RØMØ GET-AWAY

I sidste uge tog Casper og jeg konsekvensen af, at vi ingen sommerferie havde holdt sammen (medmindre man selvfølgelig vil kalde at flytte for ferie!), og tog afsted tre hele dage til Enjoy Resorts Rømø. Vi havde fire overnatninger, og det var 10 for lidt! Ej det var hvert fald super godt! Man booker en hytte de overnatninger man vil afsted gennem deres hjemmeside, og hold nu op en hytte! Det var et hus på 95 kvm fordelt på to etager. De har ikke mindre huse, så vi to mennesker havde to soveværelser, et badeværelse, et kæmpe køkken alrum og en førstesal med tvstue. Derudover var der terrasse med udendørsmøbler både i stuen og på førstesalen. Lågsus! Når man booker en sådan hytte, får man automatisk adgang til deres wellness afdeling. 2.600 kvm wellness og spa var der at boltre sig på – “vandfalds”-pool, varmtvandsbassin, saltbassin, massage stråler, “tropisk regnskov”, dampbad, fem indendørs boblebade og et udendørs og mange forskellige slags saunaer! Der var virkelig ALT indenfor wellness og spa, og man kunne selvfølgelig også bestille massage og diverse behandlinger. Jeg fik selv en ansigtsbehandling som, givetvis var fantastisk og luksuriøst, men virkelig også noget af en oplevelse! At få trykket alle urenheder i sin hud ud af en pæn dame, det gør sgu nas! Heldigvis gjorde hun det godt igen med både ansigts-, skulder og hovedbundsmassage! Det skulle hvert fald prøves med sådan en ansigtsbehandling, og jeg kan da godt mærke at min hud reagerer på behandlingen disse dage – ved ikke om det er godt… Anyhoodles så kan dette sted varmt anbefales, hvis man vil lidt væk fra hverdagens trummerum. Vi valgte at trække stikket (næsten) helt ud og bare være til stede med hinanden og den smukke natur, der omringede os. Dias1

Vi spiste en aften ved en lokal fiskebuffet – alt andet ville være helt forkert når nu man er på Rømø – og selvom jeg normalt ikke er såååh mege til fisk, så var det _virkelig_ lækkert! Restauranten vi spiste ved hedder Holms Røgeri, og stedet kan klart anbefales. Der var så fint og deres buffet var virkelig one of a kind! Desværre var jeg for genert til at stille mig op og tage billeder, så det må I altså forestille Jer til.  Men en sådan tur væk fra alting kan klart anbefales. Det eneste jeg fortryder er at vi ikke fik lidt mere tid afsted.

IMG_6451

IMG_6404

IMG_6402

Andre derude der har været på Rømø eller kan anbefale andre steder at besøge et par dage? Vi overvejer at tage afsted igen i det nye år, men om det lige skal være Rømø igen, det ved vi ikke helt endnu.

STICKY 9 #2

Ahem altså de magneter der ik’? De lå faktisk i min postkasse allerede i sidste uge tirsdag. Super hurtig levering må man sige! Jeg har bare ikke fået taget billeder af dem, men her er de! De små magneter er kvadratiske, fuldstændig som vi er vant til billederne fra Instagram er, og er helt tynde – nok 2 mm. De er ret elastiske, og de kommer 9 sat sammen i en stor kvadrat. Man skiller dem herefter ad, og klistrer sit køleskab til! Det gjorde jeg hvert fald! Jeg elsker, at hver gang jeg kigger på køleskabslågen, så hænger der fine minder, gode remindere og flotte billeder. Det er en af de små ting, der gør, at man lige smiler lidt ekstra. Kan klart anbefale at bestille disse magneter fra sticky9 

IMG_6217 IMG_6218 IMG_6220

STICKY9

Jeg er rimelig meget en storforbruger af Instagram. Det er mit indtryk, at det er ret forskelligt, hvad folk de rent faktisk bruger Instagram til. For mig ser det ud som om, at der er to slags instagrammers (ja det er altså mit ord for instagrambrugere). Dem der lægger billeder op tilhørende én bestemt genre, og dem der ikke gør! (Vi generaliserer lige her). Jeg hører helt klart til i den sidste gruppe – og dog. For mine billeder er billeder af én genre – mit liv. Selvfølgelig med den obligatoriske selviscenesættelse og tusindvis af filtrer ej at forglemme… Nu besluttede jeg mig dog for, at nogle af mine billeder skulle have nyt liv, i form af nyt medie. Nemlig køleskabsmagneter. Firmaet Sticky9 laver dine billeder om til magneter! Pisse smart og pisse billigt! 9 magneter koster 81 kr, og de leveres fragtfrit! Jeg bestilte derfor 18 magneter i går, alle med motiver fra min Instagramprofil. De har dog lavet det sådan, at du også kan uploade billeder fra din egen computer, så du behøver derfor ikke have en Instagramprofil for at kunne få dine egne billeder ud i køkkenet. Jeg glæder mig rigtig meget til at få mine magneter hjem!

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 20.28.38

Skærmbillede 2014-09-14 kl. 20.28.46

Fordi jeg bestilte fik jeg en kode, der giver 15% rabat, hvis du bestiller selv. De 15% bliver fratrukket din bestilling, men samtidig bliver der sat 15% af købet ind på min sticky9 konto – WIN WIN! Jeg har ikke før bestilt fra Sticky9 (og dette er IKKE et sponsoreret indlæg – for at kunne lave disse kræver det lidt, at man er…. ja sponsoreret..), men jeg vender stærkt tilbage med en anmeldelse når de bliver leveret.

