10 tegn på, at du ikke længere er studerende…

Jeg var færdig med studielivet i januar i år, hvor specialet og kandidaten blev et afsluttet kapitel. I hvert fald hvad undervisning angår. For som klicheén lyder så “lærer vi hele livet”…

Heldigvis er det ikke med definitionen som studerende på universitetet, for så gad jeg faktisk ikke lære mere. Efter fem år på uni havde jeg i hvert fald til sidst fået nok. Om det var den bitre kaffe, der går igen fra kantine til kantine og campus til campus, den magre SU (yes I know vi er priviligeret at få SU, men jeg brokker mig sgu alligevel), alle de kroner jeg brugte på kompendier, bøger, plancher, tuscher og lignende. Ja jeg ved virkelig ikke, hvad der dog til sidst var mest udkørende for mig. Måske var det bare tanken om, at jeg snart gerne ville være færdig. 

Og livet som studerende er allerede long gone. Alle de sene nætter med eksamensforberedelse er for længst glemt, og jeg endda fået besked om, at mit universitetslogin til det berygtede Black Board (en form for Lectio for uni) er lukket og slukket.

Men hvad ER forskellen egentlig mellem at være studerende og …. voksen? Jo der er faktisk en del signifikante ting, der adskiller de to stadier.

  1. Du får ikke længere SU. Klart den største forskel på studerende og ikke-studerendelivet. Du er ikke sikret en indtægt hver måned. Samtidig skal du ikke tænke over, om du tjener for meget ved siden af SU’en. Nu må du tjene alle de skejsere du vil (og kan selvfølgelig…)!
  2. Din identitet som studerende er ikke længere aktuel. Og hvad er du så? Jeg befandt mig nogle måneder i Dagpengeland, hvorefter jeg fandt indgangen til Jobland. Men de sidste fem år var jeg i Studerendeland, og det gav mig en identitet som jeg kunne være tryg i. Jeg vidste, hvad jeg var; studerende, og hvilke fag jeg studerende. Men som en del af Jobland, er denne identitet ikke længere aktuel.
  3. Ferier. Nu har du ikke noget. Ellers jo selvfølgelig har du noget ferie. Men kun nogle uger om året. Og alt din ferie på ét år nu, svarer til din sommerferie som studerende. Derudover var der som studerende efterårsferie, juleferie, vinterferie, påske, aflyste timer, læseferie.. You get the drift.
  4. Folk forventer, at du med én dags varsel går fra at være studerende til at have job. Sådan foregår det altså ikke helt i den virkelige verden. Men du kan ligeså godt vænne dig til at blive spurgt mindst 48 gange om ugen, om du snart har fundet et job.
  5. Du kan vinke farvel til alle de selvvalgte fridage. “Jeg bliver hjemme fra forelæsning i dag, for jeg trænger til en fridag“. Og lad nu vær’; det har vi allesammen gjort! Men den tid er altså forbi, for gør du det på jobbet – ja så får du sgu ingen løn! Og bliver måske også fyret, hvis du bare bliver væk egentlig…
  6. Det betyder samtidig, at din fleksibilitet ryger samme vej. De fleste jobs kræver stadig, at man møder ind på nogenlunde fast tid, hver dag og du kan ikke lige rykke din timer efter forgodtbefindende.
  7. Til gengæld har du FRI når du har fri. Forstået på den måde, at du ikke har opgaver, læsning eller eksaminer hængende over hovedet 24/7. Julen er nu en behagelig tid, hvor du ikke stresser over eksaminer eller karakterer. Nu skal du kun stresse over julegaver… Og det er jo meget bedre ikke?
  8. Du skal betale fuld pris for ALTING. Studierabatter er en saga blot, og du ved først, hvad du har haft når du mister det… Det går samtidig op for dig, at du slet ikke har brugt dine studierabatter til fulde, og du fortryder det fra day one som ikke-studerende.
  9. Offentlig transport bliver samtidig et hug i pengepungen! Hvad sker der for, at DSB kan tage spidsen af et jetja’wer for en tur på 45 minutter. På den tid skulle man så ikke det mindste tro, at man kom lidt tættere på månen.
  10. Du kan ikke længere bruge eksamen som undskyldning, hvis der er ting du ikke lige gider eller orker. “Ih jo onkel jeg taler med én gang om året til jul, jeg vil frygtelig gerne med til din fødselsdag, men jeg har desværre en eksamen, jeg skal læse op til.. (om en måned, men altså; man skal være forberedt ikke?)…” eller “ej skat, kan du ikke tage opvasken, for jeg skal virkelig læse den her tekst til i morgen, det er SUPER vigtigt….!”. 

Sidder i nogle derude med flere tegn på, at du ikke længere er studerende? Hit me! 

5 replies
  1. Nina
    Nina says:

    Åh, som studerende med mindre end et år tilbage af studiet, gruede jeg faktisk lidt for at læse dit blogindlæg, efter at have læst overskriften. Men jeg hæfter mig ved: Du har fri, når du har fri! 😀

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Haha ja det kan jeg godt forstå! Der kan også være nogle ting jeg sikkert slet ikke tænker over. Som at a-kassen bestemte ikke længere er gratis!

      Men friheden ved ikke konstant at have dårlig samvittighed over læsning er simpelthen uvurderlig.

      Klem J

      Reply
  2. Line
    Line says:

    På mange måder er jeg glad for at ude af universitetet og livet som studerende. Og på mange måder savner jeg det sgu også ind i mellem 😉

    /Line

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *