Up

Jeg har delt en sund indisk inspireret opskrift med kylling

Jeg har delt mine træningsrutiner og 5 tips til trænignsmotivation

Jeg har lært noget om mælkesyrebakterier og sundhed

Her efter synes jeg faktisk, at det er ganske fint med nogle sundere indslag. Både fordi det gør, at jeg tænker lidt mere over min daglige livsstil, men også fordi det er nogle indlæg jeg nyder at lave. Og jeg synes endda også, at der har været nogle gode af dem den sidste måned. Er det noget I har kunne bruge?

MEN HVORDAN ER DET SÅ GÅET?

Mja. Mjo. Det er da gået. Men helt gennemført med en SUND, SUND hverdag hele januar; det har jeg altså ikke formået. De første 14 dage gik det faktisk rigtig fint. Jeg drak masser vand, spiste godt med grønt, frugt og forsøgte at skrue ned for kulhydrater. Ikke fordi jeg er kulhydratforskrækket. Mere fordi jeg reelt kan mærke en forskel på min krop, hvis jeg fylder den med for meget brød og pasta (og kager. Ups). Jeg kom afsted til træning konsekvent og jeg nød det hele!

Så begyndte specialeforsvartanker at optage mit sind. Hvilket var ganske fint. Det betød dog også, at jeg brugte det som undskyldning for at indtage knapt så sunde madvarer. For mens vi sad og forberedte, havde vi da fortjent lidt godt til ganen. Den sunde aftensmad blev der desværre også fokuseret mindre på. Jeg skar endda ned på min træning, fordi jeg valgte at bruge tiden på at læse. Nu jeg ser tilbage ærgrer jeg mig faktisk over de beslutninger. For det er især i perioder med f.eks. eksaminer, at kroppen virkelig har brug for sund og nærende mad. Ligesom den har godt at, at blive brugt fysisk (jeg mener i træningscentret you dirty minds!).

Hver dag havde jeg dog mit fokus for januar in mente; sundhed. Og selvom jeg gerne skal være den første til at skrive stolpe op og stolpe ned om, at sundhed da også er “et liv i balance” og velvære tæller ligeså meget som fysisk sundhed i form af sund mad og træning, så synes jeg, at det “kort”, om man vil, bliver en anelse udnyttet. Gerne til fordel for kager, slik og is. Vi ved nemlig alle, at velvære, foruden motion og frugt, handler om at tillade sig selv lidt sødt til kaffen ikk’?

Det kan jeg i hvert fald godt selv synes. Samtidig føler jeg lidt, at det er en dårlig undskyldning for at spise, hvad der passer en. Især ret tit. Selvfølgelig skal der være plads til søde sager og lidt “syndigt”, men det skal ikke bliver en hverdagshændelse. Det er det ikke blevet, men det er bestemt heller ikke blevet holdt kun til weekenden.

Det har ikke gjort det nemmere, at jeg har tilbragt den sidste uge af måneden hjemme hos mine forældre, hvor jeg ikke er medlem af nogle træningscentre. Samtidig var jeg syg, så motion var altså ikke førsteprioritet de dage.

Jeg kan derfor konkludere, at hele januar ikke har været så “clean” som jeg kunne tænke mig. Det har til gengæld været ret dejligt aktivt at fokusere på lidt mere sundhed i min hverdag. Det har gjort, at jeg tager nogle valg, der er lidt sundere end normalt. F.eks. som at bede om minimælk til kaffen på caféen i stedet for den vanlige sødmælk de bruger. Sige nej tak til det ekstra stykke kage. Endda slet og ret sige nej tak til kage. Jeg har en tendens til per automatik at sige ja tak. I stedet for lige at tænker over om jeg egentlig har lyst til pågældende kage. Det er jeg blevet bedre til. At mærke efter og vide, at det er okay at sige nej tak. Også selvom jeg nogle gange har fået nogle sigende øjne med “helsefreak” stående i dem.

HVAD SÅ NU?

Nu vil jeg forsøge at oppe det lidt igen på sundhedsfronten. Jeg elsker især min træning, så her vil jeg give den gas igen! Samtidig tænker jeg, at det har været ret fint at dele herinde. I form af opskrifter og lignende.

Er det noget, I ville gide indimellem herinde?

Har I selv haft lidt mere fokus på sundhed her i januar? Eller måske gået i den modsatte grøft, og i protest over den typiske “januarsundhedsflip” spist endnu mere slik end normalt?

TING JEG ALDRIG KOMMER TIL AT OPLEVE

adadb2a0ce6c5935526e7e8bf2975407
{ Jeisa Chiminazzo by Ellen Von Unwerth for Vogue Germany. Aug 2001 } 

Kender I det, at alle omkring en er totalt sammensatte, gennemførte og altid on point med alting?

Jeg er IKKE et af de smarte mennesker. Selvom jeg igennem bloggen virkelig prøver at vise mig fra min bedste og pæneste side, så er jeg til tider ret uduelig. Skal jeg selv sige det.

Når jeg lægger billeder op herinde, så er det som regel, hvad jeg vil beskrive som nogenlunde æstetiske billeder. Især når det er af mig selv. Hvem gider lægge grimme billeder ud af sig selv on the world wide webNot me! I hvert fald ikke med min gode vilje. Man vil jo gerne vise sig fra sin bedste side.