Er der nogen, der har erfaring med Sticky9 og kan fortælle om det er god kvalitet de magneter man får?

THE SUN WON’T SET

2014-04-18 06.54.10Ihh sikke en dejlig dag, det har været i dag. Det er der flere faktorer, der er grund til, at det har været. 1. Det er lørdag/ 2. Solen har skinnet hele dagen her/ 3. Jeg har haft besøg af mine forældre (der er bosiddende på Sjælland) hele dagen/ 4. Jeg har endelig, langt om længe, fået to af mine hundebasser hjem i vores nye lejlighed – sig lige putning, kælning, nusning, gåture og kærlighed en masse! Ingen elsker som hundebasserne!/ 5. Lækker, lækker frokost indtaget i den nye lejlighed, ved det nye spisebord, siddende på de nye stole, placeret på det nye tæppe. Nyt nyt nyt nyt!! (Som selvfølgelig alt sammen har været store nødvendigheder for at kunne leve bare lidt menneskeligt…)/ 6. At mine forældre synes jeg skulle have flødeboller at hygge mig med senere, og derfor har foræret mig de lækreste flødeboller med.. MARCIPANBUND!/ 7. At kramme mine forældre farvel og se dem køre ud i horisonten kun for, at de en halv time senere vender tilbage fordi der var en uendelig kø til Storebæltsbroen. Det betød lækker aftensmad indtaget i elsket selskab/ 8. At min kæreste er i byen, og jeg savner ham forfærdeligt! Det er nu dejligt at mærke, at man savner hinanden efter snart fire år sammen.

Hvert fald otte rigtig gode ting ved denne lørdag. Jeg forsøger at fokusere på de små gode ting, som man måske har tendens til lidt at glemme. Det er ofte de små ting, der gør, at man føler det har været en god dag. Man behøver ikke at have vundet en million i lotto, for at have haft en god dag. Nogle gange skal man bare lidt tænke sig om – og huske de små stunder i løbet af dagen, der har været dejlige. Mange bække små, gør en å. Derfor – husk at du kan være den lille (eller store) grund til, at andre får en god dag. Og de kan være grunden til, at du får en god dag.

Huske du de små ting, der gør dig glad?

HAVARIBLINK OG NØDSPOR

URBAN TEXTURES © 1998 PhotoSpin www.powerphotos.com

 

Kender I det, når man er nervøs før en mundtlig eksamen, og ens hjerte er ved at sprænge ud af ens brystkasse? Eller når man lige er blevet forskrækket (af kæresten bag døren), og skal have pusten igen? Eller i det øjeblik, hvor man sidder i rutsjebanen, og man lige er blevet trukket helt op på bakken, og stirrer ned i dybet, og faktisk bare gerne vil af vognen igen? De situationer, hvor disse ting opstår, ender som regel hurtigt igen. Eksamen slutter som regel indenfor et par timer (det betyder dog ikke, at hjertet finder ro), jeg griner som regel to sekunder efter jeg bliver forskrækket og under hele turen i den rutsjebanevogn er man spændt fast og fuldt sikret. Men hvad gør man så, hvis disse følelser ikke stopper igen? Hvis man går rundt med et bankende hjerte dag og nat, en urolig og nervøs følelse i kroppen, og tanken om, at man bare gerne vil af vognen igen?

Unge mennesker i dag, drøner rundt som var de sportsvogne. Og jeg burde vide det – jeg er én af dem. Vi er sportsvogne, der konstant skal have speederen i bund, ligge i overhalingsbanen og ynder gerne at køre på firesporsmotorveje. Helst i det fjerde spor. De der små lallede landeveje med huller, der er blevet lappet af flere omgange – de dur bare ikke til sportsvogne. Der er ikke plads til at gasse op, svingene er forstyrrende for den høje fart og de der huller gør ligesom ikke noget godt for dækkene vel?

Nogle gange bliver farten, alle de overhalinger og de fire spor bare lidt for hektiske for nogle sportsvogne. Så mens man ligger der, i det fjerde spor, bliver man lige pludselig tvunget til at blinke ind. Så man blinker ind. Man ender i det tredje spor. Her kører man så en rum tid og tænker, at det da går fint, og man kan da lige prøve det der fjerde spor igen. Alle de andre perfekt polerede sportsvogne stryger jo lige forbi én, når man ligger der og tøffer i tredje spor. Men uanset hvor meget man blinker, og hvor hurtigt man forsøger at køre, så kan man bare ikke nå samme fart, som de skinnende biler i fjerde spor. Næ, faktisk er det som om, at speederen slet ikke reagerer på den tunge højre fod. Man træder og træder, og gearet er sat i højeste gear, men den dumme bil reagerer bare ikke. Det er faktisk som om, at der kommer… ER det røg der kommer fra udstødningen? Nu er speederen da også helt hen i vejret! SÅ bliver der blinket ind. Ind i det andet spor. Her må den bil da kunne følge med! Det kan da ikke passe, at man skal ind i det første spor. Det er jo kun alle de gamle, rustne og langsomme biler, der kører derinde. Der hører sportsvogne ikke hjemme!

Men, hvad er nu det?! Nu ryger det fra motoren! Ej nu må det stoppe! Nødsporet kan da slet ikke være en mulighed. Bilen er jo spritny, nye fælge, brede dæk, poleret lak og en perfekt istandsat motor. Men hvorfor pokker ryger det så op fra motorhjelmen…? Okay, havariblink til og ind i nødsporet. Andet er der ikke for. Det er da egentlig også ret fint herinde. Nu kan man rent faktisk se markerne, man før drønede forbi i fuld fart. Alle de før sammensmeltede farver, giver nu mening. Måske… Måske er en pause fra det fjerde spor faktisk ikke så tosset. Motoren kan lige blive set efter. Og undervognen kan da lige få en omgang Pava. Det er faktisk også lang tid siden, at den højre forlygte røg, men altså, den skifter man jo ikke i fjerde spor! Men her, her i nødsporet, der kan man skifte pæren. Og give motoren olie og vand. Måske endda lade motoren køle lidt ned, inden man starter op igen. Måske skulle man også give det første og andet spor en chance. Og nyde turen, i den fantastiske sportsvogn, i stedet for at overhale hele tiden.

Det er klart at ens hjerte banker hårdt, hvis ens adrenalin hele tiden pumper fordi man ligger i fjerde spor med fuld fart på. Nogle gange går det bare ikke. Nogle gange begynder motoren altså at ryge, og man bliver nødt til at trække ind. Så hvis dit hjerte banker lidt ekstra hårdt, hvis du ikke nyder turen – så træk ind. Det fjerde spor forsvinder nok ikke lige foreløbig. Og husk, at det kun er dig der bestemmer farten. Så kan man altid skifte lidt mellem sporene – det er der jo ingen der siger, at man ikke må…

THIS IS FINE – OR?

Skærmbillede 2014-09-01 kl. 12.43.18Tegneserie hentet her 

Nogle gange i livet kan man være dårlig til at få gjort noget ved tingene. Med ‘man’ mener jeg… ja mig selv jo. Nogle gange er det bare nemmere at udskyde de dersens ting, som kræver ens opmærksomhed. Indtil man sidder omringet af flammer og ens øjne smelter ud af ens hovedet! Nu er det formentlig ikke lige det, der sker, hvis man udskyder ting man ikke lige vil “deale” med, men you get my point! Nogle gange er det faktisk bare nemmere og mere behageligt at få overstået nogle ting med det samme, før de netop vokser fra en lille flamme til en stor brand. Nogle ting kan være bagateller, som jeg i mit hoved gør til kæmpe store ting. Som at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få skrevet den eksamensopgave som man bare gerne vil være færdig med. Få skiftet bank fordi man har været utilfreds i hundrede år med serviceniveauet hos ens nuværende. Ofte praktiske ting, som burde være relative nemme at have med at gøre, men i mit hoved bliver de altså ofte kæmpe store dilemmaer. Får jeg mon en sød bankdame, hvis jeg skifter bank eller vil hele min økonomi ende i kaos, og sende mig på gaden med en indkøbsvogn trillende foran mig? Ofte skal man tage stilling til ting i løbet af ens liv, som er relativt små, men som, for mig, virker som altafgørende beslutninger, der ændrer alt i min hverdag. Hvilket jo selvfølgelig ikke er rigtigt. Jeg har bare utrolig bange for at gøre noget forkert. Det tror jeg, at min ofte ubeslutsomme facon bunder i. HVIS jeg tager et valg om noget, betyder det jo også, at jeg reelt har taget et fravalg. Men hvordan ved jeg, hvilket valg, der er rigtigt at tage? Jeg vil så gerne gøre det rigtige hele tiden, og jeg gennemtænker alle mulige scenarier, men jeg kan jo umuligt gennemtænke ALT. Det betyder jo så, at jeg bliver endnu mere ubeslutsom, for jeg kan aldrig være sikker på, at de valg jeg tager, er de rigtige. Så derfor er jeg god til at udskyde de valg. Udskyde ting som jeg burde tage stilling til, men som virker fuldstændig altopslugende, hvis jeg bare begynder at tænke på det. Alle kender nok, at man udskyder netop at ringe til lægen og fornye recepter. Eller få læst den tekst, man skal læse til en forelæsning. Men mange kender sikkert også til de valg, hvor når man tænker på dem så banker ens hjerte lige det hurtigere og tungere. Måske skal man tage en stor beslutning omkring ens studie eller arbejde? Eller turde sige ja til ham den søde, der inviterede i bio? Eller overveje at sige nej til noget, oh skræk og ve. Det tror jeg bestemt også er en af mine svagheder. Jeg er så dårlig til at sige nej. Jeg er så bange for at skuffe. Skuffe andre menensker. Jeg er derfor god til, under mine beslutningsprocesser og overvejelser at gennemtænke, hvad min beslutning kommer til at betyde for alle andre end mig selv! Jeg er så sindsygt god til at tage hensyn til andre, at jeg rent glemmer at tage hensyn til mig selv. Hvad vil JEG gerne? Hvordan kan jeg leve op til MINE forventninger? Hvordan bliver JEG glad? Hvordan kan jeg undgå at ende i et flammehav med smeltende øjne?

Jo, jeg skal begynde at tænke på mig selv først og fremmest. Og lige efter jeg skrev sidste sætning, tænkte jeg på, at jeg selvfølgelig ikke skulle være egoistisk, men tænke på andre! Herre jemini! Jeg skal vist virkelig til at stramme an her. Man kan ikke gøre andre glade, førend man selv er glad. Og jeg tror, at jeg skal træne at tænke på mig selv. På hvad der gør MIG glad. Og så gøre noget ved det! Slukke den skide brand og overleve flammerne. Tage de beslutninger, der gør mig lykkelig. Så mine nærmeste og jeg selv, får den bedste udgave af mig. En lykkelig udgave. Er der nogen derude, der skal slukke de flammer sammen med mig og gøre noget ved de ting, som gør at du nogle gange smelter i varmen? Hvis der er ,så håber jeg, at det lykkes for dig. Et lille skridt af vejen. En handling af gangen. Indtil man lærer at styre de flammer.