Men ét er, hvad der gælder sig på nettet, og hvad jeg selv vælger at vise. IRL der kan jeg sgu ikke sætte et filter på morgenmaden (der i dag bestod af en halvstødt pære skåret i tern og lidt skyr til at dække de brune pletter) eller mit rent ud sagt ret blege og sygdomsplagede ansigt. Ej heller kan jeg altid sætte censur på de situationer jeg sætter mig selv i. Hvilket nogle gange eller kunne være ønskværdigt. F.eks. er jeg en notorisk klump, der vælter ting (men halvdelen af gangene heldigvis når at redde koppen inden den smadres på gulvet), er ved at skride på cyklen i regnvejr og generelt bare overhovedet ikke er glamourøs. Derfor er det ret nice med sådan en blog, hvor man kan vise sin pæneste, mest glimtende jeg frem. Det betyder dog, at der er ret mange situationer som jeg holder for mig selv. But no more. I dag deler jeg en liste af ting og situationer som jeg forestiller mig alle de fancy bloggerinder tager som en selvfølge, men som jeg aldrig oplever!

  • Jeg cykler rundt til alting. Og uanset, hvor umage jeg gør mig, så kommer jeg aldrig til at ankomme et sted, hvor min makeup IKKE er tværet ud pga. cykelresulteret blæst, regn eller sved.
  • Jeg kan aldrig nogensinde lave mad i “pænt” tøj. For har jeg en ren skjorte på, er det sikkert og vist, at der et eller andet sted sidder en plet fra aftenens udskejelser i køkkenet. Jeg forestiller mig at alle andre sagtens kan klare en madlavning uden at have halvdelen af retten siddende på tøjet efterfølgende.
  • Det samme gælder når jeg skal spise. Jeg er en notorisk spilder.
  • Jeg kommer aldrig til at være typen, der husker paraplyen når det rent faktisk gælder.
  • Jeg kommer aldrig til ikke at spilde min kaffe når jeg drikker morgenkaffen i sengen. Der er adskillige pletter på vores hvide sengetøj som ufravigelige beviser.
  • Krummer fra morgenbrødet har den samme effekt. De ligger overalt omkring mig. Jeg forstår ikke, hvordan de gør de mennesker, der kan spise en bolle UDEN at have krummer liggende i skødet og på gulvet nedenunder.
  • At osten på min hjemmelavede toast bliver inde i toasten. Halvdelen ender altid i toasteren.
  • At have et ryddeligt hjem 24/7. Jeg elsker orden og ryddelighed. Men ikke så meget som jeg elsker lige at tage en morfar.
  • Alle mine planter overlever. Jeg gør mit bedste. Det gør jeg virkelig. Det virker bare som om, at alle andre (især på Instagram) formår på det nærmeste at have et orangeri i deres hjem uden én eneste blegnet bregne. Me? Not so much.
  • Jeg kommer aldrig til at opleve strømperbukser, der ikke får huller eller løber samme dag, jeg har dem på.
  • At tage makeup af hver eneste aften. Det kommer bare ikke til at ske.
  • At mine neglelak IKKE skaller efter to dage.

Kender I til nogle af disse ikke-oplevelser? Eller er jeg bare den eneste, der nogle gange føler mig som et Se & Hør på magasinhylden omgivet af Elle, Eurowoman, Cover, Vogue.

PANTONE COLOR(S) 2016

PANTONE-Color-of-the-Year-2016-v5-2732x2048
{ Billedekilde: Pantone.com }

Taget i betragtning, at jeg i min uddannelse, som jeg LIGE har afsluttet, beskæftiger mig med design til hverdag, så kan jeg nogle gange være RET langsom. Det gik f.eks. først op for mig den anden dag, hvilken farve Pantone har valgt som 2016’s farve. For første gang har de endda valgt TO forskellige farver. Whaaat!? Jeps du to farver. Rose Quartz og Serenity.  Og jeg elsker dem begge! Derfor blev jeg ganske begejstret da jeg så nedenstående billeder, hvor den grafiske kunstner Zkay Yong har givet et par Nike Air Force 1 Low en overhaling i Photoshop og Illustrator, og skabt noget nær den perfekte sneaker. Jeg mener; look at them ♥

24c55e33013673.569df54aee18c57200c33013673.569e08a44b046{ Billedekilde: Zkay Yong }

Jeg elsker denne måde at visualiserer farverne på, og selvom skoene IKKE er et reelt samarbejde mellem Nike og Pantone ser det virkelig lækkert ud. Kommer de nogensinde på markedet ville jeg stå forrest i hipsterkøen for at bruge halvdelen af mine dagpenge på et sådan par. (Ville aldrig bruge halvdelen af mine dagepenge på et par sko, but you get my drift). De ER fandme lækre right?

Jeg har btw allerede benyttet mig af Rose Quartz og gjort den til LINK farven herinde. Altså hver gang I ser den farve, er det fordi, der er et link tilknyttet. Smaaart. Den er så fin. Men intet er for evigt herinde, så den holder formentlig indtil jeg sikkert bruger Serenity i stedet. Man har et farvestandpunkt til man tager et nyt.