KEJSERENS NYE KLÆDER #1

Hold nu op, hvor findes der mange mange grimme tøjstykker! Mange tøjstykker som bliver lovprist af diverse mennesker med indflydelse, så en skjorte til, not even kidding you, 2300 kr bliver et must-have! Det er selvfølgelig den hypede skovmandsskjorte med sten foran fra Malene Birger, jeg her taler om.

q55570001_631_main_zoom_1

Men åh, hvor ville jeg ønske, at der i stedet for møl var tusindkronesedler i min pung! For hvor grim og dyr den end er, så ville jeg ønske, at jeg kunne spadsere rundt med intet andet end denne skjorte på min krop. Det er sjovt som ens hjerne og øjne starter med at synes, at noget er forfærdeligt, til at overbevise en om, at man da ikke kan leve uden det selv samme! Men er det ikke også sådan det fungerer? Jo flere gange man ser noget, jo mere man vænner sig til det, jo bedre kan man tolerere det, og ja sågar begynde at synes om det. Sådan har jeg det ofte med især tendenser indenfor beklædning. Men hvor meget jeg end gerne ville iføre mig dette modsætningsfyldte stykke tøj, så kniber det altså med at være villig til, at smide 2300 bobs efter en skjorte. Hvert fald på SU. En mulighed kunne være en købe en skjorte, måske på ebay, for derefter selv at påsætte nogle sten på den (der helt sikkert også kan erhverves på ebay). En halv måneds husleje for en skjorte i bomuld og et Malene Birger mærke i nakken er hvert fald ikke inden for rækkevidde (desværre) lige nu.

Er der andre end mig der har et forhold til nye trends og tendenser, som var de Kejserens Nye Klæder? Altså at der er super meget hype om et stykke tøj, som måske i virkeligheden er helt mærkeligt, grimt, upraktisk? Men som man bare MÅ EJE!

NY LEJLIGHED//DETALJER

Nu har vi boet i vores nye lejlighed i tre uger. Dvs. jeg har lige brugt en uge hjemme på Sjælland, så jeg har i virkeligheden kun boet her i knapt to uger. De første par dage vi havde lejligheden blev den malet, og vi startede med kun at sætte kasser og diverse småting ind. Alle vores ting er nu flyttet, og der har været syn i den gamle lejlighed. Sikke en lettelse. Det var dejligt at slutte det kapitel, og dermed starte på et nyt. Det er også utrolig bemærkelsesværdigt så højt ens livskvalitet stiger, når man lige pludselig bor et sted, hvor man føler man kan være. Vores nye lejlighed er lige knapt dobbelt så stor som den gamle – det er altså en ændring man kan mærke skulle jeg hilse at sige! Selvom alle vores ting er flyttet betyder det dog ikke, at de er kommet på plads. Jovist køkkentingene er i køkkenet, og sofaen står i stuen, men ellers er vores ting vist mest lagt de steder der lige var plads til dem. Jeg håber på at kunne bruge de næste (sidste) par dage af min ferie, på at ryde lidt ud i det hele. Men lidt nips og ting og sager er der kommet på plads. Og det er disse ting I kommer til at få lidt detaljebilleder af her. Er der andre derude der for nyligt er flyttet? Evt. i forbindelse med studiestart?

IMG_6201

IMG_6204

IMG_6206

IMG_6207

IMG_6209

IMG_6210

IMG_6213

IMG_6215

IMG_6216

 

NÅR EN STJERNE BRÆNDER UD//ROBIN WILLIAMS

Mange af Jer derude har sikkert hørt om den tragiske skæbne Robin Williams endte med. Han blev fundet d. 11. august i hans hjem, død. Dødsårsagen var hængning, og grunden dertil depression. Williams havde hele sit liv kæmpet med alkohol- og stofmisbrug som følge af depression og angst. Efter hans alt for tidlige død offentliggjorde hans kone, at han desuden for nylig var blevet diagnosticeret med parkinsons. Williams valgte at tage livet af sig selv. Men hvorfor? Han havde en fantastik karriere og bragte millioner af smil frem på millioner af læber. Men, hvad med smilet på hans egne læber?

robin willimas

Det er aldrig til at vide, hvordan mennesker omkring en har det indeni. Når du er depressiv får du ikke lagt dit hjerte i gips. Du skal ikke bruge krykker for at gå. Din sjæl bliver ikke transporteret med ambulance for fuld udrykning, når du er allerdybest nede. Men det kan være svært at række ud. Det kan specielt være svært, hvis man ikke vil skuffe andre. Hvis man altid er den andre går til for hjælp. Hvis man føler, at man ikke kan sige nej til andre. Hvis man er Pagliacci. Desværre ender man som oftes med at sige nej til én person. Sig selv. Jo flere gange man siger nej til sig selv, jo mere mister man desværre også sig selv. Man vil ikke skuffe andre mennesker omkring en, men i sidste ende er det desværre en selv man ender med at skuffe.

Jeg skal ikke kunne sige noget som helst om, hvordan Williams følte indeni, men rare tanker kan det ikke have været med det udfald det på mest sørgeligste vis endte med. For at dreje dette indlæg hen på, hvad min hensigt med det var, så var Williams en stor del af min barndom, såvel som jeg tror, at han har været det i manges liv. Den første film jeg husker at have set med ham på rollelisten, er komedien “Flubber”.

flubbercollage

 Filmen om den lille grønne slimklump var mit første møde med denne fantastiske skuespiller. En anden film jeg tydeligt husker som en del af min barndom er “Hook” aka. Peter Pan. Den film bringer både latter og tårer .

 hook2

Så sent som den anden dag så jeg endnu en fantastisk film med Williams. Nemlig Mrs. Doubtfire. Den blev sendt på mit fine tv, (jeg kan ikke huske, hvilken kanal), og jeg skulle selvfølgelig se den igen (igen).

doubtfire

 Har I nogle film med Robin Williams som I husker mere tydeligt end andre? Jeg har selv i går set Good Will Hunting (den blev også sendt på tv), da jeg ikke tidligere har set den. Hold nu op den er også god! Jeg planlægger også et lille Robin Williams Marathon indenfor de næste par dage – jeg håber at kunne overtale Kærestemanden en af dagene når det alligevel regner. Det er forfærdeligt, at en så stor kunster er gået bort, men hvor er det en fantastisk arv han efterlader sig.

Nu kom dette indlæg vist til at handle om lidt af hvert ud over de gode film, men jeg håber at I kunne følge med. Nu vil jeg tilbringe resten af min søndag aften under et tæppe. Muligvis med en god film på computerskærmen. Hav en rigtig god start på ugen i morgen derude.

HVOR JEG HAR HJEMME

 

Ja hvor har jeg hjemme. Indtil for en uge siden var det i en lille to-værelses lejlighed tæt på Odense gågade. Faktisk kun 10 min væk fra Lagkagehuset. Men nu er jeg flyttet. Eller. VI er flyttet. For det er med Kærestemanden at flytningen er sket. Vi boede nu også sammen i den lille to-værelses. Men nogle gange blev jeg i tvivl om vi var flygtninge, med alle de ting der var stuvet sammen på de to små rum. Eller måske potentielle deltagere i det der program om samlere? Vores egen konklusion var ganske enkel: Lejligheden var ikke stor nok til os begge. Eller til vores to hundebasser. Så jagten gik ind på et større hjem. Men boligmarkedet i Odense er ikke for tøsepiger. Slet ikke for tøsepiger med to hunde. Næ hunde hører ikke hjemme i de fine bygninger. Bahh siger jeg bare. Men nuvel. Udsigten har derfor været rimelig lang mht. ny bolig. Indtil en onsdag for knapt to måneder siden. Hvor jeg sad og arbejde på  min praktik, og min telefon begyndte at lyse. Den ville informere mig om, at der altså skete vigtige ting. Min søster havde sendt et link til Lejligheden fra Heaven. To store værelser, et fint køkken og et dejligt badeværelse. En delehave og bedst af alt; man måtte have hunde! Kærestemanden fik straks et link og torsdag til fremvisningen gav vi hånd med udlejer på, at vi var de nye lejere! Nu sidder jeg så her, og skal finde ud af mit nye hjem. Jeg har masser tanker om dette, og dette indlæg bliver ikke det eneste omhandlende lige dette emne. Men lige nu kalder Kærestemanden. Der er film med Clint Eastwood. Så for nu vil jeg smutte. Ind til, hvor jeg hvert fald ved, at jeg har hjemme. Ind til ham.

2014-08-05 07.56.33

Billedet er btw fra en tidlig morgen. Måske den første morgen efter den første nat i vores nye hjem. Jeg nød en morgenkaffe inden min dag med arbejde begyndte. Jeg elsker de bukser. Hav en rigtig god uge derude!

 

NÅR JEG LÆSER FOR SJOV

Ville jeg ønske, at det oftere var sådanne slags blade som dem her jeg læser.

IMG_5828

IMG_5830

IMG_5832

Men når man studerer læser man MEGET! Og jeg finder ofte mig selv henslængt til sofaen foran tv’et, end med et blad eller en bog i hånden når jeg endelig har fri. Det er super ærgerligt, for jeg er faktisk ellers en læsehest. Det træk har jeg helt klart efter min far, der sluger bøger som var de slik. Nu har jeg efterhånden haft fri fra studiet en måned, og kan mærke at trangen til at læse andet end studierelateret er ved at indfinde sig. Disse to blade købte jeg under min tur til London i April – så er det vist også på tide, at de bliver læst lidt i! Elsker at købe udenlandske blade når jeg rejser. Under min London tur, var tiden der bare virkelig ikke til at ligge og læse. Der blev til gengæld shoppet! Jeg tror dog, at jeg vil forsøge at nå i bund med disse to magasiner, og evt. begynde på en vaskeægte bog. Nogle gode bud på, hvad jeg kunne starte med? Jeg er både til krimier, fantasy og romantik. Med fantasy mener jeg Harry Potter – de bøger har jeg slugt et par gange. Har I nogle bøger I er ved at sluge her under sommeren?

DIY MARBLE MAC

Jeg har en MacBook. Surprise – ligesom alle andre, der hyper omkring Apples produkter. Jeg har faktisk for nyligt skiftet min iphone ud med en HTC One – og elsker min nye telefon. Men dette indlæg skulle slet ikke handle om min telefon, men om, hvordan du camouflere din computer. Nærmere bestemt, hvordan du får en computer af vaske ægte marmor! Jeps du! Marmor! Det hotteste hotte lige nu indenfor ALT vist nok. Hvis man kunne få mad med marmor effekt, var der sikkert lavet det. Jeg valgte derfor for et par måneder siden at forvandle min Mac til en MarbleBook (vist ligesom halvdelen af blogland!). Hvis jeg skal sige det selv, så synes jeg at det lykkedes ret godt. Er vild med, at min MacBook nu ligner en marmorsten.


IMG_5824

IMG_5826

IMG_5829

Det var ret nemt så her kommer en guide:

1. Tag i et byggecenter, f.eks. XL-byg som mig og køb en rulle selvklæbende folie med marmorprint.

2. Klip det ud så det passer til låget på din computer.

3. Klister det på så det ikke får luftbobler.

4. Nyd din nye marmor computer!

Tadah! Så nemt var det! Jeg gav ca. 45 kr for en rulle folie, hvor der var 5 meter vist nok. Mere end rigeligt til masser andre DIY-projekter med marmor. God fornøjelse!

BLOTTERJAKKEN

I går var jeg iført det, som min søster kalder Blotterjakken. Altså ikke kun den – ellers ville det virkelig være en blotterjakke. Men jeg blev i foråret forelsket i denne type jakke, og gik straks i krig med at finde en. Selvfølgelig var H&M behjælpelige med dette. Indenunder var jeg iført sort og hvidt og behagelige Birkenstock. Ahh.


IMG_5807

IMG_5819

IMG_5820

Er jeg den eneste der er faldet for den slags jakker?

I dag har stået på praktik igen, og det har været en rigtig dejlig dag. Nu tager jeg øst-over og glæder mig til at komme hjem til aftensmad, som vist nok står på pariserbøf!

I må have en pragfuld tirsdag derude!

SKY’S THE LIMITS

 

2014-04-18 06.54.10

Puha… Sidder i skrivende stund med en eksamensopgave, der virkelige strider imod at blive skrevet. Kender I det? Når man bare _skal_ have skrevet noget, men det halvrodet Word-dokument man har åbnet bare ikke rigtig er med på idéen. Det er godt nok lidt pres. Bliver altid så nervøs for om jeg nu kan nå alle de opgaver der skal skrives, men på magisk vis er det gået til hver eksamensrunde. Så selvom det gode vejr lokker mere, end min plads på universitetets bibliotek lige nu, så må jeg hellere lukke alle mine overspringshandlinger ned, og komme i omdrejninger. Jo før jeg kommer i gang, jo før er jeg færdig.

Billedet overfor blev taget da Skægaben og jeg var i London sidst i april. Minderne om den fantastiske tur holder mig kørende i disse dage. Andre der sidder med opgaver lige nu, der hænger Jer ud af halsen kræver Jeres opmærksomhed?

 

London Køb

Man kan ikke tage til London uden at komme hjem med et par Dr. Martens. Eller. Det var i hvert fald hvad jeg fortalte mig selv under vores tur til London. Jeg ledte med lys og luge efter lige det rigtige par. Jeg havde besluttet mig lidt for, at jeg enten skulle erhverve mig et par Dr. Martens eller et par flotte Nike med masser farver på. Men men men, det var møg svært at beslutte sig. Man står der med et valg om et par flotte Dr. Martens eller hundredevis af forskellige Nike modeller at vælge imellem. Valget ente altså på et par Martens. De er klassiske og kan bruges de næste hundrede år, eller so. Og de er bare sååå flotte! Valgte dem i en (næsten) _helt_ sort udgave, og knuselsker dem allerede. Mine fødder har måske lige nu af en lidt anden overbevisning. De skal vist lige gåes til, og det store sår der har været på min venstre hæl, bevidner om at det ikke har været en dans på roser. Hvert fald en dans på roser med en del torne. Men jeg tror at de er ved at være der nu! Er jeg den eneste der har skulle gå sådan et par til? Jeg har kunne læse mig til, at det er ret “normalt” for sådan et par. Er det kun mig eller? No matter what, så skal de hvert fald bruges året rundt!

 

ImageImageImageImageImageImageImage

Bilka Birkenstock

Buujaaa OG ka-ching! Jeg havde i Bilkas katalog (for ja, jeg er sådan en der læser reklamerne og spotter tilbud) set, at de ville få Birkenstock på bud til kun 299!! Jeg har i et stykke tid beundret sandalerne der skiller vandene. Tror at det er et sådan par sko, man enten hader eller elsker. Jeg er gået fra had til elsk på bare to sæsoner. Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg ville gøre alt for at erhverve mig et par hvide af de ergonomisk korrekte sandaler. Jeg går altid efter sort eller brun til sandaler, men nu skal der andre boller på suppen. Jeg kunne havde sagt mig selv, at de tre hylder der var, med de famøse Birkenstock lignede en slagmark. Man skulle da også være hurtig, for både ældre damer og yngre piger stod og brokkede sig over manglende størrelse og farver. Men come on! Birkenstock til halv pris. Så må man være beredt på lidt kamp. Jeg hev i hvert fald hurtigt to par sandaler til min kørende lille vogn. Sjovt nok passede den ene model i str. 36, mens den anden model passede i str. 37. Jeg studsede lidt, men var bare glad for at jeg havde hapset to par. Synes at den hvide farve bliver smukkere og smukkere, og selvom jeg i nogle sekunder var lidt i tvivl omkring alt den hvidhed (ja det er vist nok et ord), så hænger de altså på mine fødder hele tiden nu. Skægaben måtte endda bede mig om at tage dem af i går, inden vi gik i seng. Ak ja.

 

ImageModellen her hedder Gizeh, og er som Skægaben vil kalde dem, en G-strengs sandal!

 

ImageImageImageImage

Denne model hedder Madrid og kan fortælle at de er perfekte med sokker i. ImageImageImage

 

Andre der har erhvervet sig de billige sandaler? Jeg er en sucker for gode tilbud, og hvor der er sparet er der tjent. Til noget andet… 

London Baby!

Hjemme fra en fantastisk (første) tur til London! Skal klart tilbage til den pulserende, spændende, travle, smukke og romantiske by. Romantikken var endda i højsæde, idet jeg var afsted sammen med Hr. Skægabe. Vi gik (laaaaaange) ture, tog undergrunden tusind gange og spiste streetfood, fish & chips og drak selvfølgelig pints. Vi var så heldige, at ved siden af vores hotel lå den fineste mest autentiske pub. Her drak jeg både guinness, en lokal ale og en lokal cider brygget på æbler. Vi havde forinden turen anskaffet os Politikens “Turen går til” London, og den var _guld_ værd! Vi kunne slå næsten alt op i den, og da vi først fik fat på et mega turistet kort var det ingen sag lidt mindre udfordrende at finde rundt. Skægaben har været i London en håndfuld gange, så det var vist også mere mig der havde brug for at have overblik. En række anbefalinger følger efter disse billeder fra vores tur. Vi var afsted i tre dage og programmet blev derfor presset, men hyggeligt.

Image//Yoghurt is med oreos, jordbær, påskeæg og vingummibamser // Tower Brigde // Maaaje lyserød limousine//

 

Image//London street view //

Image//Guinness // Starbucks (for 4. gang) // Tur med dobbeltdækkerbus // London street view//

Image//Smukke skyer på vej til London//Image

//Fantastiske smukke London//

Bygninger og arkitektur var et af mine personlige højdepunkter. Jeg havde desuden også set frem til diverse gastronomiske oplevelser, shopping (!) og et par museer. Derfor kommer her _mine_ råd til must see i London. Igen skal det med i beregningen at vi kun var afsted tre dage. Men på de tre dage synes jeg nu virkelig at vi fik set meget!

*Se for guds skyld ting som Tower Brigde, Millennium Bridge, Big Ben, Westminster Palace, London Eye & selvfølgelig Buckingham Palace. Alle disse “seværdigheder” skal man se.

*Piccadilly Circus er lidt a’la Times Square i NY – masser neonskilte og mennesker. Ikke fordi jeg faldt bagover af ren begejstring, men det var det nu rigtig fint at se.

*Tate Modern er et museum der udstiller kunst. Her så vi bl.a. Picasso, as in Pablo, og Matisse. Derudover var der en fantastik museums shop med de smukkeste, sjoveste og mest inspirerende bøger. Ja altså, et museum er ikke mere værd end dets shop! Tate Modern ligger lige ved Millennium Bridge, det er gratis at komme ind til de “almindelige” udstillinger og det er klart besøget værd.

*Camden Lock Market. Gør dig selv den tjeneste, hvis du tager undergrunden derud, at stå af ved Camden Town og gå resten af vejen. det er ikke 500 meter vi taler om, men de butikker der ligger på vejen er både til skræk og underholdning. Vi gik fra området ved Euston, da vi boede der, og til Camden Lock. Vi tog gåturen en lørdag ved ca. 9.30 tiden, og der var næsten ingen mennesker på det tidspunkt. Omkring kl. 12 var der et mylder uden lige og vi fik knebent en plads ved et bord/bænkesæt da vi skulle have vores frokost. Lørdag spiste vi jamaicansk mad fra en af de mange madboder og søndag spiste vi indisk. Halvdelen af markedet af madboder, og man skal endelig ikke holde sig tilbage selvom det er streetfood. Vores frokost lørdag blev både indtaget ved siden af mennesker i jakkesæt og pæne kjoler, andre turister og lokale. Hele stemningen er klart et besøg værd, og vi fik da heller ikke nok lørdag, men vendte tilbage søndag. Vi spiste endda “dessert” både lørdag og søndag derude. Lørdag en frugtstang bestående af banan og jordbær overhældt med hvid, mørk og lys chokolade, skumfiduser og nødder. Mums! Søndag fik vi crepes med nutella, nødder og jordbær. Delish! Anyhoodles – markedet skal ifølge min mening besøges når man er i London.

*British Museum og Natural History Museum. Jeg tror at vi var ret uheldige. Vi besøgte begge museer påskesøndag og på Natural History Museum stod vi i kø i nok 50 min. I silende regn. I strømpebukser og sandaler. Eller jeg havde strømpebukser og sandaler på. Skægaben havde Nike free. Så ikke fordi han slap for sjask i tæerne. Da vi endelig kom ind, var det dog det hele værd. Masser spændende udstillinger både på British Museum, (hvor der ikke var kø), og Natural History Museum. Selv hvis man ikke er museums interesseret er de at par timer værd. Tag tuben til en af flere stationer tæt på.

*Primark. NU kommer vi til noget af de rigtig sjove. Primark besøgte vi både fredag og lørdag. Begge gange kom jeg af med pund. Men det er så biiilligt. Ligesom H&M. Bare. Billigere. Større. Billigere.

*Butikker som Zara, & Other stories, Nike, h&m etc. er også besøg værd, men forvent ikke at tingene er væsentligt billigere. Cuz they’re not. Men der er større udvalg, og ærgrer mig i dag stadig over nogle ting der ikke nåede med hjem. Ak ja. De materielle ulykker.

*Soho og China town. Ligger lige op ad hinanden og vi gik igennem fredag og lørdag aften. Det var de lange gåture værd! Masser sjove, smukke, spændende mærkelige mennesker. Masser sjove butikker og restauranter. Vi spiste kinesisk lørdag aften til rimelige penge og udmærket mad.

Derudover er jeg sikker på at der er tusind andre steder at skulle se i London, men på vores tre dage blev det til ca. dette. Plus en masse små butikker og spisesteder vi fandt undervejs. Fik bl.a. prøvet Frozen Yoghurt i en lille butik lige ved China Town. Ting man bestemt, ifølge min mening, skal i London er at spise Fish & Chips og drikke masser øl.

Nu blev det et laaangt indlæg om sikkert ingenting, så hvis du er nået hertil vil jeg gratulere! Og håbe at du enten selv har været eller skal til London. Jeg ved i hvert fald at jeg helt bestemt skal afsted igen på et tidspunkt.

On my lips

Hvis titlen ikke afslører det, så handler dette indlæg altså om hvad jeg bruger på mine læber.

Jeg anvender nemlig ofte, dam dam daaaam, læbestift på mine læber. For nogle er det måske lidt outdatet og 80’erish at bruge læbestift. Når jeg tænker over ordet læbestift får jeg hvert fald associationer til lidt ældre damer, der måske lige har givet læberne et lag for meget, og måske heller ikke helt har undgået tænderne. Ahem. Jeg forsøger dog at bruge læbestift på læberne – ikke tænderne. Samtidig bruger jeg læbestift som en slags accessories, og da jeg er mest begejstret for de farverige læbestifter, fungerer det, (bilder jeg mig selv ind), ret godt. Jeg forsøger ikke at anvende alt for store og opsigtsvækkende smykker, når jeg bruger læbestift. Min læbestift skulle gerne være det opsigtsvækkende. Jeg overvejer lidt at investere i en klar lipgloss til nogle dage lige at give en skinnende overflade til mine matte læbestifter, selvom jeg nu er ret begejstret for det matte look. Ak ja. Det er de store dilemmaer der hersker her i øjeblikket! Nuvel – jeg har taget lidt billeder af mine nuværende læbestifter. Det er vist ret tydeligt at typiske pigefarver er temaet her. Ahem.

 

Image

 

//Størstedelen af mine læbestifter er fra MAC//

Image

//Fra venstre mod højre: MAC:Satin, Medina // CoolCos:Mat 03 // MAC:Matte, Please Me // MAC:Amplified, Vegas Volt // MAC:Amplified, Im Passioned // MAC:Amplified, Girl About Town // MAC:Amplified, Saint Germain //Maybelline, Pink Pop //

ImageImageImageImage

Er ret glad for Girl About Town & Im Passioned. Tror at jeg bruger dem ca. en gang om ugen, hvis ikke mere. De mørke er ikke brugt særlig meget. De kræver lidt mod, og er mest til aften (nat) brug. Please Me er rigtig god til hverdagsbrug, og til når man vil have lidt farve på læberne, uden at det bliver for dramatisk.

Bruger I hvilke læbestifter, og foretrækker I i så fald nogle bestemte mærker og hvorfor?

 

#Instagram

Jeg elsker Instagram. Elsker at bruge ledige minutter, mens jeg sidder i toget, på at scrolle op og ned i min feed. Er vist lidt af en nysgerrig Peter, for kan snildt bruge de 45 min daglige togtur tager hver vej, på at se på venners, bekendtes og fremmedes billeder. Både for inspiration, men ligeså meget for hyggens skyld. For mig er det også en god måde, hvorpå jeg kan følge lidt med i veninders små, og ofte smukke, hverdagsøjeblikke. Her er et udpluk af mine egne små hverdagsøjeblikke fra marts måned.

 

Instagram1.jpg

#1 Morgengåtur i smukt solskin #2 Fieldtrip med søde studiepiger på Joe and the Juice #3 Tung træning

#4 Keepcup i forårsfarver #5 Lækker sandwich fra Mammas i Odense #6 Tur over lillebælt i bil

 

instagram2.jpg#7 Endnu en smuk morgentur #8 Kaffe & kaffebrød Jeanette 65 år #9 Mine fødder bliver spist af fisk

#10 Fyldte 25 i marts og det skulle verden vide #11 Tømmermændsmad dagen efter fejring af fødselsdag #12 Mere træning

 

Følg mig endelig på instagram – @jhardis – lover at følge tilbage! Hvordan har I det med IG? Er det stadig hot eller mere not?

 

 

Ting der irriterer mig grusomt..

i trafikken…

 

  • Når andre cyklister absolut skal overhale mig, kun for at nå først til det røde lys.
  • Når føromtalte cyklister bruger deres tid ved det røde lys på at glo på bygningen ved siden af, og derfor ikke ser at lyset i mellemtiden er blevet grønt. fffnnngg!
  • Cyklister der tror at de ingen arme har. Hvis du har tænkt dig at stoppe midt på cykelstien uden at række din arm i vejret, så kan du ikke tillade dig at blive sur når jeg jorder op i din bagskærm.
  • Når cyklister bliver sure fordi jeg ikke bruger ringeklokken, når jeg vil overhale.
  • Når samme cyklister bliver sure, når jeg bruger ringeklokken når jeg vil overhale. Så bestem Jer dog for h…..
  • Cyklister der bliver ved med at overhale mig, kun for at jeg kan overhale dem igen. Stop. Nu.
  • Når folk cykler i den forkerte side af vejen, og kigger surt på mig, når jeg demonstrativt nægter at give dem plads på MIN cykelsti! Kender I ikke færdselsloven?!
  • Gamle damer og blød hat & briller der kører bil.
  • Gamle damer i bil der holder i højresvingsbanen for så, når lyset bliver grønt, at køre lige ud og slet ikke opfatte at de nær var blevet kørt ind i af bilen i ligeudbanen. Damer… Do you even car?
  • Unge mænd i bil der synes det er skidesmart liiiige at kunne nå et venstresving, mens lyset bliver rødt. Fint nok at du dyrker dødskørsel, men så gør det hjemme på marken.
  • Politiet.